Klimakrisen
Læsetid: 6 min.

Rekordtørke og ekstrem varme truer vandforsyning og fødevareproduktion i Italien

Det sydlige Europa er ramt af ekstrem hedebølge. I Norditalien forværrer det de problemer, som allerede er skabt af langvarig tørke, og situationen får eksperter til at trykke på den store klimaalarmknap
Norditalien er ramt af den værste tørke i syv årtier. Po-floden, der strækker sig 650 kilometer fra Alperne i nordvest til Adriaterhavet i øst, ligger i øjeblikket mere end 70 procent under sit normale leje på denne årstid.

Norditalien er ramt af den værste tørke i syv årtier. Po-floden, der strækker sig 650 kilometer fra Alperne i nordvest til Adriaterhavet i øst, ligger i øjeblikket mere end 70 procent under sit normale leje på denne årstid.

PIERO CRUCIATTI

Udland
22. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Po, Italiens længste flod, byder for tiden på sælsomme syn. Mens flodens vandstand synker, dukker fortiden op.

For nylig kom en tysk kampvogn fra Anden Verdenskrig til syne. Hidtil havde den været skjult under vandoverfladen – nu stod den parkeret i sandet i flodlejet. Og kort efter dukkede ruinerne af en middelalderlandsby op. Den havde ellers været oversvømmet siden starten af 1800-tallet. Og for få uger siden kom et 50 meter langt transportskib med navnet Zibello op over vandskorpen, hvor det sank i 1943.

Norditalien er ramt af den værste tørke i syv årtier, og i store dele af flodlejet er der nu slet intet vand til at dække den sandede flodbund. Flere steder kan de lokale ligefrem vade tørskoede direkte fra bred til bred.

Ifølge myndighederne er vandstanden i Po-floden, der afvander store dele af Norditalien og strækker sig 650 kilometer fra Alperne i nordvest til Adriaterhavet i øst, over 70 procent under sit normale leje på denne årstid.

At det er kommet dertil, skyldes, at der i det nordlige Italien har været vedvarende mangel på regn siden december, og flere steder har der ikke været nogen nedbør i mere end fire måneder. Samtidig har en usædvanlig lille mængde snefald hen over vinteren i dele af Alperne betydet langt mindre smeltevand end normalt.

Oven i dette er hele Italien nu ramt af en massiv hedebølge, som det italienske meteorologiske institut beskriver som en ’afrikansk varmeeksplosion’ med hede, der kommer op sydfra, og det har fået panikken til at brede sig.

Kombinationen af langvarig tørke, små mængder sne og ekstrem hede har eksempelvis fået Luca Mercalli, præsident for Italiens Meteorologiske Selskab, til at trykke på den helt store klimaalarmknap. Han beskriver situationen som »ude af kontrol«.

»Dette er resultatet af dramatiske klimaforandringer. Det eneste, vi kan gøre nu, er at forsøge at begrænse skaden,« siger han til den italienske tv-station Rai. »Det her handler ikke kun om Italien. Alle indikationerne på voldsomme klimaændringer bliver stadig mere tydelige.«

Ifølge det italienske forskningsråd var maj måned den næstvarmeste maj i de seneste 220 år – kun overgået af maj 2003.

Vandkilder eksisterer ikke længere

Luca Mercalli er ikke alene. Francesco Vincenzi, præsident for ANBI, en national forening, der repræsenterer organisationer, der blandt andet håndterer oversvømmelser, kystsikring og andet relateret til vandsikkerhed, mener, at den nuværende situation »understreger konsekvenserne af klimaforandringerne« i Italien.

»Vi er nødt til at gøre vores lokalsamfund i stand til at modstå effekterne af klimaændringerne,« siger han.

De politiske ledere i de nordlige regioner Lombardiet, Piemonte, Veneto og Emilia-Romagna siger, at de nu vil bede om at få indført undtagelsestilstand. Imens har Nicola Zingaretti, den politiske leder i regionen Lazio, hvor Rom er regionshovedstad, allerede meldt ud, at han i denne uge vil erklære undtagelsestilstand og begynde at sætte begrænsninger på vandforbruget, også forbruget i private hjem.

»Klimakrisen er ikke et problem ude i fremtiden. Det er et problem, som vi står med lige nu,« siger Zingaretti. »I klimakrisen er vi nødt til at spare på vandet.«

I flere norditalienske byer er man allerede begyndt at rationere vandet, og vand bliver nu transporteret med lastbiler til dusinvis af byer for at sikre tilstrækkeligt med drikkevand, da de naturlige vandkilder »ikke længere eksisterer«, som lokale myndigheder rapporterer til nyhedsbureauet ANSA.

