Den længe ventede rapport om fester i Downing Street blev onsdag offentliggjort, og den slår fast, at de sammenkomster, der fandt sted under coronanedlukningerne, ikke var i overensstemmelse med reglerne, og at der er tale om »et ledelsessvigt«.
Det er den højtstående embedsmand Sue Gray, der har haft ansvar for rapporten, og hun skriver, at mange af begivenhederne »ikke burde have fundet sted«, og at den øverste ledelse bærer et ansvar for kulturen.
Rapporten består af flere siders tekst og billeder, der blandt andet viser premierministeren ved en afskedsfest den 13. november 2020 i Downing Street under coronanedlukningerne for den afgående særlige rådgiver Lee Cain. På billederne står Boris Johnson med et glas hævet i luften og er tilsyneladende i færd med at skåle med sine medarbejdere med et bredt smil. På bordet i hans nærhed kan man se flere åbne flasker alkohol.
- Ja ja, der blev holdt en lille fest og ja, det var i Downing Street 10, af alle steder. Men at the end of the day: so what? Det er svært at svinge sig helt op på de høje nagler, bare fordi nogen har moret sig og der var så vidt vides ikke engang nogen der kom til skade.
- Var der forkert at magthaverne festede, mens alle andre var låst inde?
- Ja, gu´ var det da forkert.
- Ville du gøre det igen?
- Princippielt ikke.
- Hvad mener du med princippielt?
- Øh, jeg mener, jeg er dybt ydmyget og skuffet over mig selv. Det var ikke iorden..
- Godt, hvad synes du så selv straffen skal være?
- Jeg kan fx godt skrive hundrede gange: Jeg vil aldrig igen feste under en lockdown, hvis det er det du vil have?
- Det er ikke noget jeg vil have, det er folket der vil have en eller anden form for retfærdighed - lidt ligesom når folk i den tredje verden vil have deres kunstskatte tilbage.
- Hvad mener du med kunstskatte?
- Alle de kunstskatte som Det Britiske Imperium har stjålet rundt omkring i verden og som stadig befinder sig på British Museum i London.
- Altså, jeg troede vi skulle snakke om corona-fester?
- Det troede jeg også, men det vil du jo helst ikke snakke om...
Osv.