Denne artikel er delt af Nene La Beet

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Nene vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Essay
Læsetid: 8 min.

Colorado River – en kilde til vækst bliver drænet af overforbrug og tørke

En voksende økonomis overforbrug af vand gennem årtier kombineret med samme vækstøkonomis bivirkninger i form af temperaturstigninger, klimaændringer og tørke truer nu for alvor vandstanden i flere amerikanske floder og dermed selve grundlaget for væksten
Vandspejlet er faldet drastisk i Colorado River og afslører et hvidt bånd af mineralaflejringer fra tidligere tiders vandstande.

Vandspejlet er faldet drastisk i Colorado River og afslører et hvidt bånd af mineralaflejringer fra tidligere tiders vandstande.

Patrick T. Fallon

Udland
1. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det er millioner af år siden, længe før menneskets ankomst, at regnen og sneen, der faldt over Rocky Mountains, dannede den strøm af vand, som langsomt, langsomt og ved uendeligt slid på bjergmassivet formede den rende og siden dybe kløft, der i dag er kendt som Grand Canyon, et af planetens vildeste og mest spektakulære landskaber.

Strømmen fra bjergene fik et løb på over 2.300 kilometer fra udspringet i godt 3.000 meters højde i den nordlige del af det, der i dag er staten Colorado, og med retning mod sydvest til udmundingen i havet i et stort frugtbart delta lidt syd for grænsen mellem Californien og Mexico. Utrætteligt og tilsyneladende uopslideligt har dette hydrologiske kredsløb – nedbør i bjergene, strømmende flodvand, udløb i havet, fordampning fra havet, skydannelse og ny nedbør – formet landskabet og skabt betingelser for liv, herunder menneskelivet. 640.000 liter vand i sekundet angives som den vandmængde, som Colorado River har transporteret til Den Californiske Golf og derfra til Stillehavet.

Sådan er det ikke længere. På det der i geologisk målestok er et øjeblik, har mennesket formået at udnytte og påvirke denne gigantiske flod så voldsomt, at den i dag sjældent når havet. Inden floddeltaet løber Colorado River tør for vand. Det enorme delta, engang en blomstrende oase af biologisk mangfoldighed, beskrives nu ofte som et sprækket, månelignende landskab af indtørret sand og mudder med en fattig, ørkenagtig vegetation.

»Her ophører Colorado med at eksistere,« sagde den mexicanske biolog José Campoy allerede for 20 år siden i en reportage fra floddeltaet i The Washington Post.

»Hver dråbe vand går til byerne, til landbrugene. Der er intet tilbage til naturen, intet til floden selv.«

»Systemet har nået et tipping point«

Nu, i juli 2022, slår både de føderale myndigheder i Washington og myndighederne i de syv delstater, floden passerer eller betjener, kollektiv alarm. Presset på floden er i dag så hårdt, at vandforsyningen til 40 millioner mennesker i byer som Denver, Las Vegas, Los Angeles, Phoenix, San Diego og Tucson samt til 20.000 kvadratkilometer landbrugsjord og til erhvervsliv er i fare. Og så hårdt, at vandkraftværkerne anlagt flere steder langs Colorado River kan blive tvunget til at stoppe elproduktionen i en nær fremtid. Et mareridtsscenarie i en situation, hvor elforsyningen baseret på fossile energikilder i forvejen er kriseramt.

»Det, der i 20 år har været et toghavari i slowmotion, accelererer nu, og sandhedens time er nær,« sagde John Entsminger, chef for Southern Nevada Water Authority, ved en krisehøring i det amerikanske senats energikomité i juni.

Southern Nevada Water Authority henter vand til 70 procent af Nevadas befolkning og til de fleste af statens landbrug fra Lake Mead, USA’s største opdæmmede sø bag Hoover-dæmningen på Colorado River. Vandet i Lake Mead sikrer forsyningen til 25 millioner amerikanere i Nevada, Californien, Arizona og Mexico, men netop nu er vandstanden i søen den laveste siden etableringen i 1937 – bare på de seneste 20 år er den faldet næsten 50 meter fra omkring 365 meter til nu omkring 317 meter. Lake Mead er kun fyldt til 27 procent af sin kapacitet, og hvis vandstanden falder til under 305 meter, kan Hoover-dæmningens turbiner ikke længere køre og producere el.

