asylansøgere
Læsetid: 7 min.

Storbritannien gør klar til at sende de første asylansøgere til Rwanda, men søgsmål presser regeringen

Regeringen i Storbritannien vil sende de første asylansøgere til Rwanda inden længe, men søgsmål risikerer at forsinke processen. Ifølge eksperter er der stor risiko for, at der vil ske brud på menneskerettighederne, hvis udsendelserne gennemføres
I Storbritannien har der været demonstrationer i protest mod regeringens planer om at sende asylansøgere til Rwanda. Den britiske regering har indgået en aftale med Rwanda om, at asylansøgere, der opholder sig i landet, kan sendes til Rwanda. Her er det demonstranter samlet foran det britiske indenrigsministerium den 14. april i år.

I Storbritannien har der været demonstrationer i protest mod regeringens planer om at sende asylansøgere til Rwanda. Den britiske regering har indgået en aftale med Rwanda om, at asylansøgere, der opholder sig i landet, kan sendes til Rwanda. Her er det demonstranter samlet foran det britiske indenrigsministerium den 14. april i år.

Ritzau Scanpix

Udland
11. juni 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

På et modtagercenter tæt på Gatwick Lufthavn i Storbritannien har flere asylansøgere fået besked fra myndighederne: De skal sendes til Rwanda som nogle af de første som følge af den nye asylaftale, som Storbritannien og det centralafrikanske land har indgået.

Den 14. juni skal det første fly efter planen lette, og ifølge organisationen Care4Calais er mindst 100 asylansøgere, der er ankommet i løbet af den seneste måned, blevet advaret om, at de skal sendes afsted.

»Jeg vil bare være tryg og fri. Jeg er ikke kriminel. Jeg har ingen forbindelse til Rwanda. Hvorfor vil Storbritannien sende mig dertil?« siger en asylansøger til The Guardian.

Ifølge avisen har flere af asylansøgerne været tilbageholdt i Libyen undervejs på deres flugt, og de fortæller, at de ikke havde forventet at få samme »inhumane behandling« i Storbritannien som i det nordafrikanske land.

Flere nødhjælpsorganisationer, der er i kontakt med asylansøgerne, fortæller til britiske medier, at de har dokumenteret en række selvmordsforsøg blandt dem, der risikerer at blive sendt til Rwanda.

En gruppe på 17 personer valgte i sidste uge at sultestrejke, fordi de er så frustrerede over situationen. Til BBC fortæller en af dem, at han er »klar til at dø i stedet for at blive sendt til Rwanda.«

»Da jeg hørte nyheden om, at vi vil blive deporteret til Rwanda og modtage en femårig opholdstilladelse der, begyndte jeg at slå mig selv,« siger manden, der er flygtet fra Syrien.

I et brev advarer det britiske indenrigsministerium om, at asylansøgerne kan blive sendt hurtigere til Rwanda, hvis de ikke stopper sultestrejken.

»Dit afslag på mad og/eller væske vil ikke nødvendigvis føre til, at din deportering udskydes. Af hensyn til din sundhed og sikkerhed kan vi prioritere, at din deportering fra Storbritannien sker hurtigere,« står der i brevet ifølge The Guardian.

Juridiske slagsmål

Aftalen mellem Storbritannien og Rwanda er både blevet kaldt inhuman og kontroversiel, og flere politikere, ngo’er og Den Afrikanske Union har rettet hård kritik mod regeringen. De mener, at aftalen er et brud på internationale forpligtigelser og tilsidesætter asylansøgeres rettigheder og sikkerhed.

Samme scenarie udspiller sig i Danmark, hvor regeringen kritiseres for at have underskrevet samarbejdsaftaler med Rwanda, der kan føre til en lignende aftale som Storbritanniens. Senest har De Radikale truet med at vælte regeringen, hvis Rwandaplanen bliver gennemført, fordi det er i strid med den europæiske solidaritet. Socialdemokratiet har i forlængelse af udmeldingen sagt, at man vil fastholde sin plan.

