Nyhedsbrev
Læsetid: 8 min.

Den russiske hær rykker frem i Donbas, mens paladsintrigerne i Kreml tager til

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
Billedet er fra Bakhmut i Donbas-regionen efter et angreb den 17. maj, hvor de russiske tropper nu har lanceret en rasende offensiv.

Billedet er fra Bakhmut i Donbas-regionen efter et angreb den 17. maj, hvor de russiske tropper nu har lanceret en rasende offensiv.

Diego Herrera Carcedo/Abaca/Ritzau Scanpix

Udland
24. maj 2022

Ved russerne stadig ikke, at deres land på tredje måned er involveret i en blodig krig i nabolandet, som ud over at smadre hele byer og tusindvis af civile ofre, også har betydet døden for tusindvis af unge russiske mænd? Om ikke andet må det efterhånden kunne ses ved familiemiddagene. Prisen har været tabstal på linje med hele den ni år lange krig i Afghanistan – 28.000 døde soldater ifølge franske forsvarskilder. 

Ser man på, hvad Putin har opnået, er resultaterne beskedne. Godt 20 procent af Ukraine er i dag erobret af Rusland efter 90 dages krig, men Ukraine holder stand. Putin bliver ifølge mediet Meduza kritiseret af både krigstilhængere og modstandere – samtidig med at de russiske tropper nu har lanceret en rasende offensiv for at få fremskridt i Donbas – koste, hvad det vil. Indbyggerne i Sievierodonetsk frygter at ende som det nye Mariupol, mens de politiske intriger i Kreml tager til.

Det kan du læse i dagens Krigen og Verdensordenen, i dag skrevet af vikaren fra Paris, europakorrespondent Tore Keller. Men først tager vi lige et overblik:

Dagens overblik

En europæisk olieembargo mod Rusland vil komme på plads inden for kort tid. Det siger den magtfulde tyske økonomiminister Robert Habeck mandag aften til ZDF. Ungarn har hidtil været den største forhindring for europæisk enighed, som vi skrev i Information i den forgangne uge, og trods Habecks håbefulde toner er der mange i Bruxelles og omegn, som frygter, at det ekstraordinære EU-topmøde mandag og tirsdag i næste uge vil blive genstand for slagsmål om udfasningen af den russiske olie. Orbán skrev tirsdag ifølge Financial Times i et brev til de andre EU-ledere, at han nægter at diskutere oliesanktioner på topmødet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

Afhopper søger job. En russisk FN-diplomat i Genève, Boris Bondarev, er blevet den hidtil højstplacerede embedsmand til at trække sig i protest mod den russiske angrebskrig i Ukraine. »I min tyve år lange diplomatiske karriere har jeg set forskellige drejninger i vores udenrigspolitik, men aldrig har jeg været så flov over mit land som den 24. februar i år. Den aggressive krig, som Putin har indledt mod Ukraine og faktisk mod hele den vestlige verden, er ikke kun en forbrydelse mod det ukrainske folk, men måske også den alvorligste forbrydelse mod det russiske folk,« skriver Boris Bondarev, ansat ved Ruslands FN-mission i Genève, i et opslag på LinkedIn, hvor han samtidig siger, at han er åben for nye jobtilbud.

’Russofobi’. Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov har ifølge Reuters sagt, at Moskva vil fokusere på at udvikle forbindelserne med Kina, men vil overveje tilbud fra Vesten om at genoptage forbindelserne. Sergei Lavrov sagde under en spørgerunde ved et arrangement i Moskva, at de vestlige lande har udvist »russofobi«, siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine.

Tyrkiets krav. Den tyrkiske præsident Tayyip Recep Erdogan har fremlagt fem konkrete krav, som han vil have opfyldt for at lade Sverige og Finland blive optaget i NATO. Det er blandt andet, at Sverige skal løfte sin våbenembargo mod Tyrkiet, skriver Wall Street Journal. Hertil kommer tyrkiske krav om at droppe den opfattede støtte til den kurdiskvæbnede gruppe PKK. Tyrkiet har ifølge Politico EU ligeledes krævet, at Sverige og Finland udleverer 33 personer til Tyrkiet, som tyrkerne mener enten er PKK-relaterede eller har link til Abdullah Güls bevægelse, som Erdogan mener stod bag det sælsomme kupforsøg i 2016.

