50 år for miljøet
Læsetid: 9 min.

’Grænser for vækst’ er ved at få ret – spørgsmålet er, om vi kan drage de rette konsekvenser af det

50 år efter Romklubbens skelsættende rapport ’Grænser for vækst’ spørger forskere, hvordan vi skal bære os ad med at undgå sammenbrud og konflikt, når væksten snart stopper. En stærkere statsmagt lyder et bud. Mere empati lyder et andet
Et af de tidlige årlige møder i Romklubben, som blev stiftet i 1968. I 1972 udgav klubben ’Grænser for vækst’, som er solgt i mange millioner eksemplarer.

Et af de tidlige årlige møder i Romklubben, som blev stiftet i 1968. I 1972 udgav klubben ’Grænser for vækst’, som er solgt i mange millioner eksemplarer.

Ullstein Bild

Udland
11. maj 2022

»Vi kan forvente et stop for økonomisk vækst i løbet af de kommende to årtier, hvad enten vi opfatter det som en god ting eller ej.«

Meldingen kommer fra Gaya Herrington, vicechef for forskning i miljø, sociale forhold og ledelse i den internationale energistyringsvirksomhed Schneider Electric og med en fortid i det globale revisionsfirma KPMG og i den hollandske nationalbank samt med studier i økonomi ved London School of Economics og bæredygtighed ved Harvard University.

Herrington er en af bidragyderne til bogen Limits and Beyond, som tirsdag blev præsenteret af The Club of Rome, organisationen, der for 50 år siden udsendte rapporten Limits to Growth, på dansk: Grænser for vækst. I den nye bog gør nogle af forskerne bag den oprindelige rapport og en stribe andre fagfolk status over udviklingen i det halve århundrede, der er gået, siden Grænser for vækst med et salg på mange millioner eksemplarer satte dagsorden og var med til at starte den globale miljødebat.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

Manden er ‘forelsket’ i en idé. Åbenbart siden en rapport i 1972. Siden dengang har der været vækst, vækst, vækst. Og det vil naturligvis fortsætte. Så når man stadig holder fast i at væksten snart stopper, så er man faktaresistent. Forelskelse gør blind - åbenbart også når man har forelsket sig i en idé.

Steffen Gliese

Det er dig, der er blind, Henrik Madsen. Og vækst er en uskik - mens forbedring er udvikling.

Inger Hørup, Naja Abelsen, Rolf Andersen, Kim Houmøller, Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Carsten Sperling, Mogens Kjær, Ejvind Larsen, Anne Bruun, Ib Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Steen Ole Rasmussen, Inger Pedersen, Franz Nitschke, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Mogens Holme og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Hvad med at begynde at se et lavere tempo og tid til familie , venner osv som et hovedmål i stedet for stadig højere effektivitet og vækst.
Mon ikke mange flere fik et bedre liv ved at alle satte tempoet ned.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Kim Petersen, Ejvind Larsen, Anne Bruun, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, John Andersen, Bent Larsen og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Henrik Madsen

"Forelskelse gør blind"

Det må man sige ja til. Har du overvejet om det evt. kunne forholde sig sådan at kærlighed til penge og friværdi, gør mennesker (inkl. dig) blinde overfor konsekvenserne af vores højtelskede vækst?

Rapporten fra 1972 var ikke blot en hvilken som helst rapport. Det var bla. forskere fra MIT, som med den nyopfundne "computer" begyndte at kunne lave nogle beregninger af, hvad der ville ske for os mennesker i fremtiden.

Rom Klubben opstillede forskellige scenarier. Et hvor vi fortsatte som vi havde gjort, kaldet "business as usual" (BAU), og flere andre, hvor vi lettere utopisk blev klogere og ændrede adfærd globalt. Indtil videre har BAU scenariet været det scenarie, som har passet bedst, og det har passet skræmmende godt.

Artiklen nævner undren ove,r hvorfor troen på vækst er så sejlivet, når det er åbenlyst for enhver med blot en smule fysisk forståelse, at uendelig vækst ikke er mulig i et lukket system som Jorden. Det har også undret mig, men vækst er berusende når den virker og alle tror de bliver rigere.

