ulighed
Læsetid: 5 min.

FN’s generalsekretær: ’Perfekt storm af globale kriser vil øge verdens ulighed’

Den voksende kløft mellem nord og syd er ikke bare ’moralsk uacceptabel’, men også sikkerhedspolitisk farlig, advarer António Gutteres
De globale fødevare-, energi- og finansielle kriser, som Ukrainekrigen har udløst, rammer nu hårdt de lande, der i forvejen kæmpede med følgerne af pandemien og klimakrisen. Den samlede effekt er, at en periode med voksende udjævning mellem udviklede og udviklingslande nu er vendt om, siger António Guterres.

De globale fødevare-, energi- og finansielle kriser, som Ukrainekrigen har udløst, rammer nu hårdt de lande, der i forvejen kæmpede med følgerne af pandemien og klimakrisen. Den samlede effekt er, at en periode med voksende udjævning mellem udviklede og udviklingslande nu er vendt om, siger António Guterres.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udland
4. juli 2022

Menneskeheden står over for en »perfekt storm« af kriser, der vil resultere i øget ulighed mellem nord og syd, advarer FN’s generalsekretær, António Gutteres.

Han ser ikke blot de øgede modsætninger som »moralsk uacceptable«, men også som farlige, fordi de øger truslerne mod freden og sikkerheden i en konfliktfyldt verden.

De globale fødevare-, energi- og finansielle kriser, som Ukrainekrigen har udløst, rammer nu hårdt de lande, der i forvejen kæmpede med følgerne af pandemien og klimakrisen. Den samlede effekt er, at en periode med voksende udjævning mellem udviklede og udviklingslande nu er vendt om, siger António Guterres.

»Ulighederne vokser stadig internt i landene, og nu vokser de på moralsk uacceptabel vis mellem nord og syd – det skaber en kløft, som kan være meget farlig ud fra et freds- og sikkerhedssynspunkt,« udtaler han.

Guterres, som The Guardian interviewer i forbindelse med den netop afholdte FN’s havkonference i hans hjemby Lissabon i Portugal, siger, at hans største akutte bekymring er, hvordan kombinationen af globale problemer uddyber kløften mellem rig og fattig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Den nylig vedtagende militære oprustning i såvel Danmark som resten af EU med tyskerne helt vendt om på en oprustningstallerken kommer nok ikke kun til at beskytte EU mod Rusland.

En ny kold krig i 2. potens, et strategisk forenet Rusland og Kina i parløb for en multipolær verdensorden, en uoverskuelig klimaudvikling, et kæmpe ressource overforbrug, en stigende overbefolkning... Og, ja hvad har jeg glemt eller ikke lige set komme. Nå jo. Et Kina som føler sig inspireret af Ruslands angreb på Ukraine til at indtage Taiwan efter Ukraine krigen har vist hverken NATO eller USA reelt kan gøre noget for at forhindre det ske.

Jo, i sandheden en perfekt storm nærmer sig.

Og ved I hvad. Den kunne være undgået så let som et fingerknips. Hvis det var det de demokratiske og frie lande ville ved at have været mindre, lad mig kalde det, grådig og ambitiøs såvel økonomisk som politisk.

No. one: 50 års fejlslagen miljø og klimapolitik til fordel for de økonomiske fossile magt faktorer, som fik lov til at sætte dagsorden hen overhoveder af verdens befolkning.

No two: 30 års fejlslagen udenrigspolitik efter muren fald. Også her fik de grådige og ambitiøse lov til at sætte dagsorden med ekspansion af NATO mod øst med prikke over i'et ved at tilbyde Ukraine og Georgien medlemskab.

To afgørende faktorer til vi i dag må se en perfekt storm i øjnene med udsigt til usigelige konsekvenser.

Og det værste er så, at der er no return back. Beslutningerne er truffet og ingen vestlig politiker tør tale dem imod. Selv om vi kan se katastrofen de beslutninger vil medfører. Det er vel det værste.

Lars Løfgren, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Jette Steensen, Ulrik Goos Iversen, Rasmus Kristiansen, uffe hellum, Hanne Utoft, Jacob Nielsen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm, stort set enig i det hele - men mht. Taiwan, så er sammenligningsfaktoren lav i forhold til Rusland og Ukraine, som trods alt er to gensidigt anerkendte, adskilte statsdannelser (hvilket krigen så begynder at rejse nogle skæve spørgsmål ved).