Krigen i Ukraine blev afgjort efter tre dage. Putin har nu kun råd til én større offensiv mere

Da de russiske kampvogne rullede ind over den ukrainske grænse den 24. februar 2022, troede mange i Moskva, at Kyiv ville blive erobret i løbet af tre dage. Planen var, at de russiske styrker skulle etablere den fulde kontrol over Ukraine på Ruslands sejrsdag den 9. maj.

I stedet blev det russiske militær sendt på retræte med massive tab. De ukrainske tropper var skånselsløse over for russerne. Selv da de russiske tropper var i færd med at trække sig tilbage fra Kyivs periferi, sendte ukrainerne en vedvarende, intens og ydmygende bølge artilleriangreb efter russerne. En farvelhilsen, som mange russiske soldater muligvis aldrig glemmer.

»Når militærhistorikere en dag kigger tilbage på denne krig, vil de muligvis sige, at krigen de facto blev afgjort til Ukraines fordel efter tre dages kamp,« siger Nick Reynolds.

Reynolds er militærekspert ved Royal United Service Institute, verdens ældste og måske mest respekterede forsvars- og sikkerhedstænketank med base i London, etableret i 1831 af Duke of Wellington.

»Russerne mistede så meget udstyr, så mange styrker og en del kampmoral. Det russiske militær forsøger nu at lappe nogle fragmenterede enheder sammen til offensiven i øst. Alt i alt er den russiske hær i en ikke særlig god forfatning. Den nyder ikke længere den fordel at svinge taktstokken.«

For at forstå den russiske hærs elendige tilstand er det vigtigt at forstå Ruslands fejlslagne forsøg på at erobre Kyiv. For mens forbrydelserne ved Butja og andre steder i Ukraine hurtigt blev belyst, fordi journalister og øjenvidner straks var til stede efter russernes tilbagetrækning, har ingen journalister hidtil haft adgang til fronten i den nuværende konflikt. Derfor har kun få mennesker i offentligheden haft fuldt overblik over, hvad der er sket militært på slagmarken siden den 24. februar 2022.

Før nu.

Nick Reynolds har i ugevis været i kontakt med ukrainske kommandanter, europæiske efterretningstjenester, embedsmænd fra NATO- og ikke-NATO-lande, tidligere russiske strateger og har ydermere selv udført feltarbejde i Ukraine under krigen. På baggrund af disse interview har Reynolds nu tegnet et grundigt billede af, hvor russerne står militært.

»Den korte historie er, at det fejlslagne erobringsforsøg af Kyiv har lagt kimen til hærens nuværende forfatning. De får ualmindeligt svært ved at dominere slagmarken, men det betyder ikke nødvendigvis, at krigen snart er ovre« siger han.

Katastrofen ved Kyiv

Den britiske forsvarsminister, Tony Radakin, udtalte onsdag, at Putins oprindelige mål for Ruslands militære invasion af Ukraine slog fejl grundet »chokerende efterretningsfejl og en utrolig arrogance«. Uanset hvad russernes slutspil er nu, er det et drastisk anderledes slutspil end det, der var i startspillet, sagde han.

Og den vurdering er Nick Reynolds slet ikke uenig i. Sammen med Reynolds forsøger vi at rekonstruere offensiven mod Kyiv for at forstå omfanget af den katastrofe, som hidtil har kostet 15.000 russiske soldaters liv, hvis man tror på NATO’s estimater.

Hele slaget om Kyiv begyndte med en massiv bommert, da de russiske luftbårne styrker blev sendt som spydspids for invasionen. De luftbårne styrker, som regnes blandt eliteenhederne i Rusland, og som er nogle af de dyreste i uddannelse og drift, blev dybest set sendt ind som kanonføde. De luftbårne styrkers strategiske mål var at indtage lufthavnen i Hostomel for at sikre en konstant strøm af soldater og forsyninger til slaget om Kyiv.

»Men da de landede, blev de straks mødt med ukrainsk artilleri og et koordineret modangreb. De blev hurtigt smadret og drevet ud af lufthavnen. De russiske hærchefer havde indledt invasionen med en dårlig plan, som tropperne udførte elendigt,« siger Reynolds.

De russiske landtropper var heller ikke meget bedre. Ruslands efterretningstjeneste, FSB, som havde ansvaret for at nærstudere forholdene i Ukraine, havde fejlvurderet den ukrainske kampvilje og derfor misinformeret Kreml om realiteterne i Ukraine. Da de russiske landsstyrker invaderede den 24. februar, blev de derfor ikke rykket frem metodisk efter militære doktriner for at sikre sig mod fjenden. De russiske landstropperne kørte gennem Ukraine, som var det et roadtrip.

»For eksempel endte den russiske nationalgarde – hvis primære opgave jo var at yde sikkerhed for den bageste del af invasionsstyrkerne – nogle gange med at rykke frem foran de russiske kampenheder. De endte med at blive isoleret og smadret. De var slet ikke parate til kamp,« siger Reynolds.

Et af de mest kuriøse aspekter ved den russiske ’specialoperation’ har været, hvor lille en indsats Kreml havde gjort for at forberede hæren mentalt på invasionen, forklarer Reynolds. Nogle af de russiske hærenheder fik angiveligt besked 24 timer inden invasionen. Soldaterne var simpelthen ikke psykologisk forberedt på kamp.

»Uden muligheden for at forberede sig psykologisk eller praktisk brød mange russiske enheder dybest set sammen, da de mødte alvorlig modstand i udkanten af Kyiv,« siger forskeren.