En båd, som engang sank ned på bunden af Lake Mead, står nu på en udtørret, sprækket søbund mange meter fra den nye søbred. Søen udgør en af de livsvigtige vandreservoirer i Colorado River. Desuden bidrager vandet i den inddæmmede Lake Mead til elproduktionen i Hoover-dæmningen. Men vandstanden er på sit laveste siden etableringen i 1937, og det truer både vand- og energiressourcerne.

En båd, som engang sank ned på bunden af Lake Mead, står nu på en udtørret, sprækket søbund mange meter fra den nye søbred. Søen udgør en af de livsvigtige vandreservoirer i Colorado River. Desuden bidrager vandet i den inddæmmede Lake Mead til elproduktionen i Hoover-dæmningen. Men vandstanden er på sit laveste siden etableringen i 1937, og det truer både vand- og energiressourcerne.

John Locher

»Vi er 150 fod (cirka 45 meter, red.) fra, at 25 millioner amerikanere mister adgangen til Colorado River, og hastigheden, hvormed vandstanden falder, er accelererende,« advarede John Entsminger senatsudvalget.

»Systemet har nået et tipping point,« supplerede Camille Calimlim Touton, chef for den føderale vandressourcemyndighed Bureau of Reclamation, under høringen.

»De udfordringer, vi står over for i dag, ligner ikke noget, vi har set før i vores historie.«

De truede floder

Problemet er det samme ved den anden store opdæmmede sø på Colorado River, Lake Powell, der ligger på grænsen mellem Utah og Arizona.

Lake Powell nåede sin laveste vandstand nogensinde sidste sommer og har oplevet fortsat fald siden. Camille Touton forudser, at søen vil være nede på blot 22 procent af sin oplagringskapacitet ved årets udgang, hvis ikke der gribes drastisk ind.

Colorado River er nummer et på listen over truede floder i USA i en undersøgelse opgjort af organisationen American Rivers.

Men situationen for Colorado River og de opdæmmede søer på dens løb er ikke enestående. I Californien er Lake Shasta på Sacramento River – statens største flod – og Lake Oroville på Feather River begge i kritisk tilstand. Shasta Lake har den laveste vandstand i 45 år og er nede på 37 procent af sin kapacitet, mens Lake Oroville, der sikrer vandforsyningen til 27 millioner mennesker og store landbrugsområder, er nede på 42 procent.

Også floderne Los Angeles River og Lower Kern River i staten er på kriselisten.

»På vej ind i de tørre sommermåneder er den overordnede vandforsyningssituation i Californien fortsat kritisk,« sagde chefen for statens vandressourcemyndighed, Karla Nemeth, i juni.

Mod øst i staten Utah har den berømte Great Salt Lake netop nu den laveste vandstand nogensinde registreret. Søens areal er skrumpet til en tredjedel fra 7.800 kvadratkilometer i 1980’erne til nu 2.500 kvadratkilometer. Med det faldende vandspejl følger en stigning i søens saltholdighed, og tilsammen forringer det overlevelsesmulighederne for fugle og andet dyreliv. Befolkningen i Salt Lake City mærker blandt andet søens udtørring via en tiltagende støvplage i form af partikler fra søbunden med indhold af blandt andet giftigt arsen.

Dette foto fra den 28. marts viser Lake Powells lave vandstand, som på det tidspunkt var på 45 procent af søens kapacitet. I marts var der en risiko for, at vandstanden inden september vil falde til sin hidtil laveste.

Dette foto fra den 28. marts viser Lake Powells lave vandstand, som på det tidspunkt var på 45 procent af søens kapacitet. I marts var der en risiko for, at vandstanden inden september vil falde til sin hidtil laveste.

Justin Sullivan

Overforbrug i årtier

Der er to årsager til den alvorlige krise for vandføringen i floderne og søerne.

Den ene er et mangeårigt overforbrug af vand.

Fordelingen mellem de involverede stater af forbrugsretten til vandet i Colorado River skete med en aftale helt tilbage i 1922 og det med en antagelse om den tilgængelige vandmængde, der har vist sig at være for optimistisk. Parallelt med denne vedvarende ’overallokering’ af vandressourcen og dermed overbelastning af flodens forsyningsevne skete der fra 1920’erne og frem til 00’erne en stigning i vandforbruget i kraft af befolkningsvækst, øget velstand samt udbredt kunstvanding i landbruget. Denne langvarige ubalance mellem forbruget og tilgængeligheden af vand har presset Colorado River og gradvist forværret problemet med lavvande i de opdæmmede reservoirer. Selv om der de seneste cirka 15 år ikke er sket en forbrugsstigning, er forbrugsniveauet vedvarende for højt og ikke bæredygtigt.