Flere eksperter vurderer, at Storbritanniens aftale underminerer Genève-konventionen og den forpligtelse, som velstående lande har til at yde støtte til flygtninge. En af dem er Nando Sigona, der er migrationsforsker ved universitetet i Birmingham og har fulgt sagen tæt.

»Det er et grundlæggende problem, og der er en risiko for, at aftalen vil blive kopieret, hvis Storbritannien lykkes med det. Det er problematisk, fordi det legitimerer, at lande kan sende folk, hvorhen de vil,« siger han.

Der har været et massivt pres på regeringen for at få udskudt udsendelserne til Rwanda. Først var meldingen, at de første asylansøgere ville blive sendt afsted i slutningen af maj. Så blev det rykket til den 6. juni, og nu er den 14. juni i spil. Datoen er blevet udskudt som følge af en række søgsmål.

Onsdag i denne uge kom det frem, at embedsmændenes fagforening, Public and Commercial Services Union (PCS), og en række ngo’er har anlagt en domstolsprøvelse, der anfægter regeringens plan om at sende asylansøgere til Rwanda.

»PCS vil ikke tillade, at vores medlemmer bliver sat i situationer, der potentielt er farlige og traumatiske, hvor de kan blive bedt om at handle ulovligt. PCS er fast besluttet på at arbejde for et mere humant asyl- og immigrationssystem. Dette vil give vores medlemmer den tid, det rum og de ressourcer, som de har brug for, til at udføre deres arbejde ordentligt,« skriver fagforeningen i en pressemeddelelse.

Nando Sigona vurderer, at regeringen vil gøre alt for at undgå at udskyde datoen igen – især efter mistillidsafstemningen mod Boris Johnson i sidste uge, som han kun vandt med et lille flertal.

»Regeringen har ikke råd til at fejle, fordi den vil fremstå svag. Man vil forsøge at sende blot et par enkelte mennesker afsted for at sende et signal om, at planen ikke er en fiasko,« siger han og tilføjer, at det er set før med asylansøgere fra Afghanistan, der i 2015 blev sendt tilbage til deres hjemland på charterfly, der i nogle tilfælde kun havde en lille gruppe mennesker om bord.

På et pressemøde i begyndelsen af juni gjorde indenrigsminister Priti Patel det klart, at regeringen ikke vil lade sig påvirke af modstanden.

»Vi ved, at der vil blive gjort forsøg på at forstyrre processen og forsinke flyafgangene til Rwanda. Jeg vil ikke lade mig afskrække, og jeg forbliver fuldt ud forpligtet på at levere, hvad den britiske offentlighed forventer,« sagde hun.

Fakta om asylaftale med Rwanda

I april meddelte premierminister Boris Johnsons regering, at man ville sende nogle af de personer, der søger asyl i Storbritannien, til Rwanda. Planen er, at den første gruppe af asylansøgere skal sendes til det centralafrikanske land den 14. juni.

Ifølge aftalen vil asylansøgerne få deres asylansøgning behandlet af de rwandiske myndigheder. Hvis de bliver godkendt, vil de få permanent ophold i Rwanda.

I forbindelse med aftalen får Rwanda til at begynde med 120 millioner pund – cirka en milliard kroner – til at dække udgifter til at huse og integrere asylansøgere.

Aftalen er blevet mødt af massiv kritik fra både Boris Johnsons eget konservative parti, politiske modstandere og ngo’er.

Danmark har ligesom Storbritannien underskrevet samarbejdsaftaler med Rwanda om at sende flygtninge og migranter til landet, hvilket også er blevet kritiseret af flere danske politikere, EU, Den Afrikanske Union og ngo’er. Det er fortsat uklart, hvordan en egentlig model for samarbejdet skal se ud, og hvornår den i så fald ville komme på plads.

For nylig sagde De Radikale, at partiet vil vælte regeringen, hvis Rwanda-planen bliver gennemført, fordi det er i strid med den europæiske solidaritet. Socialdemokratiet har i forlængelse af udmeldingen sagt, at man vil fastholde sin plan om at lave en aftale med Rwanda.

