Interview
Læsetid: 4 min.

Vestens hemmelige våben mod Putin: Fortæl det hele

Volodymyr Zelenskyjs ukrainske tropper har heroisk bremset Putins krigsmaskine. Men bag ukrainernes effektivitet er der en lille hemmelighed: De vestlige spionagenturer. Deres efterretninger er helt afgørende for krigens gang, omend ikke uden risiko, siger polsk krigsforsker
Prorussiske styrker fra Donetsk i Mariupol.

Prorussiske styrker fra Donetsk i Mariupol.

Maximilian Clarke

Udland
14. maj 2022

ISTANBUL – Aldrig i historien har den amerikanske regering frigivet så mange detaljerede efterretninger om en modstander som under den igangværende russiske invasion af Ukraine.

Hver dag siden januar har amerikanske efterretningstjenester offentliggjort satellitbilleder, der viser russiske troppebevægelser, positioner og invasionsplaner.

Selv da Zelenskyj klagede over, at Washington overdramatiserede truslen fra Rusland, og at USA var i færd med at smadre ukrainsk økonomi med dystre katastrofescenarier, blev den amerikanske regering ved med at offentliggøre detaljer om Putins planer.

De seneste dage har amerikanerne ydermere åbent indrømmet, at man har videreformidlet efterretninger til ukrainerne, som er blevet brugt til både at sænke flagskibet Moskva i Sortehavet og likvidere højtstående russiske generaler ved fronten.

»Der strømmer en betydelig mængde efterretninger til Ukraine fra USA,« indrømmede den amerikanske forsvarschef, Mark A. Milley, i The New York Times for nylig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Kan Ukraine (vesten) undgå at bekæmpe den russiske hær på russisk territorium?
Hvad gør Putin, såfremt det sker! Hvad gør Ukraine? Får vi så den totale krig?
Sikkert nok og den nye galning vil sikkert også begå selvmord, når alt er jævnet med jorden!
Mit håb er at russerne selv løser problemet Putin, inden det er forsent.

jens christian jacobsen, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Tina Petersen

"... ukrainske tropper har heroisk bremset Putins krigsmaskine. Men bag ukrainernes effektivitet..."

Øh, hvis det vitterligt går så godt for Ukraine, hvorfor mon i alverden US forsvarsminister Austin ringer til russisk forsvarsminister, og indtrængende opfordrer til en omgående våbenhvile i Ukraine og understregede vigtigheden af at opretholde kommunikationslinjerne [mellem Rusland og USA, regner jeg med]?

https://www.defense.gov/News/Releases/Release/Article/3030753/readout-of...

Siden hvornår er det den 'tabende' part, der bedes 'indtrængende' om en 'omgående' våbenhvile? De 'tabende' parter plejer jo at trække sig tilbage, helt af sin egen fri vilje, oder?

Lige når man (jeg) troede, at nyhedsstrømme må allerede have nået toppen af selvsving...

Per Dørup, Steen K Petersen, Hans Aagaard, Inger Pedersen, Anders Graae, Michael Gudnæs og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Tina Petersen

@Peter Beck-Lauritzen, 14. maj, 2022 - 09:43

De fleste nærer åbenbart den overbevisning, at hvis Putin afsættes, er alt godt igen? PBL! Det kommer nok som en overraskelse for PBL m.fl., at Putin er faktisk m-o-d-e-r-a-t .

Traditionelle russiske høge, 'ikke af denne verden', i kulisserne i Moskva bare venter på at præsidentembedet bliver ledigt... Smid nu hellere Navalny ud af hovedet. Det vil aldrig nogensinde kunne lade sig gøre, at anvende CIA-modeller til magtskiftet (kup) i en enorm federation, som Rusland. Never gonna happen!

Vend hellere blikket mod Øst, hvis du frygter begivenhedernes gang. Polen og Ukraine indgik en gensidig sikkerhedspagt, og den polske præsident erklærede fornylig, at der skal ikke være landegrænse mellem Polen og Ukraine.

