Efter et år med bitcoin som national valuta ligner eksperimentet i El Salvador en katastrofe

Det gav et chok blandt investorer, da kryptovalutaen bitcoin i forrige weekend oplevede nogle af de hårdeste døgn i mere end et år.

På blot fire minutter tabte en bitcoin lørdag morgen værdi svarende til mere end 7.000 kroner, og søndag dykkede prisen for første gang i 13 måneder til under 20.000 dollar. Mandag var prisen på en bitcoin nede at runde 18.881 dollar, inden den igen steg svagt.

Især i El Salvador må præsident Nayib Bukele have følt et gys.

Siden præsident Bukele for godt et år siden fik stort flertal for sin såkaldte bitcoinlov, der har gjort bitcoin til national valuta i El Salvador, har regeringen investeret kraftigt i køb af bitcoins.

I perioden fra oktober sidste år og frem til maj måned har den salvadoranske regering, anført af præsident Bukele, således brugt 104 millioner dollar på samlet at købe 2.301 bitcoins. I dag har samme bitcoins en værdi af godt 49 millioner dollar.

Det har fået mange økonomer til at spå, at landet går bankerot ved udgangen af 2022, når El Salvador skal indfri gæld for 800 millioner dollar. Men så galt går det nok ikke, siger Vladimir Pacheco Cueva, lektor og koordinator for Internationale studier på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

Han peger på, at der internationalt er mange, der støtter ideen om bitcoin som alternativ til bankernes pengesystemer, og at der derfor i sidste ende nok skal være støtter, der finansielt er klar til at holde hånden under El Salvador.

»For mange er det i den grad også et ideologisk projekt, og der er derfor stor international opbakning,« siger Vladimir Pacheco Cueva.

»Mange er meget begejstrede for El Salvador, fordi det giver legitimitet til hele ideen om kryptovaluta.«

»Effekten er fordampet«

Vladimir Pacheco Cueva, der selv er fra El Salvador, har netop rejst i landet i to måneder for at finde ud af, hvordan det går med El Salvadors store bitcoineksperiment.

Og de foreløbige resultater viser, at overordnet set »er effekten af bitcoin fordampet«. Den store internationale medieomtale er forsvundet, og i El Salvador har bitcoin indtil videre ikke ændret noget for den brede befolkning.

»Kun fem procent af alle forretninger accepterer bitcoin som betalingsmiddel, men folk bruger slet ikke bitcoin til at betale med. Undersøgelserne viser derimod, at der er en lille gruppe, der ser deres bitcoinkonto som en investering eller opsparing, men der er altså ikke tale om en stor udbredelse,« siger Vladimir Pacheco Cueva.

Han peger samtidig på, at regeringen i El Salvador har brugt enorme summer på hele infrastrukturen omkring bitcoin.

Der er blevet opsat 200 gebyrfrie hæveautomater i landets største byer, som døgnet rundt overvåges af vagter, ligesom der er uddannet og ansat personale til at administrere hele programmet.

Og så har staten brugt mere end 150 millioner dollar på at forsyne alle voksne salvadoranere med en bitcoinkonto med en værdi svarende til 30 dollar. Det eneste, det kræver, er, at man henter den nationale bitcoinapp, Chivo Wallet.

»Men det har vist sig, at mange kun bruger appen til at få fat i de 30 dollar, og når først de har hentet pengene, vender de ikke tilbage igen og bruger bitcoin og appen som betalingsmiddel,« siger Pacheco Cuerva.

Bitcoin fik heller ikke den bedste start i El Salvador, forklarer han. Der var store tekniske problemer med appen, ligesom der var eksempler på, at folks konti blev hacket, og derfor tabte mange tilliden til systemet.

Forvirringen, et år efter bitcoin blev introduceret som national valuta, er fortsat stor. Selv om nogle har lært at bruge appen, er det stadig svært at forstå, hvad en virtuel valuta er – og derfor også svært at have tillid til den, forklarer Vladimir Pacheco Cueva.

»Der mangler incitamenter til at bruge bitcoin – men netop i forhold til remitter er der konkret noget at bruge systemet til,« siger han.

Hundredtusinder af familier i El Salvador afhænger af de remitter, altså pengeoverførelser, der sendes fra slægtninge i USA eller Europa. Samlet udgør remitter knap en fjerdedel af El Salvadors BNP svarende til omkring seks milliarder dollar om året.

»Med bitcoinkontoen er det jo gratis at lave internationale transaktioner. Appen fungerer, det hele fungerer, men bliver ikke brugt,« siger Vladimir Pacheco Cueva, der mener, at regeringens plan har været for dårligt forberedt:

»At indføre bitcoin som national valuta virker som en meget pludselig idé, der først og fremmest opstod i præsident Bukeles eget hoved, og som skulle gå meget hurtigt. Jeg tror ikke, det er særlig godt gennemtænkt i praksis.«

Præsident Bukeles dristige plan

Det er også meget svært at se, hvordan bitcoin som national valuta i El Salvador skal komme problemerne med fattigdom til livs. For slet ikke at tale om problemerne med organiseret kriminalitet og korrupte politikere og embedsmænd, der tidligere kun kunne drømme om en valuta som bitcoin, hvor transaktioner ikke kan spores.

Men som sådan er præsident Bukeles bitcoineventyr heller ikke et projekt for de fattige.