Det gør de dog ikke. Pyramidespil kan eksempelvis være tilsvarende forførende. Nogle få bliver rigere i disse år, forstået på den måde at de opnår større krav på ressourcer, men for det store gennemsnit gælder at når man bruger løs af begrænsede ressourcer (fordi "komfort"), så bliver der mindre tilbage af dem. Ergo ejer man dermed mindre og er blevet fattigere. Specielt når antallet af mennesker med krav på ressourcerne mangedobles.

Det er stort set tabu at nævne, hvad konsekvenserne af BAU scenariet er. For det første er det ikke vanvittigt optimistisk, og for det andet viser BAU scenariet en kraftig reduktion (ca. halvering) af den globale befolkning fra omkring 2030 og frem mod 2100.

Overbefolkning er dybest set årsagen til problemet, kombineret med menneskers grådighed, som ligger kodet i vores DNA. Det er det mest groteske ved det hele. Ingen vil tale om overbefolkning, fordi emnet har så mange ømme tæer, men konsekvensen af ikke at gøre noget bliver uvægerligt at befolkningstallet kommer til at falde drastisk. Dette forudsat at der ikke pludselig er en eller anden, som i et forsøg på at tilegne sig andre nationers ressourcer kommer til at starte en atomkrig, men det er jo helt utænkeligt.

Rolf Andersen, Alan Frederiksen, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Sperling, Kim Petersen, Mogens Kjær, Ejvind Larsen, Anne Bruun, Torben Bruhn Andersen, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Steen K Petersen, Carsten Munk og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod

Men må anerkende Jørgen Steen Nielsen. Han har en stor stor viden, og er stadig optimist på menneskehedens vegne. Overbefolkning er en kæmpe joker, og lande der siden 2 verdenskrig (1950 ) er vokset med en faktor 4,5 og 6 har ikke taget ansvar for deres egen udvikling. Har de rent vand nok, har de madkilder nok osv. Selv i Europa er vi alt for mange mennesker, omkring 300 millioner var der for 70-80 år siden og er nu blevet til 500 millioner i 2022. Dog er befolkningsudviklingen i Europa primært drevet af indvandring, altså menneske vandring. Men med de kommende energi og fødevare kriser ( priser og mængder ), og materialer priser, osv. vil der resulterer i krige og kriser. Sådan har det tidligere været i historien, så det er nok uundgåeligt. Mit håb er at vi (menneskeheden ) ændre kurs på så mange parameter, at det ikke primært er ressource mangel, tørke og andre klimamæssige forandringer der sætter stop for menneskeden og pattedyrerene. Ændret klima vil typisk fordre at arter der kan tilpasse sig disse forandringer vil leve videre og dem der ikke kan tilpasse sig vil dø.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Torben Bruhn Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

”Hvis arbejderklassen rev den last, som behersker og fornedrer dens natur, ud af hovedet og rejste sig i al sin frygtelige magt – ikke for at proklamere Menneskerettighederne, som ikke er andet en retten til kapitalistisk udbytning, ikke for at kræve den famøse Ret til Arbejde, som ikke er andet end retten til elendighed, men for at smede den ubøjelige lov der forbyder ethvert menneske at arbejde mere end tre timer om dagen, så ville Jorden, den gamle Jord, skælvende af glæde føle et nyt univers røre sig … Men hvordan kan man forlange en mandig beslutning af et proletariat, der er korrumperet af den kapitalistiske moral?”

Sådan skrev Paul Lafargue i sin pamflet, Retten til dovenskab. En bog der bestemt er værd at gøre sig bekendt med, og som citatet viser, også er yderst aktuel i den omsiggribende debat om ressourcer, klima og natur.
I den debat mangler politikerne over en bred kam tilsyneladende evnen til at stille kritiske spørgsmål ved hele vores produktionsapparat og nødvendigheden af det der produceres, samt sætte det ind i en universel sammenhæng. Endvidere synes de blottede for evnen til at se muligheder for en anden samfundsmodel, ud over den eksisterende liberale, med det evige mantra om fortsat vækst, samt køb og salg af overflødigt lort i forskellige indpakninger

