KLIMA
Læsetid: 8 min.

Klimaforandringer vil gøre altfortærende græshoppesværme større og mere udbredte – også i Europa

Historisk store græshoppesværme på Sardinien og tidligere i Afrika er et varsel om, at den bibelske plage i fremtiden kan blive en stadigt større udfordring. Sådan lyder advarslen fra eksperter, som siger, at græshoppeplagen kan ramme områder, der ellers hidtil har været uberørt – det gælder også Europa. Klimaforandringerne får en stor del af skylden for den udvikling
De rekordstore sværme af græshopper, som de seneste år har fundet vej til især Afrika og Sydasien, truer livsgrundlaget for op mod ti procent af verdens befolkning, lyder det fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

De rekordstore sværme af græshopper, som de seneste år har fundet vej til især Afrika og Sydasien, truer livsgrundlaget for op mod ti procent af verdens befolkning, lyder det fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

YASUYOSHI CHIBA

Udland
25. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Luften summer, og jorden sitrer af bevægelse. Millioner og atter millioner af græshopper har invaderet den italienske ø Sardinien, og som en gammeltestamentlig plage fortærer de alt på deres vej.

Enorme græshoppesværme udgør en »chokbølge af bibelske proportioner«, rapporterer italienske medier, og lokalavisen L’Unione Sarda beskriver, hvordan et bølgende, levende tæppe af græshopper har lagt sig på asfaltvejene og dækker landsbyernes husmure.

Imens kan landmændene blot se fortvivlet og hjælpeløse til, mens deres afgrøder forsvinder fra den ene dag til den anden.

»Vores liv er smadret,« konstaterer Adriana Mattu fra landsbyen Olzai i en video bragt på L’Unione Sardas hjemmeside.

Hos samme medie spørger Mario Marchi, om det overhovedet giver mening at forsøge at dyrke afgrøder de kommende år, når de nu alligevel bliver spist af græshopperne. »For det bliver værre år for år,« siger han om græshoppeinvasionen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rikke Petersen

Hvor er græshppernes naturlige fjender blevet af? Sprøjtet væk med pesticider?

Rasmus Kristiansen, Ete Forchhammer , Susanne Kaspersen, erik pedersen, Anne Bruun, Alvin Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Man burde da virkelig udvikle fangstmetoder. Græshopperne må være smækfulde af fedt og protein. De kunne anvendes som dyrefoder.

Else Mortensen, Kenneth Krabat, Rasmus Kristiansen, Svend Erik Sokkelund, Katrine Damm, Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Willy Johannsen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Axel Hammerschmidt

Hr Ete Forchhammer

Check BBC.

https://www.bbc.com/news/world-africa-46357020

Cheers

Axel

Willy Johannsen

Det burde faktisk kunne blive et interessant bistandsprojekt at udvikle nogle fangstmetoder, både i husstandsformat og i industriel skala.
Protein er dyrt at producere. Og en mangelvare i mange fattige lande.

Er der ikke nogle kvikke folk med eksempelvis tilknytning til DTU, der kunne give forslaget videre?
Så forleden at der er masser af frivillige, som kører rundt herhjemme for at fange insekter til forskning.

Else Mortensen, Rasmus Kristiansen, Katrine Damm, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det handler om at sætte ind før græshopperne forvandler sig, og får både rejsefeber og ædeflip.
Det har man hidtil kunnet gøre med miljøvenlige svampemidler.

Men fordi der er kommet flere konflikter i de respektive lande, bliver præventiv overflyvning umuliggjort, og når først græshopperne begynder at sværme, er der kun pesticider tilbage til at slå dem ihjel.
Desværre dræber pesticiderne også alt andet liv, og gør markerne ufrugtbare.

Når det regner mere i ørkenen, bliver der mere føde til græshopperne, der så formerer sig mere, og der bliver pladsmangel.
De begynder at berøre hinandens bagben, og det starter en metamorfose:

"Sanseindtryk fra syn, lugt og berøring af bagbenene fører til en kraftig øgning af signalstoffet serotonin i en gruppe nerver i græshoppens brystsegment. Serotoninen udløser en forvandling af græshoppen fra sky enspænder til aktivt at søge andres selskab og sværme."

https://videnskab.dk/naturvidenskab/fly-haelder-pesticider-ud-paa-graesh...