»De får ikke meget ud af det,« siger Vladimir Pacheco Cueva.

Alligevel mener han, at præsident Bukeles projekt »er en revolution«:

»Han tager monopolet fra oligarkerne og forsøger at styrke de små og mellemstore virksomheder. Det er mellemklassens revolution.«

Derfor handler det heller ikke så meget om fattigdomsbekæmpelse. I hvert fald ikke på kort sigt.

»Præsident Bukele forsøger at finde en strategi for landet. Det er de store penge, han er ude efter.«

I den mere uskyldige ende handler det om at satse på nogle globale nichemarkeder. Her har præsident Bukele med den salvadoranske stillehavskyst som oplagt aktiv valgt at satse på at tiltrække surfere.

»Det er en subkultur, men på globalt plan bliver det til en stor volumen.«

Samtidig er præsident Bukeles helt store slagnummer, Bitcoin City, som han præsenterede skitserne for i maj måned, tænkt som den helt store pengemaskine.

Det er planen at bygge en helt ny by, der skal lokke investorer til med total skattefrihed og billige ejendomme. Bitcoin City skal ikke bare være hjemby for bitcoin, byen anlægges på kanten af vulkanen Conchagua, så den termiske varme udnyttes som energikilde til byen og til at udvinde nye bitcoins (mining), som er en computerproces, der kræver et meget højt energiforbrug. For at finansiere hele projektet vil El Salvadors regering udstede statsobligationer i Bitcoin City til en værdi af ti milliarder dollar.

I den mere mørke ende af spektret handler det for præsident Buekele om at gøre landet attraktivt for alternativ kapital, forklarer Vladimir Pacheco Cueva:

»Og bitcoin er en måde at gøre det på – eller i hvert at forsøge at gøre det.«

Men det tiltrækker netop penge fra den globale økonomis grænseland, mener Vladimir Pacheco Cueva, der kalder El Salvadors bitcoineventyr »en gave til den organiserede kriminalitet« og til folk, der skal gemme penge af vejen for eksempelvis at undgå sanktioner.

»Der er mange russere, der ikke ved, hvad de skal gøre af deres værdier. Her bliver El Salvador pludselig en mulighed,« siger Vladimir Pacheco Cueva, der mener, at El Salvador risikerer at blive kendt som sikker havn for lyssky penge.

»Bukele kan måske godt få succes med en sådan model, men hvad vil reaktionerne fra resten af verden være?«

Ingen truer præsidenten

Selv om mange økonomer udtrykker bekymring over El Salvadors bitcoineksperiment – blandt andet IMF, der råder El Salvadors regering til at trække bitcoinloven tilbage – er der ikke meget, der truer præsident Bukele og hans regering.

For selv om de økonomiske udsigter ser dystre ud, peger meningsmålinger på, at omkring 85 procent af befolkningen støtter ham.

Frank Muci, der er økonom ved London School of Economics, tror præsident Bukele overlever, så længe El Salvador ikke går bankerot.

»Lige nu sidder han tungt på magten og på hele statsapparatet. Også fra hæren har han stærk opbakning,« noterer Vladimir Pacheco Cueva.

»Heller ikke fra den magtfulde katolske kirke er der en egentlig modstand imod Bukeles planer.«

På den internationale scene har der ganske vist været kritik af El Salvador, men ikke noget, der indtil videre bekymrer i det lille mellemamerikanske land.

»Der har endnu ikke lydt stor modstand fra politisk side i USA, og det betyder altid meget i Mellemamerika,« siger Vladimir Pacheco Cueva og understreger, at ingen lande i Latinamerika ønsker at blive regnet som det dårlige selskab af USA – som det er sket med Venezuela og Nicaragua.

Frank Muci, der er økonom ved London School of Economics, er enig. I en længere analyse af El Salvadors kryptoøkonomi skriver han, at så længe El Salvador ikke går bankerot, overlever præsidenten. Og El Salvador går ikke bankerot, forudser han:

»Først og fremmest ser alt ud til, at Bukele opnår genvalg om to år, så han kan lede landet i yderligere fem år. Hans opbakning i meningsmålingerne er over 85 procent, og han strammer i øjeblikket kontrollen over medierne og det juridiske system, hvilket næsten garanterer ham en sejr ved næste valg.«

Og selv om IMF og Verdensbanken ikke er begejstrede for El Salvadors bitcoinøkonomi, så er der stadig muligheder for at opnå lån hos både IMF og de regionale udviklingsbanker, siger Frank Muci, der samtidig forudser, at mange andre mere alternative finansieringskilder også vil være klar til at hjælpe El Salvador økonomisk.

»Mere spekulativt kan man gætte på, at El Salvador vil være i stand til at tiltrække kapital fra nogle af de store spillere på kryptomarkedet, de såkaldte hvaler, der ønsker at holde tanken om en national kryptoøkonomi i live … De kunne støtte med direkte lån til regeringen ved at købe statsobligationer eller ved at indsætte store beløb i salvadoranske banker,« skriver Muci i analysen.

Lektor Vladimir Pacheco Cueva mener, at præsident Bukele har indledt et eventyr, som han ikke selv har nogen idé om, hvor ender.

»Man kan sige, at præsidenten har indledt et meget risikabelt økonomisk eventyr, og at han har taget hele landet som gidsel,« siger han.