Mens fødevarekrisen rammer de fattigste, fastholder de rigeste i G7 at hælde mad i tanken

»Skrid til handling nu, eller den rekordstore sult vil blive ved at stige, og yderligere millioner vil stå over for sultedøden.«

Det var den direkte appel fra FN’s World Food Programme til de magtfulde ledere af G7-landene, før de mandag trådte sammen til deres topmøde på luksusferiestedet Schloss Elmau i De Bayerske Alper.

Fødevareorganisationen advarer om »en global sultkrise i 2022 uden fortilfælde«. Op til 50 millioner mennesker i 45 lande er angiveligt på grænsen til hungersnød, 345 millioner lever med fødevareusikkerhed – mere end en fordobling på godt to år.

Årsagen er det skæbnesvangre sammenfald af klimaændringer med ekstrem tørke nogle steder og oversvømmelser andre steder, globale prisstigninger efter COVID-pandemien, regionale konflikter som i den etiopiske Tigray-provins samt krigen i Ukraine med afbrydelse af leverancerne til det globale marked fra verdens kornkamre i Ukraine og Rusland.

Denne ’perfekte storm’ af hændelser har bragt FAO’s fødevareprisindeks op på det højeste niveau i 60 år, og dermed har verdens fattige befolkninger ikke råd til de fødevarer, der måtte være tilgængelige, ligesom det bliver vanskeligere for nødhjælpsorganisationer at finansiere katastrofehjælp.

Derfor appellen fra World Food Programme til G7-lederne fra USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Canada og Japan: Gør alt i jeres magt for at sikre verden flere fødevarer.

Ved topmødets slutning tirsdag svarede G7 med et kommuniké, der fortæller, at man bekræfter etableringen af en ‘Global Alliance for Food Security’, som på tysk initiativ og med deltagelse af også Verdensbanken skal koordinere den kortsigtede fødevarehjælp og langsigtet arbejde for større fødevaresikkerhed ved blandt andet at fremme en mere bæredygtig global landbrugspraksis.

Så vidt, så godt. På ét punkt svigtede de syv stats- og regeringschefer dog en helt oplagt mulighed for hurtigt at øge fødevareproduktion og -tilgængelighed: Man afviste et forslag om midlertidigt at stoppe den tiltagende praksis med at brænde fødevarer af i bilmotorer. Med USA’s præsident Biden og Canadas premierminister Trudeau i hovedrollerne blev der effektivt spændt ben for et forslag fra Storbritanniens premierminister Johnson og Tysklands kansler Scholz om at ophæve diverse nationale regler om tilsætning af bioethanol og biodiesel til bilernes fossile benzin og diesel.

Et sådant stop for fødevarer i tanken kunne for eksempel frigøre så store mængder hvede, majs og spiseolie, at det tåler sammenligning med den for tiden blokerede ukrainske eksport af disse produkter.

Stigende forbrug

Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, blev der i 2021 afbrændt godt 100 milliarder liter bioethanol i verdens bilmotorer samt 43 milliarder liter biodiesel. I år ventes det globale forbrug af biobrændstoffer at stige med fem procent og i 2023 med yderligere tre procent.

Der foreligger en række estimater af, hvor stor en potentiel fødevareproduktion verden går glip af, fordi afgrøderne på denne måde ender i bilerne.

Den internationale analysevirksomhed Gro Intellligence angiver i et kaloriebaseret estimat, at biobrændstofferne årligt lægger beslag på, hvad der svarer til kaloriebehovet hos 1,9 milliarder mennesker.

Den europæiske miljøorganisation Transport & Environment anslår i et tilsvarende estimat, at energiindholdet i de afgrøder, der går til EU’s årlige forbrug af biobrændstof – primært hvede, majs, sukker, raps-, solsikke- og sojaolie – svarer til kaloriebehovet hos 150 millioner mennesker.