80 procent af vandforbruget fra floden går i dag til landbruget, og heraf går, ifølge John Entsminger, 80 procent til kunstvanding af foderafgrøder – primært lucerne – til animalsk produktion.

Opvarmning og tørke

Parallelt med dette kroniske forbrugspres er den anden årsag til knaphed på vand i floderne blevet påtrængende: en hårdnakket og stadigt mere alarmerende tørke med forbindelse til den menneskeskabte globale opvarmning.

»Colorado River-flodbassinet er i sit 23. år af en historisk tørke,« sagde Camille Calimlim Touton fra Bureau of Reclamation under senatshøringen i juni. På det tidspunkt oplevede 70 procent af det vestlige USA enten alvorlig eller ekstrem tørke.

»I store dele af det sydvestlige USA, Californien, dele af den nordvestlige stillehavskyst og Missouri River-bassinet, vil tørkens aftryk sandsynligvis blive intensiveret igennem sommeren, resulterende i alvorlig til exceptionel tørke overalt i disse regioner,« advarede chefen for vandressourcemyndigheden.

Netop nu er næsten det halve USA tørkeramt med dele af Californien, Nevada, Utah og Texas udsat for den alvorligste kategori, ’exceptionel tørke’, oplyser US Drought Monitor.

Tørke betyder mindre nedbør i Rocky Mountains, hvor Colorado River udspringer, og samtidig betyder høje temperaturer større fordampning fra flodbassinerne. Forskere ved US Geological Survey har estimeret, at én grads opvarmning betyder godt ni procent mindre vand i Colorado River på årsbasis som følge af øget fordampning.

Ganske logisk, men yderst uheldigt betyder tørken og varmen et større behov for vand, både i husholdninger og hos landbruget, som uden nedbør må forstærke kunstvandingen. Og som om det ikke var nok, har tørken og varmen også udløst en foreløbig ukontrolleret storbrand i Californien, som i sig selv kalder på øget vandforbrug.

Uanset at man befinder sig i en tilstand af kronisk knaphed og alarmerende lav vandstand i blandt andet Lake Mead og Lake Powell oplevede Californien i årets første måneder således en markant stigning i vandforbruget i Colorado River-regionen – i april måned 41 procents større forbrug end i april 2020. Det fik for nylig Greg Stanton, kongresmedlem fra nabostaten Arizona, der også er afhængig af Colorado River, til at skrive et vredt brev til Camille Touton, hvor han kaldte det californiske forbrug »forbløffende og uacceptabelt« og forlangte indgreb.

To måneders frist til handling

I lyset af den alarmerende situation i vandreservoirerne på Colorado River har Toutons Bureau of Reclamation i juni meddelt de syv stater, der bruger floden, at de inden for to måneder skal have udarbejdet planer for, hvordan de næste år tilsammen kan reducere deres forbrug af flodens vand med omkring 2,5-5,0 billioner kubikmeter. Det svarer til hele Arizonas årlige vandforbrug fra Colorado River.

Staterne har de senere år i varierende omfang gennemført vandsparekampagner, men altså uden at påvirke forbruget tilstrækkeligt. Nu skal de på kort tid præstere på et helt andet niveau.

»Ingen ønsker at række hånden op og frivilligt påtage sig store reduktioner, for det gør det lettere for alle andre,« siger John Fleck, professor i vandressourceforvaltning ved University of New Mexico, til netmediet Politico.

Han forventer en nervekrig mellem især Californien og Arizona om, hvem der blinker først og lægger en plan frem.

Leverer staterne ikke inden for tidsfristen, vil den føderale myndighed diktere, hvordan det skal gøres, har Camille Touton advaret.

Hele miseren om flodernes tilbagegang og den truende knaphed på vand er et lærestykke i den moderne civilisations kortsynede omgang med sit naturgrundlag. Et samfund i vækst overforbruger den ressource, som er en central del af samme væksts grundlag og forudsætning. Og i samme ombæring producerer væksten negative følgevirkninger – klimaændringer – som på en og samme gang reducerer ressourcen og øger forbrugspresset på den.

Gad vidst, hvor mange gange og i hvor mange forskellige varianter den historie skal fortælles. Gad vidst, om budskabet når at blive fanget, inden kilderne til indsigt tørrer ud.

