Forurening
Læsetid: 8 min.

Nilen har spillet en afgørende rolle i menneskets historie. Men nu er verdens mest legendariske flod blevet syg

Livet har udviklet sig langs Nilen, mægtige kulturer har etableret sig omkring den, vores fælles historie udspringer af den. I dag er Nilen en forgiftet flod af affald, kemikalier og anden forurening, et offer for grådighed og dumhed
Allerede når Nilen når Egyptens hovedstad Kairo, er den vammel. Men efter Kairo bliver den frygtindgydende. En rapport konkluderede i 2019, at der hvert år ender 150 millioner ton industriaffald i floden.

Allerede når Nilen når Egyptens hovedstad Kairo, er den vammel. Men efter Kairo bliver den frygtindgydende. En rapport konkluderede i 2019, at der hvert år ender 150 millioner ton industriaffald i floden.

Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
28. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

ROSETTA, EGYPTEN – Da Napoleon invaderede Egypten i sommeren 1798, var det ved Nilens udmunding i den nordegyptiske middelhavsby Rosetta, at en af hans hærofficerer fandt den såkaldte Rosettesten, som gik hen og blev nøglen til menneskehedens dechifrering af hieroglyfferne.

I dag finder man mest skrald i Rosetta.

Den mægtige Nilflods møde med Middelhavet blev engang kaldt historiens mest storslåede kys. Det er et af naturens mesterværker og et monumentalt møde mellem to legender, der har givet os så meget historie.

Men forholdet, og det storslåede kys mellem dem, er nu blevet ekstremt toksisk.

Nilens flodbred i Rosetta er blevet en gigantisk losseplads. Plastikflasker, cigaretfiltre, dåser, poser, klipklappere, nylonstrømper, sølvpapir, mælkekartoner, fastfoodindpakninger, træstumper, bildæk, bind og kondomer er spredt langs flodbredden.

Hver eneste dag rundt spytter Nilen 220 ton plastik i Middelhavets indre. Det er 80.000 ton om året, og en god portion kommer fra netop Rosetta.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

Waleed Safi, jeg græder med dig.

Naja Abelsen, Birger Messerschmidt, Gitte Loeyche, Morten Jensen, fin egenfeldt, Carsten Munk, Anders Bentsen, Troels Ken Pedersen, Peter Hansen, Henrik Dejgaard Rasmussen, Christian Mondrup, John Frølich, Josephine Kaldan, Ejvind Larsen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Alan Frederiksen, Rolf Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Waleed Safis artikler gør Information til noget helt for sig selv.

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Ruth Sørensen, Gitte Loeyche, Carsten Munk, erik pedersen, Henrik Dejgaard Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Suk! Alle forestillinger om mennesket som et intelligent dyr bør efterhånden være manet i jorden, ... øh smidt i floden.

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Per Kortegaard, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov, Gitte Loeyche, Jacob O, Kim Petersen, Arne Albatros Olsen, Hans Jørgen G. Ravn og John Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Nilen er blevet en død kloak, desværre....

Anders Hüttel

Jeg lavede en mini-undersøgelse af tangen langs Vestre strand på Ærø. Der fandt jeg plastik i lange baner. Det er omkring os og I os. Sjovt at man kun undersøger plastik i mavetarmkanalen (nok det eneste man kan) og beslutter at "vi bor i paradis". Det ved de som kommer til dén beslutning slet ikke.

Landbruget har ikke rykket sig en meter siden 1950 i Danmark.
De fortsætter år ud og år ind med at plastre 60% af landskabet mig gift i lange baner. Dertil sidder vores folkevalgte og er skræmt over for Akselborg.

Bilparken, altså de 50-70 traktorer som kører deres giftige korn, lige forbi mit vindue til kornkammeret. De ræser afsted med deres forbandede diesel lugt, som og djævlen er efter dem. Sandheden er at de er glubske som alle andre der kan se et gryde med guld foran sig.

Rejsen til Nilen er vigtig for det giver det rigtige billede af Verdens tilstand.
I 1950 var vi 2,5 milliard mennesker som var skræmte efter II Verdenskrig. Snart, til oktober er vi så 8 milliarder som brænder alt omkring os.

Øen her er fyldt med glade tourister som æder, drikker og tager bad i vores vand.
Dem som har aktier i tourismen er også grebet af den gyldne ged. Bryllups "indusrien" skriver at de så gerne vil op på 2000 vielsen årligt. Bare denne lille niche gør nogle få rige som tilbringer deres vintre, uden for øen. Absolut skingrende ligeglad med med andet end deres egen pengepung.

Det er ikke et under at 3 ud af 15 er konservative i byrådet på Ærø. Danmarks højeste valgresultat. De ved ikke selv at pengene fosser ud af øen.

Rasmus Kristiansen, Tommy Clausen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Kamma Thomsen, Torben Skov, Carsten Munk og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Inderst inde ved vi jo alle, hvorfor vi kan blive ved med at klage og protestere uden, at der sker noget. Greta Thunbergs historie viste det desværre med al tydelighed: hvis man ikke truer med magtovertagelse, er politikerne ikke interesseret i borgerprotester.

