Nyhedsbrev
Læsetid: 7 min.

Europas afhængighed af russisk energi handler også om atomkraft

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
I 2020 fik EU-landene over 20 procent af deres uranforsyning fra Rusland, og på verdensplan får de fleste af de lande, der har atomkraft, en del af deres brændsel fra Rusland. Billedet er fra et kontrolrum på det russiske atomkraftværk Kola Nuclear Power Plant, som ligger i regionen Murmansk.

I 2020 fik EU-landene over 20 procent af deres uranforsyning fra Rusland, og på verdensplan får de fleste af de lande, der har atomkraft, en del af deres brændsel fra Rusland. Billedet er fra et kontrolrum på det russiske atomkraftværk Kola Nuclear Power Plant, som ligger i regionen Murmansk.

Lev Fedoseyev/TASS/Ritzau Scanpix

Udland
21. juni 2022

Helt fra krigens begyndelse har EU-landene haft fokus på at udfase brugen af russisk energi. Selv om problemet med at komme af med især gas virkede som en stor nok mundfuld, er de europæiske lande faktisk også ret afhængige af Rusland, når det kommer til atomkraft.

Mens de fleste af os efterhånden har stiftet bekendtskab med det russiske gasselskab Gazprom, er det nok de færreste, der i løbet af de seneste måneder har hørt om det russiske atomagentur Rosatom. Det er en skam, for Rosatom spiller en stor rolle i den globale atomkraftindustri. Det opruller vi i dagens nyhedsbrev, hvor vi også skal forbi den russiske eksklave Kaliningrad, hvor befolkningen er begyndt at hamstre.

Dagens overblik

Det baltiske land Litauen har indført forbud mod at lade visse varer passere gennem sit territorium til den russiske eksklave Kaliningrad, der grænser op til Litauen og Polen. Forbuddet gælder varer, der er sanktioneret af EU, og har ifølge The Guardian resulteret i en decideret hamstring af varer blandt befolkningen i Kaliningrad, der forinden var blevet advaret om Litauens planer af de russiske myndigheder.

»Rusland vil helt sikkert reagere på så fjendtlige handlinger. Relevante tiltag er ved at blive udarbejdet i et tværtjenesteligt format og vil blive truffet inden for nærmeste fremtid,« lød reaktionen fra sekretæren for det russiske sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, kort efter. Han tilføjede desuden, at modsvaret vil få alvorlige, negative konsekvenser for den litauiske befolkning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

De to amerikanske statsborgere, der for nylig er forsvundet i Ukraine, er ifølge russiske statsmedier blevet taget til fange i Donetsk. De to mænd, som begge er krigsveteraner og har tilsluttet sig de ukrainske væbnede styrker, forsvandt angiveligt den 9. juni under en kamp nord for Kharkiv. Fredag begyndte der så at dukke korte videoklip op på prorussiske kanaler, som viser de to mænd. Det er dog ikke tydeligt, hvem de præcis bliver tilbageholdt af.

En overset afhængighed

Som det nok er gået de færrestes næse forbi, har EU de seneste måneder været mere opsatte end nogensinde før på at slippe af med mest muligt russisk energi. Fokus har først og fremmest været på gas, olie og kul, men måske er der en energikilde, der ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener.

Selv om atomkraft ikke løber gennem en direkte hane fra Rusland til Europa, er de europæiske lande på flere parametre afhængige af Ruslands atomkraftindustri. I 2018 ejede Rusland 40 procent af verdens samlede urankonverteringsinfrastruktur og 46 procent af den samlede kapacitet til at berige uran, og i 2020 fik EU-landene således over 20 procent af sin uranforsyning fra Rusland. På verdensplan får de fleste af de lande, der har atomkraft, en del af deres brændsel fra Rusland, og ifølge den russiske miljøorganisation Ecodefense steg det statslige, russiske atomagentur Rosatoms udenlandske indtjening med 13 procent i løbet af de første tre måneder af 2022.

