Nyhedsbrev
Læsetid: 10 min.

Hvordan ser verden på krigen i Ukraine? 74 procent mener, deres land bør tage flygtninge

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
Russisk soldat i Mariupol, Ukraine, den 12. april 2022. Der er overvældende global opbakning til at tage imod ukrainske flygtninge, men også et stort flertal, som ikke ønsker, at deres eget land skal engagere sig militært i krigen. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse om holdninger til krigen i Ukriane foretaget i 27 lande af det anerkendte franske institut Ipsos.

Russisk soldat i Mariupol, Ukraine, den 12. april 2022. Der er overvældende global opbakning til at tage imod ukrainske flygtninge, men også et stort flertal, som ikke ønsker, at deres eget land skal engagere sig militært i krigen. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse om holdninger til krigen i Ukriane foretaget i 27 lande af det anerkendte franske institut Ipsos.

Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
18. maj 2022

Hvordan ser verden egentlig på krigen i Ukraine? Vi ved, hvor landene står, og hvad deres politiske ledere tænker. Men vi har her på redaktionen ofte diskuteret, hvordan almindelige mennesker over hele jorden forholder sig til krigen, vores sanktioner og Putins invasion. 

Det spørgsmål er faktisk undersøgt temmelig grundigt. Og det kommer vi til at finde ud af i det her nyhedsbrev. Men først skal vi have et nyhedsoverblik. 

Dagens overblik

Rusland: 1.000 ukrainske soldater overgiver sig. I Mariupol, som russiske styrker nu kontrollerer, skulle op mod 1.000 ukrainske soldater ifølge det russiske forsvarsministerium have overgivet sig. Det skriver tv2.dk. 260 sårede soldater blev efter aftale mellem Rusland og Ukraine evakueret tirsdag.

Sverige og Finland ansøger formelt. Onsdag indleverede Sverige og Finland deres formelle ansøgninger om optagelse i NATO. »Det er et historisk moment‚ som vi skal gribe,« sagde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg ifølge Reuters ved en officiel ceremoni med repræsentanter fra de to landes regeringer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

Første russiske soldat for retten. Vadim Sjisjimarin er den første russisk soldat, som efter invasionen af Ukraine bliver stillet for retten tiltalt for krigsforbrydelse. Han erklærede sig ifølge BBC i retten i Kyiv skyld i at have dræbt en civil mand på 62 år på gaden. Det er ifølge anklageren den første af adskillige sager, som skulle være på vej. 

Østrig skal ikke med i NATO. Til tysk radio forklarer den østrigske udenrigsminister Alexander Schallenberg, hvorfor Østrig i modsætning til Sverige og Finland fastholder sin historiske neutralitet: »Situationen er lidt anderledes for os,« sagde han og henviste ifølge The Guardian til »overvældende opbakning i befolkningen til at forblive neutrale.« Østrig fortsætter med at levere humanitær støtte og ikke våben til ukrainerne.

Hvordan ser verden på krigen?

Over hele verden følges krigen i Ukraine tæt. Der er overvældende global opbakning til at tage imod ukrainske flygtninge, men også et stort flertal, som ikke ønsker, at deres eget land skal engagere sig militært i krigen. Det er nogle af konklusionerne i en undersøgelse, som det anerkendte franske institut Ipsos har fået foretaget. Ipsos har spurgt 19.000 mennesker i 27 forskellige lande til deres holdninger om krigen i Ukraine. Alle verdensdele er repræsenteret i undersøgelsen, som giver en fornemmelse af krigen som global begivenhed.

Det samlede billede er, at der er bred fordømmelse af invasionen, udbredt frygt for, hvad krigen vil føre til, og stor opbakning til økonomiske sanktioner og humanitær hjælp. I hvert fald principielt. Næsten tre fjerdedele, 74 procent, siger, de mener, at deres land bør tage imod flygtninge fra krigen. Opbakningen er højst i Sverige, hvor 89 procent vil tage imod ukrainske flygtninge, men det er bemærkelsesværdigt, at over halvdelen i alle de adspurgte lande vil modtage flygtninge fra krigen.

To tredjedele af de adspurgte tror på, at økonomiske sanktioner rettet mod Rusland vil være en effektiv metode til at få stoppet krigen, og over halvdelen siger, de er villige til at betale mere for gas og olie, når det handler om at forsvare en suveræn stat, der er blevet angrebet af et andet land.