I Kenya forsøger Folkekirkens Nødhjælp at vende billedet.
Folkekirkens Nødhjælp står i samarbejde med virksomheden The Bug Picture bag projektet, der forsøger at vende græshoppeplagen til en fordel.

I Turkana-regionen kører der derfor lige nu et mobilt hold af fødevareeksperter rundt. De følger græshoppernes hærgen og lærer de lokale at indfange de grovædende insekter.

Når lokalbefolkningen har indfanget nok græshopper, sælger de dem til virksomheder og fabrikker, hvor de bliver tørret og pulveriseret til proteinmel. En næringsholdig fødevare, som egner sig godt til dyrefoder – for eksempel til høns og grise.

Hvis halvdelen af de 650.000 græshopper indfanget er hunner, som hver lægger 240 æg, så har projektet ind til videre reduceret den potentielle andel af græshopper med 78 millioner insekter.

https://www.noedhjaelp.dk/udvikling/haergende-graeshopper-skal-give-mad-...

Og mennesker kan naturligvis også spise græshopper ;)

https://www.berlingske.dk/det-sunde-liv/saadan-spiser-du-insekter

Else Mortensen, Kenneth Krabat, Rasmus Kristiansen, Svend Erik Sokkelund, John Scheibelein, Ete Forchhammer , Torben Siersbæk, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Mogens Kjær, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Olaf Tehrani, Lillian Larsen, erik pedersen, Alan Frederiksen og Willy Johannsen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

-JEPS, sådan skal det lyde Eva, sund og nærende kost, - en græshoppe pizza med tomatosovs, ost melorme, græshopper, pepperoni og ananas - MUMS.

Nå spøg til side, jeg tro vi er kommet megt for sent i gang, og det vi er i gang med batter ikke særlig meget, det er lidt osm at sætte lapper på albuer og knæ fordi der er slidt igennem, at bukseræven så også er slidt igennem går man let hanover.

Kapitalen er slet ikke interesseret i problemerne i det nødvendige omfang, det ligesom med krisen tilbage i 2008, og som vi genkender i dag, - "det er ikke vores krise, og vi vil ikke rammes af den, lader kapitalen til at sige indirekte i deres handlinger.

Politikerne både kan og vil ikke udfordre kapitalen, og den "med tiden let oversete rettigheder for deres ageren i vore samfund", og politikerne ikke vil det, - men i stedet giver den rollen om politiske kræmmere, i stedet at tage styringen imod en langt bedre klimapolitik og handling af nødvendighed, så skete der kun små politiske lapperier, der ikke generer kapitalen for meget.

Det vi anser som naturligt i dag for vort videre liv, - er en luksus når klimakrisen rigtig begynder af kradse.

flyrejser bliver - no go
Biler en mas bliver - no go
Engangs artikler bliver - no go
Køb og smid vær bliver - no go
Vores leg med genbrug bliver - no go
Virksomheders greenwashing bliver - no go
Hæmningsløs udgravning / udvinding af naturressourcer bliver - no go
(efterlade svineri når der ikke er mere at hente økonomisk)

Sådan kan man blive ved med meget af det vi i dag foretager os og finder er så almindeligt og ikke kan undværes.

Hvis kapitalens skal med ombord i kampen for klimaet, så skal kapitalen først mærke at de ikke kan få det de vil have grundet klimaforandringerne, - så begynder de måske at forstå alvoren i vores klimaproblemer, - men også kun måske!

Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Klima fluktuationer har der altid været, og det gør så også at naturen flytter sig og indretter sig efter de nye forhold.

Problemet med klimaforandringerne i dag er mennesket og dets nationer, for ellers kunne mennesket også "bare" flytte sig efter klimaændringer, naturen og dyrene skal langt hen ad vejen nok klare sig, med mindre mennesket står i vejen for dets vandring.

Vi kan ikke stoppe klimaforandringer, de er langt hen ad vejen naturlige og en del af jordens betingelser og cyklus, de har altid eksisteret og har førhen været med til masseudryddelser af dyrearter med videre når de sker pludseligt ved f.eks. store vulkanudbrud eller meteor nedslag.

