Albaniens premierminister, Edi Rama, lagde ikke fingrene imellem, da han i en hård tackling af EU – og især af EU-landet Bulgarien – i denne uge klagede sin nød. For udsigterne for Albanien og Nordmakedonien til reelle optagelsesforhandlinger med EU – flere år efter EU-landene i princippet enedes om at indlede netop sådanne – ser nu ud til at fortone sig.
Bulgarien har hidtil stået stejlt på et veto mod Nordmakedoniens medlemskab, og dermed er der også sat prop i muligheden for at komme videre med konkrete forhandlinger med de øvrige lande i EU’s venteværelse. Det skaber massiv frustration i både Tirana og Skopje.
»Det ser ud til, at vi nu skal høre endnu et ’Nej, desværre!’ til sidst! At Bulgarien har kidnappet hele EU er ikke et kønt skuespil at se på!« lød det fra den albanske regeringsleder. Sammen med to andre kandidatlande – Nordmakedonien og Serbien – overvejede albanerne en overgang at boykotte det topmøde med EU, som finder sted torsdag.
@Tore Keller
Jeg kan stadigvæk få røde ører ved at tænke på EU's behandling
af den makedonske ansøgning om medlemsskab.
Ikke så snart havde Makedonien ændret navn til Nord-Makedonien,
for at få ophævet det græske veto, før Bulgarien kom med en række
krav om forfatningsændringer etc.
Det virker som om, at vetoretten er steget nogle af landene til hovedet -
og der er vel også spørgsmålet om EU-overførslerne til netto
modtagerlande.
Hvis ikke netto-bidragsyderne kan formås til at øge indbetalingerne,
så bliver der jo flere om at dele disse EU tilskud.
.... og Mette Frederiksens veto imod at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien !! - det er bare pinligt.
.... og så i alliance med et skatteunddragerland som Holland
med de nederlandske antiller .... bare sig navnet Curaçao,
så smiler alle skatte-fiflere og deres advokater & revisorer.