Det seneste halve år har atomkraft været et diskussionsemne i EU i forbindelse med, at Kommissionen i februar foreslog at inkludere både naturgas og atomkraft i den såkaldte grønne taksonomi – en beslutning, som denne måned blev modsagt af to af EU’s komiteer.

Tilbage i maj meddelte EU-Kommissionen, at man ville hjælpe fem lande, der har russisk-designede reaktorer – Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Finland – med at fremskynde processen med at få brændsel andre steder fra. 

Den udfordring er desværre kompleks.

Aktuelt er det 13 europæiske lande, der har aktive atomreaktorer. Nogle af dem er udviklet i Vesten, mens andre er såkaldte VVER-reaktorer, der er udviklet i Rusland og forsynes med atombrændsel af russiske Rosatom.

Nogle af dem er mindre reaktorer udviklet under sovjettiden, og de kan ifølge en rapport skrevet af atomkraftekspert og -modstander Patricia Lorenz ikke bruge atombrændsel fra vestlige leverandører.

For lande som Slovakiet og Ungarn, der udelukkende opererer med de mindre VVER-reaktorer, vil det ifølge rapporten være halvdelen af deres hjemlige energiproduktion, der kommer i fare, hvis ikke de kan blive forsynet med russisk atombrændsel.

Andre lande, herunder Ukraine, Bulgarien og Tjekket, er begyndt at skifte til vestlige leverandører, men der findes aktuelt kun et enkelt ikkerussisk selskab, der kan levere brændsel til VVER-reaktorerne, nemlig det amerikanske Westinghouse.

Afhængigheden af russiske Rosatom er ikke kun et problem i Østeuropa. Ifølge Greenpeace bruger flere EU-lande Rusland til at komme af med sit atomaffald, herunder både Tyskland og Frankrig. Hvert år sælger det delvist statsejede franske atomkraftselskab Orano over tusind ton oparbejdet uran til Rosatom, som bliver genanvendt i Sibirien, og ifølge organisationen Urgewald samarbejder andre vesteuropæiske atomkraftselskaber ligeledes med Rosatom.

Så hvordan kan det være, at atomkraft har fyldt så lidt i diskussionen om, hvordan EU slipper af med russisk energi?

Det skyldes blandt andet, at der er tale om et langt mindre pengebeløb. Atomkraft finansierer altså ikke Putins krigsmaskine på linje med eksempelvis naturgas. Til gengæld er atomkraft et magtfuldt, geopolitisk værktøj for Rusland.

Ifølge et studie fra Columbia University findes der på nuværende tidspunkt 42 russiske reaktorer uden for Rusland, mens 15 mere skulle være på vej, og her spiller Rusland en væsentlig rolle i forhold til reparationer og vedligeholdelse.

Over for Information beskriver den prisvindende russiske miljøaktivist og stifter af organisationen Ecodefense, Vladimir Slivyak, det som en afhængighed, der er vanskelig at bryde:

»Hvis du er et relativt lille land, som får andre til at bygge en atomreaktor på dit territorium, vil du i høj grad blive afhængig af dette andet land i de næste mange år. Det handler både om brændsel, teknologi og ekspertise,« siger Vladimir Slivyak, som jeg for nylig har talt med.

Hvis du er interesseret i at blive endnu klogere på atomkrafts betydning for Europas energiafhængighed af Rusland, kan du glæde dig til senere på ugen, hvor vi bringer interviewet med Slivyak i fuld længde.

Det bedste, vi har læst, set og hørt

Vestens strategi i krigen i Ukraine er udsigtsløs. Det mener Jacob Skaarenborg, der er tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, og argumenterer desuden for, at Rusland kommer til at vinde krigen. Selv om det uden tvivl er en analyse, som mange eksperter vil være uenige i, gør det ikke spørgsmålet om, hvordan Vesten skal forholde sig, når krigen slutter, mindre vigtigt. Hvor længe skal vi eksempelvis fortsætte med at opruste? Og hvor længe skal sanktionerne mod Rusland vare ved? Det burde vi have tænkt på tidligere, skriver Jacob Skaarenborg i sin kronik:

Kornkrise i hårdknude: Mens den globale fødevarekrise er på tærsklen til at udløse massesult i store dele af verden, kæmper internationale aktører for at løse den vanskelige situation, hvor 22 millioner ton korn er strandet i Ukraine. Men begge de krigsførende parter vogter på hinanden og frygter at åbne for militære blottelser, som modparten kan udnytte.