Eller som organisationen også udtrykker det: »Alt imens de globale hvedepriser stiger mod himlen, afbrænder Europa hver dag, hvad der svarer til 15 millioner brød for at få vore biler til at rulle.«

Transport & Environment har også lavet et specifikt estimat for forbruget af spiseolier til biodiesel: »Europa afbrænder hver dag 19 millioner flasker solsikke- og rapsolie i biler.«

Den britiske tænketank Green Alliance vurderer, at et stop for Storbritanniens brug af afgrøder til biobrændstof ville kunne give mad til 3,5 millioner mennesker.

Anlæg som dette i Iowa, USA, producerer bioethanol i stor stil. Og der er ikke udsigt til, at G7-landende vil stoppe denne praksis trods for den globale fødevarekrise.

Mandel Ngan

Med EU-Kommissionen som kilde oplyser Green Alliance, at EU’s forbrug af biobrændstoffer årligt lægger beslag på et dyrkningsareal på 74.000 kvadratkilometer – mere end 2,5 gange Danmarks landbrugsareal – som alternativt kunne være brugt til at producere afgrøder til menneskeføde.

»Hvis Storbritannien, USA og EU i fællesskab halverer deres samlede forbrug af afgrødebaserede råstoffer til biobrændstofproduktion, så vil der blive frigjort tilstrækkeligt med korn til at erstatte hele korneksporten fra Ukraine,« skriver tænketanken.

Herhjemme bruges næsten 170.000 kubikmeter bioethanol og næsten 220.000 kubikmeter biodiesel om året med danskproduceret rapsolie samt importeret majs, hvede og sukker som primære kilder.

Rådet for Grøn Omstilling har estimeret, hvad det indebærer for fødevareproduktionen.

»Vi vurderer, at Danmarks fortsatte forbrug af madbaserede biobrændstoffer har en stor påvirkning på fødevaremarkedet. Hvis ikke det blev brændt af, kunne vi sætte mad på bordet for 2,5 millioner mennesker,« siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling.

»En total katastrofe«

Da verden i 2007-08 oplevede den seneste store fødevarekrise, blev brugen af landbrugsafgrøder til biobrændstof gjort ansvarlig for en markant del af prisstigningerne på fødevarer. Det udløste en international debat om det umoralske i at bruge fødevarer på denne måde. FN’s specialrapportør for fødevarer, Jean Ziegler, beskrev de fødevarebaserede biobrændstoffer som »en total katastrofe for de sultende«.

»232 kilo majs skal bruges til at fremstille 50 liter bioethanol. Et barn kan leve af den mængde majs i et år,« sagde han og foreslog FN’s generalforsamling at vedtage et femårigt moratorium for fødevarebaserede brændstoffer, i håb om at man på de fem år kunne nå i mål med at udvikle de såkaldt avancerede, anden generations biobrændstoffer baseret på blandt andet celluloseholdige affaldsstoffer til erstatning for brændstoffer baseret på fødevareafgrøder.

Så langt er man ikke kommet, og nu rejses igen appellerne om at gribe ind over for de fødevarebaserede brændstoffer. Foruden henstillinger fra internationale miljø- og udviklingsorganisationer har for eksempel seniorøkonom Håvard Halland, bestyrelsesrådgiver Rüya Perincek og økonom Jan Rieländer, alle OECD, i Financial Times appelleret om at indføre »en midlertidig begrænsning på biobrændstoffer«.

Det er et synspunkt, som den britiske premierminister, Boris Johnson, havde taget med sig til G7-topmødet på Schloss Elmau. På hjemmebane vil Johnson lette kravet til, hvor meget biobrændstof der skal blandes i benzin og diesel, og op til G7-mødet var det hans ambition i et parløb med Tysklands kansler, Olaf Scholz, at få de øvrige lande til at beslutte det samme.

