Analyse
Læsetid: 4 min.

Første valg siden eksplosionen i Beirut blev et nederlag til Hizbollah. Og måske en sejr til USA

Siden eksplosionen af 2.700 ton ammoniumnitrat i havnen i Beirut i august 2020 har alle ventet på parlamentsvalget. Nu er det endelig overstået, og alt tyder på, at USA, Saudi-Arabien og sultne libanesere står til at vinde
En tv-producer ser ud over Beirut efter eksplosionen på havnen i august 2020. Nu har libaneserne været til det første valg efter bomben, og det ligner et stort nederlag til Hizbollah.

En tv-producer ser ud over Beirut efter eksplosionen på havnen i august 2020. Nu har libaneserne været til det første valg efter bomben, og det ligner et stort nederlag til Hizbollah.

PATRICK BAZ

Udland
18. maj 2022

Det er yderst sjældent, at der kommer gode nyheder fra Mellemøsten, og faktisk er det heller ikke sikkert, at valgresultatet i Libanon endnu kan betragtes som en god nyhed – alligevel er der grund til optimisme.

Efter fire år med økonomisk kollaps, social uro, pandemi og en eksplosion, der raserede store dele af hovedstaden Beirut, gik libaneserne i weekenden til stemmeurnerne, og nu står det klart, at de har valgt at stemme mod Hizbollah, Bashar al-Assad og alle de partier, der gjorde det muligt for Iran at dominere Libanons politiske system.

Valgresultatet vil med andre ord skabe et helt nyt politisk landskab og potentielt afslutte det politiske dødvande, der har lammet landet i snart fire år.

På nuværende tidspunkt er der fire synlige forandringer efter det netop overståede valg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her