Jordens farligste sted: Suwalki-korridoren er NATO’s mest udsatte sted. Ligesom Putin med besættelsen af Sydøstukraine vil skabe en landbro mellem Rusland og Krim, vil en russisk erobring af Suwalki-korridoren forbinde den russiske eksklave Kaliningrad med Belarus – de facto et russisk protektorat. I Kaliningrad har Rusland placeret atomvåben, østersøflåde-krigsskibe og soldater i titusindvis. Med striden mellem Rusland og Litauen om lukning af transportkorridoren for udvalgt russisk godstransport er den 65 kilometer lange strækning blevet et endnu farligere brændpunkt for mulig direkte konfrontation mellem Rusland og NATO.

Underdanige eliter. Den læseværdige ruslandskender Françoise Thom, professor ved Sorbonne, sætter i sin seneste analyse for onlinenyhedsbrevet Desk Russie spot på, hvordan Putin-regimet kontrollerer sine eliter og hindrer dem i at udvikle sig til farlige magtrivaler. »Oligarkerne bliver rige i Rusland og investerer deres aktiver i vestlige lande, hvor ejendomsretten er sikret. Som sådan er de ikke interesserede i at forbedre retsstatsprincipper i Rusland: Tværtimod udnytter de den vilkårlighed, der giver dem mulighed for at opbygge enorme formuer.«

På gensyn

Et af de lande, der har været interessante at følge under krigen, er det tidligere sovjetland Kasakhstan, der længe har haft tætte bånd til Rusland. Under krigen har Kasakhstan dog taget mere og mere afstand fra sin russiske nabo. Som Information tidligere har beskrevet, har Kasakhstan pludselig tilladt en lang række antikrigsdemonstrationer, hvilket er usædvanligt for det autoritære land. Tilbage i marts sagde den kasakhiske viceudenrigsminister til en tysk avis, at Kasakhstan ikke ønsker at være på den forkerte side af et nyt »jerntæppe«, og man undlod samtidig at afholde den traditionsrige militærparade på den sovjetiske sejrsdag den 9. maj.

Nu har Rusland så med øjeblikkelig virkning besluttet at lukke den terminal, der bliver brugt til to tredjedele af Kasakhstans olieeksport. Lukningen skyldes dog ikke, at Rusland på det seneste har manglet loyalitet fra sin ellers trofaste nabo, men at der angiveligt er fundet ueksploderet ammunition nær terminalen. Information følger udviklingen i Ruslands knap så loyale naboland og regner med at finde plads i nyhedsbrevet eller spalterne, når der er nyt fra Kasakhstan.

Det var alt for i dag! Vi vender naturligvis stærkt tilbage i morgen.
 

Johanne Breum Jacobsen og Niels Ivar Larsen
Journalister på Udland

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Gode nyhedsbreve om Ukraine-krigen
Tak for det

/O

Torben Siersbæk, Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Hans Ditlev Nissen og Peter Ravn-Olesen anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

Jeg er måløs over Artiklen i 'Desk Russie' af Françoise Thom.
Russisk historie siden 2000 af citater fra involverede russiske politikere.
Det mest hårdrejsende jeg har læst siden krigens start.

Inge Lehmann

Carsten Troelsgaard står citaterne til troende svarer overtagelse og anvendelse af Jacob Skaarenborgs holdninger til en åben invitation til Rusland om at fortsætte.

Hvis citaterne er korrekt, er det påtrængende, at politikerne i samtlige EU lande ikke bliver svage, når det kommer til sanktionerne og systematisk i et sejt træk skaber energiuafhængighed fra Rusland.

Citaterne viser godt nok nogle grumme ting om magthaverne i Rusland og hvor farlige de er, puha.