Lige nu og her står manglen på vand til at få ødelæggende konsekvenser for landbrugssektoren. Landbrugsorganisationen Coldiretti vurderer, at landbrug i den nordlige del af Italien ved Po-sletten i år vil miste indkomst på over to milliarder euro på grund af en fejlslagen høst, blandt andet når det gælder hvede, majs og solsikke. Coldiretti vurderer, at 30 procent af hele Italiens landbrugsproduktion nu er truet på grund af tørken.

Der er ikke udsigt til, at vejret vil hjælpe på situationen på den korte bane. Den næste uges tid vil temperaturen i det nordlige Italien ligge på mellem 35 og 40 grader.

Glohedt i Sydeuropa

Det er også glohedt andre steder i Sydeuropa, hvor temperaturen er røget op hurtigere end normalt for årstiden.

I Spanien har der været over 40 grader i blandt andet Madrid og Zaragoza – det er første gang i fire årtier, at temperaturen har været så høj så tidligt på året. Varmen har gjort det nemmere for skovbrande at få fat, og lige nu kæmper brandmænd adskillige steder i Spanien – fra Catalonien i øst til Zamora nær grænsen til Portugal i vest – med at slukke enorme brande.

»Undgå at være for meget i solen, drik vand, og pas på de mest sårbare, så de ikke lider af hedeslag,« lød rådet fra premierminister Pedro Sanchez i en tale i Madrid, hvor han også satte fingeren på en bekymrende udvikling: »Den Iberiske Halvø er et stadig tørrere område, og vores floder løber langsommere og langsommere.«

I Portugal har maj været den varmeste maj i 92 år, lyder det fra landets meteorologiske institut, IPMA. Og også i Frankrig er temperaturen nået op over 40 grader, og i den sydvestlige del af landet er koncerter blevet aflyst, og større udendørs offentlige arrangementer er blevet forbudt på grund af den ekstreme varme.

Forværrer krise

Mens store dele af Europa i år har fået mindre nedbør end normalt, er Po-sletten i Italien det værst ramte område ifølge JRC Global Drought Observatory.

Italienske landbrugsorganisationer såsom Coldiretti advarer om, at tørkeproblemerne og en fejlslagen høst vil få fødevarepriserne til at stige yderligere, og situationen kan yderligere true fødevareforsyningen, som allerede er kommet under stærkt pres af Ruslands krig i Ukraine, som står for en stor del af verdens hvedeproduktion.

Coldiretti advarer om, at udbyttet af hvede i år kan falde med 20-40 procent som følge af tørken.

»Det er en katastrofe ikke at have nok vand til landbruget i et år, hvor priser på gødning er tredoblet, og benzinpriserne også er skudt i vejret,« siger præsidenten for Piemonte-regionen, Alberto Cirio, til den italienske nyhedskanal SkyTG24.

For at gøre situationen endnu værre har den lave vandstand i Po-floden ført til, at saltvand fra Adriaterhavet er begyndt at flyde ind i floden.

»Under disse forhold siver saltvandet ned i jorden, også længere væk end blot ved vandbredden, og dermed bliver de underjordiske jordlag også kontamineret. Det er tydeligt, da intet nu kan gro op til 200 meter fra floden. Jorden er blevet til en ørken,« siger Giancarlo Mantovani, chefen for den myndighed, der håndterer Po-floden, til avisen La Repubblica.

Der er nu en reel risiko for, advarer Giancarlo Mantovani, at folk snart får saltvand ud af deres vandhaner, hvis havvandet fortsætter op ad floden.

Vandkraftværker er gået i stå

Vandmanglen vil ikke kun være et problem for fødevareproduktionen, men også for energiproduktionen. Tørken kan gøre det endnu sværere for Italien at fuldføre sit mål om at gøre sig fri af den russiske gas, som landet ellers har været stærkt afhængig af. At slå over til en større udnyttelse af vandkraft er i hvert fald lige nu umuligt.

Normalt står vandkraft for 15 procent af Italiens behov for elektricitet, men vandmanglen har fået elektricitetsproduktionen til at falde med 50 procent hidtil i år sammenlignet med sidste år.

Og det vil gøre det endnu mere usandsynligt, at Italien kan nå sit mål om at være i stand til at producere 70 gigawatt vedvarende energi inden år 2030, hvilket vil kræve en forøget produktionskapacitet på otte gigawatt hvert år indtil da – men for tiden tilføres blot ti procent af den påkrævede årlige forøgelse.

Hvis Po-floden tørrer ud, vil adskillige vandkraftværker ikke producere elektricitet, og det kan forværre en krise, hvor krigen i Ukraine har allerede fået energipriserne til at stige i Europa.

Det italienske energiselskab Terna, som driver en stor del af elnettet i Italien, siger, at tørken allerede har fået vandkraftværkerne »til at gå i stå«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er svært at finde noget positivt at skrive.

