Valg i Nordirland
Læsetid: 8 min.

Efter historisk valgsejr til Sinn Féin er fremtiden uvis i Nordirland

For første gang nogensinde bliver nationalistiske Sinn Féin det største parti i Nordirland. Nu er det op til det største unionistparti, om man kan danne en magtdelingsregering. Samtidig presser et spørgsmål på med fremgangen til midterpartiet Alliance
Nu er det måske Sinn Féins næstformand og hidtidige viceførsteminister Michelle O’Neill, der skal sidde i førsteministerstolen.

Nu er det måske Sinn Féins næstformand og hidtidige viceførsteminister Michelle O’Neill, der skal sidde i førsteministerstolen.

Paul Faith

Udland
9. maj 2022

Det er en historisk sejr, Sinn Féin kan fejre, efter nordirerne gik til valg torsdag. For første gang nogensinde bliver nationalistpartiet det største parti med 29 procent af stemmerne, hvilket giver Sinn Féin 27 ud af de 90 sæder i parlamentet Stormont.

Hidtil har unionistpartiet Democratic Unionist Party (DUP), der ønsker at forblive i unionen med Storbritannien, været det største parti. Men nu er det måske Sinn Féins næstformand og hidtidige viceførsteminister Michelle O’Neill, der kan sætte sig i førsteministerstolen.

»Vi vil arbejde med dem, der tjener alle politiske perspektiver, vi vil vise respekt, og vi forventer at blive vist respekt,« sagde Michelle O’Neill i en sejrstale søndag, da valgresultatet stod klart.

Valgsejren til Sinn Féin er både historisk og paradoksal, siger Sara Dybris McQuaid, der er lektor i britisk-irsk historie ved Aarhus Universitet:

»Sinn Féin ønsker, at Nordirland bliver genforenet med Irland. Historisk har de ikke ment, at Nordirland overhovedet har en eksistensberettigelse, og nu står de til at skulle lede landets regering med førsteministerposten.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

uffe hellum

Det er interessant, at de forventer at blive vist respekt. Har de fået vasket alle rester af terrorbevægelsen IRA af sig?

Der er naturligvis ingen rene hænder efter årtiers morderisk besættelse af de britiske imperialist-tropper, men i mange år har almindelige nordirere været mere bange for terrorister end for besættelsestropperne.

Det bliver spændende, om brexit på sigt fører til at først Nordirland, og siden Skotland og Wales, melder sig ud af rigsfællesskabet og ind i EU. Men det er skræmmende at et nationalistparti som sinn fein kan få så stor opbakning.

Da jeg boede i Dublin, marcherede en million irere imod iras bombeaktioner i London, hvor uskyldige civile blev myrdet af nationalister fra Nordirland. "Vi vil fandeme ikke have dem ind i Irland", sagde mine venner om nordirerne dengang.

Torben Lindegaard

@uffe hellum 08. maj, 2022 - 23:18

Der lever ca. 1.9 mio mennesker i Nordirland -
måske 1/3 ønsker tilslutning til Republikken Irland,
måske 1/3 ønsker at bevare tilknytningen til UK
måske 1/3 er nogenlunde ligeglade med, hvilket land de lever i.

Det er godt nok op ad bakke for Sinn Féin at vinde en folkeafstemning
om tilslutning til Republikken Irland under de omstændigheder.

Men hvis det ellers skulle lykkes engang, så vil Republikken Irland få
måske 650.000 fanatiske unionister med i købet -
og de hardcore unionister er lige så voldsparate som de hardcore
nationalister.

Så måske stemmer Republikken Irland NEJ til genforening -
selvom det godt nok virker usandsynligt.