Massivt oprør i Holland mod strammere miljøkrav til landbruget

Op mod 40.000 landmænd samledes i sidste uge i protest mod den hollandske regerings krav om massive reduktioner af miljøpåvirkningen fra landbruget. Traktorer blokerede mandag i denne uge motorvejene til Tyskland, og i en række tilfælde har der været voldelige sammenstød mellem landmænd og politi.

Protesterne begyndte i juni, og demonstranterne er siden blevet gradvist mere konfrontatoriske. Man har set demonstrerende landmænd i traktorer, som har tændt bål i halmballer i byer og ved motorvejene, blokerede supermarkeder, og demonstranter, som brød gennem politiafspærringer ved natur- og kvælstofminister Christianne van der Wals hus. Politiet har arresteret en lang række demonstranter gennem forløbet.

De voldelige sammenstød med politiet har givet en særdeles anspændt stemning fyldt med anklager mellem politi og demonstranter. Onsdag i sidste uge skød politiet mod en traktor med en 16-årig og ramte. Kuglen passerede få centimer fra den 16-åriges hoved. Ifølge politiet forsøgte han og to andre at påkøre politiet. Den nationale kriminalefterforskningsafdeling foretager nu en uafhængig undersøgelse af episoden. Der har også været forsøg på at befri fængslede demonstranter fra hollandske fængsler.

Konflikten understreger, hvor svært det er for de europæiske regeringer at gennemføre miljøpolitik i landbrugssektoren. Det skal ske parallelt med energiprisstigningerne, hedebølge, risikoen for kommende energiknaphed og økonomisk smalhals i form af inflationen, der rammer trængte grupper.

»Nedskæringerne er så alvorlige, at landbosamfund vil blive fuldstændig ødelagt økonomisk, og det er grunden til, at vores landmænd tager til Stroe (hvor den største protest fandt sted, red.) i dag,« sagde Sander van Diepen, talsmand for landbrugsorganisationen LTO, til Reuters tidligere på måneden.

Premierminister Mark Rutte har indtil videre holdt fast i miljøkravene og har kritiseret de voldelige demonstrationer. »Ytringsfrihed og retten til at demonstrere er en vigtig del af vores demokratiske samfund, og jeg vil altid forsvare dem,« sagde Rutte i sidste uge. »Men … det er ikke acceptabelt at skabe farlige situationer, det er ikke acceptabelt at intimidere embedsmænd, det vil vi aldrig acceptere.«

50 procent reduktion i 2030

Baggrunden er, at regeringen har besluttet, at udledningen af kvælstof og ammoniak, som husdyrhold medfører, skal reduceres drastisk, særligt i nærheden af naturområder, der er en del af et netværk af beskyttede levesteder for truede planter og dyreliv. Husdyr producerer gylle, som, når den blandes med urin, frigiver ammoniak, en kvælstofforbindelse. Hvis det løber ud i søer og vandløb via landbrugets spildevand, kan for meget kvælstof skade følsomme naturlige levesteder og skabe iltsvind.

Regeringskoalitionen ønsker at reducere udledningerne af forurenende stoffer som kvælstof og ammoniak med 50 procent i hele landet inden 2030. Det forventes at indebære en reduktion på 30 procent af det hollandske landbrugs husdyrhold og endnu højere reduktionstal i landbrugsområder, der grænser op til naturreservater. Her kan der blive tale om reduktioner på op mod 95 procent i dyreholdet.

I Holland har der de seneste uger været sammenstød mellem politi og landmænd, som protesterer over regeringens nye krav til landbruget om at begrænse udledningen af kvælstof. Under en demonstration i byen Nijkerk foran supermarkedet Boni beder politiet landmænd om at fjerne deres blokade af traktorer.