At dømme efter en ophobningen/koncentrationen af polske bataljoner og krigsmateriel langs den 'forhenværende' polsk/ukrainsk grænse, taler polakkerne om, at indenfor nærmeste fremtid vil Polen - udenom NATO - gå ind i Vestkraine, for at tage dèn under sine beskyttende vinger. De ældre polakker håber, at det kun er forberedelser til militære manøvrer, mens de yngre tror det ikke.

Hele situationen med begge disse uberegnelige polske og ukrainske krigsherrer, i skøn forening, er meget truende, end Putin i Moskva, og Rusland i Donbass.

Per Dørup, Steen K Petersen, Anders Graae, Michael Gudnæs og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det undrer mig, at efterretningstjenesterne fortæller åbent om hvad, de har hjulpet Ukrainerne med i forbindelse med konkrete aktioner.

Det svarer lidt til en 'Claus Hjort'.

Carsten Bjerre, Per Dørup, Peter Beck-Lauritzen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Sjovt nok opfattede jeg amerikanernes oplysninger før krigen som et desperat forsøg på, at overbevise Putin om ikke at angribe.

Vi kan se du er der og vi viser hele verden hvad du har gang i. Du kan ikke gemme et angreb i den daglige nyhedsstrøm. Alle vil vide at du har gennemført en uprovokeret angrebskrig solgt som øvelser.

Selv om man kan se man vinder, behøver man jo ikke, at forlænge lidelserne mere end nødvendigt.

Selv om man tror man vinder, behøver man jo ikke ønske flere lidelser for resten af verden. Krigen påvirker især hvedeproduktionen, til stor ulempe for især fattige, fordi Ukraine og Rusland er de største producenter.

Hverken USA eller Ukraine har vist, de har ønsket krigen. Selv hvis Ukraine skulle vinde har krigen store omkostninger.

Så selv om man tror man vinder krigen, kræver freden forhandlinger og jo tidligere man starter, desto større sandsynlighed for, at man forkorter lidelserne for alle parter.

Ukrainerne ønsker fred og ikke krig, og det kræver forhandlinger.

Det er ikke alle, der vil " wollt ihr den totalen Krieg" med total destruktion for enhver pris.

Magnus Fischer, Morten Wieth, Claus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Per Almar Johnson, Ib Gram-Jensen, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, René Arestrup og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Dette er en rigtig krig og det er præcist med denne krig som med andre rigtige krige og kærligheden, at der er tale om et spil, hvor spillet om spillets regler indgår i spillet på en måde, så ingen af de involverede kan kende udkommet af spillet på forhånd.

Jeg er en gammel mand, 61 år.

Putin er 69 år.

Vi er afrundet under den kolde krig. Jeg for så vidt under dens afslutning og i overgangen til den tid, der kan kaldes de tabte muligheders periode.

Vest vandt den kolde krig, men tabte freden takket være det gigantiske pengeøkonomiske begær, som siden har smadret selve naturen og de menneskelige relationer.

Putin, den gamle koldkriger, tog den kolde krigs orienteringsmønster med over i sit regime, der kom til som konsekvens af Vestens uhæmmede og ekstremt destruktive kreation af penge, der blev brugt til at samle op af alle de efterladenskaber, som det store kuldsejlede sovjetrussiske regime efterlod.

De gigantiske sociale spændinger, som uligheden skabte fra DDR og ud over hele det gamle sovjettiske område, var Putins perfekte biotop. Nu er han så takket være sit primitive væsen endt op der, hvor han mentalt allerede var ved USSRs sammenbrud; Vestens perfekte fjende, Osama Bin Ladens afløser, den perfekte undskyldning for ikke at se og forstå sig selv her på den patetisk sejrende vestlige side. Krigens, konfliktens realitet, er konsekvens af og den perfekte erstatning for den rigtige selverkendelse.

Historien er allerede glemt her hos de vestlige verdens ledere og medier. Man har fortrængt, at der har været krig mellem Vest og Øst i Ukraine siden 2014, og at den startede på grund af ukrainske fascisters bombninger af de østukrainske og russiskdominerede regioner, der ville stemme om løsrivelse. Vesten har aldrig indrømmet, at Krim ville være russisk! Man lyver tykt for sig selv, når man påstår, at der ikke var folkelig opbakning om tilslutningen til Rusland på Krimhalvøen. Sådanne faktuelle beskrivelser af Vestens tilgang til krigen er allerede tabu, hvorfor det stort set kun er lort, der flyder ud over mediernes brugerflader på begge sider af det gamle jerntæppe.

