Nyhedsbrev
Læsetid: 8 min.

Bag Bulgariens regeringskrise anes Putins hånd

Her kommer dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
Her kommer dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen

John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
23. juni 2022

Indenrigspolitiske trakasserier i Bulgarien? Helt ærligt, Information. Skal vi virkelig interessere os for dem – det lyder godt nok nichepræget, for ikke at sige nørdet ...

Men hov, tøv en kende, før du gaber alt for sukkende, kære læser. Det her er faktisk ikke bare endnu en omgang lokaleksotisk balkanballade, vi skal dissekere i dag – det er potentielt en ny kile i vestligt sammenhold over for Putins krig mod Ukraine, der ligger bag denne udvikling, så det skal Informations nyhedskrev absolut skrive om.

I de daglige anbefalinger introducerer vi blandt andet en af de Twitter-profiler, som er blandt vores kilder til originale indsigter i Ukraine-konflikten. Vi ser også på en mulig drøm om et fremtidigt demokratisk Rusland i den verden, der vil stå frem efter krigen.

Men lad os først slå ned på det seneste døgns væsentligste udviklinger og begivenheder i ultrakort form:

Dagens overblik

Rusland vinder terræn. Russiske tropper har i den østukrainske region Luhansk erobret yderligere tre landsbyer, oplyser provinsguvernør Serhi Haidai. Selv om den russiske fremrykning stadig foregår i langsomt tempo, er faren for omringning af de ukrainsker styrker i området nu klart forøget, melder det tyske nyhedsbureau dpa.

Mere pres på Rusland. Ifølge oplysninger fra Det Hvide Hus ønsker USA at øge presset på Rusland ved G-7-mødet i Bayern denne søndag. Et bilateralt møde mellem den amerikanske præsident Joe Biden og den tyske kansler Olaf Scholz er også planlagt til topmødet. Det rapporterer det schweiziske nyhedsbureau SDA.

Flere russiske hackerangreb: Ifølge Microsoft angriber russiske hackere nu Ukraines vestlige allierede i stor skala. Angrebene retter sig specifikt mod regeringscomputere i NATO-lande. Det vigtigste angrebsmål er USA, men i alt har Microsofts eksperter noteret russiske hackerangreb på 128 organisationer i 42 lande uden for Ukraine.

Droner rammer mål i Rusland. En ukrainsk ’kamikazedrone’ ramte onsdag et russisk olieraffinaderi i Novosjakhtinsk i Rostovprovinsen. Kamikazedroner spiller en stadig vigtigere rolle for den ukrainske krigsførelse, skriver Neue Zürcher Zeitung. Tidligere har ukrainske kamphelikoptere i hasarderede aktioner angrebet mål i selve Rusland, f.eks. et brændstoflager i Belgorod.

EU-parlament: Ja, til Ukraine. Med 529 stemmer for, 45 imod og 14 blanke har Europaparlamentet torsdag vedtaget en resolution om at opfordre EU’s regeringschefer – som er til topmøde torsdag og fredag – til at tilstå Ukraine og Moldova status som kandidatlande »uden forsinkelser«. Det rapporterer parlamentets egen hjemmeside.

 

Bulgariens krise åbner døren for Putin

Som vi lige nåede at få med i printudgaven af fredagens Information, faldt Bulgariens regering torsdag aften.

Dermed har USA’s præsident Joe Biden, EU og NATO fået en veritabel Balkankrise på halsen og tilmed på et rigtigt skidt tidspunkt.

Det parlamentariske mistillidsvotum, som førte til, at landets provestlige og centristiske premierminister Kiril Petkovs kabinet måtte kaste håndklædet i ringen, udspringer nemlig ultimativt af russiske intriger, siger flere iagttagere.

De peger på at det længe været et prioriteret mål for Ruslands præsident, Vladimir Putin, at få regeringsmagten i Bulgarien – der er medlem af NATO såvel som EU – til at glide over i Bulgariens traditionelt ganske stærke prorussiske lejr, som lige nu ledes af landets præsident, Rumen Radev.

