Fem dage inde i krigen var en russisk delingschef og hans enhed ankommet til Motyzjyn, der ligger lige ved den hovedvej, som forbinder det vestlige Ukraine med Kyiv. De skjulte deres kampvogne og artilleri mellem træerne, gravede ræveudgange og tog kontrol over de nærmeste beboelseshuse. Et af dem blev hovedkvarter for officererne, et anden blev base for fængsling, tortur og mord på civile.
Delingschefen – 33-årige Oleg Krikunov – var bedre kendt blandt sine soldater og blandt ofrene under sit øgenavn Kaluga. De uhyrligheder, han angiveligt begik og lod foregå i løbet af mere end en måned i en lille landsby i Ukraine er blevet registreret af de ukrainske politimyndigheder, som efterforsker forbrydelser begået af de russsiske tropper – og de har placeret Kaluga højt på deres liste over eftersøgte soldater.
"Tilsammen viser det et billede af, hvordan volden og overgrebene har været
en integreret del af den russiske kampagne fra krigens allerførste dage."
citat fra artikel
Hvis ovenstående udsagn er korrekt, så rejser det spørgsmålet,
hvad i alverden Putin dog har troet at kunne opnå med terror imod
den ukrainske befolkning - en terror som altså rækker ud over missil-
og artilleri-bombardementer af hvilken som helst by og landsby i Ukraine.
@Torben Lindegaard
Putin er fuldstændig ligeglad med befolkningen i de angrebne og besatte områder, han er også ligeglad med sine egne folk, soldaterne, det er kynisme i højeste potens. Det drejer sig om magt og lebensraum, altså selve indlemmelse af selve territoriet, det har han også antydet og sagt ved diverse taler og statemens nu efterhånden, han vil gerne være en ny Peter den store som gjorde Rusland stort, ikke rigt, men bare stort på areal.
Overgrebne, voldtægterne, torturen osv. af civile er desuden med til at fordrive ukrainerne fra de områder som snart vil blive indlemmet i Stor Rusland såfremt de får held med at holde områderne.
Jo færre folk der er i de områder jo mindre modstand, det må være strategien logikken når man fare så brutalt frem og også ødelægger hvert et hjem på vejen.
Vi taler om etnisk udrensning og folkemord anno 2022 og spørgsmålet er om vi i den frie verdens kan blive ved med bare at kigge ind på det, der vil komme en historieskrivning efterfølgende og jeg er bange for at den langt hen af vejen vil sige at den frie verden var for langsom til at støtte og at det kostede dyrt, men det er naturligvis ikke for sent, lad os håbe historiskrivningen blive mere positiv set fra den frie verdens vinkel.
@ Torben Lindegaard
Nu har jeg dagligt siden 24.02 brugt to-tre eller flere timer på at finde det, jeg har haft mulighed for at finde om krigen. Ikke mindst de russiske soldaters aflyttede telefonsamtaler.
Allerede for et par måneder siden hørte jeg dem beskrive tortur, som langt overgår det, som bliver omtalt i artiklen. Det var så uhyrligt og ækelt, at jeg forsøgte at glemme det, for ikke at bevare det mentalt i min erindring, om du forstår, hvad jeg mener.
De værste tilfælde blev udøvet af FSB folk, som soldaterne i de aflyttede samtaler var håndlangere for.
Hvis man hører, hvad den hårde kerne omkring Putin siger, så er det jo præcis det, der er tanken og meningen. Ukraine fortjener efter deres mening ikke at eksistere, og alle ukrainere er efter deres mening nazister, og ingen behandling af dem kan være grusom og brutal nok.
De siger ikke, at ukrainerne skal udryddes, men det er tydeligvis det, der er deres tanke, så Ukraine kan blive en form for tabula rasa, hvor de ægte russere i Putins og hans tilhængeres ånd og sind, kan slå sig ned og starte det samfund, som de ønsker sig.
Vi kan lige så godt se i øjnene, at de tanker, kan vi ikke gøre noget ved.
De er blevet fast etableret tankegods i Putins kredse.
Det eneste vi kan gøre er at hjælpe med til, at de tanker ikke kan og ikke blive realiseret. Den eneste måde at hindre det på, er ved at hjælpe og støtte Ukraine i dets kamp for overlevelse.
Det bliver et meget langt og meget hårdt træk.
Især for ukrainerne.
Den systematiske vold fra de russiske tropper skyldes i vist omfang, at det russiske militær er et utroligt voldeligt og brutalt sted for de unge rekrutter at komme ind i. Virkelig modbydeligt. Jeg læste et sted, at der årligt dør omkring 60 unge soldater derinde - i fredstid altså. Så hvad er det for en slags soldater, der kommer ud derfra? Præcis sådan nogle som artiklen beskriver.