Man kan således konstatere en oplevelse af et globalt forpligtende skæbnefællesskab med menneskene i et land udsat for en fjendtlig invasion. Folk er villige til at ofre noget for at hjælpe.

Men det meget generaliserede billede er også frygt for, hvad krigen vil gøre ved verden, skepsis over for selv at blive militært engageret, og utryghed ved hvad det vil gøre for verdensfreden at støtte ukrainerne med våben. Hele 82 procent siger således, at krigen i Ukraine »udgør en markant risiko for hele verden«. Bekymringen for hvad krigen gør ved verdensfreden er i størst Japan, Sydkorea, Peru og Sydafrika, som alle ligger geografisk langt fra Rusland. 61 procent er bekymrede for, hvad krigen vil gøre ved deres eget land. Her er ængstelsen mest udbredt i nabolande som Polen og Sverige, men også i Japan og Sydkorea. Den er mindst i Israel og Saudi-Arabien.

Undersøgelsen afslører også interessante modsætninger. 68 procent af de adspurgte frygter, at Rusland vil fortsætte sine aggressioner til andre lande, hvis verden ikke reagerer på deres invasion. Det kunne man læse som et krav om handling. Befolkningerne i USA, Storbritannien og Japan er dem, som er mest bekymrede for, hvad der sker, hvis verden ikke leverer et gensvar på Ruslands aggression. Men lige så mange frygter, at det vil »opmuntre til angreb på andre lande«, hvis andre stater involverer sig militært i forsvaret for Ukraine. Denne frygt er mest udbredt i Indien, Sydafrika, Peru og Colombia. Det kunne man læse som en advarsel mod militære modsvar.

Man kan helt generelt konstatere et vist sammenfald mellem landenes politiske position og holdningerne i befolkningen. 90 procent af borgerne i Ungarn, hvis regering også er den mindst ruslandkritiske i EU, siger, at deres eget land skal undgå at blive militært involveret i Ukraine. 68 procent af befolkningen i Ungarn er bange for, hvad en eskalering militært vil betyde for deres egen sikkerhed, og hele 67 procent mener, at Ukraines problemer er »none of our business«, altså at det må ukrainerne selv tage sig af. Dette tal er langt højere end i andre nabolande som Polen (27 procent) og Sverige (26 procent) og noget højere end lande som Argentina (49 procent) og Malaysia (59 procent), som ligger i andre verdensdele.

Undersøgelsen afslører på den anden side også påfaldende afstande mellem befolkninger og deres politiske ledere. Indiens premierminister Narendra Modi har afvist at deltage i de økonomiske sanktioner mod Rusland, og Indien undlod at stemme for fordømmelsen af invasionen i FN’s Generalforsamling. Men hele 81 procent af de adspurgte indere mener, at »mit land bør støtte suveræne lande, når de bliver angrebet af andre«, og 77 procent af inderne svarer, at de tror på sanktionerne som et effektivt middel til at stoppe krigen. Principielt er inderne modstandere af Ruslands invasion og tilhængere af, at Putin bliver straffet økonomisk.

Men undersøgelsen demonstrerer i næsten alle lande også en modsætning mellem, hvad man principielt mener, og hvad man praktisk kan overkomme. 74 procent af inderne svarer således, at »på grund af den aktuelle økonomiske krise har mit land ikke råd til at give finansiel støtte til Ukraine«. Opsigtsvækkende er det i den sammenhæng, at over mere end halvdelen af inderne er bange for, hvad krigen vil betyde for dem personligt og deres familie. De tilsvarende tal for USA er 33 procent i begge kategorier og for Israel 14 og 12 procent.

Undersøgelsen blev foretaget i april, så man skal tage det forbehold, at krigen over den seneste måned har forandret sig, og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland vist sig anderledes, end de fleste havde frygtet. Og at krigen og sanktionerne de seneste uger har eskaleret verdens fødevarekrise og økonomiske krise. Hvis man skal drage en forsigtig konklusion på undersøgelsens resultater og forskellige modsatrettede svar, er det, at man kan mobilisere en global opinion imod Rusland. Men krigen finder sted i en verden med adskillige andre kriser, og man skal kunne adressere flere kriser på én gang, hvis man skal omsætte den principielle mobilisering til en fælles global indsats til forsvar for suveræne stater og mod Ruslands invasion.

