Nordirland
Læsetid: 6 min.

Mulig ændring af EU-protokol om Nordirland kan føre til handelskrig og politisk kaos

Unionistiske DUP blokerer dannelsen af en magtdelingsregering i Nordirland. Partiet kræver, at protokollen om Nordirland ændres. Nu lader det til, at den britiske regering er villig til at efterkomme kravet. Men det kan have vidtrækkende konsekvenser for både Storbritannien og Nordirland
Det var en historisk dag for Sinn Féin, da partiet i maj som Nordirlands største parti for første gang kunne udpege en førsteminister. Valget faldt på Michele O'Neill, som ses på billedet.

Det var en historisk dag for Sinn Féin, da partiet i maj som Nordirlands største parti for første gang kunne udpege en førsteminister. Valget faldt på Michele O'Neill, som ses på billedet.

Ritzau/Scanpix

Udland
9. juni 2022

I disse dage er det en måned siden, at nationalistiske Sinn Féin for første gang nogensinde blev det største parti ved valget i Nordirland.

Det er en historisk valgsejr: Sinn Féin, som ønsker at genforene Nordirland med Republikken Irland, kan for første gang udpege den nordirske førsteminister. Men Nordirland har endnu ingen regering, da Democratic Unionist Party (DUP) blokerer dannelsen af en magtdelingsregering.

Siden Storbritannien, Republikken Irland og alle Nordirlands partier med undtagelse af DUP underskrev Langfredagsaftalen i 1998, har magten i det nordirske selvstyre været delt af det største nationalistiske parti og det største unionistiske parti – det samme gælder for rollerne som første- og viceførsteminister.

På trods af en vælgerlussing blev DUP, der ønsker at forblive i unionen med Storbritannien, det største unionistiske parti ved valget. Og DUP har stillet et ultimatum: Partiet vil først udpege en viceførsteminister og danne en magtdelingsregering med Sinn Féin, når den britiske regering har ændret protokollen fra 2020 om Nordirland og Irlands forhold til varehandel med EU.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Hullevad

EU har det mål at beskytte det indre marked. Men tages der hensyn til UKs indre marked? Nej, man prøver at undergrave ved at bruge "langfredagsaftalen" som løftestang.

Camilla de Thiersant

Måske er tiden kommet til, at man skulle spørge det nordirske folk selv ved en folkeafstemning, om de vil genforenes med Irland (og EU) eller forblive en del af UK og sætte grænsen derefter. Det har de jo faktisk ret til ifølge langfredagsaftalen.....

Torben Siersbæk

UK har indgået en international konvention med EU som modpart - primært forhandlet af PM Boris Johnson selv og af ham præsenteret som den bedste julegave til UK's befolkning - der regulerer forholdet mellem de to parter.

Sådan en konvention kan ikke ændres af EU, selvstændigt.

Ændringer af konventionen kræver at begge kontrahenter godkender ændringen. Andet vil være konventionsbrud.

Er der nogen der er uenige i det?

Samme indskrænkning gælder forUK.
Med andre ord kan UK's regering ikke - ensidigt - ændre konventionen.

Heller ikke en Nordirsk regering kan ændre konventionen, idet den end ikke er kontrahent.
Regeringen i Republikken Irland kan - som de tidligere parter - ikke ændre konventionen idet den heller ikke er kontrahent.

DUP derimod kan, med sin ufatteligt partiegoistiske surhed over at have tabt valget til frn Nordirske Forsamling og dermed posten som førsteminister til Sinn Fein, smadre fredsaftalen fra 1998.
Det lidt mere langsigtede udkomme af denne kortsynede partiegoisme kan blive en sammenslutning af Nordirland (den britiske del af Ulster) med Republikken Irland - og, hvis det går helt galt, genopblussen af The Troubles med bombesprængninger, bortførslen og drab.

Der er stadig spændinger i Nordirland, selv 24 år efter fredsaftalen.
F.eks. har protestanterne forrige lørdag gennemført de største marcher i mange år, for at fejre 100-året for etableringen af Nordirland (2 år forsinket p.gr.a. corona) med 25000 marchdeltagere og 75000 tilskuere.
Lige om lidt begynder protestanterne at brænde kæmpestore (ofte 30 m )høje bål af europaller og bildæk af (ulovligt!) for at markere, at de stadig er der, og at de stadig har lyst til at genere katolikkerne.

PS. Michael Hullevads bemærkning er ikke ligefrem baseret på hverken viden eller virkelighed, desværre!

Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Rolf Andersen, Jørgen Mathiasen og Kristian Knudsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Camilla de Thiersant - 09. juni, 2022 - 16:45.

Til overflod har alle fastboende Nordirere - i henhold til fredsaftalen - krav på statsborgerskan både i Nordirland OG i republikken. Og de kan dermed stemme med fødderne, selv om de de nok vil foretrække at blive og efterhånden gøre protestanterne til et mindretal...

Kristian Knudsen

Den er interessant den konflikt mellem protestanter og katolikker... (min familie har vi begge nationaliteter) det handler om økonomi-magtfordeling i samfund.. jeg har fulgt det uden at rigtig forstå i 50 år.. (protestanter er skarpe ... det er der jeg kommer fra... katolikkker er - godtroende- mere sanselige sjove og eftergivende-- hvad jeg holder af).. er det bare en betydelig forskel mellem ... - en opstået økonomisk klassedeling?

Jørgen Mathiasen

Der kan være grund til at supplere Torben Siersbæks bidrag med det perspektiv, at den premierminister, UK har, og man fristes til at kalde ham en slyngel, har sit helt eget, personlige ve & vel som motiv for at kaste sig ud i en ny konfrontation med EU. Det skal simpelthen sikre ham lidt mere tid på posten som premierminister.

Det er ikke givet, at den operation lykkes. Med 141 mistillidsstemmer i egen parlamentsgruppe har Johnson pludselig ikke et sikkert flertal, og det han nu beder denne gruppe om, er, at lade UK gå fra en international traktat, som Johnson selv har forhandlet. Det har USA også advaret ham imod.

Man har nu i 6 år har lejlighed til at undre sig dybt over UK og dets befolkning. Det er ikke forbi endnu, men skulle den dag komme, hvor UK forlader trumpismen og vender tilbage til en højere demokratisk etik, kan det tænkes, at landet også vender tilbage til EUs indre marked. Sandsynligvis efter at selvstændigt Skotland har gjort det forinden.

Dan Jensen, Torben Siersbæk og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

ups: haft lejlighed

Torben Siersbæk

Jeg tror Johnson her vil svare på fransk: "Après nous le déluge".... (hvis han ikke endnu en gang taler oldgræsk....)!

Rolf Andersen

Måske taler Johnson bare "herlufholmsk" ? ;)