Mikael Velschow-Rasmussen, Alvin Jensen, Kim Petersen, Ejvind Larsen, Anne Bruun, Torben Bruhn Andersen, Ditlev Palm, Niels-Simon Larsen, Rosa Maluna Dahl, Steen K Petersen og johnny volke anbefalede denne kommentar
Birgit Froh

Tak for endnu en tankevækkende indføring i den ubekvemme sandhed.
Mit møde med søndagens konfirmand blev også et møde med en nyklækket “homo economicus”, hvis mentale centrum var 30.000 kr, en iPhone 12 (blå) og et par Adidas til 2300 kr på gavebordet. OMG hvad har vi gjort!

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Kim Petersen, Mogens Kjær, Ejvind Larsen, Anne Bruun, Thomas Barfod, René Arestrup og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Empati hedder sidste overskrift og med lidt andre ord medfølelse, en sætten sig i andres sted (vores efterkommeres), eller bare det at bruge fornuften: En begrænset planet giver ikke ubegrænset forbrug.

Det er livsbekræftende, at forskerne holder ud, men samtidig uhyggeligt, at der er gået 50 år uden den nødvendige ændring. For 10 år siden blev der lavet en film, der blev vist i Grand - 40 års tjek af udregningerne. Alt passede.
Man kan spørge sig selv, hvorfor vi ikke ændrede kurs i 1972. Hvorfor fik vi senere regeringen AFR, der gav Lomborg lov til at etablere sig?

Ligesom den første kommentar, Henrik Madsens, er der mange, der ikke kan se andre veje end at forbruge løs. De burde tvinges til at fortælle, hvad det ender med, men vi ved, at de fornægter virkeligheden og underkender videnskaben. Derfor må man bare lade dem være, og heldigvis ser det også ud til, at folk bliver mere og mere bevidste om, at vi skal væk fra overforbruget. Det bliver svært, men det kommer så sagte.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Kim Petersen, Carsten Sperling, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Anne Bruun og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Chandran Nair har ret desværre. Kina som autoritær stat har vist, at nogle af demokratiernes problemer og begrænsninger er mindre udbredte i et autoritært regime,.
Men måske kan man fusionere demokrati og autoritanisme, så samfundsudviklingen bliver tranparent og inddragende. En måde at forbedre tempoet i den næsten fraværende miljøindsats i de europæiske flertalsdemokratier kunne være ved paradoksalt at tage farten af og styrken i ​​autoritære staters beslutninger og indsatser for at rette op på markedssvigt, kombinere dette med den stærkere retsstat og med at inddrage civilsamfundet og implementere lovgivning der ikke kun er baseret på kommando-og kontrolmetoder.
Men som Som George Bush Senior erklærede på et topmøde i 1992: 'den amerikanske livsstil er ikke til forhandling'.
Det er netop den tankegang, der har ført os ind i en kommende klimakatastrofe. Vi bliver nødt til at ændre vores livsstil og også vores politiske systemer, hvis vi vil have en fremtid på denne planet.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Anne Bruun anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er naturligvis mange former for vækst.

Den vækst som er kendetegnet ved et stort forbrug af materielle ressourcer, og den vækst som er immaterielt, og alle dem på en skala i mellem de 2.

Fremtiden fokus bør naturligvis være på væksten af den mere immaterielle slags.
Som eksempelvis bliver udmøntet i mere livskvalitet , personlig udvikling, social innovation ,osv.

Den slags kan dog ikke altid måles i konkrete talværdier, men alligevel.

Hvor svært kan det være.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Anne Bruun og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jeg kan ikke forestille mig andet end at Henrik Madsens indledende kommentar er en provokation. Det vil jeg da håbe for Henrik Madsens selv.

Morten Balling er, som ofte før, spot-on. Og i den forbindelse er det måske værd at påpege, at de fleste demografiske fremskrivninger - alt andet lige - forudsiger, at klodens befolkningstal først vil flade ud, når vi rammer ca. 11 mia. mennesker.

Det er godt 3 mia. flere end vi er i dag.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvad det vil medføre...

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Mogens Kjær, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Nanna Andersen

Tak for godt indlæg.