Vor sanselighed og grundlæggende tilgang til verden blev dannet i ungdommen, for mit vedkommende skete det fra slut 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne. Det var her, jeg for alvor blev til som den, jeg er nu.

I kærlighedens spil opdagede jeg, hvordan løgnen og bedraget udgjorde en stor del af bidraget fra den højest feterede genstand for mit begær og forventning. I en dannelsesproces, hvor jeg som ung mand skulle skabe mit selvværd, var jeg som andre omgivet af forventninger, der både kalkulerede med mig og holdt mig fast i en meget bestemt ramme. Jeg havde en mere eller mindre sikker forståelse for selv samme ramme og opdagede til min store forskrækkelse, at gensidig forståelse, påtale, omtale, tiltale, ikke kunne ændre på noget. Hende, som jeg forventede så meget af og respekterede, ville have mig helt ned i lortet, før hun, i sin egen syge drøm, forestillede sig, at jeg skulle samles op igen nådigt som et andet dresseret husdyr, hvor jeg som hendes trofæ kunne have fået en tur i arenaen, ind til hendes narcisistiske drøm var slut, udslugt. Det var ikke mig, hun ville, og derfor vandt hun mig ikke for sig. Vi tabte begge, hvor kærligheden, den rigtige, har to vindere, for en tid i det mindste. I den tid lærte jeg meget bevidst, at jeg var nødt til at droppe de relationer, som holdt mig fast i en forventningsstruktur, der ikke kunne ændres. Jeg blev voksen, voksede ud af min fjumretid og levede fra da af i et forhold med gensidig respekt.

Vi ved ikke, hvad der kommer ud af den her krig.

Den har afsløret, hvordan EU hellere vil fortsætte sit gigantiske forbrug af livets forudsætninger med fortsat afbrænding af russisk fossil energi. Tyskland og EU påstår over for sig selv, at det Orbans Ungarn, der står i vejen for at blokere for russisk olie. Det er løgn. Man kan bare lukke i selv! Det kræver ikke noget af andre, at man selv gør noget, men her som i forhold til spørgsmålene om at agere klimavenligt, så undskylder man sin egen mangel på handling med, at alle andre ikke er med på vognen. Demokratiet er den største og mest destruktive form for kollektiv ansvarsforflygtigelse, som denne verden endnu har skabt, under globaliseringen og det liberale samfunds paroler.

Denne lille søde avis taler smukt om, hvordan vi skal afskaffe kapitalismen. EL har lige besluttet sig for, at det er fuld fart på EU. Man kan ikke være imod krigen, men vil være med. Selvfølgelig, det er der vi er endt. Det kan ikke være anderledes.

Men konsekvenserne af den udvikling, som EU, USA (med en neolibaral oldsag ved roret), globaliseringen og selve den økonomiske vækst står for, er så ekstremt afslørende for, at udviklingen er sin egen største fjende.

Vi står over for en kombineret dynamisk synergieffekt af global opvarmning, forsvindende biodiversitet, akut fødevaremangel, snarlige og 100 % sikkert kommende borgerkrige i Afrika, Mellemøsten og andre dele af verden.

Folkevandringerne mod EU bliver så massive, at det vil smadre vor selvrespekt og anstændighed, når vi lukker af for dem, helt modsat de måske 10 millioner ukrainere, vi til den tid har taget ind.

Det vil EU ikke overleve. Det vil Nato ikke kunne bombe os ud af!

Det faktum, at den kolde krigs vindere tabte freden med sit livsgrundlag og smadrede øst med sine falske pengeværdier, kommer til at ramme vinderne præcist i hovedet, som den løgn min udvalgte forsøgte at få mig ned med for 40 år siden.

Resultatet af spillet, hvor spillet om spillets regler indgår i spillet, bliver ikke den sejr, som vore lede ledere og idiotiske medier taler så meget om lige nu.