Russisk kornhamstring i Ukraine. Ifølge CNN har Rusland tilsyneladende tømt en række kornlagre i de erobrede områder i Ukraine og er begyndt at transportere korn sydpå til havnene på Krim-halvøen. Samtidig har Rusland blokeret Ukraine fra at eksportere korn. FN frygter, at krigen i Ukraine fører til massive fødevareproblemer i de dele af verden, som er afhængige af leverancer fra Ukraine og Rusland. Det gælder blandt andet store dele af landene i Nordafrika.

Den ukrainske regering afviser igen at opgive land som en del af en fredsaftale. Det budskab gentog den ukrainske regering mandag ifølge BBC. Udtalelserne kom på samme dag, hvor den polske præsident Andrzej Duda besøgte Kyiv og talte i det ukrainske parlament som den første udenlandske statsleder siden Ruslands invasion. »Kun Ukraine kan bestemme sin egen fremtid,« sagde den polske leder. Italien har ifølge La Repubblica spillet ud med forslag til en fredsplan i fire faser, som Rusland mandag sagde, at man var ved at se på detaljerne i. En engelsksproget udgave af forslagene kan findes her.

Den russiske hær rykker frem i Donbas – koste, hvad det vil

Efter fiaskoen ved Kyiv synes den russiske offensiv i Donbas-regionen – som det ukrainske forsvarsministerium kalder den største i Europa siden Anden Verdenskrig – at være anderledes skruet sammen. De russiske tropper rykker frem – koste, hvad det vil – skriver Le Monde i denne reportage fra regionen. Avisen skrev mandag, at de russiske dødstal for de første tre måneder er 28.000 ifølge franske militærkilder. Det britiske forsvarsministerium peger på, at dødstallene er på højde med dem, som Sovjetunionen oplevede samlet under ni års krig i Afghanistan.

»Moskva sætter alle sine styrker ind i kampen om Donbas. Regeringen ønsker at vise russerne, at den ’befrier’ Luhansk- og Donetsk-regionerne, hvilket var det officielle mål med denne krig, og som først blev det virkelige mål efter nederlaget i Kiev,« siger Serhi Haidai, leder af den ukrainske militære administration i Luhansk-regionen, til Le Monde.

Krigen har således forandret sig fra at have været bykrige og bombardementer af ukrainske storbyer på lang afstand til hovedsageligt at være højintens artillerikrig på fladt terræn i den østlige del af landet. Formålet er at afskære ukrainske tropper fra forsyningslinjerne, skriver Reuters. Samtidig fortsætter de russiske bomber med at falde over de ukrainske byer, herunder Sievierodonetsk og tvillingebyen Lysychansk på den anden side af floden. Sievierodonetsk havde før krigen godt 100.000 indbyggere.

»Russerne er i færd med at ødelægge Sievierodonetsk, ligesom de ødelagde Mariupol,« siger Haidai. Som man kan se i denne reportage fra italienske RAI, frygter borgerne i byen i takt med den øgede omringelse af byen, at Severodonetsk bliver det nye Mariupol.

Institute for the Study of War, en amerikansk tænketank, peger ligeledes i sin daglige rapport på, at Rusland gør mindre fremskridt i krigsteatret i Donbas-regionen. De små, blodige, skridts politik.

Nikolai Patrushev, sekretær for Sikkerhedsrådet i Rusland, sagde mandag, at Rusland vil nå sine mål i Ukraine og ikke »jagter tidsfrister«. »Alle de mål, som præsidenten har sat, vil blive opfyldt. Det kan ikke være anderledes,« sagde han ifølge The Guardian.

Men i Moskva er tålmodigheden med den »særlige militære operation« hos en række grupper tilsyneladende ved at være tyndslidt.