Derfor mener jeg at vi skal begynde at dyrke løsninger på hvordan vi skal indrette os under dem og lære at leve med dem, samt de nye muligheder de også kan give, fremfor i hele tiden at opridse et skræmmescenarie og det negative, for vi kan ikke stoppe dem, vi kommer til at leve med dem om vi vil eller ej.

Med et varmere klima på vores breddegrader, der vil der også komme nye muligheder, f.eks. i Grønland, men også i Canada og ikke mindst Sibirien, hvor man sagtens kan forestille sig at skove vil sprede sig langt længere nord på og det samme vil mulighederne for landbrug og bosættelse.

Så mit budskab er bare at klimaforandringer har to sider, ikke kun en, og at undgå dem tror jeg ikke på vi kan, derfor kan vi ligeså godt forberede os på at leve med dem og det kræver også at man tænker ud over den negative boks og også ser på de nye muligheder de vil skabe og give indenfor landbrug, skovbrug, minedrift m.v.

Carsten Troelsgaard

Kan man koge problemet ned til et behov for at lære hinanden at være mere flexibel i vores diæt, mere åben for nye råvarer? Hvis vi gør det vil handlende/producenter i markedet måske holde et øje mod nye muligheder og ikke skulle kæmpe med at bryde fastlagte konventioner i stedet for at springe til når forholdene ændre sig.
Heroppe i helikopteren er det tydeligt, at de nye 'problemer' i Italien og andre steder er tabte muligheder.
Jeg kommer i hu video på en flod i USA, hvor 'andre' fisk formeligt selv hoppede op i båden.
Vi må gøre det til en dyd at efterspørge og eksperimentere med sådanne muligheder.
Når jeg griber i egen barm og tænker på Japansk Pileurt savner jeg umiddelbart grundlæggende viden om, hvordan de 'virker'.. er de giftige? Om de smager godt kan jeg selv teste. Som generel vegetar er jeg måske mere åben for menu-skift. Udbuddet i nærbutikkerne er smalle sammenlignet med konventionelt, så der er altid en længsel efter noget mere/andet.

Ete Forchhammer

Fr. Axel Hammershmidt.
Tak for det oplysende BBC-link. Det siger mig at siden den metode til fangst og “forarbejdning” findes, ville den nok allerede være taget i brug over for de aktuelle sværme! Alligevel er græshoppesværme en plage af voldsomme dimensioner. Denne metode løser altså ikke det helt konkrete problem, lige som denne henvisning til BBC ikke besvarer mine spørgsmål. Men både din og min kommentar ser ud til at være blevet slettet, så…? Eller stod de et andet sted?

Anders Bentsen

Jeg tror ikke i kender engros prisen på fødevarer....f.eks. koster Ribeye steaks ca. 4dollar/kg, græshopper koster 13dollar/kg. Jeg tror ikke vi kan lære afrikanerne ret meget her. Mange asiater nyder disse ristede græshopper, og mon ikke man også gør det i afrika.

Espen Bøgh

Anders Bentsen, 29. maj, 2022 - 21:13

Vent du bare til landbruget får fat på græshopperne, og dyrker dem i intensivt landbrug, så skal prisen nok falde - og gerne med dansk stats- og EU-tilskud.

Hvis de så oveni sprøjter dem med "saltvand" som de gør med vort kød, så betaler vi også for saltvand - til kødpris.

Kenneth Krabat

@Espen Bøgh
"-JEPS, sådan skal det lyde Eva, sund og nærende kost, - en græshoppe pizza med tomatosovs, ost melorme, græshopper, pepperoni og ananas - MUMS.

Nå spøg til side,"

Med dén kommentar bliver du selv en aktiv del af problemet/hele problemfeltet: Vi er alle sammen nødt til at justere os, også dig. Hvis der skal være en chance for at du selv og vi andre overlever til at sætte børn i verden i et omfang, som både redder arten og vores aftryk på Jorden. Selvom mad i alle versioner, og selvfølgelig mors frikadeller, er fantastisk, skal kroppen ikke have andet end nogle bestemte byggestene. Der sagtens kan være i pulver. Men lur mig, om ikke en eller anden finder ud af at lave burgere af proteinpulver en dag. Hvis det er det, du vil have og ikke KAN leve uden.