ROBIN VAN LONKHUIJSEN/Scanpix Ritzau

Regeringen kalder forslaget en »uundgåelig overgang«, der har til formål at forbedre luft-, jord- og vandkvaliteten. Holland er en af verdens største landbrugseksportører. Det tætbefolkede lands højintensive produktion af køer, svin og andre dyr har gjort det til Europas største udleder af de miljøødelæggende stoffer kvælstof og ammoniak. Regeringens plan har til formål at efterleve domme fra EU-Domstolen i 2018 og fra det hollandske statsråd i 2019, som konkluderede, at den hidtidige hollandske politik ikke havde formået at løse det langvarige problem. Det forventes blandt andet, at regeringen vil ekspropriere en række landbrugsjorde som følge af de nye og strammere miljøkrav.

Landmændene hævder, at de skrappe krav uretfærdigt bliver rettet mod dem, mens industrier som luftfart, byggeri og transport, der også bidrager til forureningen, er underlagt mindre vidtgående regler. Landbruget har efterlyst klarere meldinger fra regeringen om, hvordan fremtiden for sektoren ser ud, når de nye miljøkrav indføres.

»Det ærlige budskab … er, at ikke alle landmænd kan fortsætte deres virksomhed,« og at de, der kan fortsætte, sandsynligvis bliver nødt til at drive landbrug på en anden måde, sagde regeringen ifølge AP i en erklæring i denne måned, da den afslørede målene for reduktionen af landbrugets forurening.

Landbrugssektoren – fra mælkeproduktion til dyrkning af afgrøder på marker og i drivhuse – er en vigtig del af den hollandske økonomi. Ifølge den nationale landbrugslobbygruppe, LTO, er der næsten 54.000 landbrugsvirksomheder i Holland med en eksport i 2019 på i alt 94,5 milliarder euro.

Ny rapport giver landmænd håb

Mandag i denne uge fik landmændene dog et halmstrå at klynge sig til i form af en ikkeoffentlig rapport fra det hollandske finansministerium, som ifølge hollandske medier som NRC viser, at man kan skrue ned for kravene til landbruget, hvis blot Holland når sine klimamål i andre sektorer. Ifølge rapporten, som den er beskrevet i hollandske medier, har man ikke medregnet de fremtidige effekter af en række andre klima- og miljøtiltag – eksempelvis flere elbiler og strengere standarder for byggeriet – på udslippene af kvælstof og ammoniak. Disse andre klimatiltag vil således nedbringe kvælstofudledningen og dermed muliggøre, at landbruget måske kan slippe med at reducere mindre i produktionen.

Finansminister Sigrid Kaag har kaldt beregningerne for »ufuldstændige og ufærdige« ifølge avisen De Telegraaf. Holland har forpligtet sig til at reducere CO₂-udslippet med 55 procent i 2030, men hidtil har regeringen ikke levet op til målene, og den øgede reduktion af kvælstof fra de andre sektorer, som fremhæves i Finansministeriets rapport, kan kun opnås, hvis landet lever fuldt op til sine øvrige klima-- og miljømål. Blandt andet derfor kalder det hollandske landbrugsministerium den ikkepublicerede rapport for »teoretisk«.

De regionale myndigheder har fået et år til at fremlægge, hvordan de vil leve op til de nye nationale miljøkrav, som endnu ikke er udspecificerede. Selve lovgivningen om de nye miljøkrav til landbruget ventes først vedtaget næste år.

Det har mødt kritik fra professor i forfatningsret Paul Bovend’Eert fra Radboud-universitetet i Nijmegen. Han skriver i et indlæg hos mediet NRC, at lovgrundlaget for at bede de hollandske regioner gennemføre forberedelserne til reduktion af forureningen ikke er på plads på det tidspunkt, hvor indsatsen igangsættes. Denne »fremgangsmåde går ud på at bede provinserne om at træffe alle mulige beslutninger, som på nuværende tidspunkt ikke er i overensstemmelse med det juridiske udgangspunkt,« lyder hans kritik.

Kritikken fra de mere moderate stemmer i landbruget har blandt andet gået på, at myndighederne lægger brede krav ned over hele landbruget i stedet for at indføre mere præcise krav til de landbrug, som ligger tæt på naturområderne. Det har man gjort med vilje for at sikre en »solidarisk« model, der muliggør, at der fortsat vil kunne være en form for landbrug tæt på naturområderne, siger regeringen.

