Protest
Læsetid: 8 min.

Massivt oprør i Holland mod strammere miljøkrav til landbruget

I en måned har hollandske landmænd gennemført omfattende protester mod nye miljømål om reduktion af kvælstof- og ammoniakudledning. Kravene kan føre til nedlæggelse af 30 procent af husdyrholdet i landet. Nødvendigt, siger regeringen, mens den ekstreme højrefløj forsøger at kapre protesterne med konspirationsteorier om Bill Gates og indvandrere
Hollandske landmænd har i ugevis protesteret over regeringens krav til landbruget om en markant reduktion af udledning af kvælstof og ammoniak.

Hollandske landmænd har i ugevis protesteret over regeringens krav til landbruget om en markant reduktion af udledning af kvælstof og ammoniak.

Vincent Jannink/Ritzau Scanpix

Udland
13. juli 2022

Op mod 40.000 landmænd samledes i sidste uge i protest mod den hollandske regerings krav om massive reduktioner af miljøpåvirkningen fra landbruget. Traktorer blokerede mandag i denne uge motorvejene til Tyskland, og i en række tilfælde har der været voldelige sammenstød mellem landmænd og politi.

Protesterne begyndte i juni, og demonstranterne er siden blevet gradvist mere konfrontatoriske. Man har set demonstrerende landmænd i traktorer, som har tændt bål i halmballer i byer og ved motorvejene, blokerede supermarkeder, og demonstranter, som brød gennem politiafspærringer ved natur- og kvælstofminister Christianne van der Wals hus. Politiet har arresteret en lang række demonstranter gennem forløbet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Forhåbentlig holder regeringen fast - et forbillede for vores egne lovgivere der lefler for landbruget

uffe hellum, Naja Abelsen, Allan Stampe Kristiansen, Kim Petersen, Carsten Munk, Poul Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Ole Olesen, David Zennaro, Thomas Helbo Hansen, Mogens Holme, Hans Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er helt sikker på vi vil få det samme problem i Danmark, når vi skal til at skære ned på det dyrkede areal. Måske griber vi det helt forkert an. I stedet for at bede områder hvor landbrug fylder rigtig meget, og hvor der ikke er mange alternative erhvervsmuligheder, om at skære ned, kunne vi måske bede kommuner med meget lidt landbrugserhverv i forhold til andre erhverv om helt at afskaffe landbrug og lægge den del af kommunen, der ikke er beboelse ud til natur med plads til store dyr vildtlevende og måske endda ulve og bævere, hvis de vil være der.

Man kunne ex begynde med Aarhus og Roskilde og så ser hvad der sker.
Man kunne risikere at de to kommuner efter få år vil være nogen af de mest attraktive steder at bo.

Naja Abelsen, svend christian tychsen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

En ganske stor del af fallerede kvægbrug i min naboegn er gennem de sidste ca 10 - 15 år overtaget af hollændere.

Det har heddet sig, at det skyldtes, at de "havde penge med sig hjemmefra" - og noget om hollandske regler for arv og generationsskifte.
Skal vi nu tilføje miljøregler - og vil vi komme til at se danske miljøregler bøje af - "for ellers er der jo ikke nogen mere, der vil overtage kvægbrugene...?"

Eller er det allerede sket?

Naja Abelsen, uffe hellum, David Zennaro og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Thomas Vestergaard

Landbruget er og bliver et kæmpe problem for målet med en grønne omstilling vil altid gøre at det for konsekvenser for landbruget.
Et regenerativ landbrug hvor opbygger co2 i jorden samtidig med at humuslaget bliver større må være svaret. Det indbefatter færre husdyr, men til gengæld et højere bioderversitet og klima for det bedre..

Naja Abelsen, Allan Stampe Kristiansen, Steen K Petersen, Carsten Troelsgaard, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Mikael Benzon, Ete Forchhammer , David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

Gad vide om EU ville eksistere uden subsidierne til landbrugene. Det var en forudsætning da vi blev medlem. At flytte på landbrugenes preference-stilling i samfundet bliver op ad bakke. For Danmarks vedkommende ejer de jo 62% af vores areal - så har de vel osse ret til at bestemme 62% af, hvordan her skal være. Skulle man tro.

At det er svært i Holland antyder at det bliver next-to-impossible i Danmark. Se på tallene (nogle tal er ikke sammenlignelig med artiklens tal)

Holland versus Danmark:
samlet arealer ens
Danmark Holland
Mennesker +5 mill 17 mill
anvendt areal 62% 48%
areal under plov 50% 25%
Overskud 119mia 693mia
grise/100 inhab 215 70

https://gylle.dk/fremtidens-landbrug-skal-levere-langt-mere-end-billigt-...

aside:
Vi har verdens største ratio land-omkreds/land-areal .. altså den korteste vej til den store kemiske skraldespand (havet). Holland er nok faldet for den samme fristelse.

uffe hellum, Naja Abelsen, Erik Tvedt og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

ups ..
dårlig oversættelse af "formatteringen"

David Zennaro

Gylle er det blandingsprodukt, som opstår af husdyrenes urin, møg og strøelse. Det er urinen (ajlen), som indeholder store mængder ammoniak.

Se https://da.wikipedia.org/wiki/Gylle

Ete Forchhammer

“Landbruget er og bliver et kæmpe problem….” Ja, og KUNDERNE bidrager til det!