Det bedste. vi har læst, set og hørt

Oberstens mystiske sandheder. Den pensionerede oberst Mikhail Khodaryonok leverede forleden i bedste sendetid en række opsigtsvækkende udtalelser om, at Rusland har fået næsten hele verden imod sig, og at Ukraine på grund af våbenleverancer fra Vesten havde vist sig militært langt stærkere end forventet. Det opsigtsvækkende var ikke indholdet af udtalelser, men at de fandt sted på den statsejede russiske tv-kanal Russia-1. »Det kræver ikke mod at sige ting på russisk tv, det kræver tilladelse,« anførte den forhenværende verdensmester i skak Garry Kasparov efterfølgende på Twitter. Mysteriet om, hvorfor russisk stats-tv tillod den hårde kritik af russisk krigsførelse undersøges af vores egen Johanne Breum Jacobsen i en artikel, som vi ikke selv holder os tilbage for at kalde særdeles tankevækkende.

Det splittede Vesten. Det internationale Melodi Grand Prix lørdag aften blev en demonstration af europæisk solidaritet med Ukraine. Det var simpelthen den sang, alle måtte synge med på, og den skulle vinde, for Europa er imod Putins krig og støtter Zelenskyj:

»Men langt væk fra begejstringen over Ukraines vindersang ved festivalen for elendig smag, overfladisk symbolik og dårligt engelsk er kontinentets mest magtfulde hovedstæder begyndt at synge en anden sang«, skriver Matt Karnitsching i en analyse i Politico. Emmanuel Macron, Mario Draghi og Olaf Scholz er ifølge Karnitsching blevet mere og mere bekymrede for konsekvenserne, hvis Ukraine faktisk vinder krigen. Det kan gøre Putin farligere og mere uforudsigelig, frygter de. Og derfor er de optaget af fredsforhandlinger, som skal bane vej ud af krigen for Rusland, uden at Putin taber ansigt. USA og flere østeuropæiske lande har en helt anden holdning, anfører Karnitsching. Og den deles af den ukrainske ledelse, som ikke vil give indrømmelser til Putin for at opnå en våbenhvile. Meget tyder altså på, at det Vesten, som var forenet ved Eurovision, er ved at blive splittet ude i den politiske virkelighed.

Om at mødes med Putin. Fiona Hill, som har skrevet en bog om Vladimir Putin, været sikkerhedsrådgiver for Donald Trump og givet adskillige brillante interview om krigen i Ukraine, fortæller i en ny episode af podcasten Global Minds for Ukraine om sine egne møder med Putin. Hvilke fire statuer han har stående på sit kontor, og hvilke mytologier de indhyller den russiske præsident i. Putin er ekstraordinært belæst, understreger Hill. Og han har en helt klar forestilling om, hvordan statuen af ham selv skal tage sig ud.

Krigen skader kampen mod klimaforandringerne. Det er efterhånden blevet en vedtaget sandhed, at man skal kunne håndtere flere kriser på samme tid, hvis man skal føre storpolitik i dag. Men ifølge den britiske historiker Anatol Lieven, der både har forsket i Rusland og netop udgivet en bog om klimaforandringer, er det mest en retorisk erkendelse. »Hvis man ser bort fra den officielle snak om, at klimaforandringer er en ’eksistentiel trussel’, står det klart, at der ikke har været noget virkeligt forsøg på at integrere klimakrisen i de vestlige stater udenrigs- og sikkerhedspolitik,« pointerer Lieven i et essay i The Statesman New. Det har ifølge Lieven blandt militære ledere været betragtet som et problem, at der blev overført penge fra forsvarsbudgetter til den grønne omstilling. Og nu da krigen i Ukraine er blevet et fælles anliggende, kræver de flere ressourcer til militæret igen. Allerede nu har det intense politiske fokus på krigen i Ukraine ført til løfter om massiv oprustning, og det vil i sidste ende betyde, at der kommer færre penge til kampen mod klimaforandringerne. Det er rigtigt, fortsætter Lieven, at der nu er bestræbelser i Vesten på at gøre sig fri af fossil energi, men det har også skabt nye muligheder for amerikansk eksport af amerikansk naturgas, som igen kræver flere investeringer i såkaldte beskidte energikilder.

