Serbien
Læsetid: 9 min.

Mens Rusland fører krig i Ukraine, taber man terræn i det ellers så broderlige Serbien

Ruslands invasion af Ukraine har sat det serbisk-russiske broderskab på sin hidtil største prøve. Serberne vakler nu mellem den længe opbyggede fortælling om russerne som deres nærmeste allierede og virkeligheden, hvor EU forventer, at Serbien siger farvel til Rusland og indfører sanktioner
Da Vladimir Putin i 2019 besøgte Serbiens hovedstad, Beograd, var tusindvis af serbere mødt op for at se den russiske præsident. Under besøget lagde Putin en sten i en mosaik i Sankt Sava-templet, hvis restaurering er sponseret af Gazprom.

Da Vladimir Putin i 2019 besøgte Serbiens hovedstad, Beograd, var tusindvis af serbere mødt op for at se den russiske præsident. Under besøget lagde Putin en sten i en mosaik i Sankt Sava-templet, hvis restaurering er sponseret af Gazprom.

Vladimir Zivojinovic/Ritzau Scanpix

Udland
16. juli 2022

Midt i Beograd ligger en af verdens største ortodokse kirker, Sankt Sava-templet. Omkring den kuppeltoppede hvide bygning ligger byggematerialer dækket af presenninger. På trinene op til templet kysser et ungt serbisk par hinanden, for første gang som mand og kone.

Nær dem står en informationstavle, der beretter, hvordan templet nu kan få lagt sine sidste sten indvendigt. Færdiggørelsen af byggeriet er sponsoreret af det statsejede russiske energiselskab Gazprom, fremgår det på tavlen med et tilhørende billede af Ruslands præsident Putin, der lægger et stykke af den nu snart færdige mosaik.

Få meter derfra står en rund kvinde med kort afbleget hår, der med bæltetaske om livet sælger kopper, magneter og T-shirts. Nogle med billeder af templet, andre med portrætter af Vladimir Putin. Souvenirsælgeren selv er iført en trøje med et stort portræt af Putin iført Top Gun-solbriller.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ulrik Goos Iversen

Spændende artikel, godt sommertema. Tak.

Steffen Gliese, Steen Voigt, Torben Siersbæk, Tina Peirano og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Måske er også den serbiske mafia ved at skubbe lidt til præsidenten med historier om feks. hans meddelagtighed i afskaffelse af lig v.h.a. en stor kødhakkemaskine:

https://twitter.com/DitkaDog/status/1547981062914994176?s=20&t=78gWYMkej...

Torben Siersbæk

"Ruslands position dengang var, at NATO med sine bombardementer var unødigt aggressive over for Serbien. Man ønskede ikke bombardementet, men en fredelig løsning på den raserende Kosovo-konflikt, lød det.

Men selv om den daværende russiske præsident, Boris Jeltsin, fordømte NATO’s gerninger, var den egentlige handling fra Rusland minimal, fortæller Zlatko Jovanovic, ph.d. i historie med speciale i nationalisme og identitet i det tidligere Jugoslavien ved tænketanken DEO.

For eksempel sad Rusland ligesom i dag som medlem af FN’s Sikkerhedsråd og kunne have modsat sig de massive sanktioner mod Jugoslavien, herunder Serbien, op gennem 90’erne. Og efter NATO’s bombardementer udmøntede de russiske fordømmelser sig ikke i reel handling fra præsident Jeltsin, siger Jovanovic."

Det er vigtigt at fastholde, at hverken Rusland eller Kina var så enige med Milosevic i hans etniske krige, at de var villige til at brænde nallerne på indgreb overfor den nødvendige NATO-aktion mod Serbien via FN!

Det er et af de hyppigst anvendte argumenter til støtte for Ruslands overfald på Ukraine, at "NATO selv stod bag stribevis af angrebskrige, herunder bombardementet af Serbien". Ligegyldigt hvor falsk sammenligningen er bliver den trukket af stald igen og igen.

Tak for en væsentlig artikel!

Jens Christensen, Morten Wieth, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Trods de to landes fælles historie og den ortodokse religion skyldes de to lande fællesskab ikke det mystiske pan-slaviske bånd, der består mellem Rusland og Serbien skriver Emil Høj og Magne Kaae i deres let russofobisk artikel om Serbien og Rusland.
Men det er præcist, hvad der ertilfældet: Det såkaldt mystiske pan-slaviske bånd betyder alverden og meget mere end de 5 pct. af Serbiens import fra Rusland. Og hvor forfatterne ret klart agiterer for serbiens optagelse i EU og håber på et brud med Rusland, så vil en mindre spekulativ udgang på de serbiske dilemmaer formentlig munde ud i, at Serbien bliver tilbudt medlemskab af BRICS. Se det vil være en helt anden udgang og udvikling, formentlig i takt med at EU gradvist - og forhåbentlig - degraderer sig selv til et stort, indre fællesmarked.

Torben Siersbæk

You wish!

Tina Petersen

Steen Piper har ret! " Det såkaldt mystiske pan-slaviske bånd betyder alverden og meget mere end de 5 pct. af Serbiens import fra Rusland"...

... eller 50% for den sags skyld. Man kan sagtens kalde det for en 'pan-slaviske folkesjæl', der kan drive et øjeblikkeligt sporskifte når forholdene er til det. Det bliver også det 'pan-slaviske' der kommer i fleretal når flere Balkan-lande optages i EU, hvis vi overhovedet når så langt. :(

Ud fra talrige forlydender ude i verden, håber jeg inderligt, at ukrainske flygtninge i Danmark bliver hvor de er. :(

Jens Christensen

Det er vel slet ikke utænkeligt, at BRICS lefler for Serbien. Lig hvordan Putin altid lefler for de ultranationalistiske og mest højreorienterede kræfter i mange europæiske lande med ren splittelse for øje. Men betydningen af BRICS skal så heller ikke overvurderes. Det er jo ikke ligefrem en overnational organisation eller politisk særligt samlende enhed, den består af på mange måder ekstremt uens medlemmer, og trods disses sammenlagte enorme størrelser og populationer udgør de stadig kun en mindre del af verdensøkonomien (20-25% af GDP). Måske er det ligefrem lidt naivt at tro, at BRICS reelt har meget at tilbyde Serbien? - uanset hvor meget de panslaviske traditioner fra 1800-tallene skulle betyde nu.

Søren Kristensen

Hvis bare slaverne kunne befri sig selv.