Forsvarsforbeholdet
Læsetid: 6 min.

Hvad er det egentlig, vi kan deltage i uden forbeholdet?

Afskaffes forsvarsforbeholdet, vil Danmark fremover kunne deltage i EU’s militære missioner og ikke kun de civile. Men hvad er forskellen? Hvilke formål tjener missionerne, og kan vi blive presset til at være med? Information spørger tre eksperter
Tyske soldater på FN-missionen Minusma og EU’s træningsmission EUTM i Mali i april i år.

Tyske soldater på FN-missionen Minusma og EU’s træningsmission EUTM i Mali i april i år.

Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix

Udland
20. maj 2022

Ved folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold den 1. juni tager vi blandt andet stilling til vores muligheder for at deltage i missioner gennem EU.

Som Information har beskrevet, har Danmark siden 2003 deltaget i 19 ud af 38 EU-missioner. De har alle været såkaldte civile missioner. Hvis det danske forsvarsforbehold bliver afskaffet, vil Danmark få mulighed for også at deltage i EU’s militære missioner.

Selve opdelingen af de militære og civile missioner handler om, hvorvidt en mission har »forsvarsmæssige implikationer«. Det forklarer Graham Butler, der er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i EU-ret.

Som et eksempel på en civil mission nævner han en EU-mission i Somalia, der har til formål at opkvalificere den lokale, somaliske kystvagt med henblik på at bekæmpe pirateri. En anden EU-mission, der foregår på Middelhavet og har til formål at bekæmpe netværk af menneskesmuglere, er derimod klassificeret som en militær mission:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Annette Munch

"Ved civile missioner er den militære komponent ikke så udpræget – det kan for eksempel være militær rådgivning, men hvor den militære styrke ikke kommer i brug som under træningsmissioner. Og hvad er forskellen på træningsmissioner og militær rådgivning? Det er en gråzone"

Det afgørende er hvem der har definitionsmagten, når der skal tages stilling til EU-baserede indsatser og Kommissionens opgave som udøvende magt MED lovforberedende initiativret.

Det er velkendt, at private interesser "hjælper" Kommissionen med dens initiativret og dermed definitionsret/magt, så det må tages med i betragtningerne, at våbenindustrien har væsentlige interesser i at få defineret flest mulige EU indsatser som militære.

At kalde det kynisk at medtage franske virksomheders interesser i tidligere afrikanske kolonier i EUs missioner, er en smule bizart og vel snarere et udtryk for et realistisk syn på, hvor langt virksomheder er parat til at gå for deres raison d'être.

EU Kommissionens kerneopgave er jo iflg. Grundtraktaten, at varetage virksomhedernes interesser (fri bevægelighed, afskaffe handelsforhindringer mm)

Hvorfor interviewer Information næsten altid kun pro-vestimperialistiske eksperter, og ikke for eksempel Jan Øberg?

Ib Gram-Jensen

Jan Øberg kan komme til orde i en hel del andre medier - kinesiske, RT, iranske PressTV m.fl.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Ole Olesen anbefalede denne kommentar

Klaas Dykmann har sådan set ret i, at det er usandsynligt at vetoretten vil blive afskaffet på forsvarsområdet.

Det har nemlig i praksis vist sig, at den aldrig bliver anvendt i Ministerrådets daglige arbejde. Det skyldes, at Lissabon-traktaten indeholder en for opportunistiske politikere bekvem bestemmelse om såkaldt "konstruktiv afståelse", som indebærer, at et land, som ikke ønsker at tage medansvar for en for det pågældende land kontroversiel militær aktivitet, kan afstå fra at stemme og derved tillade, at de andre lande tager beslutning om at gennemføre den med enstemmighed.

Arne Albatros Olsen

Jeg kan til nødt forstå ideen med afstemningen, hvis et ja her forudsatte en øjeblikkelig udmeldelse af Nato.