Interview
Læsetid: 12 min.

Tim Jackson: Kapitalismen er modstanderen. Og kapitalismen ... det er os selv

På bestilling af den britiske regering leverede klimaøkonomen Tim Jackson for 12 år siden en rapport, som anviste hele den konkrete vej til et bæredygtigt samfund. Den blev afvist af politikerne. Nu har han skrevet en anderledes bog, som skaber forudsætninger i vores hoveder og kroppe for, at vi kan skabe den overgang i dag, der mislykkedes dengang

Jesse Jacob

Udland
16. maj 2022
Tim Jackson har allerede gjort det, som mange i dag efterlyser og endnu flere er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan gøre: Han har lavet et konkret politisk program for, hvordan man omstiller et moderne kapitalistisk samfund til en bæredygtig økonomi.

Det var i slutningen af 00’erne, Gordon Brown var premierminister i Storbritannien, og hans regering havde gjort det helt klart, at nu skulle den store omstilling til et bæredygtigt samfund sættes i gang:

»Vi havde fået den første samlede plan for en bæredygtig udvikling af Storbritannien,« fortæller Jackson: »Og vi havde lavet et program for, hvordan vi skulle følge op på planen, som var virkelig offensiv. Folk talte om den i hele verden.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Det er en god bog, Verden efter væksten’, men man må ikke forvente konkrete forslag. Det er overladt til en selv efter end læsning, men man er blevet ladet op. Det sidste afsnit, synes jeg, er meget sigende og meget smukt:
»Du vil altid have problemet med, at du vil holde fast i en kamp, men du vil undgå at brænde ud. Det er i den forbindelse, at det, vi giver hinanden af omsorg, samtale, kreativitet og poesi, er en støtte. Det gør det muligt for os at blive ved med at handle og holde håbløsheden fra livet. Det er, når alt kommer til alt, det, som er relevant for os. At vi bliver ved med at være i stand til at handle for det gode i verden.«

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Thomas Petersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Skuffende, synes jeg, at ingen kan finde en samfundsorden, der er mere attraktiv end den herskende: profit, pengemgt og evig økonomisk vækst.

De, der har pengemagt, vil selvfølgelig være imod forandring, men de er jo ikke så mange.

Hvad skal kvaliteterne være i et nyt økologisk samfund, og hvordan bliver de mere attraktive og velfungerende end de nuværende?

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen, Niels-Simon Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

De er ganske rigtigt ikke mange, Arne, men de har magt. De har pengemagt og militær magt og den bruger de til at kortslutte alle forsøg på at komme af med dem. især usa har det med at spænde ben hver gang - og har gjort det længe.

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen, Niels-Simon Larsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Arne Thomsen

"Skuffende, synes jeg, at ingen kan finde en samfundsorden, der er mere attraktiv end den herskende: profit, pengemgt og evig økonomisk vækst."

i princippet skal du forsøge at forestille dig et samfund uden SKAT. For uden profit, pengemagt og økonomisk vækst, ville vores fælleskasse ikke modtage mange håndører til at finansiere vores velfærdssystem. De 1.000.000.000.000 kr og de velfærdsydelser, det giver anledning til, skal så håndteres på en anden måde.

Lige nu har hver eneste borger i DK i gennemsnit en velfærdsindtægt på 1.000.000.000.000 kr/5,8 mill. = 172.000 kr. som bruges til at opretholde vores samfund.

Anders Hüttel

Sri Lanka har benzin til én dag.
Vi ser næsten hver eneste dag, hvordan vores civilisation er truet og sprækker.
Priserne som kun stiger går i de forkerte lommer år efter år, i århundrede.
De næste generationer kan se frem til en gold fremtid.
45.000 unge lige nu, under 25 år, ved ikke om de skal stå op på hamsterhjulet!
De tvivler nok på dén fortælling!

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Evig vækst kan ikke forekomme på en planet med begrænsede ressourcer. Det kan der ikke være to meninger om.
Økonomisk ulighed resulterer i ustabilitet og krige.
Fortsat overforbrug giver temperaturstigninger og er et angreb på vores efterkommeres liv.

Der er vel ikke så meget at være i tvivl om. Tvivlen går mere på, hvad der skal gøres, og her har Tim Jackson giver sit bud. Desværre har man ikke lyttet og gennemført det, og så bliver der et problem, og det vokser for hver dag, der ikke bliver gjort noget.

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen, Chalotte Knudsen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Når man udnævner vækst til problemets kerne taler man i virkeligheden om vækst af forurening. Jordens biosfære har været i vækst i 4 milliarder år forstået på den måde, at biosfæren har været i konstant forandring og udvikling - uden at løbe tør for ressourcer og (sol)energi og uden at blive kvalt i sit eget affald.

Vores problem er at vi skaber industrielt affald (alt hvad vi producerer bliver i sidste ende til affald) som ikke recirkuleres men i stedet ophobes og ødelægger jordens naturlige kredsløb og stofbalancer. Det er ikke bæredygtigt men undergraver det naturgrundlag som er vores egentlige forudsætning for overlevelse.

En bæredygtig udvikling må nødvendigvis basere sig på solenergi og cirkulær økonomi. Der er ikke andre muligheder. Om det kan lade sig gøre med 8-10 milliarder mennesker på Jorden ved jeg ikke men det er eneste mulige løsning. Nogle vil mene at fusion vil kunne levere energien i stedet for Solen, de glemmer at fusion er en termisk process og uvægerligt vil føre til samme problemer med klimaet som vi oplever nu, omend først ved et højere globalt energiforbrug end det vi har i dag.

Solenergi og cirkulær økonomi er nøgleordene for en bæredygtig udvikling, altså en udvikling som ikke skaber forurening af naturgrundlaget og som ikke løber tør for ressourcer.

Grunden til at vi har valgt - og det er et valg - at ødelægge naturgrundlaget med forurening er at vi har et økonomisk system (markedssystemet), der belønner forurening. Vi har valgt at bruge naturen som gratis losseplads for vort affald, at gøre det profitabelt at sende skidtet ud i atmosfæren, i jorden, floderne og havet. Markedsystemet opfatter ikke forurening som en markedsomkostning og den reflekteres derfor ikke i markedspriserne. I stedet bæres forureningens omkostninger af samfundene, trediepart. Hvis vi vil vende udviklingen i bæredygtig retning skal samfundene tage sig betalt for forureningens omkostninger ved at lægge afgifter på forurening så det - i stedet for at kunne betale sig at forurene - kan betale sig ikke at forurene. Markedet vil altid søge profit og hvis det et profitabelt ikke at forurene er det den vej det vil gå.

Der er og vil være modstand mod en sådan strategi til bæredygtig udvikling. Modstanden kommer fra de kapitalinteresser der tjener på at forurene. Vores grønne regering er langt om længe blevet enig med sig selv om at lægge afgift på forurening, dog med den krølle at de største forurenere undtages!

Hvem bestemmer?

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen, Eigil Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Frederik Schwane, det er jo ikke 'pengene', der muliggør omfordelingen til den nødvendige velfærd, det er tilfredsstillelsen ved at udføre et arbejde, man kan glæde sig over og opleve værdien af.
Det værste ved kapitalismen er nok, at den vender nyttebegrebet på hovedet - især ved hjælp af dyrkelsen af myten om efterspørgsel - og erstattet ægte glæde ved at yde med 'belønning'.