Nu er faren så, at sortehavslandet – med sin strategisk vigtige placering mellem Tyrkiet, Rumænien og Ukraine – tipper over fra at være en vigtig forbundsfælle for Kyiv til i stedet at blive partner for Putin. Og en potentielt obstruerende magtfaktor i det vestlige samarbejde. Sådan lyder  ekspertvurderinger, f.eks. fra Edward P. Joseph, der er tilknyttet Johns Hopkins University som balkankender og forelæser i konfliktstyring.

I første omgang får Kiril Petkov dog muligheden for at afsøge, om det skulle være muligt for at finde et alternativt regeringsgrundlag. Chancerne tegner dog spinkle, og lykkes det ikke, vil et nyvalg muligvis først kunne holdes til efteråret, vurderer Informations Tore Keller.

I sin analyse, som står at læse i magasinet Foreign Policy, forudser Joseph, at regeringsmagten i den mellemliggende periode vil blive betroet en af præsident Radevs allierede – nemlig den tidligere forsvarsminister Stefan Janev.

Det kan »blive en katastrofe for Vesten« og et magtfuldt redskab for Putins bestræbelser på at »bryde den transatlantiske solidaritet,« konstaterer Joseph.

Da han var forsvarsminister, kaldte Janev Ruslands invasion for Ukraine-krig konsekvent ved den foretrukne russiske benævnelse: en ’specialoperation’. Det blev den direkte anledning til, at Petkov fyrede ham på gråt papir. Nu er det så Petkov selv, der er på vej ud. Og Bulgarien, der kan være på vej tilbage til sin traditionelle rolle som Moskvas bedste ven inden for EU – en rolle, Ungarn lige nu sidder på.

Folklore-populist

Og skulle det ende med Bulgariens fjerde valg inden for bare lidt over et år, står landets ’hårde højrepartier’ med deres prorussiske sympatier lige nu til at høste store valggevinster og endda kunne blive tungen på den parlamentariske vægtskål, skriver mediet Politico.

Bulgariens seneste krise blev udløst, da Slavi Trifonov – en to meter høj og kronraget folkrock-sanger, der nu med succes forsøger sig udi rollefaget som nationalpopulist – trak sit parti – der bærer det bizarre navn Ima Takav Narod (’Der findes et sådant folk’) – ud af Petkovs regeringskoalition.

Det gjorde han officielt i protest imod premierministerens planer om at droppe Bulgariens hidtidige veto mod, at EU kan indlede optagelsesforhandlinger med sine to nabobalkanlande, Albanien og Nordmakedonien.

Mange bulgarere har svært ved at acceptere, at der eksisterer en selvstændig nordmakedonisk identitet – godt 100.000 nordmakedonske borgere har også bulgarsk statsborgerskab. De bryder sig heller ikke om den versionering af de to folkeslags historie, som nordmakedonske skoler angiveligt underviser i. Meningsmålinger viser, at under halvdelen af bulgarerne ønsker Nordmakedonien optaget i EU.

Ilian Vassilev, der er tidligere bulgarsk Moskva-ambassadør, er blandt de kilder, som ser ITN’s udtræden af regeringskoalitionen som et skridt, der er orkestreret af Moskva med henblik på at tjene russiske interesser. Til Politico siger han, at den politiske krise, der nu er skabt, må være en påmindelse om, at Moskva stadig kan sætte magt igennem på Balkan.

»Rusland har udløst denne krise, og russernes mål er at lamme den bulgarske regering og sætte den ude af stand til at styre landet,« citeres han for at sige.

Og Moskva? Kremls moustacheprydede talsmand, Dimitrij Peskov benægter al russisk involvering i Bulgariens politiske jordskælv. »Vi har intet at gøre med denne sag,« lyder det.

Den sandsynlige bulgarsk kursændring er et markant tilbageslag for en proces, som ellers syntes at have betrygget landets konsolidering i de vestlige alliancer, pointerer Politico. Den Harvard-uddannede Peskov overtog magten i december på netop et løfte om at føre en provestlig kurs.

Ydermere lovede han nul tolerance over for korruption i sit korruptionsplagede land. Dermed lagde han sig ikke bare ud med de prorussiske kræfter i sit land, men også med Bulgariens magtfulde mafia.