På den britiske regerings hjemmeside hed det mandag, at »han har opfordret G7-lederne til at granske deres brug af landarealer og af biobrændstof – globalt bidrager anvendelsen af korn i biobrændstof til at mindske tilgængeligheden for humant forbrug og øge omkostningerne derved. Det er noget, premierministeren vil tage op på G7-mødet i dag«.

Støtte fra Greenpeace

Boris Johnson havde noget så sjældent som aktiv støtte fra Greenpeace med sig til topmødet.

En række andre europæiske lande, som ikke er medlemmer af G7, har tilsvarende planer om eller har allerede besluttet at lempe deres nationale krav til iblanding af biobrændstof for at øge fødevaretilgængeligheden. Ifølge Det Internationale Energiagentur gælder det blandt andet Belgien, Finland, Kroatien, Sverige og Tjekkiet samt G7-værten Tyskland.

I sine offentlige fremtrædender på Schloss Elmau talte Boris Johnson imidlertid ikke om sit og Tysklands initiativ om begrænsning af biobrændstofproduktionen. Det var ifølge blandt andet Reuters gjort klart for ham og hans fagfolk, at USA’s Joe Biden støttet af Canadas Justin Trudeau ville modsætte sig et sådant forslag.

I det resulterende tre siders dokument om fremme af global fødevaresikkerhed fra G7-mødet tirsdag er problemet med de fødevarebaserede biobrændstoffer, endsige forslaget om at bremse produktionen, da heller ikke nævnt med et ord. I stedet taler G7-klubben om at øge fødevaretilgængeligheden ved at arbejde for større produktivitet i landbruget og større hjemlig produktion i de mest udsatte lande, kombineret med økonomisk bistand – 4,5 milliarder dollar – åbning af markeder for landbrugsprodukter samt øget pres på Rusland for at ophæve blokaden af korneksport fra Ukraine.

Hos Rådet for Grøn Omstilling beklager Rasmus Bjerring Larsen, at G7-lederne ikke har villet røre ved spørgsmålet om biobrændstoffer og fødevarekrise.

»Det er ærgerligt og mærkeligt, når dette faktisk er et at de få håndtag, man politisk set har for at gøre noget, der har en akut effekt på fødevarepriserne for både forbrugerne i den vestlige verden og de udsatte befolkninger i udviklingslandene, hvor fødevarekrisen rammer virkelig hårdt,« siger han.

Hjælp til amerikanske bilister

Når Joe Biden blokerede for det britisk-tyske initiativ på topmødet, skyldes det, at der i USA ikke skrues ned, men op for produktionen af biobrændstoffer produceret af fødevareafgrøder.

Allerede i april meddelte præsidenten, at han i lyset af brændstofknaphed og stigende udgifter for amerikanske bilister ville tillade salg hen over sommeren af benzin iblandet 15 procent bioethanol, kaldet E15 og fremstillet af afgrøder som majs og sojabønner. Indtil da var overgrænsen for iblanding ti procent – benzin med 15 procent bioethanol måtte ifølge den amerikanske miljøstyrelse EPA’s regler ikke sælges om sommeren, fordi det ved tankningen fordamper lettere og dermed kan bidrage til dannelse af sundhedsskadelig ozon og smog.

Joe Bidens beslutning om at dispensere fra reglerne og slippe sommersalget af E15 løs blev meddelt under hans besøg på en fabrik i Iowa ejet af verdens største bioethanolproducent, POET med en årsproduktion på sine i alt 33 fabrikker på godt 11 milliarder liter ethanol.

»Jeg har lige haft chancen for at se, hvad I præsterer her – forvandler mere end 40 millioner skæpper lokalt produceret majs til 130 millioner gallon (En gallen er 3,8 liter, red.) ethanol om året. Det er virkelig mange gallon. Dette er en industri med en mægtig fremtid,« sagde præsidenten.

»Vi ønsker at se anlæg som dette overalt i Midtvesten.«

Budskabet blev mødt med jubelråb og klapsalver fra fabrikkens medarbejdere og områdets majsproducerende landmænd. »Great news« lød efterfølgende meldingen fra producentorganisationen American Coalition for Ethanol.