Vuggestuepædagogen her, og den som har været en tur gennem det nuværende system, er ret enig i bla følgende uddrag, som ligger ret godt i tråd med Alternativets politik, for et bæredygtigt samfund.

" Empati er nøglen

Det er en konklusion, der givetvis provokerer andre af bidragyderne til Limits and Beyond. Frem for at undsige demokratiet og ty til en meget stærkere statsmagt sætter flere af dem deres lid til, at vi som mennesker er ved at indse den hidtidige udviklingsmodels blindgyde og i fællesskab kan fremme nye værdier som ramme for udviklingen.

I en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling handler det om at finde tilbage til mere bæredygtige forvaltningsformer. Med henvisning til økonomen Elinor Ostroms forskning i fællesskabers evne til at tage ansvar skriver Ugo Bardi, at »hvis mennesker gives frihed til at kommunikere med hinanden i et relativt ikkehierarkisk og egalitært miljø, så vil de præstere miraklet at styre samfundet. De vil styre hinanden og systemet uden behov for diktatorer, totalitære ledere, politistyrker og så videre«.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Kim Petersen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen og Anne Bruun anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Jeg er 89 - siden ca. 1970 har jeg i medierne (bl.a. Information) argumenteret for et opgør med vort økonomiske system.
For ca. 30 år siden skrev jeg en kritik af Brundtland-rapporten 'Vores Fælles Fremtid', sidstnævnte fulgte efter Grænser for Vækst og satte begrebet bæredygtighed på dags ordenen. Et par klip fra min kritik:

"Hvad vi ikke kan gøre for de mennesker, der lever nu (1993) (og i den nærmeste fremtid), vil vi med stor sandsynlighed slet ikke kunne gøre for generationer længere ude i fremtiden. Vore chancer for fremtidig succes kan aflæses på vores resultater her og nu og om lidt.
Jeg vil foreslå, at et af de første skridt i en sådan retning kunne være at erstatte "bæredygtig udvikling" med "generaliserbart forbrug".
Vel vidende at den stadig rummer mange usikkerhedsmomenter, vil jeg foreslå følgende arbejdsdefinition på en udviklingsretning, som kan føre henimod et "generaliserbart forbrug":
På alle niveauer i samfundet bør det tilstræbes, at udvikle normer, værdier og adfærdsformer som gør det muligt

på demokratisk og solidarisk vis at finde områder hvor forbruget kan nedsættes således at

denne forbrugsreduktion omsættes til forbedringer for relativt dårligere stillede, i det egne samfund eller udenfor dette og dette på en sådan måde at

den endelige konsekvens af disse forbrugsomlægninger ikke må betyde et øget pres på naturunderlaget, helst naturligvis en mindskelse af dette pres."

http://www.ibjoergensen.dk/Artikler/Tekster/Imod_b%C3%A6redygtighed.htm

Hvad gik galt? Efter min mening det, at den neoliberale vending i 80'erne førte til en tilsidesættelse af kampen mod kapitalismen, ikke mindst blandt arbejdere og på verdens højere uddannelsesinstitutionerne, incl. de danske, hvor jeg selv var beskæftiget.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Med Septemberforliget i 1899 valgte vi kapitalismen til og kommunismen fra. Det valg burde vi tage op igen. Der findes jo andet en stalinisme - hvis man bare kunne få folk til at tro på det.
Nu er vi imidlertid kommet så langt ud, at vi ikke kan vælge det liv, vi gerne vil have, men må nøjes med valget mellem to tandpastamærker. Man kan fx ikke vælge et liv, der ikke ødelægger planeten. Den frie verden kører den simpelthen i sænk - og benægter det samtidig. Vi har det helt inde på livet, når Mette og Dan påstår, at det ressourceforbrugende Danmark har den grønne førertrøje på. Befolkningen har ikke den bevidsthed, at forbrugsniveauet skal ned. Går det højt, er bevidstheden der, men ikke den tilsvarende handling.