Der vil ikke være nogen vinder i det spil. Og hvis der kommer en tid efter, så vil spillet have skabt nogle helt andre regler, end dem som medier og politikere skriver og orienterer sig efter lige nu.

Siden har jeg reflekteret meget over det. Jeg har endda kunnet genkende strukturer i disse relationer, som hænger meget nøje sammen med min egen far og mors fortid, og min egen tid, hvor jeg fik de første klare erindringer om at være genkendt i et medmenneskes øjne, netop mine forældres øjne. Det betød alt for mig og når jeg ikke blev genkendt og respekteret præcist som jeg havde brug for det, så kan jeg føre det videre tilbage til mine forældres opvækst, min fars position i en familie, hvor min juridiske farfar havde fået et anseligt beløb for at samle min farmor og to uægte børn op!

Steen K Petersen, Ole B. Lindqvist, Tina Petersen, Michael Gudnæs, Hans Aagaard og Jan August anbefalede denne kommentar

Tilføjelse om WP-artikel: At der ikke er god nok kontrol med hvor diverse våben ender nu og i fremtiden anses for en trussel. De kan også erobres/sælges til russer-siden men også ende andre steder i verden.

Steen K Petersen, Tina Petersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Inge Lehmann
Hvem skulle man egentlig pege på, som fortaler for den totale krig? Den går ikke engang russerne ind for.

Hvis der er nogen, som stiller sig meget langt fra den totale krig, så er det de tyske socialdemokrater, men her er forklaringen, at næppe noget andet parti (og slet ikke De Grønne) har så store aktier i den forliste ruslandspolitik som SPD.
- Læs fredsforskeren, prof. Nicole Deitelhoffs vurdering her: https://www.n-tv.de/politik/Friedensforscherin-Nicole-Deitelhoff-ueber-d....

Det var den europæiske sikkerhedsordning og ruslandspolitikken, der har mange tilhængere her, som gjorde en fredsdividende mulig. Med Putins overfald på Ukraine den 24 februar 2022 forsvandt fredsdividenden, og den vender først tilbage når en europæisk sikkerhedsordning uden krig er retableret.

I mellemtiden ved vi også noget om, hvilke målestokken er.
- Grænseændringer gennem militær aggression vil ikke blive anerkendt.
- Ukraine må ikke tabe krigen,
- sanktioner mod Rusland bliver ikke trukket tilbage uden et svar på, hvordan Ukraine eksisterer som suveræn stat i Europa.

Olaf Tehrani, Rolf Andersen, René Arestrup, Torben Siersbæk, Ole Olesen og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

"Fortæl det hele" - det var vel det der skete, men som ikke skulle være sket alligevel, historien om Amerika brugte efterretningerne til Ukraine imod de russiske generaler, som blev deres død.

- Ja.., men hvofor befandt de sig helt fremme ved fronten kan man spørge, - der hører de jo slet ikke til!?

Hvordan går krigen så, kort og forenklet, så har Ukraine overtaget "til lands, til vands og i luften", og med de nye våben på landjorden fra vesten vil yderligere gode resultater vise sig.

Russerne har mistet omkring 1.000 forskellige køretøjer lige fra lastvogne til kampvogne, som er så vigtige i en krig, betyder mindre mobilitet af de russiske styrker, og omvendt har Ukraine mistet langt færre og er derfor fortsat mere mobil.

- De hurtige russiske fremstød er nok noget i gang-tempo fra nu af.

Rusland har ikke luftherredømmet og heller ikke efterretninger om slaget gang og fjenden stillinger, og kan derfor ikke supplere sine styrker fuldt og helt.

Ukraine har derimod egne gode og andres gode efterretninger om kamppladsen, med deres droner - fra Tyrkiet, som de udnytter ganske fortrinligt, og med lidt hjælp fra gode venner.

De samme droner bruger de også til angreb på de russiske styrker, og som kan standse tank-kolonner og pansrede køretøjer.

Den nye ammunition 155 m.m. granater til haubitsere med GPS-styring, fra Amerika gør de kan skyde direkte på russiske pansrede køretøjer fra 40 - 60 km. afstand.

Krigen går godt for Ukraine, med langt færre tab end russerne, - hvis kamp-moral er under lavpunktet, og hvor desertering er ved at blive normalen.