Biden oplyste til flere klapsalver, at der nu investeres over 100 millioner offentlige dollar i at udvide USA’s biobrændstofinfrastruktur.

Ifølge miljøstyrelsen EPA skal der i 2022 blandes op mod 80 milliarder liter bioethanol og -diesel i brændstoffet til de amerikanske biler. Og ifølge Reuters er der 12 nye biodiesel-raffinaderier under etablering i USA og yderligere ni planlagt.

Prisen på mad stiger

Allerede i dag lægger alene bioethanolproduktionen beslag på en tredjedel af den amerikanske majsproduktion. Tilsvarende ender 45 procent af den amerikanske sojaolieproduktion nu i biodiesel, og med en forventet vækst i biodieselproduktionen på 36 procent i år vil denne andel stige.

Hvad majsen angår, betyder efterspørgselspresset stigende priser på majs til fødevaresektoren. Ifølge et forskerhold ledet af Tyler Lark, University of Wisconsin-Madison, har de amerikanske forskrifter siden 2007 om iblanding af bioethanol i benzinen ført til en tredobling af ethanol-produktionen og en ledsagende stigning i majsprisen på godt 30 procent i forhold til en udvikling uden denne produktion. Og da den øgede majsefterspørgsel har fortrængt dyrkning af hvede og sojabønner på betydelige arealer, er også prisen på disse afgrøder steget med omkring 20 procent.

Studiet fra Tyler Lark og Co., offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Natural Academy of Sciences, konkluderer i øvrigt, at den amerikanske produktion og anvendelse af bioethanol har øget – og ikke som hævdet af industrien – reduceret drivhusgasudledningerne.

»Ethanol baseret på majs er ikke et klimavenligt brændstof,« siger Tyler Lark til Reuters.

Den amerikanske brancheorganisation for biobrændstofproducenter, RFA, rykkede prompte ud med en karakteristik af studiet som en »fuldstændig fejlagtig fremstilling« af bioethanols miljø- og klimapåvirkning.

Belaster klimaet

En europæisk undersøgelse gennemført af det tyske Institut für Energie und Umweltforschung konkluderer imidlertid tilsvarende, at den store inddragelse af arealer i og uden for Europa til produktion af korn, raps og palmeolie til biobrændstof anvendt i Tyskland har givet en mindre klimagevinst i forhold til fossilt brændstof, end hvis de samme arealer var blevet fastholdt som natur.

I sig selv betyder produktionen af biobrændstof således en belastning af klimaet – den bedre løsning er at køre på grøn strøm i elbiler, konkluderer organisationen Deutsche Umwelthilfe, der har bestilt undersøgelsen.

I producentkredse afvises argumenterne mod biobrændstoffer.

»Biobrændstoffer har intet med fødevarekriser at gøre,« skriver den europæiske brancheorganisation Ethanol Europe i en kommentar på netmediet Euractiv.

»I tilfældet Europa producerer landbrugssektoren fem-ti gang flere basisfødevarer, end der er brug for til essentiel ernæring.«

»Biobrændstoffernes rolle i slutforbruget er ikke signifikant og uden relevans for fødevaresikkerheden.«

Organisationen påpeger, at der ved fremstillingen af biobrændstof bliver et proteinrigt foderprodukt til overs, hvorfor biobrændstofproduktionen i virkeligheden »afhjælper Europas problematiske proteinunderskud og muliggør en markant reduceret import af sojamel fra Amerika«.

Ethanol Europe anklager europæiske ngo’er for konsekvent at afvise en åben og systematisk evaluering af biobrændstofferne. Ved at råbe deres kritik ud og gemme sig, når der svares, bliver organisationerne »del af den store misinformationskrise, der overalt undergraver det samtalende demokratis proces«, mener producentorganisationen.