Vi mangler ikke oplysninger om, hvor slemt det står til. Der mangles villighed til handling. Det får mig til at sige, at Jørgen Steen Nielsens kurs: ‘Først oplyser vi og så handler vi’ er kommet til kort, hvor prisværdig den end var. Uden at have løsningen, må jeg sige, at der skal noget mere til.
Så er spørgsmålet, hvad vi skal gøre? Vi skal vide, hvad for et samfund vi vil frem til, før vi kan finde passende aktioner, ellers er det aktioneren ud i det blå. Her mangler jeg vejvisere. Vi er alle vejvisere for os selv, men det er kapitalisterne også, og de er langt mere effektive, og det er et kæmpeproblem for os, der ikke vil have Jorden helt ødelagt.

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Majken Munch, Inger Pedersen, jens christian jacobsen, Ib Jørgensen, Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Prøv selv at se på World3 modellen som er blevet anvendt i "Grænser for vækst";
https://insightmaker.com/insight/2pCL5ePy8wWgr4SN8BQ4DD/The-World3-Model....

Der er lavet interessante simuleringer over modellen bag "Grænser for vækst" der i skræmmende grad bekræftiger den oprindelige rapport; https://dash.harvard.edu/bitstream/handle/1/37364868/BRANDERHORST-DOCUME...

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, jens christian jacobsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

til Ib Jørgensen !!!!
jeg har læst din artikel fra 90erne og kommenterer på dette citat :
"Men indskrænkningerne i forbruget kan også gives en mere civilisatorisk retning, nemlig hvis de ad den politisk-demokratiske frivilligheds vej omsættes til bedre og sikrere levevilkår, dels for de dårligst stillede i de kapitalistiske samfund, dels for de milliarder af nulevende globale medborgere, hvis urimelige livsbetingelser af forskellig art vi alle kender og har kendt gennem mere end en menneskealder. "

- jeg kender denne HÅBEFULDE ideologi om bedre levevilkår og mere ligelig fordeling af råstoffer, ad frivillighedens vej .... en smuk tanke og en ønskværdig samfundsorden - men desværre må jeg sige at NU tror jeg ikke på denne filosofiske /politiske ide.
Desværre kan jeg kun sige dig at denne demokratiske ide, efter min bedste overbevisning, ikke er realiserbar (gid du havde ret) jeg troede også på disse livsanskuelser i min ungdom.
Men de destruktive kræfter som bl.a. er fulgt med den massive teknologi /datalogi har gjort majoriteten SLAP og medgørlig, eller opgivende.
- vi var parate til at gå mod strømmen - vi var direkte, i vores ulydige adfærd - men mange valgte den neoliberale vej, som du skriver om, Ib Jørgensen.

De kapitalistiske kræfters næsten ubegrænsede muligheder for skruppelløse initiativer og de private visionære (jeg siger ikke det gælder alle) som er ansvarlige for den klimakrise vi står midt i.... og som overskrider regler om begrænsning af vækst, risikerer ikke nogen større straf -
- har sideløbende med den altdominerende teknologi sat de hæderlige og velmenende "bløde værdier" i en næsten magtesløs situation.

Hvor langt skal ødelægelserne gå, før der stilles krav om en diktators indgriben ????

Moral og humanistisk tankesæt, er oppe imod enorme kræfter - derfor må de unge som bl.a. præsentere de nye miljø kampe, fex. "Extinction Rebillion bruge andre midler - civil ulydighed, og langt mere skrappe metoder for at blive hørt.

Nu kræves langt mere pågående og konfrontatoriske folkelige bevægelser - og stadig håber jeg at den nye bølge protester, fortsætter i den ikke voldelige retning - det afgør leder og myndigheder - de kan jo vælge at lytte til dem !!!!

Naja Abelsen, Steen K Petersen, Ib Jørgensen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Kim Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Anne Bruun - mange tak for at reagere på min snart 30 år gamle tekst. Desværre må jeg give dig næsten 100% ret i din kommentar. Jeg tror også at de forløbne 30 år har betydet en så massiv ændring i vore bevidstheder, at vi nu ikke er i stand til på rationel, velovervejet vis at foretage de ændringer, der er nødvendige.
De bevægelser, du afsluttende henviser til, frygter jeg kun vil blive et resultat af væsentlige nedbrud i vore samfundssystemer og så vil retningen på dem være helt uforudsigelige. Der er absolut ingen grund til optimisme.