Nene La Beet læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Lise Lotte Rahbek

"Han forventer en nervekrig mellem især Californien og Arizona om, hvem der blinker først og lægger en plan frem."

.. indsigten lader vente på sig.

Helle Bovenius, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis Trump bliver valgt vil han sikkert foreslå at fylde floden op med havvand, påstå at vandmanglen skyldes mexicanske immigranter eller lignende.

Og mange millioner amerikanere vil tro ham.

Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius, Erik Tvedt, Emil Suhr Andersen, Gitte Loeyche, Erik Karlsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ingen elitepolitikere vil gøre noget ved den alarmerende ressourcekrise, som vor kapitalistiske, overforbrugende verden er blevet rodet ud i. Ingen.

Kald dem Trump, dumb og numb - it's all the same.

Det er næppe sadomasochisme, som driver værket. Det er forførelse, grådighed, frygt og uforstand.

Mikkel Jensen, Morten Jensen, Preben Bollerup Jensen, Dan Ysnæs, Carsten Munk, Jacob O, Torben Arendal, Flemming Berger, John Andersen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Peter Marckwardt, Birthe Drews, Mogens Kjær, erik pedersen, Mogens Holme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Svært at sige, hvordan fremtidens globale vejrlig kommer til at se ud. Efter flere års tørke i bl.a. Californien står Las Vegas i ørkenstaten Nevada lige nu under vand grundet usædvanlige og heftige regnskyl. Så det kunne se ud til der bliver flere år med alt for lidt og flere år med alt for meget af både det ene og det andet, hvad vejret har at byde på.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man kan ikke nulstille fortidens synder, men man kan i det mindste prøve at finde på løsninger til problemet.
Løsningen i Californien nær fremtid er - ud over en nedgang i forbruget (ca. 180 liter pr. person pr. døgn, hvor det i Danmark er ca. 105 liter) - afsaltning af havvand.

Der findes allerede flere store afsaltningsanlæg der, men kritikken går på, at de bruger store mængder energi, som produceres ved at afbrænde fossilt brændstof, hvorved det faktisk er med ti at forstærke problemet.
https://abc7news.com/california-drought-water-shortages-seawater-desalin...

Men her må man kunne udnytte, at sol og vind er store energikilder i Californien, og der findes faktisk afsaltningsanlæg, der kører på ren solenergi.

Vi ved allesammen godt, hvad det er, "som driver værket" (citat fra dig, Hanne). Men vi bliver nødt til også at se på løsninger, og det gælder ikke kun USA.

Anders Hüttel

Hvornår åbner vi sandhedsbarometeret om ferskvands tilstanden i Danmark.
Siden 1941, altså 71 år er vi blevet næsten 55% flere borgere - her!
Nu går 10% i husholdningerne, 20% i industrien og 70% til landbruget på Verdensplan.
Jeg har læst et postulat at dansk landbrug kun bruger 50%.
Af alt Verdens vand udgør ferskvand 2,5% der findes som grundvand, iskapper, sne, floder, søer, vandløb og andre vådområder.
Tidligere brugte hver dansker 200 liter ferskvand om dagen. Nu er vi nede på 101 liter om dagen. Når dansken bruger mindre bruger industrierne og landbruget så mere? Min regning stiger selv om jeg bruger 10m3 mindre på 3 år.
Ud omkring er der 1,1 milliard mennesker der kun har adgang til 5 liter vand om dagen - lige nu

Vores højt elskede og nødvendige landbrug som tjener kassen lige nu, særligt pga. inflationen betaler ikke afledningsafgift når de vander. Jeg betaler over 80,- kr for hver eneste kubikmeter.

99% af vores ferskvand er grundvand hvilket er meget unikt. Det bliver udfordret af de seneste års vejrfænomener. F.eks når der er skybrud og dobbelte skybrud skyller vandet bort og når ikke at trænge ned. Når det regner på en solskinsdag damper asfalten og kun få procent bliver til grundvand hvor det meste fordamper.

Gennesnitsvarmen i sommerhalvåret er steget, så hver eneste dråbe som kommer fra oven har en større risiko for at fordampe. Så min lomme tese er at der kommer mindre vand til vores grundvand kamre og årer.

Dertil er der i 60-70 år gentagende gange blevet sprøjtet med sprøjtegift på 2/3 af hele Danmarks areal. Hele Ærø summer af traktorer med sættevogne fyldt med giftigt korn i disse dage. Det er i alt fald ikke økologisk.