Kilde: Reuters og Ritzau

Risiko for brud på menneskerettigheder

Lige siden april, hvor Storbritannien annoncerede aftalen med Rwanda, har flere juraprofessorer og aktører peget på en række juridiske udfordringer.

Maja Grundler er forsker på det juridiske institut på Queen Mary University of London med speciale i irregulære migranters rettigheder og berettigelse til flygtningebeskyttelse. Ifølge hende er der risiko for, at der vil ske brud på menneskerettighederne, når man i hendes øjne haster en aftale igennem.

Blandt andet kan man ikke udelukke, at der opstår sager, der vil være i strid med det grundlæggende princip i folkeretten om ’non-refoulement’, der forbyder et land, der modtager asylansøgere, at returnere dem til et sted, hvor der er risiko for, at de vil blive udsat for krænkelse af menneskerettighederne.

»Aftalen sætter asylansøgere i fare for alvorlig skade ved at flytte dem til et land med en tvivlsom menneskerettighedshistorie og et mangelfuldt asylsystem. Storbritanniens forpligtelser vil blive overtrådt, hvis en person oplever dårlig behandling i Rwanda. Det kan for eksempel være LGBTIQ+ personer, eller hvis Rwanda returnerer en person til sit oprindelsesland, og den pågældende bliver udsat for dårlig behandling der,« siger hun.

Derudover kan aftalen, ifølge hende, kollidere med Storbritanniens forpligtelser i forhold til flygtningekonventionen fra 1951 og den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK). Maja Grundler vurderer, at processen med at udvælge individer kan være diskriminerende.

»Det er fortsat uklart, hvilke kriterier folk bliver valgt ud fra, og det rejser en mistanke om, at de bliver valgt på grund af deres nationalitet og køn.«

Det britiske indenrigsministerium har afvist kritikken og flere gange slået fast, at der venter asylansøgerne en »generøs hjælpepakke« i Rwanda, inklusive fem års indkvartering, uddannelse og sundhedspleje.

Ifølge Maja Grundler er det endnu uvist, hvor mange asylansøgere der vil lykkes med at komme igennem med deres klage. Hvis der oprettes retssager, der har til formål at vise, at en udsendelse til Rwanda er ulovlig, vil det være en »kompleks og langvarig« proces, der kan tage flere måneder, fortæller migrationsforskeren.

»Der er risiko for, at man får sendt personer afsted, der ikke får prøvet deres sag, fordi de ikke er i stand til at få adgang til juridisk hjælp eller ikke har viden om deres rettigheder. De vil falde igennem sprækkerne, uanset om de har gyldige grunde til, hvorfor de ikke bør sendes ud af landet.«

Vigtig rapport venter

Af samme grund venter flere spændt på en undersøgelse fra Storbritanniens uafhængige chefinspektør for grænser og immigration. Den 10. maj annoncerede han, at han havde bestilt en gennemgang af de politiske dokumenter, som den britiske regering baserer sine beslutninger på for at retfærdiggøre at sende asylansøgere til Rwanda.

Resultatet ventes at være færdigt i juli, og ifølge Maja Grundler er det langtfra utænkeligt, at undersøgelsen vil pege på, at der er mangler i det rwandiske asylsystem og problemer med den generelle menneskerettighedssituation.

»I så fald vil det sætte spørgsmålstegn ved regeringens politik, og det kan være vigtigt for den videre proces,« siger hun.

Nando Sigona er enig i, at rapporten kan få stor betydning. Hvis den validerer asylaftalen, vil det blive brugt af regeringen til at understøtte det, den laver. Hvis chefinspektøren derimod kritiserer aftalen, vil menneskerettighedsgrupperne få et argument, de kan bruge til at presse regeringen.

»Men regeringen er ikke forpligtet til at ændre sin holdning på grund af rapporten. Det vil være et overbevisende argument for ngo’erne snarere end en juridisk forpligtelse til at ændre planen,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her