Naja Abelsen, Anne Bruun, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Kim Petersen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Man glemmer ofte, at en væsentlig årsag til vækst er et krav fra investorerne i virksomheder, disse investorer er ofte dig og mig gennem vores pensionsinvesteringer. Forrenter vores pensionsselskab for dårligt kræver bestyrelserne forbedringer.
Det er bare en smule ironisk at kun 20% af medlemmerne har en primær interesse i at opnå høje procenter i afkast. De 80% ville være langt bedre stillet hvis pensionsbranchen investerer i at skabe fuld konkurrence som non profit selskaber i de brancher hvor befolkningen lægger de fleste af deres penge.
Det er langt hen ad vejen os selv der stiller de forkerte krav til anbringelsen af vores pensionsformuer.

Naja Abelsen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Anne Bruun, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

Vi bør hylde mennesket og dets kreativitet. Vi bør hylde vores civilisation og dens bedrifter. Vi bør derimod afvise forsigtighedsprincippet og den kynisme og pessimisme, som dette princip bygger på. Og vi bør derfor også afvise de ideer Jørgen Steen Nielsen her lægger på bordet.
Tidligere civilisationer gik ikke til grunde på grund af vækst, men derimod som resultat af manglende viden og dermed deres evne til at løse problemer. Dette var som oftest en konsekvens af dogmatisk snæversyn, teknologiforskrækkelse, overdrevet centraladministration med tilhørende overinstitutionalisering. Dette er alt sammen forskellige afskygninger af forsigtighedsprincippet
Udfordringerne i dag, er ikke et resultat af vækst, men derimod manglen på vækst - et problem skabt af forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet er dermed den største trussel mod menneskehedens fortsatte trivsel, da det netop hæmmer udvikling. Hvis vi følger det ikke-demokratiske, ikke-teknologiske, antivækst-spor, som her præsenteres, vil vi hæmme vores muligheder for at løse, ikke bare de selvskabte problemer vi står med nu, men i særdeleshed også de virkelig eksistentielle problemer, som kosmos vil kaste i hovedet på os i fremtiden.

Jeg vil gi´ Ib Jørgensen ret -
- reaktionerne på de sammenbrud i samfundssystemerne som er i fuld gang, vil sandsynligvis blive uforudsigelige /uoverskuelige - og reaktioner /protester er nødvendige, hvor anarkistiske de end må blive

- de næsten aggressive ændringer som den u-hæmmede vækst har påført os alle, har konsekvenser langt udenfor vores rækkevidde - og vi kan bare iagttage de fejl-handlinger der er resultatet af kyniske og amoralske handlinger - som blev muliggjort fordi forsigtighedsprincippet svigtede.

Espen Bøgh

Artiklens overskrift lyder; "Grænser for vækst - er ved at få ret – spørgsmålet er, om vi kan drage de rette konsekvenser af det".

Det enkle og klare svar er - NEJ!

Hvem skal standse jagten på rigdom, og hvem skal standse jagten på politisk prestige.

Nedturen er begyndt, men vi har ikke taget de nødvendige beslutninger, - for den nødvendige beslutning er en beslutning som politikerne ikke kan og ikke vil tage.

Vi køber os lidt aflad med vores klima politik med en fond på flere mia., og samtidig kører kapitalens sit spil om mere rigdom, og maskerer deres klimavenlighed, sådan som vi har set det med kæmpeplantager med kun een type træer - hvilket ikke er eller sikrer biodiversitet, men det blot var en langtidsinvestering fra virksomhederne.

- Om 10 - 20 eller måske 30 år når verden er kørt endnu mere af sporet og er uoprettelig, vil vi først erkende vi ikke har handlet rettidigt.

Om 10 år vil vi måske begynde at opdage at flyrejser er en luksus som vi ikke kan have længere, og det gælder nok også bilkørsel samt mange flere ting vi må og skal ændre fordi det er en luksus vi ikke kan tillade blive anvendt, - hvis vi skal gøre os forhåbninger om vor arts overlevelse.