Mere en halvdelen af alle vandboringer på øen er lukkede i perioder eller permanent på grund af miljøgifte i vores ferskvand. Hvorfor fortsætter vi med at tillade at vores grundvand bliver forringet af mennesker.

Arne Albatros Olsen, Morten Jensen, Alan Frederiksen, Helle Bovenius, Dan Ysnæs, Jacob O, Torben Arendal, Erik Tvedt, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Kim Houmøller, Brian Andersen, Mogens Kjær og Inger Hørup anbefalede denne kommentar

"Mere en halvdelen af alle vandboringer på øen er lukkede i perioder eller permanent på grund af miljøgifte i vores ferskvand. Hvorfor fortsætter vi med at tillade at vores grundvand bliver forringet af mennesker."

Selv om man stoppede med at bruge miljøgifte den dag i dag, ville man finde dem i grundvandet mange år fremover.

De miljøfremmede stoffer, man finder i grundvandet i dag, er resultatet af en aktivitet, der fandt sted for 20, 30,, 40, 50 og flere år siden.

Rasmus Kristiansen, Alan Frederiksen, Helle Bovenius, Torben Arendal, John Andersen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anders Hüttel
En hurtig oversigt over drikkevandstilstanden i Danmark:

- Der falder tilstrækkeligt regn til at det kan sive ned igennem de geologiske lag og blive til drikkevand set i forhold til det, der bliver brugt.
Tidligere var det nok at bore 5-15 meter ned efter drikkevand, som du måske husker det fra private husstandsbrønde. Nu borer man ned til drikkevandslag, som ligger 30-130 meter nede for at undgå forurening.
En drikkevandsboring koster penge. Jo førre drikkevandsboringer man kan nøjes med, jo færre penge skal man betale brøndborerne og jo færre nye rør, skal der lægges og jo færre sikringer af, at der ikke siver forurenet overfladevand ned ved siden af boringen.

- Priserne på drikkevand er delt i dels en administrativ del og en pris på vandet. Det er den administrative del, som er dyrest. Det er der, der betales for boringer, målinger af forurening, simpel vandrensning og rørføring.

Det er de geologiske lag, specielt lerlag, som beskytter drikkevandslagrene. De er ikke ens over hele verden, derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne drikkevand i Nordafrika, hvor der heller ikke falder meget regn, eller andre kontinenter, med drikkevandet i Dk.

Du kan finde flere oplysninger her: https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/drikkevand/

Alan Frederiksen, Helle Bovenius, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Der er mere og mere, som taler for vi bør forberede os på uundgåelige klimaforandringer. Tiden, hvor vi kan forhindre dem er for længst forpasset. Vi skal fortsat arbejde for at stoppe udledning. Men tiden er lige så meget inde til damage control. Med de allerede udledte drivhusgasser er der indbygget uundgåelige minimum 1,5 grader+ celsius gennemsnitlig temperatur stigning og 10 til 15 meter stigning af havniveauet. 1,5 grader i gennemsnit lyder ikke af så meget. Men det er det. Og allerede nu smelter indlandsisen på Grønland og store millioner år gamle gletschere som det bl.a. ses i alperne. Og 10-15 meter stigning af havene vil sætte stort set alle kystnære byer i Danmark og resten af verden, store som små, under vand.

Vi er begyndt med at imødekomme forandringerne i den umiddelbare fremtid ved at sikre kyst og byer mod havstigninger på nogle få meter. Nok fordi det kan gøres relativt billig. Med 10-15 meter? Det kan vi vist godt glemme. Derfor bør nybyggeri befinde sig uden for farezonen for 10-15 meter havstigning. Ligesom kostbare investeringer inden for farezonen bør genovervejes og pengene måske bruges til rettidig udflytning af byggerier der vil blive ramt. Ligesom samfundet skal indstille sig på en vis økonomisk erstatning til de mennesker, hvis boliger bliver uforskyldt ramt. For at give befolkningen et valg, kan man om nogle år sætte en dato for bolighandler i farezonen, hvorefter det efter den dato ikke længere kan anses for uforskyldt at ens bolig kommer til at stå under vand for fremtiden. I dag handles boliger ved vandet til stærkt overvurderede priser alene grundet deres beliggenhed ved vandet. Der kan således være adskillige millioner kr. til forskel af to ellers ens bygninger alene grundet beliggenhed. Og denne herlighedsværdi er samfundet uvedkommende i et erstatnings øjemed.