Meduza, et uafhængigt russisksproget nyhedssite med base i Letland, citerer kilder tæt på Kreml for at sige, at præsidenten er fokuspunktet for utilfredshed blandt både dem, der er for og imod krigen.

Mens kilden til vrede blandt modstanderne af krigen er ligetil, er de, der støttede invasionen, angiveligt utilfredse med de manglende fremskridt og ønsker en ’hårdere’ tilgang med generel mobilisering i Rusland. Ledende erhvervsfolk og mange regeringsmedlemmer siges at være utilfredse med, at Putin indledte krigen uden at tænke over omfanget af de sanktioner, der blev indført som følge.

Og kilder tæt på præsidentens administration siger ifølge Meduza, at en fremtid uden præsidenten »i stigende grad diskuteres« – med samtaler om potentielle efterfølgere, der finder sted »bag kulisserne i Kreml«. Man skal selvfølgelig altid tage historier om, hvad der foregår på indersiden af det hermetisk lukkede Kreml med en dosis skepsis, men historien er alligevel værd at notere sig.

Det bedste, vi har set, hørt og læst

Læren fra krigen i Georgien. Krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 kan give indsigt i, hvorfor det er så svært at forhandle fred med Rusland. Godt nok blev der indgået en fredsaftale dengang, men konflikterne blev aldrig løst.

Mange i Georgien er nemlig bekymrede for, hvad fremtiden vil bringe med stadigt flere russeres ankomst efter Ruslands invasion af Ukraine og to udbryderrepublikker, der med russisk hjælp, flytter grænsepælene længere ind i Georgien. 

Misinformation fjernes. YouTube har fjernet mere end 70.000 videoer og 9.000 kanaler med relation til krigen i Ukraine for at overtræde retningslinjerne for indhold, herunder fjernelse af videoer, der omtaler invasionen som en ’befrielsesmission’.

Rublens himmelflugt. Den russiske rubel er blevet den valuta, der har klaret sig bedst i 2022 på trods af omfattende sanktioner, der er indført for landets invasion af Ukraine. Så sanktionerne mod den russiske økonomi virker ikke, vil nogen måske spørge?

Her er de ansvarlige for Ruslands krig i Ukraine. Russiske graverjournalister har i et stort projekt kortlagt, hvem det har truffet beslutningerne i krigen i Ukraine, hvem der har tjent kassen på krigen og hvilke enheder, Rusland har indsat i invasionen af nabolandet. 

Heroiske handlinger. Med vores fortsatte milliardbetalinger for russisk gas bekræfter Europa Kremls fortælling om, at vi ikke evner at bringe ofre og lide afsavn. Men vi befinder os desværre i en tid, hvor ’heroiske’ handlinger vil blive nødvendige igen, skriver filosof Slavoj Žižek – og det ikke kun på grund af Ukrainekrigen.

Hvad Xi Jingping har lært af Putins krig. Den kinesiske leder kunne endnu en gang høre den amerikanske præsident Joe Biden, under Quad-topmødet i denne uge, sige, at USA vil forsvare Taiwan, hvis Kina beslutter sig for at invadere sin nabo. Så hvad har Xi kunnet lære af den amerikanske reaktion på Putins invasion, og hvilke perspektiver giver det for Taiwan?

Her vil jeg også anbefale BBC’s kortlægning af lækkede dokumenter og fotografier fra de kinesiske fangelejre i Xingan-provinsen (som Kina kalder for »genopdragelseslejre«), hvor tusindvis af uighurer tilbageholdes. Rapporten fortæller også om »skyd for at dræbe«-ordrer.

På vejen ud

Vil jeg anbefale Deadline på DR2 fra søndag, hvor emnet var den tidligere kansler Gerhard Schröders arv – og hvad det siger om dagens Tyskland, at så mange projicerer deres egen skyld over årtiers tilnærmelser til Rusland over på altkanzleren. Måske nogle politikere og forretningsfolk ligefrem skjuler sig godt i skyggen af den lette forargelse mod den 78-årige Schröder, som nu er blevet frataget en række privilegier? Informations tysklandskorrespondent Mathias Sonne medvirker, og programmet giver god plads til nuancer. Det kan man finde her. 