Holland skal frem mod 2030 reducere udslippet af kvælstof og ammoniak for at leve op til sine EU-forpligtelser i blandt andet nitratdirektivet. Husdyrproduktionen tegner sig for godt 81 procent af landbrugets kvælstoftilførsel til vandmiljøet og 87 procent af landbrugets ammoniakemissioner til atmosfæren.

Som det lød i en rapport fra EU-Kommissionen i 2021, så skal »nogle medlemsstater derfor hurtigst muligt træffe yderligere foranstaltninger for at nå målene i nitratdirektivet«, og her nævnes Holland specifikt som et land, der skal gøre mere for at nå målene.

Det ændrer ikke ved, at beslutningen om miljøkravene har ført til voldsom debat, og en række politikere og kritikere forsøger at læse en række gedulgte intentioner ind i miljøkravene. De sociale medier flyder over med en række falske videoer, som ikke stammer fra de hollandske protester, herunder en video af en politibil, som bliver trukket af en traktor.

Protesterne har skabt debat om, hvorvidt man er vidne til fødslen af en ny antiregeringsbevægelse, som man så det med De Gule Veste i Frankrig. Symbolerne er i hvert fald etableret. De hollændere, der er solidariske med landmændene, binder et rødt landmandstørklæde om halsen, mens de, der er imod regeringen generelt, hænger et omvendt hollandsk flag op. Bag dette banner samles vrede landmænd, gule veste, antivaxere og konspirationsteoretikere i en stor gruppe, forklarer avisen De Volkskrant. Protesterne bruges i den hårde højrefløjs opgør med »globalisterne«.

Ekstrem højrefløj udnytter situationen

Den ekstreme højrefløj både i Holland og uden for landets grænser forsøger at få det til at fremstå som om regeringen vil tage jorden fra landmændene for at bruge den til at bygge boliger til indvandrere. Et eksempel på denne ufunderede konspirationsteori kunne opleves på den ultrakonservative britiske tv-kanal GBNews i den forgangne uge. Den hårde højre-tv-kanal Rebel News har sågar sendt tre journalister til Holland for at dække protesterne og har oprettet en særlig hjemmeside til formålet.

Det illustrerer, hvordan den ekstreme højrefløj i en række lande forsøger at få konflikten til at spille ind i de samme temaer, man så ved trucker-protesterne ved ’Freedom Convoy’ i Canada tidligere i år. Protester over sundheds- og miljølovgivning har vist sig at være frugtbar jord for den yderste højrefløjs forsøg på at hverve nye støtter.

I Holland er højrefløjsstemmen Eva Vlaardingerbroek en central spiller. Hun har blandt andet optrådt hos Tucker Carlson på Fox News og en række andre højrefløjskanaler. Hendes twitterfeed er på engelsk, ikke hollandsk, og hun henvender sig til et globalt publikum. Ifølge hende er det »en global kommunistisk agenda«, som står bag den hollandske regerings miljøpolitik – foruden  Melinda Gates Foundation, som har investeret i et hollandsk vegetarisk madselskab – og målet er ikke miljørelateret, men derimod at stjæle hollandske landmænds jord for at gennemføre »den store udskiftning«, som er et nøglebegreb på den ekstreme højrefløj.

»Mark Rutte er meget dybt involveret i World Economic Forum, og det er tydeligt, at denne lov også er et produkt af disse globalistiske institutioner,« påstår Vlaardingerbroek blandt andet.

At påståede globale sammensværgelser står bag klima, sundheds- eller miljølovgivning er ikke en ny tendens fra den hårde højrefløj, det gik også igen under De Gule Vestes protester og under COVID-19-pandemien.

Det illustrerer, hvor vanskeligt farvand de hollandske myndigheder opererer i, når de skal forsøge at beskytte miljøet, vel vidende at forskellige grupper i befolkningen vil reagere imod det og føle det som et statsligt overgreb. Indtil videre fastholder den hollandske regering de nye miljøkrav trods kritikken fra landmænd, forfatningsretsprofessorer og opmærksomheden fra den globale ekstreme højrefløj.