Analyse
Læsetid: 8 min.

I det politiske kaos svinder tilliden til, at Italien kan håndtere EU’s coronamilliarder

Mario Draghi blev set som garant for en effektiv udnyttelse af de 1.500 milliarder kroner fra EU’s genopretningsfond. Men hans regering er kollapset, og der er udskrevet valg. Frygten vokser nu for, at et Italien plaget af politisk tumult vil forspilde den unikke mulighed, som EU-pengene udgør. Sker det, er både den solidariske EU-model og tilliden til hele systemet i fare
Italien er igen ramt af politisk kaos, efter at Mario Draghi har forladt posten som landets premierminister. Han kunne ikke længere få fuld opbakning fra sin samlingsregering.

Italien er igen ramt af politisk kaos, efter at Mario Draghi har forladt posten som landets premierminister. Han kunne ikke længere få fuld opbakning fra sin samlingsregering.

Fabio Frustac/Ritzau Scanpix

Udland
26. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Mario Draghi gjorde til det sidste sit bedste for at indprente de italienske politikere, hvor alvorligt og afgørende lige præcis det her er.

Hele »landets skæbne« afhænger af det. Italiens »troværdighed og ry« er på spil. Det handler om at udvise »seriøsitet over for vores borgere og vores europæiske partnere,« sagde han i parlamentet, dagen før han i sidste uge blev tvunget til at trække sig som landets premierminister, efter han havde mistet opbakning i sin brede nationale samlingsregering.

Han talte om gigantbeløbet på 1.500 milliarder kroner, der vil tilflyde Italien fra EU’s genopretningsfond, som støtte til at komme på fode igen efter coronakrisen. Og hvordan de italienske politikere skal håndtere det ansvar, der følger med pengene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Ærgerligt at Draghi træder tilbage. EU må holde fast i, at genopretningsmidlerne ikke falder i et sort hul og kontrollere at mafiaen heller ikke får fingrene i midlerne. Naivitet? Jeg smilte lidt i forbindelse med udligningen mellem nord og syd! Dette har stået på siden 60'erne, hvorfor de nordlige virksomheder udarbejdede 3 regnskaber: et til staten (dårligt overskud), et til kommunen (en smule større overskud) og et til ejerne (ikke så ringe endda)! Udligningen har ikke fungeret. Hvorfor så nu med EU-midler? Bureaukratiet har ikke hindret italienske virksomheder i at få europæiske eller globale kontrakter, danske tog, sygehuse, broer, alt sammenblevet til skandale projekter med snyd og bedrag. Set mange gange før?
Højredrejningen vil glæde Putin og så kan Italien få løst deres energiproblemer via ham. Så har EU to overløbere-Ungarn & Italien, købt af russisk energi. Solidaritet og ordentlighed i EU kan snart blive en by i Rusland?
Ja, Italien er bagefter og det har ikke ændret sig, siden 60'erne, så hvorfor nu med EU's genopretningsplan?

Kirsten Franck, Poul Søren Kjærsgaard, Svend-Erik Runberg, Ole Olesen, Rolf Andersen, Lillian Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Vi oplever nok det allersidste kapitel af: "The Rise and Fall of the Roman Empire" ... "de er skøre, de romere" [citat, Obelix]

Rolf Andersen

undskyld: "The Decline and Fall of the Roman Empire"

Jes Enevoldsen

En Meloni-ledet regering vil være lige så sulten efter pengene i Recovery Funds som Draghis og Contes regeringer. Hun skal nok finde på en dårlig undskyldning for at leve mere eller mindre op til EUs krav. Desuden vil det heller ikke være let for EU at lade Italien smutte; det vil have konsekvenser for resten af unionen. Meloni slutter helt op om EUs sanktioner mod Rusland og Natos militarisering, så de skal nok finde ud af det.
Endelig siger Draghi selv, at der er masser at lave ind til der kommer en ny regering engang i oktober. - Selvfølgelig bliver der vanskeligheder, men jeg mener både artilklen og de foreløbige kommentarer overdriver dramaet ganske meget - inklusive de sædvanlige (ikke så) vittige bemærkninger.
Man skal heller ikke glemme, at det ordinære valg skulle finde sted til foråret, og højrefløjens sejr har længe været så godt som sikkert. Så den nuværende situation er altså blot kommet et halvt år tidligere og været forudsigelig.
I stedet burde man nok fokusere mere på, hvilke konsekvenser en højreregering vil have for de svageste og for klimapolitiken. Det var jo ikke mindst derfor, at Femstjernebevægelsen trak tæppet under Draghi