kulkraft
Læsetid: 5 min.

Kina efterlever stop for investering i kul – men uklart, hvor hårdt der bremses op

Siden Kina i efteråret lovede at stoppe for investeringer i kul i udlandet, er opførelsen af 15 kraftværker blevet skrottet. Nye kinesiske retningslinjer tyder på, at det kun er begyndelsen, men gråzoner i reglerne udgør et problem, vurderer klimaekspert
Her i Indonesien er kinesiske selskaber involveret i byggeriet af to kulkraftværker, der er blevet godkendt efter det kinesiske løfte om at lukke ned for kulproduktionen.

Her i Indonesien er kinesiske selskaber involveret i byggeriet af to kulkraftværker, der er blevet godkendt efter det kinesiske løfte om at lukke ned for kulproduktionen.

Afriadi Hikmal/Getty Images

Udland
17. juni 2022

Det var en udtalelse af potentielt epokegørende format, Kinas præsident kom med tilbage i september sidste år. Fra talerstolen ved FN’s Generalforsamling lovede Xi Jinping at stoppe den massive, kinesiske finansiering af kulenergi i udviklingslandene, der længe har været en af de største forhindringer i klimakampen.

Intet land kommer i nærheden af at poste lige så mange milliarder i den globale kulindustri som Kina. Det har allerede fastlåst enorme mængder kulsort energiproduktion mange år ud i fremtiden. Var det fortsat i samme omfang, ville ethvert håb om at nå målene i Parisaftalen have været en utopi.

Det kinesiske tilsagn blev derfor mødt med stor bevågenhed og begejstring – men også med en god del skepsis. For lige så markante og banebrydende Xis udmeldinger var, lige så fattige var de på detaljer om, hvordan ambitionen skulle indfries. Annonceringen rejste en lang række spørgsmål om implementering og tidsrammer. Især i forhold til den enorme kulproduktion, der allerede var på tegnebrættet. I dag er det muligt at give et mere kvalificeret svar på en række af spørgsmålene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Til sammenligning er stiger anvendelse af kul i elproduktionen i Tyskland voldsomt. Stigningen satte ind allerede i 2017 og skyldes derfor ikke kun fravalg af russisk gas. Samtidig faldt andelen af VE i elnettet.

Kasper Pedersen

Kina har besluttet af forøge den indenlandske produktion af kul med 100 millioner tons - det svarer til hele Tysklands årlige produktion.
Kina brænder årligt omkring 4300 millioner tons kul af.

Tyskland har en kulkraftskapacitet på ca. 30 GW.
Kina er ved at opføre NYE kulkraftværker med 90 GW kapacitet - altså EKSTRA!
Samlet er verden ved at forøge kulkraftskapaciteten med 180 GW.
Denne ekstra udledning af CO2 kan ikke dækkes af EU's 10.000 vindmøller i Nordsøen, som kun giver 150 GW.

Thomas Barfod

Men de har snart en produktions kapacitet på 500GW solceller modul om året. Hvis du selvbankede 200-300GW op om året ville de indenfor 10 år kunne lukke 50% af deres kulkraftværker. Men de 400GW forventes at blive eksporteret fordi USA og EU ikke kan tage sig sammen og investere i egen produktion og er derfor total afhængig af Kina for at nå ambitiøse klimamål.