Petkov trodsede også Moskva ved at nægte at betale for russisk gas i rubler – med den konsekvens, at de russiske gashaner blev drejet om i april. Endvidere lod han 12 russiske diplomater udvise og nægtede i forrige uge den russiske udenrigsminister Lavrovs fly at krydse bulgarsk luftrum på vej til Serbien. Våben til Ukraine har Bulgarien også leveret under hans lederskab.

Så jo, der er grund til at holde øje med bulgarsk indenrigspolitik (og det vil vi ikke forsømme på Informations udlandsredaktion).

 

Det bedste vi har læst, hørt og set

Systematisk vold mod civile. Fredag er det fire måneder siden, Ruslands invasion af Ukraine gik i gang. I den anledning bringer Information en grum og barsk artikel, oversat fra The Guardian, om de sindsoprivende dimensioner i krigens menneskelige tab og lidelser og om indsatsen for at dokumentere de russiske grusomheder og krigsforbrydelser. Det fremgår uafviseligt, at systematisk voldsudøvelse fra russisk side er en integreret del af krigsførelsen fra russisk side. Artiklen bør især læses af dem, der måtte føle såkaldt Ukraine-fatigue. Krigens gru er reel, og den er daglig, læs den her.

Peter den Store kunne have sikret os Skåne. Vladimir Putin hyldede for nylig sin zarforgænger Peter den Store – en af Ruslands helt store imperiebyggere og i øvrigt også ekstremt brutal, ganske som han selv – på dennes 350 årsdag. I Danmark kendes den russiske potentat mest for anekdoten om, at han engang lod sig køre i hestevogn til Rundetaarns top. Mindre kendt er det, at Peter den Store var en hårdsbred fra at hjulpet Danmark til at genvinde Skånelandene, som vi havde måttet afstå til Sverige. Læs mere om, hvorfor datidens danske kongemagt gik glip af denne mulighed i Moderne Tiders ’Ugens historie’-klumme her.

Ameurus og verden efter krigen. Det er ikke spor forbudt at drømme optimistisk om den verden, der vil vokse frem, når Ukraine-krigen er forbi. Det tillader Mathias Döpfner, direktør for Axel Springer-koncernen, sig i et essay i Politico. Der vil komme en tid efter Putin, og når hans diktatur falder, vil det efterlade et forarmet og knækket Rusland, der vil stå over for et mere forenet Vesten, et styrket NATO, et styrket EU, et Vesten, der er mindre afhængig af russisk gas. Et militært svækket Rusland, der vil være en skygge af sig selv. Putins efterfølger vil kun have to muligheder: enten blive en allieret af det demokratiske Vesten eller gøre sig til klientstat for det kinesiske autokrati. Döpfners overvejelser kan læses her.

Rusland kan ikke klare sig uden vestlig knowhow. Russisk industri er forbløffende nok stærkt afhængig af Vesten, demonstrerer forskeren og journalisten Kamil Galeev, der er tilknyttet tænketanken Wilson Center, i denne lange, interessante tråd. Sanktionerne vender op og ned på de faste mønstre siden 1990erne, hvor man altid har foretrukket vestligt maskineri frem for kinesisk. Gaalev er en Twitter-profiler, som altid er god for originale vinkler på Ukraine-krigen og dens forudsætninger, læs tråden her.

Risikerer Putin at blive væltet ved et statskup? Hvorfor indlod han sig overhovedet på en krig mod Ukraine? Er han syg? Hvad vil der komme efter Putin? Så er der kommet et nyt videoindslag på den danske militærforsker Anders Puck-Nielsens YouTube-kanal, og denne gang rækker han ud til den amerikanske professor i geopolitik, Brian Taylor (som samtidig er en fremragende kender af det byzantinske russiske statsapparat. Se videointerviewet her

 

På vej ud: Mere Balkan-musik

Hvis du nu skulle være spændt på, hvordan førnævnte bulgarske folkrock-sanger og nationalpopulist, Slavi Trifonov – manden der torsdag væltede Bulgariens regering – ser ud og optræder på en scene, så har Information scannet hans YouTube-kanal og fundet dette klip af den populære skikkelse og hans inciterende orkester. Dyrk det her:  

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her