De Ukrainske generalstab anslår krigen vil være slut engang i august, hvilket er meget sandsynligt.

- Tabet af 2 store krigsskibe i Sortehavet, har tilsyneladende fået russerne til at holde sig tilbage med at sende flere indenfor rækkeviden af de raketter som Ukraine råder over, som kan sænke skibene.

Den russiske tro på et brohoved på Slangeøen og siden invasion bag om Odessa, er vel blevet lagt i graven af Ukraines drone-angreb på og ved Slangeøen.

Den mægtige russiske hær, som vi kendte og lærte den at kende tilbage fra 2.VK har udviklet sig til en myte - der ikke længere eksisterer.

Kommunismens selvtilfredshed med sig selv, og korruptionen har berøvet militæret for materiel og teknologisk udvikling af militæret, så det kunne opnå moderne status.

Ejerskab til mægtige paladser via korruption og oligarkers plyndring af naturressouer som en del af korruptionen, og økonomiske værdier blev privateje udenom staten, så den alene kunne fastholde- og fastfryse tiden - men man opfyldte livsstil og levemåde for korruptionens deltagere, - men man fastholdt og opbyggede myten om ""den mægtige russiske hær", som man årligt fejrede stolt.

Kommunismen som politisk ideologi er noget vrøvl, - den kan som vi ser ikke lede et land, men den kan undertrykke en befolkning og samtidig udnytte landets ressourcer til egen fordel og rigdom i et korrupt spil.

Når krigen er slut skal vi også vinde freden, den russiske befolkning er åbenbart ikke fjenden, - fjenden er en klan af undertrykkere der alene regerer ved tyranni, uden demokratisk ånd holder befolkningen ned for selv at udnytte landets rigdom til egen fordel.

Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Willy Johannsen, Susanne Kaspersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Jørgen Mathiasen det var kun et udtryk for, at Ukraine har en interesse i at gå til forhandlingsbordet, selv om de tror de kan vinde.

Jeg fik måske udtrykt mig for tvetydig.

Jeg prøvede, at udtrykke, at folk som folk er flest, faktisk er villige til at forhandle og afslutte krig.

Det er de aller allerfærreste, der tager udgangspunkt i citatet.

Selv hvis man er sikker på at vinde entydigt, betyder forlængelse af krigen, at der er mere ødelæggelse og lidelse. Så selv for en vindende part giver det mening, at forhandle om fred, hvis det kan forkorte krigen.

Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Torben Siersbæk, Hans Aagaard og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Et drømmescenarie i enhver krig er at vide så meget om fjenden, som det er muligt. Især hvis man er en lille nation med begrænsede militære ressourcer, som er i krig med en af klodens militære supermagter.

Det er USA's og andre vestlige landes efterretninger fra især satellitter og aflytning af russisk radio- og telefon kommunikation, som gør det muligt for Ukraine at indsætte sit militær de steder, hvor det gør størst skade på russerne. Så krigen ikke går, som Putin har regnet med.

Der er ikke tale om noget hemmeligt våben, men noget som er velkendt fra alle krige langt tilbage i tiden, blot har metoderne og redskaberne ændret sig og er blevet mere avancerede, og her er de vestlige lande langt foran russerne.

Til gengæld har russerne 100 års erfaring med propaganda krig, og hvis det kniber på slagmarken, intensiverer russerne propaganda krigen, sammen med alle nyttige idioter, påvirkningsagenter, sympatisører og hvad de nu ellers har til rådighed. Det er mest os andre, der må lide under det. Ukraines militær ser ud til at holde hovedet så koldt og klart, som det menneskeligt er muligt i et russisk voldsorgie, som bare fortsætter med at ødelægge og smadre og udplyndre Ukraine.

Jeg ved ikke, hvor mange som tænker på, at det samtidig har udløst sandsynligvis Europas største miljøkatastrofe! Men det har Rusland jo aldrig gået synderlig meget op i.

