Nordsøen
Læsetid: 9 min.

Nordsøen skal være Europas kraftværk: »Olaf Scholz tager altså ikke til Esbjerg for sjov«

Onsdag vil Esbjerg Havn vrimle med europæiske toppolitikere, der vil bekræfte et »ekstremt ambitiøst samarbejde« om at gøre Nordsøen til fremtidens europæiske kraftværk. Potentialet er enormt. Men prisen og udviklingen af grøn brint er langtfra de eneste udfordringer
Ørsted havvindmøllepark Horns Rev 2 i Nordsøen ligger ud for Esbjerg, hvor europæiske politikere mødes i dag for at tale om fremtidens energiforsyning, hvoraf meget skal komme fra netop dette hav.

Ørsted havvindmøllepark Horns Rev 2 i Nordsøen ligger ud for Esbjerg, hvor europæiske politikere mødes i dag for at tale om fremtidens energiforsyning, hvoraf meget skal komme fra netop dette hav.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udland
18. maj 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Prøv at lukke øjnene, og forestil dig, at du svæver langt ude over Nordsøens bølger – bare 28 år ude i fremtiden.

Okay, du kan roligt åbne øjnene igen. For til den tid vil store dele af Nordsøen ikke være til at kende. Hinsides horisonten – altså overvejende usynligt fra den jyske Vesterhavskyst – vil gigantiske vindparker blive flankeret af kunstige energiøer. Herfra vil enorme mængder strøm og måske grøn brint blive fordelt ud i Europa, hvor strømbehovet godt nok vil være flerdoblet, men hvor Nordsøens vinde alligevel kan bidrage med en meget stor del af den fornødne energi.

Det lyder som ren science fiction. Men det er det næppe. Denne onsdag kommer ideen endda et skridt tættere på at blive virkelighed, når europæiske spidser som EU-Kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen, den tyske kansler Olaf Scholz og hans hollandske og belgiske kolleger, Mark Rutte og Alexander De Croo, kommer forbi Esbjerg Havn til et historisk Nordsø-topmøde sammen deres energiministre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvad vil det betyde for havbunden og de havlevende dyr, at der skal bygges så massivt og anlægges energiøer osv?

Hvordan kan det være, at koblingen i at al ting, kommunikation og styring af virksomhed, stat og borgerkontakt skal teknologiseres og være tilkoblet elnettet, jo mere strøm blive der brug for, men det er somom den sammenhæng simpelthen er usynlig?
Det er IKKE ligegyldigt om al betalingsoverførsel sker ved hjælp af elektroniske apparater. Der er IKKE ligegyldigt om borgerne skal udfylde diverse kontaktformularer online for at komme i kontakt med myndigheder, det er IKKE ligegyldigt at al vores data skal ligge i skyen... teknologien og det deraf eksploderende strømforbrug bliver bare ved og ved og ved med at udvides.

Er der nogen som kan ryste myndigheder og politikere vågne!!

Erik Fuglsang, Alvin Jensen, Bjarne Jørgensen, Alan Frederiksen, Carsten Munk og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Det bør kunne laves sådan at møllernes kapacitet bruges fuldt ud og konstant. Forstået på den måde, at når der ikke er stor efterspørgsel i elnettet, så skal strømmen automatisk koblesover til brintproduktion.

Brint i forskellige konstruktioner kan lagres og bruges i f.eks. naturgasnettet hvor man så kan forsyne div. fjernvarmeanlæg, produktionsvirksomheder og elproducenter osv. når deres produktion kræver det eller når der er vindstille.

Samtidigt så jeg også gerne at vi begyndte mere seriøst at kigge på brintbiler, lastbiler, tog og fly.

El-biler med videre er fint, men vi får et kæmpe problem praktisk hvis alle beboelser, lige fra etage beboelser til villaerne ude i landsbyen, alle skal have ladestandere, ledninger osv. anlagt flyde ved hver deres matrikel. Det kommer for det første til at se forfærdeligt ud, men det vil heller ikke kunne lade sig gøre kapacitetsmæssigt i elnettet, og hvis det skal kunne lade sig gøre, så kommer til at betyde en milliard investering i el-nettet.

Spørgsmålet er så om alle de mange milliarder kroner ikke er bedre brugt i opstilling af selve vindmøllerne og i produktionen af brint, for den kan både transporteres i tankvogne til tankstationer som man kender det i dag, eller i det allerede eksisterende og udbyggede naturgasnet.

Tænkt hvis vi kunne få biler, lastbiler, containerskibe, fly, tog osv. som direkte brugte brint uden og alt mulig andet, så ville det være 100% rent energi fra sol og vind og udstødningen vil kunne inhaleres og drikkes.

David Zennaro

I forhold til den brutale rydning af havbunden ved fiskeri med trawl, så lyder det faktisk som et fremskridt.

Thomas Tanghus, John Andersen, Niels K. Nielsen, Alvin Jensen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

»Den her enorme omstilling bliver ikke gratis, men den bliver billigere end alternativet, både i form af klimakrise og politisk afhængighed,«
Det kan hun kun sige fordi vi har et politisk tankeforbud imod at anvende atomkraft i energiplanlægningen.

Atomkraft koster lidt mere end vind per produceret kWh energi, men som artiklen tydeligt viser er det HUNDEDYRT at bygge den infrastruktur der skal til så strømmen ikke går hver gang vinden lægger sig.
Brintanlæg, eksportkabler, energilagre er urealistisk dyre at bygge i den skala vi skal bruge.

Det er meget billigere at sikre Europas energiforsyning med atomkraft end med sol og vind.

Alvin Jensen

Vås, bo. Og for øvrigt vil dit værk først være bygget når det er for sent - og indtil da kun gøre problemet være. Det tager nemlig hurtigt 20-30 år at bygge dem og materialerne til det udleder virkelig vanvittige mægter co2.

John Andersen, Mogens Holme og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

At kalde Bo's kommentar for vås, vil jeg mene er at stramme den lidt. Det mest rigtige er nok at sige, at vi ikke aner, hvad der vil være den mest omkostningseffektive model. Dette skyldes, at vi ikke kan vurdere prisen på VE, da denne løsning endnu ikke kan er færdigudviklet og dermed ikke er sammenlignelig med f.eks. kernekraft. Dette faktum taler dog for at Bo har ret. Dette gør sig så, naturligvis, også gældende for byggetiden. Det er muligt, at vi kan bygge i omegnen af 60.000 vindmøller inden 2050, men det betyder jo ikke, at vi har en løsning der kan drive et moderne samfund. Derfor har vi heller ikke et sammenligningsgrundlag her - og igen vil jeg mene, at Bo har ret.
Kan vi, Alvin Jensen, blive enige om at co2-udledningen for VE og kernekraft er helt på linje - og kan vi blive enige om, at VE kræver langt flere råmaterialer?