Martin Sørensen

En af fejlene i grænser for vækst fra romklubben 1973, er befolknings prognosen,

Sjovt nok lever vi nu i 2022. altså omkring 49 år efter at dommedagsfilmen, Fremtidens rædsel (Soylent Green), skulle foregå. filmen hade også premiere i 1973,

og som grænser for vækst byggede den også især på bogen The Population Bomb
skrevet af Paul R. Ehrlich. i sine prognoser,

det er nu i 2022 ( ja faktisk for en del år siden) empirisk bevist, at vores co2 udledning IKKE hænger sammen med befolknings spørgsmålet. at når man modregner et land som kinas eksport. af vare og tillægger det vores forbrug i vesten, ja så forbruger hver kineser ikke meget mere end en sodavands flaske af olie om dagen, mens vi her i det rige vesten forbruger omkring 20-30 litter om dagen. ergo, er hele konklusionen i bogen der bygger på at det især er befolknings presset der er problemet. på en forkert empiri. Ja vi har basalt set flyttet vores produkion til kina. og forøget vores forbrug i vesten, og kalder os nu mere bæredygtige,

jørgen randers fra samme romklub er også kommet over i denne måde og se på verden og sjovt nok så er han ikke omtalt med så meget som et ord i
Jørgen Steen Nielsens artijkel. ja jørgen randes er ret klar i spyttet om befolknings prognosen som han faktisk stod for i romklubben men dette menno har så ikke lige fundet indpas hos den yderste meget malthunistiske venstrefløj. mens højreføjen så også tager fejl, når de tror, at en faldende befolknings udvikling betyder at vi kan undlade og handel., vi er ganske enkelt i det rige vesten dem der bære ansvaret for klima krisen. gennem især hvad man må kalde for "tomt forbrug,". og det er vigtigt for debatten og få fra koblet befolkningsudviklingen som et problem for klimaet for det dækker nemlig for at vi handler her hvor vi har problemet. og ansvaret.

Verden topper omkring 2050 mellem 8-9 milliarder, hvor det nu er isoleret til at det er i indien og i afrika at vi ser befolknings væksten. inden er så i den afsløvende del af væksten verden vil se omkring 200 millioner indere mere før de peaker omkring 2050. mens kina peaker lige nu sammen med at resten af verden er peaket i sin befolkningsudvikling, hver inder og afrikaner forbruger mindre end en håndfuld kul og ballon naturgas , og mindre end en sodavandsflaske med olie om dagen, ja naturligvis skal de også omstille sig som vi andre skal vi kan bare gøre det langt hurtigere.

undskyld så er man økonomiske analfabeter på venstrefløjen når man tror. at indien og afrika vil springe ud som storforbrugere i løbet af nul komma fem i fremtiden,, ja kina er ikke endnu blevet til super forbrugere, på vestligt nivue, faktisk er kina langt fra, når man modregner den kinieske eksport fra den kinesiske produktion.

Indien er på størrelse med UK økonomisk set målt i BNP. og afrika er på størrelse med tyskland. og vi bevæger os ind i en periode med lav vækst internationalt. set. da vores demografiske mønster nu begynder og træde igennem i OECD, vores forbrug vil helt naturligt falde. da vi har mange ældre som forbruger mindre, og få unge, det er naturligvis fantastiske nyheder for klimaet og millijøet, men ikke helt det som man tror i bogen grænser for vækst og den venstrefløjs omkllamring af bogen hvor man ganske enkelt tror. at væksten er en naturlov, og det er den IKKE.... vækst er en konsekvens af flere omstændigheder hvor demografien spiller hovedrollen,

for det første begår man en kæmpe fejl i de prognoser man laver hvor man tror at fertiltieten vil tage et U turn og begynde og vokse igen, ALT empriri fortæller det modsatte, at når et land/område er landet på en lav fertilitet. som beskrevet i bogen the emty planet. ja der er faktisk kun få eksempler på at man kan vende en lav frertilitet til en minde lav fertiltiet og det er i ja danmark Norge og sverige. hvor vi med en gavmild. velfærdspolitik har forbedret vores lave fertiltiet fra 1983 hvor danmark når bunden på 1.3barn pr kvinde, til nu 1,65 barn pr kvinde. ( bemærk IKKE over 2 eller 2,1 barn pr kvinde som er reproduktions tallet for en stabil befolknings udvikling), mirakuløst arbejder både eurostat og FN prognoserne med magi der skal få fertiltieten til at stige i en tid hvor en shanna swan i sin meget skræmmende bog count down ja empirisk beviser at vores sædtal kolapser som følge af ja forurening ( måske moder naturs måde og sige fuck dig til vores livstil) .