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen, Steen Ole Rasmussen, Alan Frederiksen, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, John Scheibelein, Torben Skov, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

"Lavinen" er begyndt at rulle og ulykkerne ankommer i en lind strøm og med tiltagende styrke.
Helt som fortjent!

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Steen Ole Rasmussen, Alan Frederiksen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Danskerne rejser syd over som aldrig før, de elsker sydens varme!

Tyskerne pisser ud af deres motorveje uden fartbegrænsning, og lyskrydsregeringen dernede giver tilskud til benzinen til tyskerne, for ellers har de ikke råd til at køre så stærkt i disse tide. (partiet de grønne er med)

Der sættes fuld fart på den kulbaserede elproduktion i Tyskland igen.

Den socialdemokratiske og åh... så omstillingsparater regering kaster milliarder efter SAS.

Verden står over for den værste fødevarekrise nogen sinde, men europæisk landbrug og dansk i særdeleshed bruger broderparten af landbrugsjorden til produktion af foderkorn frem for fx brødkorn, som puttes i svin, der desuden æder mere sojaprotein fra latinamerika, end de indeholder i næringsværdi for dem, der køber og fortærer dem rundt om i verden. Landbruget henter en stor del af sit overskud fra de offentlige kasser som støtte. Uden ville det give underskud!

Jeg synes ikke, at det er synd for det store flertal af mennesker, hvis det rammes af de ulykker, som vælter ned over os alle sammen nu.

Men jeg er noget så pisse hamrende gal i hovedet over, at det skal gå ud over alle os andre og den aldeles vidunderlige verden som denne infamt livsfjenske form for udvikling, det oplyste, globaliserede samfund står for. For jeg har siden jeg blev voksen bevidst levet på lavt forbrug, netop fordi jeg ikke ville være med til at ødelægge det hele.

Der har reelt ikke været nogen undskyldning for ikke at være fuldt informeret om udviklingen al den tid jeg har været voksen. Nu, hvor det er ved at være for sent at undgå de selvforstærkende effekter af klimaforandringen, fortsætter man ikke bare overforbruget for fuld hammer, men bruger tilmed krigen som argument for at genoptage de mest kulsorte former for energiproduktion, frem for bare at skrue ned for forbruget og gennemføre den nødvendige form for mindre og mere bæredygtig økonomi.

Hvornår rammer konflikten ned i samfundet, hvornår begynder dem, der ikke kan holde det ud mere at fortælle pladderidioterne og deres statsmedister, at det er døden, de står for med deres kamp for udviklingen, væksten, forbruget?

Hvis skuden skal vendes, så er der brug for en meget stor og ubehagelig konflikt internt mellem idioterne og deres syge vækst og os, der ikke kan være med mere.

Jeg siger, ind med skammeres datter, til helvede med den økonomiske vækst, SAS, dansk svineindustri, privatbilismen, statsmedisteren og de andre medistre, fagforeningerne, DI, de kommercielle medier, finanssektoren og al traditionel ideologi!

Der er brug for en kæmpe konflikt.

Thomas Tanghus, Erik Bresler, Torben Skov, Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Tommy Rasmussen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Finn Holmager, Alan Frederiksen, Jette Kjældgaard og johnny volke anbefalede denne kommentar
Tommy Rasmussen

Hvis vi skal få størstedelen af befolkningen til at forstå, at NU må der gøres noget, må vi fortælle dem, at om ikke lang tid vil deres/vores overforbrug blive umuligt, og værre endnu - det vil aldrig igen blive muligt, at nå op på bare et minimum af det forbrug, vi har i dag. Ganske enkelt, fordi manglen på fødevarer, vand og råstoffer vil være umuligt, fordi det ikke kan hentes nogen steder fra, da tørke, voldsomme skybrud og heftige orkaner vil ødelægge dyrkningen og udvindingen af råstoffer i store dele af verden. Jo længere vi venter, jo mere omfattende vil fødevare- og vandmangelen blive over hele kloden.
Hvis vi kan få befolkningen til at forstå det, vil den måske endelig kræve at politikerne virkelig starter omformningen og ændringen af vor samfund til et fossilfrit og CO2 neurtralt samfund.
Dette er den eneste form optimisme jeg er istand til at mobilisere, og den hænger desværre i en tynd tråd, fordi tiden er så kort, så kort.

Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Torben Skov og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Der er så en god nyhed for jordens fattigste her i dag; produktionen af hvede ser ud til at kunne blive marginalt mindre i år i forhold til sidste år. Det betyder, at EU måske undgår at blive løbet over ende af sultende flygtninge i denne omgang, fordi de mest uskyldige ikke rammes af udviklingen så hårdt som frygtet i denne omgang: https://www.tagesschau.de/wirtschaft/weltwirtschaft/weizen-preis-panik-u...