Og ellers kan I finde Informations nyhedsbrev EUROPA, som førnævnte Sonne og jeg selv er de to faste skribenter på, her

Tore Keller, Paris
Europakorrespondent på Information

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

"Misinformation fjernes. YouTube har fjernet mere end 70.000 videoer og 9.000 kanaler med relation til krigen i Ukraine for at overtræde retningslinjerne for indhold, herunder fjernelse af videoer, der omtaler invasionen som en ’befrielsesmission’."

Jeg spekulerer på, hvor mange af de Youtubevideoer, der i kommentarer henvises til som "dokumentation" af Ukraines og vestens skyld i Ruslands overfald på Ukraine, der startede 24. februar, der er tilbage efter oprydningen

Og jeg tænker på, om der er nogetsomhelst, der kan få kommentatorer, der bruger dem som sådan, til at tænke - bare et kvart sekund - over deres dokumentationskraft.

Jeg håber det, men jeg tror det ikke.

Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Frederik Schwane og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Når vi nu er i gang med mediehenvisningerne:
Nyhedsbrevet kunne have henvist til Orientering mandag, hvor Jacob Skaarenborgs kronik i Information blev diskuteret og kritiseret af den danske mililtærekspert Puch Nielsen. Sagen blev også diskuteret tirsdag, og den bliver diskuteret i danske medier. Det er vanskeligt at finde eksperter, som deler Skaarenborgs synspunkt.

Det var nok engang en fornøjelse at høre Marc-Christoph Wagners kommentar i Deadline til den tyske ruslandspolitik. Efter mine begreber forenkler Sonne sagerne ud over det rimelige.

Rolf Andersen, Holger Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Rusland kommer til at vinde krigen Ukraine før eller siden - like it or not. Russerne har ført langvarige udmattelseskrige adskillige gange f.eks. mod Napoleon og Hitler og vundet til sidst. Hvis der er noget omkring den invasion, som er medieskabt, så er det alle spådommene i vestlige medier omkring russernes forestående nederlag. Ren ønsketænkning. Nej, Putin er ikke syg, han er ikke ved at blive styrtet, de russiske borgere er generelt ikke utilfredse med ham eller krigen (bortset fra Navalny), og sanktionerne har ikke haft den ønskede effekt. Den eneste chance for Ukraine er, at NATO går aktivt ind og forsvarer landet med tropper og luftvåben, og det tør de af gode grunde ikke.

Jørgen Mathiasen

@Flemming Olsen,
Det her er ikke et øltelt men Information...

En analyse af krigens videre forløb afgav ekspert i militærstrategi Gustav Gressel (European Council on Foreign Relations, ECFR) i et interview mandag på ntv.de. Det adskiller sig ikke i sin grundkarakter fra Puch Nielsen, men er mere konkret: Over de næste 3 måneder vil styrkeforholdet mellem de to arméer blive udlignet. Rusland kan ikke ekspandere ud over Donbass med de forhåndenværende styrker.
Det bestyrkes af oplysningen om, at en pensioneret general er blevet skudt ned mens han optrådte som jagerpilot ved fronten. Rusland har rekrutteringsproblemer.

Vurderingen af sanktionerne er også grundløs. Samme medie havde tirsdag en artikel om, at russisk statistik om statsfinanserne er blevet gjort hemmelige. Hvorfor? Fordi de afslører sanktionernes virkning.

Peter Beck-Lauritzen

Alle oplysninger om krigens gang skal tages med forbehold. Paladsrevolution i Kreml? Mon! Putin er også FSB! Økonomi! Putin og de nærtstående, har deres på det tørre. Tab af menneskeliv/soldater er uden betydning for Kreml og har aldrig været det. Etc.
Sætter min lid til vestens militære støtte og den skal øges og fortsætte. Frygten er, at vesten glemmer Ukraine. Frygten er, at vestlige "ævle-hoveder" vil blamere sig og give efter for Putins trusler om stop for energileverancer.
Hvorfor gælder de vestlige sanktioner ikke alle russiske banker? Hvorfor accepterer EU "bank-finten", så køb af energi stadig finder sted via af veksling af vestlig valuta til rubler?
Uredelighed, er det og langt fra ordentlighed!
Putin skal ikke have noget spillerum, men afregnes kontant militært!