min kritik handler om at vi ganske eneklt kan stå i en bizar situation hvor vi mangler hænder på dækket til at gennemføre den grønne omstilling. at vi er alt for fokuseret på et befolknings problem der ja IKKE er et problem på vores bredegrader og hermed dækker denne debat for den væsenlige debat vores tomme stupide forbrug. i vesten. der er hovedkilden til vores problem. ja der er på venstrefløjen nærmet larmende taushed overfor vores krise omkring at vi vil få DESPERAT mangel på faglært arbejdskraft. der jo skal GENNEMFØRE vores grønne omstilling.
det er et GENERELT problem i hele OECD- https://www.ae.dk/debatindlaeg/2021-04-daarligt-nyt-for-den-groenne-omst...

ja vores demografi gør vores grønne omstilling, problematisk og der er bare røv og nøgler bevisthed på dette problem. især på venstrefløjen, hvor man mener at høje uddannelse er godt rigtigt mange med høje udannelse er bedre og alle med en høj udandelse er bedst.

vi kommer ganske enkelt til at mangle hænder på dækket til at gennemføre den grønne omstilling den globale genlokalisering af prouktionen der er nødventig for at få den cirkulære økonomi. ja vi har i for mange år været for besatte af at automatisering ville tage alle jobs i blue collar work, og ikke set og forstået at det faktisk er med AI at white collar jobs er mest truet. mens vi klumpede os sammen i storbyer som københavn der bare vokser og vokser uden vi annerkender at det faktisk er et klima problem. ja faktisk KLIMA PROBLEMET.....

vi vil ramme grænsen for vækst fordi vi mangler hænder der kan producere og i enden forbruge. da der jo sider en mund og hoved mellem de hænder. før vi rammer grænsen for vækst med råstoffer. ja vi vil ikke kunne handle i forehold til vores forbrugsproblem hvis vi ikke ændre adfærd. og indser at en cirkulær lokaliseret økonomi kræver ja folk der kan forabejde. de råstoffer vi forbruger og genbruger cirkulært og lokalt. som jeg er HELT enig i at vi skal. og bør gøre.

vi har derfor et HELT andet problem end vi hade i 1973 da man skrev bogen grænser for vækst. mens det så ikke nytter noget og forblive i den logik. hvis vi skal løse vores problem, tænk jeg har ikke NÆVNT krigen endnu og de probemer der medføre her for forsyningerne, ....

vores problem er ikke overbefolkning men overforbrug.

Anders Bentsen

Martin Sørensen, jeg tror du tager fejl.
Hvis du ser på verdens CO2 udledninger de sidste mange år så har EU området og Nordamerika reduceret deres udledninger, mens Asien og Afrika har øget deres udledninger.
Du siger så, at det er fordi EU og USA får produceret deres varer i Asien, men det gør hele verden, ikke kun EU og USA.
Men det er nu engang sådan, at når fattige folk øger deres indkomst, så sker der ofte det at de også øger deres forbrug. Privatøkonomien er relativ lav i Afrika og Asien, men deres økonomi stiger ca. 4 gange så hurtigt som i EU og Nordamerika.
Desuden så immigrerer folk fra Asien og Afrika til EU og Nordamerika i stor stil, og idet de gør det så 10 dobler de deres CO2 udledning.
Vi har i særdeleshed et befolkningsproblem når der er folk fra en verdensdel der flygter fra deres hjemegne mens deres hjemegn blot øger befolkningen hurtigere end de øger deres økonomi. Derved bliver de flere til at skulle dele det samme som de tidligere havde, dvs. der er mindre at forbruge til alle.