Greta Thunbergs protester blev i Danmark endeligt afvist af Mette Frederiksens kommentar om, at hun havde bemærket, at der ikke var så mange børn i gaderne mere. De havde nok indset, at det her var noget, de voksne skulle tage sig af.
Det var en hånende bemærkning, men desværre karakteristisk for hele magtgruppen. Interessen for hendes aktivisme skyldtes, at man troede, at hun ville etablere magt og så gjaldt det om at hænge på. Da hun så ikke gjorde det, faldt de fra igen.

Vi kan intet udrette, medmindre vi sætter en målrettet utilfredshed i system. Vil vi f.eks. gerne have store ændringer i landbruget, kan vi selv holde op med at spise oksekød. 1 kilo mørbrad forbruger 152 kilo CO2. Det er forrygende forurenende og dybt skadeligt for os alle. ALT kød forurener atmosfæren, men fjerkræ dog næsten ikke og alt det, man selv kan dyrke i sin køkkenhave er praktisk taget forureningsfrit.

Hele Concitos klimadatabase for fødevarer, kan du læse her. Det er overraskede læsning.
https://denstoreklimadatabase.dk/?s=&order=field_co2_per_kg_1&sort=desc

Når tilstrækkeligt mange mennesker med deres individuelle adfærd gør de samme ting, vil det, man er enige om, man vil have ændret, blive ændret.

Problemerne på Ærø kan man nok ikke gøre noget ved, medmindre tilstrækkelig mange borgere truer med at fratage politikerne deres politiske positioner. Som vi kan se i sagen om Greta Thunberg, skal der trusler til, og man skal også være klar til at tage konsekvensen.

Det samme gælder alle de andre sager: aktivisme med trusler om fratagelse af politikeres personlige status har vist sig at være et virksomt middel og måske endda det eneste. Sæt jeres egen sag i system.

Forureningen af Nilen og 8-9 andre floder kan vi ikke stoppe. Det stopper nok ikke, før det går ud over turistindustrien.

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, John Andersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Nikolaj Lykke Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Det Waleed Safi beskriver kan man desværre opleve i stort set alle lande mellem dem to vendekredse. For mange mennesker og ingen infrastruktur til at tage sig af problemerne.
I et land som Danmark med et ret avanceret renovations system, rimeligt effektive anlæg til rensning af spildevand har vi nogenlunde situationen under kontrol, men i mindre avancerede fattige lande, hvor befolkningen bare vokser og vokser, der ender det galt, og så hjælper det ikke at sidde i en enklave som Danmark. Bare se på vestkysten, hvad de store europæiske floder har bragt med til os. Man kan se det på sproget og navnene på affaldet.
Menneskeheden er nået til the point of no return, hvad det her angår.
Trist...

Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Jeg tror FN burde samarbejde med Adgex for at få renset bedre ud specielt i de fattige lande, men det kunne nok hjælpe i alle lande, men nogen har bedre råd end andre. Adgex har opfundet en maskine de kalder Greenblaze, som omdanner ALT carbon holdigt materiale til miljøvenlige stoffer uden at brænde dem af, men der kommer et stort energioverskud i form af både electricitet og varme. Man kan købe en stor maskine der koster ca. 2mio dollar ab fabrik som klarer 5m3 i timen, eller en lille til ca. 50000kr. som vidst tager 50kg/time.
Men der er lige den detalje at firmaet er 50% russisk/australsk.
Jeg har nu en helt anden løsning på problemet med plastik i naturen....
Lad ALLE virksomheder der producerer ting i plastik betale 2dollar per kg plast de producerer, og lav så et indsamlingssystem hvor man betaler 1dollar per kg til alle der vil aflevere det på et sikkert sted. Så kan i tro der vil gå sport i at samle plastik affald blandt de fattige..

Rasmus Kristiansen, John Andersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
John Graversgaard

Kapitalisme og uhæmmet vækst ødelægger planeten, men fortsat hylder flertallet af politikerne dette syge samfundssystem.

Anita Bondo, Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Irene Clausens, Torben Arendal, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Morten Jensen, Ruth Sørensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

"et offer for grådighed og dumhed"

Ligesom resten af verden. Hvorfor skulle lige Nilen slippe fri?

Rasmus Kristiansen, Jacob O, John Andersen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nilen burde fredes, sammen med regnskoven og et par andre "ting", som også burde være på verdensarvlisten; men ikke før vi har fået styr på russerne, IS, Taliban og alle de andre vandaler.

Torben K L Jensen

Når vi nu er ved Nilen bør vi ikke overse at hele Nordafrika var frugtbart på den tid og som sådan en ligeså stor bidragsyder til romernes ædegilder.

Lillian Larsen

Uha! Så lyder det: "konkurrenceevne og læk, det kan I vel nok forstå!" Øv!