Jens Thaarup Nyberg

“ Rusland kan ikke ekspandere ud over Donbas … Rusland har rekrutteringsproblemer. “
Ja, det er nu muligt for 40+ årlige russere, at melde sig frivilligt til militærtjeneste. Ukraine har mobiliseret ca. 700.000, men har ikke arsenalet til at bevæbne og får det næppe foreløbig, samtidig med tropper og materiel mistes i Donbas.
Der er rygter om polske grænsevagter langs grænsen Ukraine Belarus, til frigørelse af Ukrainske enheder, der overføres til Donbas..

Ukraine er på hælene i øjeblikket, og spørgsmålet er, om de russiske ambitioner rækker ud over de krav om landområder i Ukraine, omtalte i Minsk II.

Rolf Andersen

@ Flemming Olsen - 25. maj, 2022 - 06:41

Napoleon var fransk, Hitler var tysk (østrigsk) og Putin er russisk.

Hvilke af de tre (fire) lande synes du - generelt set - har klaret sig bedst ?
Hvor vil du helst bo ?

Peter Beck-Lauritzen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

@Rolf Andersen, det har jo intet med sagen at gøre, desuden subjektivt, men Rusland har i krige, klaret sig langt bedre, end både Østrig, Frankrig og Tyskland, husk på det var Rusland, som vandt WW2 for os alle, både USA og England, havde ikke kunne klare sagen alene, USA smed godt nok nogle A-bomber, totalt sindssygt at dræbe så mange civile men det gør USA gerne, det de kendt for, England var dem der startede med at smide bomber over civile mål ( Dresden ) de vidste udemærket godt at det var der de civile søgte tilflugt fra krigen, og Tyskland, dem behøver jeg næppe kommentere, hvad de lavede af krigsforbrydelser, og så der Rusland, som nok heller ikke havde rent mel i posen, ser du det kun en forbrydelse at blive opdaget, og hvordan går det i Libyen efter vi bombede vejen for gale mennesker som stadig i dag bekriger hinanden, så var det bedre Gaddafi sad på posten.

Willy Johannsen

Lige et par ord om russisk krigsførelse – og Anden Verdenskrig
Jeg læser pt, Jonathan Dimbleby´s bog ”Barbarossa. Da Hitler tabte krigen.”
Mest for se, om han har fundet nye detaljer. Jeg har i tidens løb læst flere hundrede tilsvarende værker. Uden overdrivelse.
Sagt lidt forenklet, så ”vandt” de vestlige allierede og russerne ikke krigen. Det var Tyskland der tabte. De løb tør for soldater, materiel og ikke mindst olie. Militærhistorikere har analyseret alle vigtige kampe på østfronten, og hvis blot tyskerne ikke var i alt for stort mindretal med soldater, hvad de stort set altid var lige fra krigens begyndelse, og ikke havde alt for få kampvogne og kanoner i forhold til russerne, som russerne også havde mange gange flere af lige fra starten af krigen, ja, så vandt tyskerne stort set hver gang. Men til sidst var det tyske militær slidt op. Mens Stalin stadigvæk kunne rekruttere nye soldater, som blev fragtet frem til fronten med splinternye amerikanske lastbiler. Hvad enhver kan se på film og billeder fra dengang. Det sidste år af krigen levede de russiske frontsoldater i øvrigt stor set af amerikanske feltrationer. Og som bekendt: Uden mad og drikke, dur helten ikke.
Så hvis man vil have den egentlige ”vinder” af den krig, var det den amerikanske industri og de amerikanske landmænd.