Stormagter og små krige. Der er i Vesten enighed om, at Ruslands militær efter invasionen af Ukraine har vist sig langt svagere end forventet. Men i en kommentar i The Financial Times bemærkede bladets udenrigsanalytiker Gideon Rachman, at det ikke handler så meget om Rusland selv, som selve krigens natur. Stormagter taber nemlig ifølge Rachman næsten altid, når de involverer sig i små krig. Det kender vi så udmærket selv her i Vesten.

På gensyn

Den absolutte hovedperson til åbningsceremonien ved Cannes Film Festival tirsdag aften var ikke til stede på den røde løber. Det var nemlig den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, som var igennem på videolink fra sit hjemland. Fra det store lærred mindede han, som jo selv er skuespiller, om hvordan filmkunsten historisk har ført kamp mod verdens tyranner og undertrykkere:

»Vi har brug for en ny Chaplin, som beviser, at filmkunsten ikke er stum,« sagde han med henvisning til Chaplins film Diktatoren, som gør grin med en autoritær leder, der ligner Adolf Hitler til forveksling. Europa er i dag nemlig ifølge Zelenskyj hjemsøgt af en ny diktator, som hedder Vladimir Putin. 

»Vi kommer til at fortsætte med at kæmpe, vi har ikke andet valg,« sagde Zelenskyj: »Jeg er overbevist om, at diktatoren vil tabe.«

Information har også en hovedperson til stede i Cannes, det er vores filmkritiker Christian Monggaard, der skriver mere om mødet mellem Zelenskyj og filmetablissementet i Sydfrankrig her:

 

Vi fortsætter alle sammen fremad, mens vi drømmer om Chaplin: Zelenskyj med sin kamp, Monggaard med sin suveræne dækning af filmfestivalen, og vi er tilbage med nyhedsbrevet igen i morgen. 

 

Rune Lykkeberg, chefredaktør

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Zbigniew Sobkowicz

"...Japan, Sydkorea ... ligger geografisk langt fra Rusland." https://www.google.dk/maps/@44.7595934,142.2820744,7.25z

Lars Hansen

Det har tidligere været nævnt i Informations debat, at det stort set kun er Vesten, som er imod den russiske invasion af Ukraine. Det synes jeg, Ipsos undersøgelse rammer en pæl igennem. Især er det bemærkelsesværdigt og opmuntrende, at indernes syn på krigen i bund og grund ikke adskiller sig fra europæernes. Modi synes at være ude af trit med sin egen befolkning her, og det giver da et vist håb om, at Indien i sidste instans vil træffe det rigtige valg, hvis konflikten trækker ud.

Jørgen Mathiasen

Jeg har tre kommentarer:
- Som Lars Hansen hæftede jeg mig også ved diskrepansen mellem den indiske befolkning og regeringslederen.

- Den tyske kansler gør sig med sikkerhed nogle tanker om, hvad en fredsaftale kunne bestå af, men han har i dag forklaret i Forbundsdagen, at han ser våbenleverancer som den hurtigste vej til en afslutning på krigen uden en diktatfred. Derimod vil det tvinge russerne til forhandlingsbordet med emnet Ukraines suverænitet og fremtidige stilling i Europa. (Man kan se en kort sammenfatning på ARD.de)

- Det er virkeligt påskønnelsesværdigt, at Information producerede en artikel om Mikhail Khodaryonok optræden i russisk tv. Dog var det ikke den eneste i europæisk presse, og allerede nu kan man læse, at Mikhail Khodaryonok ved en anden optræden roede tilbage. Putins system sætter alt ind på repression.

Hans Ditlev Nissen

Zibigniew Sobkowicz

Fører dit link ikke til Ballerup :-) ?
Din indvending er naturligvis rigtig. Det er en gåde, hvorfor Lykkeberg kan finde på at skrive at Japan ligger langt fra Rusland, når de grænser op til hinanden.
Det er oven i købet en 'problem'-grænse, der har rykket sig meget frem og tilbage i nyere tid. Selvfølgelig er også japanerne nervøse over Ruslands evindelige ekspansionisme.
Men så er det Kurilerne, vi skal til.