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Men selvfølgelig. Nu skal vi jo ikke overdrive vel. Det skulle vi jo hverken i 1970, 1980, 1990, 2000, 2010 eller 2020. Så hvorfor dog nu.

Det går jo fint, når man kikker ud af vinduet. Så ingen grund til overilede beslutninger. Borgerlig ordentlighed og anstændighed skal nok varetage situationen med rettidig omhu.

Eller er der?

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

@Lise Lotte Rahbek
Der er så noget du ikke ved om Ærø. For vandlagene ligger i årer. Dvs. det ikke i magasiner. Grundvandet ligger højt på Ærø endda nogle gange 5 meter under gaden. De fleste boringer er allerhøjest er 25 meter dybe på Ærø.
Dvs. at gift kan trænge ned på 2-10 år de fleste steder på Øen.
Vi ved at de lukkede boringer ikke er fortidens med nutidens landmænds skyld.

Carsten Munk, Alan Frederiksen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Eva Schwanenflügel -31. juli, 2022 - 23:52.

"Hvis Trump bliver valgt vil han sikkert foreslå at fylde floden op med havvand..."

Selv om Trump har lutter inaktive stoffer i hovedet tror jeg at end ikke han ville foreslå sådan en løsning.
Floden har, som Jørgen Steen Nielsen nævner, udspring i 3 km's højde, og det er voldsomme mængder vand der skal til at fylde den op.

Man kan selvfølgelig aldrig vide....

Torben Siersbæk

@Hanne Utoft - 01. august, 2022 - 07:56.

"Ingen elitepolitikere vil gøre noget ved den alarmerende ressourcekrise"....

Hvem er "elitepolitikere" og hvem er ikke?

"Det er næppe sadomasochisme, som driver værket. Det er forførelse, grådighed, frygt og uforstand."

Nåeh... Ikke andet? Så er problemet jo let klaret, eller...?

Med andre ord: hvad kan man bruge din kommentar til?

Blive klogere?

Jørgen Ellegård Frederiksen

Og imens fortsætter vi herhjemme ufortrødent med et skylle vores toiletter ud med rent drikkevand ...

Torben Arendal, Rasmus Kristiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anders Hüttel.
Du har ret i, at jeg ikke ved en dyt om Ærø.
Jeg var ikke klar over, det var Ærøs drikkevand, du ønskede et sandhedsbarometerstand af . Jeg finder selv ud --->

Eva Schwanenflügel og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben Siersbæk

Det er ligemeget med logik eller videnskab i Trumps tilfælde.

Jeg kan lige høre det for mig:

"We've got millions and millions of gallons of water ready to use..
Just like I got millions and millions more votes in the election that was stolen.."

Rasmus Kristiansen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

"De fleste boringer er allerhøjest er 25 meter dybe på Ærø."

Hvis vandboringerne på Ærø var meget dybere, ville der trænge saltvand ind. Det skyldes, at grundvandet under havet selvfølgelig afspejler vandet i havet, og da saltvand har større densitet end ferskvand, vil der trænge salt grundvand ind under det ferske grundvand.
Hvis Ærø nu var en kæmpestor ø, ville problemerne ikke være så store midt på øen.

Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Og som kransekagen af den amerikanske drøm ligger Las Vegas dovent i ørkenheden, og trodser enhver logik om sund fornuft og ressource forvaltning.

Men det ligger i hele stedets dna, som handler om den store gevinst, og legen med tilfældighedernes mulige mirakel, og hele den store spænding, som bygges op inden at , det sker, hvis det sker.

Hvilket igen giver mig anledning til lige at henlede opmærksomheden på en musikalsk nyfortolkning af den gamle nummer " Viva Las Vega", som i sin tid blev indspillet af Elvis og sidenhen ZZ Top.

Her som et indslag fra filmen "Army of the Death".

https://www.youtube.com/watch?v=eC3DC04UILk

Arne Albatros Olsen

Og som de synger i nummeret, " All you need is a strong heart and nerves of steel".

Jo, det behøver vi så absolut i fremtiden

Arne Albatros Olsen

Og i skal da heller ikke slippe for den ældre version af ZZ Top , hvor alle klichéerne i den grad luftes rent visuelt. Elvis er skam osse med.

https://www.youtube.com/watch?v=gOoKzw3JSCM

Det er efterfølgende spørgsmål er spørgsmål er selvfølgeligt, hvorvidt fremtiden for længst er spillet væk.