Lasse Schmidt, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Jørgen Mathiasen, Torben Siersbæk, Ole Olesen og Lars Hansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Inge Lehmann skrev
»Så selv for en vindende part giver det mening, at forhandle om fred, hvis det kan forkorte krigen«

- ja, men Ukraine og dets understøtter har bl.a udtrykt det på den måde, at en diktatfred ikke vil blive accepteret. Deitelhoff nævner med adresse hos Alice Schwarzer i øvrigt de katastrofale konsekvenser for civilbefolkningen gennem russisk terror af en øjeblikkelig våbenhvile.

Krigen fortsætter foreløbig, men man skal, som Nicole Deitelhoff også nævner, overveje hvor langt. Det er indlysende, at Ukraine og de vestlige lande her har et punkt, hvor de skal blive enige, og at våbenleverandørerne bestemmer.

Lars Hansen

@ Tina Pedersen

Ukraine, Polen og Storbritannien annoncerede en ny sikkerhedspagt 17. februar 2022 dvs. en uge før den russiske invasion. At det nu af nogen drejes til, at Polen skulle have til hensigt at invadere det vestlige Ukraine, er ikke andet og mere end en russisk afledningsmanøvre. Ved at få folk til at fokusere på alle mulige "fake news" opnår de, at fokus fjernes fra, hvad der faktisk foregår. Nemlig at Rusland har invaderet Ukraine.

@ Mikael Gudnæs

Det nærmer sig det komiske, hvor megen magt og indflydelse du forestiller dig, at USA har. Ifølge din alternative virkelighedsopfattelse havde regimet i Kreml nærmest slet ikke noget selvstændigt valg. De blev "manipuleret" af USA til at overfalde et naboland med 42 millioner indbyggere og forsøge at afsætte dets regering for at erstatte den med en marionetregering.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde for at tilbagevise den slags konspiratorisk vås. Så skal vi ikke bare nøjes med at konstatere, at dine teorier svarer fuldstændig til at fratage en voldtægtsmand ethvert ansvar for sine handlingen og i stedet lede med lys og lygte efter nogle andre, man kan placere ansvaret hos. Om det så er samfundet, hans dårlige barndom eller en provokerende letpåklædt kvinde.

Lasse Schmidt, Inge Lehmann, Morten Wieth, Peter Knap, Gert Friis Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Ib Gram-Jensen, Susanne Kaspersen, René Arestrup, Torben Siersbæk, Ole Olesen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

For at vende tilbage til artiklen er det i øvrigt ukorrekt, at amerikanerne har indrømmet, at de forsynede Ukraine med efterretninger, der gjorde Ukraine i stand til at dræbe russiske generaler og sænke krigsskibet Moskva. Hvad der faktisk skete var, at amerikanske medier bragte disse påstande, og at de herefter blev dementeret af Pentagon.

Dementiet betyder ikke, at påstandene nødvendigvis er falske. Faktisk taler meget for, at de sikkert er sande. Men det er ikke noget, som nogensinde skulle have været sagt offentligt, så der er tale om en læk. Hvorfor vi måske i virkeligheden burde interessere os for, hvem der har lækket oplysningerne til medierne, og med hvilket motiv?

Problemet med lækken er, at hvis oplysningerne er sande, så gør det USA til en mere direkte involveret part i krigen, hvilket i værste fald kan føre til eskalering. Måske er dette årsagen til, at forsvarsministrene fra USA og Rusland talte i telefon sammen i går, og måske kan lækken føre til, at USA kommer til fremover at begrænse strømmen af efterretninger, som de deler med Ukraine.

Jørgen Mathiasen

@Lars Hansen
Det er en god idé at bringe debatten tilbage til sporet!

Kyndige mennesker i det sikkerhedspolitiske miljø har forklaret, at det er i fuld overensstemmelse med folkeretten at forsyne Ukraine, - det overfaldne land, med midler til at forsvare sig. Det omfatter både våben og efterretninger, men det er muligt, at den russiske præsident ikke accepterer folkeretten. Han har med andre ord definitionsmagten, og den kan anvendes til at eskalere krigen.

