»Jeg havde håbet, da jeg blev præsident, at jeg ikke skulle gøre dette igen. Endnu en massakre. Det er tid til at omsætte denne smerte til handling,« lød det fra USA’s præsident, Joe Biden, der i nat dansk tid holdt tale efter et af de værste skoleskyderier i USA i flere år.
Tirsdag blev 19 yngre elever og to voksne skudt og dræbt, da en gerningsmand åbnede ild på skolen Robb Elementary School i byen Uvalde i den amerikanske delstat Texas. Den formodede gerningsmand, en 18-årig elev fra et gymnasium i byen, er også død, oplyser guvernøren.
Præsidenten krævede i talen, at der blev indført skrappere våbenlovgivning. Han udtalte, at han var »dødtræt« af at se tragedierne gentage sig med henvisning til et skyderi for blot ti dage siden i Buffalo, New York, hvor ti mennesker blev dræbt i et supermarked i et overvejende sort område af en 18-årig mand, der var tungt bevæbnet. Sagen bliver efterforsket som en racistisk motiveret hadforbrydelse.
Fuldstændig vanvittig situation USA har bragt sig selv i.
Skydevåben pr 100 indbygger:
USA 120
Yemen 52
Finland 32
Norge 28
Sverige 23
Afghanistan 12
Danmark 10
Alle gode kræfter må forenes for et opgør med "skydevåben til alle"
@Kasper Pedersen, "skydevåben pr. indbygger" siger en smule, men man bør nok dykke lidt længere ned i tallene.
Eksempelvis den helt enkle: Hvad er skydevåben? Er det elastik eller atombombe?
Eller: Hvorfor har Danmark så få skydevåben?
Fx er der jo mere vildt i Sverige end i DK, de har vildt mange elge i skovene og meget større skove end i DK, hvilket kunne være en god og rimelig grund til, at svenskere har dobbelt så mange skydevåben. De skyder elge i skove.
Amerikanere, fx, skyder mere skoleelever i skoler.
@Anders Sørensen
Det var ikke en kritik af Sverige, blot for at komme med lidt perspektiv i forhold til jagt-lande som Sverige og Norge og lande i krig som Yemen og Afghanistan - hvad skal USA dog med 120 våben pr 100 indbygger??
Ikke fordi jeg mener, at "alle skal være som os" i Danmark.
Til indenlands vold har USA en våbenlobby - og til udenlands et militærindustrielt kompleks.
Til indenlands vold har USA en våbenlobby - og til udenlands et militærindustrielt kompleks.
Våben har en lang historie i USA, lovgivningsmæssigt beskyttet, og omgærdet med en masse nostalgisk "western" romantik.
Plus at mange - selv rimeligt fornuftige - mennesker mener, at det er nødvendigt at kunne beskytte sig - fordi der jo bevisligt render mange forbryderiske elementer og farlige individer rundt med våben.
Det er en betændt byld at røre ved politisk.
Demokraterne forsøger, men repuplikanerne vil ikke være med.
Ikke mindst fordi der er valg om et halvt år.
Men det her har nok flyttet på noget, fordi det var børn.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_school_shootings_in_the_United_Sta...(before_2000)
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_school_shootings_in_the_United_States
I både Libanon og Yemen har alle våben. Men, modsat amerikanernes våben, er deres våben illegale!
Hverken Libanon eller Yemen har oplevet et skoleskyderi.
Så selvfølgelig skal amerikanerne se på deres våbenlove, men der er altså også noget andet på spil.
Det kunne jo være kulturen, som vi jo langt hen af vejen deler med amerikanerne. Måske ville vi også opleve skoleskyderiet, hvis vi havde våbnene og tilgængeligheden..........
Nej, Jan S. Jensen, vi deler stort set ikke kultur med USA.
I hvor mange amerikanske film indgår der IKKE våben i form af rifler, geværer, revolvere og pistoler? De lærer jo helt fra børn af, at det er normalt at rende rundt med et våben til at dræbe andre væsner med.
Den bliver godtnok svær at ændre, den våbenkultur.
Heller ikke denne gang vil noget blive ændret derovre. Så var det sket forlængst. De nuværende republikanske senatorer siger det samme, som de plejer. Hvis de overhovedet gider sige noget.
USA er en ruin.
@Lise Lotte Rahbek, temmelig mange. Et enormt flertal, faktisk. Jeg synes ikke, man bør dæmonisere amerikanske film som et samlet hele.
Men det ER stadig lidt sjovt, at man kan fyre guns af på amerikansk film og dræbe til højre og venstre, men ikke har lov at tænde en smøg. Det kunne jo lede ungdommen i fordærv.
Anders Sørensen
Ok. Jeg kan kun komme i tanke om romantiske dramaer uden eksplosioner og skudhuller, og også der dukker skurk(-inden) op med et skydevåben. Men hvad ved jeg. Har aldrig set en statistik over våben i amerikanske film.
Min pointe er stadig, at våbenkulturen bliver svær at ændre.