Naja Abelsen, Kim Petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

I Frankrig begår en landmand selvmord hver anden dag. De får en meget dårlig pris for deres varer, mens storproducenterne(raffinering) og supermarkedskædernes (begge ofte i lovligt skattely) profit buldrer derudaf og gives til allerede rige investorer.
Det er sådan tyveri fra arbejderne foregår.
Men det er også de rigeste landmænd med mest overskud som protesterer. EU’s landbrugspolitik blev skabt på den(falske) premis, at det var for at støtte mindre brug så livet uden for byerne kunne opretholdes. De har svigtet på alle parametre.

Naja Abelsen, Kim Houmøller, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Steen Piper anbefalede denne kommentar
Christina Petterson

Jeg havde forstået at en af de væsentlige bevæggrunde for protesterne var at landmændene havde fået besked på at reducere kvælstof, men uden nogen form for støtte i form af forskningsbaseret hjælp til omlægning og strukurelle løsningsforslag. At de blot havde fået besked på at sørge for det. Ved hver dybtgående omlægning af erhverv, det være sig landbrug, dyreproduktion, kulkraft osv, er det altså nødvendigt med langsigtet planlægning, der kan hjælpe folk med at omlægge flere generationers erhverv og sikre fremtiden. Man kan ikke bare kaste penge efter folk og forvente at det ordner problemerne.

Carsten Troelsgaard

Ete Forchhammer skriver
"“Landbruget er og bliver et kæmpe problem….” Ja, og KUNDERNE bidrager til det!"

Hvordan det? Fordi vi har brug for varen?
Dit synspunkt er belastet af, at 60% af hyldevare-prisen kan være brugt på reklame (60% amerikanere arbejder med pr). Havde den ihærdighed været brugt til at skabe upartisk sammenlignelig og reel information, så har vi kunnet bruge dét som basis for et valg. Handlende påstår, at prisen er dét kunderne ser på .. ja, så længe dét der er brug for ikke eksisterer. Og jeg skal hilse og sige, at der er rigtig langt til at nå de handlendes respekt i den sammenhæng.

Det er tragisk, at så mange familier stadigvæk ikke 'tror' på økologiske produkter. Det er rå priser, men de første produkter på dét markedet (gullerødder) har længe ligget kun lidt over konventionelt .. og det er den vej det frie marked forventes at virke når kunderne kommer til og ikke bare, prismæssigt, behandles som en posh, stily oddity der har råd til det.

Carsten Troelsgaard

Christina Petterson, der er virkelig en pointe i dét du skriver. At dyrke uden gødning. Jeg har et 'bon mot' fra Gabe Brown (gogl ham & regenerative farming): "vi skal væk fra at vurdere produkterne på mængde i stedet for på kvalitet". Det fordre, at der er muligt at måle kvalitets-forskelle, og det kan danske bønder nok ikke være med på.

Man kan ikke forlade Gabe Browns timelange videoer uden stort håb (og uden at være godt underholdt). Lad os kalde det økologisk dyrkning. Ideen er, at natur-grundlaget (jorden) over tid og med dét mål for øje, at forbedre den, at den så vil give et bedre udbytte (og, aktuelt bedre retention og optag af kvælstof). Det er stik modsat retning af det konventionelle landbrug. Måske fordi det er venstrehånds-arbejde at lave mad til de mange grise.

På den anden side. Bønderne er selvstændige folk med en stærk organisation bag sig og burde ikke have nødigt at komme på den offentlige skolebænk. Dét kan kun forstærke dét der allerede er på vej: når det kommer til forandringer definerer de sig måske ved det de ikke kan og ikke det de kan. Det kan bedst betale sig. Og helt forskelligt fra det konventionelle: stolte mennesker i et job med en fremtid og til alles gavn på mange fronter.

Der er lige så meget brug for drastiske reduktioner af den animalske (og for den sags skyld af den vegetabilske) landbrugsproduktion i Danmark, men her sker det (endnu) ikke.
Modstandernes "ræsonnementer' lader til at være, at vi stadig skal have landbrug i Danmark, og derfor skal der slet ikke gøres noget, eller at andre vil forurene endnu mere, hvis vi forurener mindre.

Ete Forchhammer

Carsten Troelsgaard, hvordan kunderne bidrager til at landbruget, det såkaldt "traditionelle", er et kæmpe problem, nu i forhold til reel bæredygtighed?
I det sidste halve århundrede, mindst, har kunderne kunnet købe økologisk, men har i vid udstrækning valgt det fra. Givet, bl.a. pga. reklamers påvirkning, som du påpeger, men det aktive fravalg har nok flere årsager.
i en årrække kom jeg en del i Schweiz, og jeg var de første år vildt imponeret af både Coop og Migros der begge virkelig anbragte mange økologisk varer så man skulle forbi dem for at komme til de konventionelle... sådan var det ikke mere sidst jeg var dernede... nu gjaldt det om at være målrettet og se godt efter...
Samme deroute har jeg observeret herhjemme i butikker der lagde idealistisk ud... deroute fordi kunderne havde svigtet. Valgt fra, vil jeg sige, for nok er økologi lidt dyrere generelt, ikke altid, men så er den heller ikke dyrere, hvis altså man planlægger lidt og i øvrigt ikke dyrker et overforbrug.
Og her er vi tilbage ved den nødvendige omstilling... Jeg tænker da især på middelklassen og derover; de kunne hvis de ville... og hvis de ville, ville det hjælpe på både efterspørgsel og priser, så endnu flere kunne være med...