Begge dele har spillet en central rolle for Tysklands regering - kansleren henviser til risikoen for en atomkrig, men der bliver holdt skarpt øje (bl.a af professor Deitelhoff) med det russiske atomvåben, og det er aktuelt ikke under yderligere aktivering. Diskussionen står derfor om krigsmålene under den begrænsede krig Rusland-Ukraine, og her er det største problem ikke efterretningstjenesterne men derimod den amerikanske forsvarsministers løse mund. Den advarsel Deitelhoff sender mod en eskaleret krig mod Ruslands krigsevne, som hun under alle omstændigheder vurderer som væsentligt degraderet, deles af adskillige europæiske regeringer og folk.

Willy Johannsen

Et andet bemærkelsesværdigt aspekt ved den her krig er, at Ruslands kolossale militærmaskines kampkraft åbenbart har været noget overvurderet.

De har masser af fly, artilleri, raketter og pansrede køretøjer, som sikkert er fremragende til at nedkæmpe mere eller mindre ubevæbnede folkelige opstande med, eller nedskyde civile rutefly.
Men i en kamp med vestlig våbenteknologi - som Ukraine jo kun har fået defensive udgaver af - kommer de russiske våben åbenbart til kort.

Det har sikkert givet den russiske militærindsutri, som vel er landets største industrigren, noget at tænke over.

Og mon ikke et land som Indien, som stort set er udrustet med russiske våben, også er begyndt at spekulere på, hvad der vil ske, hvis de igen skulle komme i konflikt med Kina eller Pakistan, hvad de jo har været før.

Jørgen Mathiasen, Rolf Andersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Tina Petersen

@Lars Hansen, 15. maj, 2022 - 13:32 - du skriver: "@ Tina Pedersen. Ved at få folk til at fokusere på alle mulige "fake news" opnår de, at fokus fjernes fra, hvad der faktisk foregår."

Du bebrejder mig for, at jeg (15. maj, 2022 - 03:21) spreder fake news om en sikkerhedspagt/aftale, idet du påpeger, at "Ukraine, Polen og Storbritannien annoncerede en ny sikkerhedspagt 17. februar 2022 dvs. en uge før den russiske invasion", men, det er du, som ikke er opdateret i de aktuelle begivenheder.

Lars Hansen - read my lips: jeg løber a-l-d-r-i-g med halv vind når jeg mundtligt eller skriftligt kommunikerer med mine omgivelser.

Pas nu på med at se fake news alle vegne. Således overvagtsom, risikerer du at overse, "hvad der faktisk foregår".

Jeg henviser til den s-e-n-e-s-t-e aftale underskrevet af begge lande for ti dage siden, d. 5. maj. Kilde: https://www.thefirstnews.com/article/poland-and-ukraine-sign-document-on...

Jeg fastholder min oprindelige kommentar inkl. konteksten i relation til mulige konsekvenser af de seneste begivenheder i Polen.

Lars Hansen

@ Tina Petersen

Ok så der er yderligere nyere aftale mellem Polen og Ukraine, to lande der begge grænser op til Rusland og har været besat / domineret af Rusland gennem lange perioder. Det virker meget naturligt og betyder på ingen måde, at Polen har tænkt sig at invadere det vestlige Ukraine, hvilket var din primære påstand. Jeg fastholder derfor, at du spreder "fake news", der afleder opmærksomheden fra, hvad der faktisk foregår.

@ Jørgen Mathiasen

Den amerikanske forsvarsministers åbenmundede erklæring om, at USAs mål nu er at svække den russiske krigsmaskine, var heller ikke særlig smart. Vi kan godt alle regne ud, at det er det, der er i fuld gang med at ske. Men at erklære det som et selvstændigt mål kan tolkes som en trussel mod Ruslands sikkerhed og lede til eskalering. I stedet burde han nøjes med at sige, at målet er at hjælpe Ukraine med at forsvare sig.

Lasse Schmidt, Inge Lehmann, Morten Wieth og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

@ Tina Petersen

"Hele situationen med begge disse uberegnelige polske og ukrainske krigsherrer, i skøn forening, er meget truende, end Putin i Moskva, og Rusland i Donbass."

Jeg finder nu situationen med de uberegnelige russiske krigsherrer betydeligt mere truende. Det er Rusland, som har angrebet Ukraine og ikke omvendt.

Willy Johannsen, Lasse Schmidt, Inge Lehmann og Morten Wieth anbefalede denne kommentar