Jeg ved ikke om det er muligt, at tydeliggøre det for befolkningerne, at forbruget skal akut ned uden at tirre Putin for meget.

Det virker som om politikerne ikke har realiseret alvoren i hverken klimakrise eller Putins karakter ellers ville de ikke stadig være så store modstandere af at sænke fartgrænserne og lave en ærlig koordineret indsats på, at muliggøre energibesparelser og VE- produktion.

Torben Larsen

Jeg tror at politikerne i EU fremover udviser mindre naivitet, når det drejer sig om energiforsyning og nationernes sikkerhed. Udsigten til økonomisk udbytte har vejet tungt for beslutningstagerne, men konsekvensen af den fejlslagne politik, rammer os nu. Man kan godt få nervøse trækninger af det såkaldte russiske "diplomati" der mestendels består af krav og medfølgende trusler af seriøs art. Jeg er dog ved at tro at vendingen " tomme tønder buldrer mest" er passende til den russiske krigsmaskine. (Undtaget A-våben, som man da må antage at selv Putin vil afholde sig fra at benytte). Det forlyder at 'forstærkninger' nu er på vej til den russiske hær, i form af reservetropper med få uger/ måneders træning ! Det er næppe forstærkninger til den decimerede oprindelige invasions styrke der var professionelle soldater. Det er Putins krampagtige forsøg på at opnå et minimum af sine oprindelige krav. Udbryder republikkerne har selv erkendt at de har mistet halvdelen af egne tropper til død eller invaliditet. Hvis Vesten opretholder våbenleverancer og restriktioner, så vil min lægmands vurdering være at Ukraine kan udtrætte fjenden. Der er forskel på at miste liv eller førlighed for en retfærdig sag og på en uforståelig mission. Ukraine mister helte mens Rusland mister terrorister. Derudover har Rusland mistet enorm prestige verden over. Ingen nationer køber løgnene fra Kreml. Måske lige Xi som mere og mere ligner en person af samme kaliber som Putin. Forhåbentlig bliver han afsat før har indtager rollen som nutidens Mao.

Tina Petersen

Jeg er overrasket over, at referencen til 'Desk Russie' er sluppet igennem Informations propagandafilter, lige som det nyligt også skete med Meduza.io. Er barren virkelig sunket så dybt?

Om 'Desk Russie' skriver DW (Deutshce Welle): "Exiled Russians in France Publish Anti-Putin Pieces. Russian intellectuals in France want Putin to be overthrown. Their newsletter Desk Russie aims to document what’s really happening in Russia and in the war in Ukraine" med et 3 min video, der viser hvor glødende initiativ 'Desk Russie' er. https://www.dw.com/en/exiled-russians-in-france-publish-anti-putin-piece... Så glødende anti-hvad-som-helst umuligt kan frembringe, selv nogenlunde valide fortællinger, så hold your horses everyone!

Jeg ville være varsom med at lade 'Desk Russie' justere mit verdensbillede. Om ikke andet, så fordi propagandasites som 'Desk Russie' lever af at generere og vedligeholde en verden i permanent tilstand af politisk uro, krigsfare og værre, samtidigt med at udgøre et bolværk mod alt der bare minder om diplomatiske løsninger.

Det er temmelig forudsigeligt at blive en fredsmægler ('peacemaker') i, eller for Ukraine. I maj selveste "Henry Kissinger Former US Secretary of State Henry Kissinger was listed on Ukrainian website Peacemaker as an 'accomplice to crimes against Ukraine'."

Kilder :
https://www.peoplesworld.org/article/journalists-and-leftists-are-target...
https://www.rferl.org/a/germany-calls-kyiv-remove-enemy-of-the-state-lis...

Ethvert fredsforslag, der ikke forudsætter Ruslands betingelsesløse og fuldstændig overgivelse, er et "accomplice to crimes against Ukraine" og stilleren dermed (for)dømt til dødsstraf. 'Pacemaker's' hit-list-site (mest på ukrainsk): https://myrotvorets.center/ (Myrotvorets = Peacemaker)