Det kan godt være, at russerne kan erobre en stor del af Ukraines landområde ved at rykke frem som en bulldozer, som smadrer og ødelægger alt, som vi har set. Men før eller siden vil de vestlige forsyninger og våben gøre det muligt for Ukraine at stoppe russerne, fordi russerne efterhånden betaler en pris, som landet ikke har mulighed for at ”betale” i den nuværende situation. Mens Ukraine fortsætter med at få vestlige våben og forsyninger. Gratis. Det er derfor, det er så vigtigt, at Ukraine får så meget hjælp som muligt, så de kan stoppe russerne så tidligt som muligt.

Peter Beck-Lauritzen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Martin Jensen

@ Willy Johansen, Tyskerne havde måske vundet WW2 hvis ikke Rusland havde været der, man kan sige at hitlers bedrag , af Rusland fik tilbageslag.

Rusland råder over våben som kan standse krigen i Ukraine inden der er gået et døgn, så kan ikke helt se dit argument, Putin/Rusland kommer ikke til at standse før de har fået en fredsaftale hvor Ukraine afgiver Øst Ukraine, end of story, alt andet er ønsketænkning, man må vel være realistisk, og ikke gå at drømme om udfaldet.

Jens Thaarup Nyberg

Mht udfaldet af we2, så havde også den tyske chef for kontraspionagen, Wilhelm Franz Canaris, også en finger med i spillet.

Torben Siersbæk

@Martin Jensen - 25. maj, 2022 - 15:08.

Der gives mange "historier" om de forhold, du trækker frem. Dit skriv er et eksempel på sådanne "historier", som desværre kun har landenes navne tilfælles med Historien.

Jeg har i adskillige kommentarer på information.dk gennemgået de fejl, fortielser og forvrængninger, du præsterer i din korte kommentar, så der er ingen grund til at gentage dem her.

Essensen er, at din kommentar er misinformation af den klareste aftapning.

Jens Thaarup Nyberg

@Martin Jensen
Hvem i Ukraines regering tror du tør slutte en fred med Rusland, som indebærer afgivelse af Donbas og Krim - og et neutralt ( demilitariseret ? ) Ukraine nu, hvor nationalismen i Ukraine er på sit højeste.?

Martin Jensen

@ Torben S, det var en billig omgang, men vi er vel alle af den forståelse, at Rusland råder over materiel som taktiske a-våben, og antal mandskab, både aktive og reserve, som Ukraine ikke har.

@ Jens T. Ja sådan kan det nok se ud, men vil nok sige at, Rusland kan tvinge Ukraine til fadet, uanset hvad man selv har af mening om krigen.

Torben Siersbæk

@Martin Jensen - 25. maj, 2022 - 16:48.

Selv de gale russere ved, at det er selvmord at slippe a-våben løs - taktiske (der er større en bomberne over Japan i 1945!), eller strategiske.
Til overflod vil brugen af sådanne våben genere Rusland, OG umuliggøre russisk brug af ukrainsk territorium.

Martin Jensen

@ Torben S, sagen er den at hvis Rusland føler sig nok presset, kan de skære hovedet af slangen ret hurtigt, her snakkes der ikke om katten og den varme grød.

Jørgen Mathiasen

@Torben Siersbæk
Det er en imponerende opvisning af diplomati.

Torben Siersbæk

@Martin Jensen - 25. maj, 2022 - 17:20.

Og hvad er tilstrækkeligt pres?

Jørgen Mathiasen

Tyske bisætninger rækker i reglen til at kvalificere tysk som vanskeligt, men nu er tyskerne selv begyndt at sige, at kansleren taler i æskesætninger. Dette talent for at gemme meningen væk har længe været brugt til at skabe uklarhed både om krigens mål og om leverancerne af våben, da disse kan være nogle af de mest sikre oplysninger om, hvad dette (målet) er, og her har de fire seneste dages information om kamppanser kun givet den ukrainske ledelse anledning til nye panderynker.

Europæiske NATO-lande forsøger tydeligvis at forhindre en eskalering af krigen. Det betyder umiddelbart, at ukrainernes pris forøges, men det kan også være et tegn på, at de samme landes forestilling om forhandlinger ikke er helt samstemmende med ukrainernes. En våbenstilstand vil på lidt længere sigt overflødiggøre noget af støtten til Ukraine, men især sanktionerne mod Rusland forsvinder ikke, lige så lidt som afviklingen af energiimporten gør det eller listen af sikkerhedsspørgsmål.