En skydeskive

Da det blev tydeligt, at de russiske lufttroppers angreb på Hostomel havde fejlet, og at landstyrkerne blev bremset uden for Kyiv, beordrede de russiske generaler – muligvis efter pres fra Kreml – flere styrker frem. Dette tvang ukrainerne til at trække sig tilbage mod Kyiv; en by som skulle forsvares for enhver pris, modsat Mariupol, der blev overladt til sig selv.

Men efterhånden som russerne rykkede frem, stod de uforberedte russere pludselig over for en myriade af udfordringer. Deres insisteren på fremrykning udløste en kædereaktion af kriser, der forstærkede hinanden, og som betød, at hæren ikke opererede sammenhængende.

Først var det det nordlige Ukraines moser og skove, som tvang russerne til at holde sig på vejene. Selv om den russiske styrke var massiv og havde tungere artilleri, manglede de russiske kommandanter et klart billede af, hvor de ukrainske stillinger var positioneret.

»Ukrainerne udmattede russerne. Panserværnsmissilerne bremsede de russiske kampvogne, og ukrainsk artilleri slog de russiske soldater ihjel,« siger Nick Reynolds.

Trods massive ukrainske sabotageangreb blev russerne ved med at skubbe fremad, forklarer han. Men i takt med at ammunitionen blev udtømt ved de forreste rækker, stod russerne over for endnu en udfordring, som man aldrig må komme ud for i en krig: forsyningsproblemer.

»Trafikproppen på vejen til Kyiv gjorde, at forsyningerne ikke kunne bringes helt frem til fronten. Der var kaos og vrede foran,« siger Reynolds.

De russiske landstyrker endte med andre ord med at blive skydeskive. Den dedikerede ukrainske modstandskamp betød ovenikøbet, at russiske kommandanter ikke turde rykke deres sofistikerede våbensystemer frem i slagmarken. Kommandanterne frygtede, at udstyret ville blive tabt til ukrainerne.

»Der skete det, at disse systemer forblev på den russiske side af grænsen. Og så længe de forblev bagest, kunne russerne hverken blokere eller hindre fjendens radiokommunikation uden også at blokere radiokommunikation mellem egne styrker forrest og de højtstående hærchefer bagved.«

På et tidspunkt vurderede den russiske hærledelse, at de alligevel måtte undertrykke de ukrainske radarsystemer. Derfor rykkede man nogle af de russiske jammingsystemer længere frem. Konsekvensen blev, at kommunikation mellem soldaterne forrest og den russiske bagtrop, hvor kommandanter sad, ophørte fuldstændigt.

Dette førte til, at de højtrangerende russiske officerer selv rykkede helt frem for at undersøge anarkiet forrest, og det endte naturligvis dødeligt. Ligesom alt andet helt fremme i skudlinjen blev den russiske hærelite mål for ukrainernes snigskytter, sabotage og artilleri. Mere end 24 russiske topofficerer er hidtil blevet dræbt, mange af dem omkring Kyiv.

»Trods disse tab tvinger russerne alligevel deres landtropper frem, indtil de på et tidspunkt indser, at det ikke er bæredygtigt. Men på det tidspunkt er det for sent. Det har virkelig været en dyr omgang,« siger Reynolds.

Forbereder sig på langvarig krig

Ruslands sejrsdag den 9. maj er dagen, hvor Kreml havde håbet på at kunne annoncere mission accomplished. I stedet regner Nick Reynolds og hans kolleger fra Royal United Service Institute med, at Putin vil mobilisere hele Rusland på krig.

»Der er en række beslutninger i Moskva, som peger på, at Rusland nu diplomatisk, militært og økonomisk forbereder sig på en langvarig konflikt. Putin har brug for flere mænd, hvis han skal sikre sig Donetsk og Luhansk. Den 9. maj bliver dagen, hvor vi formentlig vil se en bredere mobilisering,« siger Reynolds.

En anden beslutning, som peger på, at Kreml forbereder sig på langvarig konflikt, er genopfyldningen af våbenarsenalet. Amerikanerne vurderer, at russerne er ved at løbe tør for præcisionsvåben. Ruslands præcisions- og prestigevåben er stærkt afhængige af kritiske komponenter fremstillet i udlandet. Komponenter som de såkaldte rad-hard-chips, der kan tåle høje temperaturer og særligt anvendes i ballistiske missiler, er noget, russerne traditionelt har importeret udefra. Uden disse vil Ruslands evne til at ramme mål i Ukraine blive stærkt forringet inden for en overskuelig fremtid.

»Allerede i midten af marts nedsatte man i Moskva en komité, der skulle undersøge, hvilket forsvarsudstyr der kunne fremstilles indenrigs, og hvilket der skulle hentes hjem via ’venlige’ lande. En af komiteens opgaver bliver at skaffe komponenter gennem hemmelige operationer. Komiteen administreres af den russiske viceforsvarsminister, Aleksei Krivoruchko,« siger Nick Reynolds.

Men Kremls forberedelse på langvarig krig er en kamp mod tiden. Krigshistorien har vist, at tiden oftest favoriserer forsvareren. Jo længere tid der går, desto mere tid har ukrainerne til at forberede sig militært, politisk, psykologisk.

»Jo flere vestlige våbenforsyninger der ankommer til Ukraine, og jo længere tid den russiske offensiv udsættes, desto sværere bliver kampen for russerne,« siger Reynolds.

»Det mest forbavsende er, at Kreml alligevel er ved at forberede russerne på, at triumfen er inden for rækkevidde. Men hvad sker der, når man ikke kan levere? Det bliver spændende at se, hvad der sker til sommer.«