Der er ingen undskyldninger overhovedet for dette, men vi bør da også se på det ukrainske militær. Er de bedre? Indtil 24 feb. kunne vi læse i medierne, at omkring 14000 er blevet dræbt i Donbas-regionen, hvor der har været krigslignende tilstande siden 2014. Det er i vidt omfang ukrainske borgere som er dræbt af ukrainsk militær. Putin kaldte det folkemord. Det tror jeg overhovedet ikke på men er overbevist om, at der er sket overgreb. Igen: aboslut ingen undskyldning for den russiske invasion.
Det bizarre - og paradoksale - er, at Putin, i hans generelt forvrøvlede forsvar for invasionen, har kaldt ukrainerne et broderfolk og Ukraine for en pseudostat, som reelt er russisk og som nu, desværre, er ledet af en flok nazister (...). Ukrainsk er blot en lidt besynderlig russisk dialekt og alle ukrainere drømmer om at blive forenet i det storslaviske imperium under ledelse af zar Putin.
Så derfor er vi nødt til at dræbe dem i flæng...
der skulle stå "i vidt omfang" i første lilnie.
@henrik poulsen
De 14.000 dræbte du hentyder til er i årerne fra 2014 til 2022, dvs. det hovedsagligt er tab pga. Russernes angreb på Donbas i 2014, og bombadementerne sidenhen ind over "grænsen" i mellem det besatte området og resten af Ukraine.
Russerne/"separatisterne" har dagligt provokeret ved at skyde ind over "grænsen" og også her gå efter civile som vi nu ved er en bevidst strategi. Omvendt har Ukrainerne jo ikke kunnet gøre det samme i samme omfang, da det jo er deres egne folk, ukrainere på den anden side, de så vil ramme og det har de klart nok ikke været interesseret i.
Så igen, lad være med at købe den russiske propaganda, den holder ikke, hvis Rusland ikke var gået ind i Ukraine i 2014 og igen her 2022, så var ingen døde pga. krig i Ukraine, Rusland er og bliver den ansvarlige, ingen andre!
@Peter Hansen
Tak for at rette henriks vildfarelse. Tallet 14.000 er et af de mest misbrugte tal af den russiske propaganda-maskine - og alt for mange falder i fælden.
Så det er russere fra Rusland og ikke russisktalende ukrainere, der har angrebet Østukraine i 2014-22? Og det er dem alene, der har dræbt folk? Den har jeg ikke hørt før. Kilde?
@henrik poulsen
Du kan søge under "Nolan Peterson Ukraine". Han har skrevet bunkevis af velinformerede artikler om konflikten i Østukraine siden 2014, baseret på hans egne oplevelser på stedet, sommetider også med videoillustration. Dernæst er der mange gode artikler om emnet siden 2014 i de seriøse tyske aviser Die Zeit, Die Welt, Süddeutsche Zeitung og Frankfurter Algemeine Zeitung, m.fl.
Når et oprør rinder ud, tynder det som som regel ud i våbenmængden, fordi man løber tør for ammunition. Men i Østukraine i august 2014 skete der det paradoksale, at jo mindre land, separatisterne kontrollerede, jo tungere blev deres våben. De begyndte f.eks. at skyde med uraganmissiler, der er er flere meter lange og vejer hundredvis af kilo. Til spørgsmålet om, hvor de mon pludselig havde fået de missiler fra, lød forklaringen, at de havde erobret gamle ukrainske våbenlagre. Videooptagelser, der indrykkende tanks med retning fra Rusland, blev slået hen som overfortolkninger og falsknerier.
Men egentlig begyndte det den 17. juli 2014. Præcis samme dag som MH17-passagerflyet blev skudt ned, viste videooptagelser, at der for første gang blev skudt med artilleri over grænsen fra Rusland til Ukraine. Optagelsernes ægthed blev sidenhen bekræftet.
I januar 1991 havde sovjetiske specialstyrker (OMON) forgæves angrebet det selvstændighedsstræbende Letland, jf. link.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Barricades
Specialstyrkerne blev ledet af en etnisk russer ved navn Vladimir Antyufeyev. Han blev i sommeren 2014 gjort til den faktiske leder af separatisterne i Østukraine, jf. link.
https://en.wikipedia.org/wiki/Vladimir_Antyufeyev
Det er den slags folk vi har med at gøre, i 2014 og stadigvæk.