Krigen vil fortsætte med andre midler og afhængig af russerne kan den blive langvarig, men for at vende tilbage til det aktuelle: Det politiske pres fra Ukraine, Polen og Forbundsdagen kan tvinge kansler Scholz til at lægge æskesætningerne væk. Det er en væsentligt forskel på autoritære og demokratiske regimer.

Martin Jensen

@Torben Siersbæk. Hvis vesten blivet ved med at levere våben til Ukraine og Rusland på et tidspunkt er ved at løbe tør for standard våben.

Torben Siersbæk

@Martin Jensen - 26. maj, 2022 - 07:31.

Vi kan alle have hver vores forestillinger om fremtiden.

"Standardvåben" er dog nok ikke lige det Rusland løber tør for.

Torben Siersbæk

"Russisk kornhamstring i Ukraine. Ifølge CNN har Rusland tilsyneladende tømt en række kornlagre i de erobrede områder i Ukraine og er begyndt at transportere korn sydpå til havnene på Krim-halvøen. "

Så har Putin atter en gang dokumenteret at Rusland fundamentalt er en røverøkonomi.

Den analogi der bedst beskriver den russiske topledelse er stadigt tydeligere den italienske mafia med Putin som Godfather.

Han tv-transmitterede møder med topfunktionærerne, hvor de en for en skal stå ved en pult og (næsten) sværge troskab, ved at erklære deres fulde støtte til overfaldet på Ukraine, kunne være instruerede af Francis Ford Coppola (som Godfather IV)!

Jørgen Mathiasen

Man forstår godt, at Martin Jensen nøjes med at bruge en enkel helsætning på at forklare, hvornår Rusland sætter atomvåben ind, for i det øjeblik man udvikler argumentationen bliver det straks kompliceret. Hvorfor a-våben ikke bliver indsat, og hvad det er for et tabubrud, kunne man endnu engang høre fra sikkerhedseksperten Claudia Major, Stiftung Wissenschaft und Politik, i "Maischberger" tirsdag aften, men da hun har udviklet den analyse ved adskillige lejligheder, har jeg allerede givet stikord nok til at man kan finde en udgave på nettet.

Man kan også gå til det allerseneste interview med militærstrategen Gustav Gressel. (Det er på ntv.de) Den omstændighed, at russerne anvender gammel ammunition beregnet på skibe til at bombardere bygninger, tyder på, at det kniber med lagrene. Gressel vurderer, at det russiske momentum vil dø ud over sommeren, og derfor er strategien, at få Ukraine til at indgå en våbenstilstand inden da.

Torben Siersbæk

@Jørgen Mathiasen - 26. maj, 2022 - 10:01

Tak for uddybende gennemgang.

Dine henvisninger til de tyske magasin-/talkshowprogrammer er meget nyttige.

De viser en debatkultur der er meget mere givende end f.eks. Clemens Kjærsgaards Debatten benytter.

Jørgen Mathiasen

Torben Siersbæk skrev 26. maj, 2022 - 10:56
»De viser en debatkultur der er meget mere givende end f.eks. Clemens Kjærsgaards Debatten benytter.«
Ja, det tør man svagt antyde!

Jeg ser i den aktuelle udveksling to vidt forskellige spor, hvor det ene angår venstrefløjen i Danmark. En del af den er bydrenge for et autoritært system, men i betragtning af de vanskeligheder Die Linke (BRD) nu befinder sig i, kunne man måske godt forestille sig, at pladsen for den type positioner vil blive mindre endnu.

Det andet angår Vestens politik. Som jeg har antydet her, er der spændinger, og debeskæftiger et meget stort antal mennesker i de europæiske samfund og i fredags også i New York Times. Jeg ville foretrække, at Tyskland tog den førerrolle på sig, mange i Europa efterlyser, men udtrykt i formelform, vil tyskerne nok hellere føre økonomisk frem for militær krig.