Krig i Ukraine
Læsetid: 5 min.

Prisen for krig. Skal Rusland og oligarkerne betale for krigens ødelæggelser?

Rusland skal betale for sine ødelæggelser, mener Ukraine, der ønsker at genopbygge sit land med indefrosne midler fra den russiske centralbank og oligarkerne. Men særligt den sidste del vækker bekymringer i Vesten, og inddragelsen kan få uforudsigelige konsekvenser
Ukraines premierminister, Denys Shmyhal, mener, at den vigtigste kilde til genopretning af landet bør være konfiskerede aktiver fra Rusland og russiske oligarker.

Ukraines premierminister, Denys Shmyhal, mener, at den vigtigste kilde til genopretning af landet bør være konfiskerede aktiver fra Rusland og russiske oligarker.

Roman Pilipey/EPA/Ritzau Scanpix

Udland
16. juli 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Dag for dag fortsætter Rusland sin krig i Ukraine og angriber skoler, hospitaler og beboelsesområder. Selv om vi endnu ikke kender det endelige omfang af ødelæggelserne, er spørgsmål om, hvordan det krigshærgede land skal genopbygges, for alvor kommet på dagsordenen.

I begyndelsen af denne måned mødtes repræsentanter fra 40 lande i den schweiziske by Lugano for at drøfte genopbygningen af Ukraine. Her blev landene enige om en række principper for processen, og den ukrainske premierminister, Denys Shmyhal, fik lejlighed til at fremlægge Ukraines bud på, hvordan det skal foregå. Samtidig kom han med et estimat, der lyder på, at genopbygningen vil komme til at koste 750 milliarder dollar – altså omkring 5.330 milliarder kroner. 

Dertil udtalte Shmyhal, at »den vigtigste kilde til genopretningen bør være de konfiskerede aktiver fra Rusland og russiske oligarker«.

Dermed genrejser planlægningen af Ukraines genopbygning spørgsmålet om, hvordan man kan få Rusland til at betale for de skader, de selv har forårsaget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Hvorfor sagsøger man ikke Rusland for brud på retten til liv? Det ville hurtigt give dem problemer.

Holger Nielsen og Nels Friis Christensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Tyskland betalte en kæmpe krig skade erstatning til Sovjetunionen efter 2 verdenskrig. Erstatningen blev betalt af Østtyskland. Om det på nogen måde kan lade sig gøre skal Rusland bøde for den skade de har påført Ukraine.

Holger Nielsen, Ole Kresten Finnemann Juhl, Kim Petersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Hvis ikke russerne skal betale, så bliver det jo os der kommer til at betale. Det er bedre for russerne, ukrainerne og os at Russiske formuer, som iøv. er opnået ved udplyndring af den russiske befolkning og stadig bruges til at undertrykke dem med, for en gangs skyld bliver brugt til at skabe en bedre frem for en værre verden.

Søren Kristensen

Rusland er som bekendt et ordentligt land og selvfølgelig betaler de for det de har ødelagt; spørgsmålet er om det bliver i rubler eller ruiner?

Holger Nielsen, Danny Hedegaard og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

1. Logik for burhøns: forureneren betaler for de skader forureningen forårsager. Krig er forurening. Det betyder at alle der har tjent på krigen i Ukraine naturligvis inklusiv vestlige militære leverandøre betaler for skader og genopbygning.
2. Almindelig børnelærdom: Ryd op efter dig selv. Især Ukrainere og Russere skal naturligvis stå for oprydning og genopbygning; men alle kan hjælpe.
3. Artiklen ovenfor rummer en lang række spidsfindige juridiske og økonomiske problematiseringer af disse enkle og indlysende sandheder. Tilpas nu jura og økonomi efter det som er rigtigt og ikke omvendt.

Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Skadevolder betaler.

René Arestrup

'Skal Rusland og oligarkerne betale for krigens ødelæggelser?'

Ideelt set ja. Men det kommer næppe til at ske. For det forudsætter, at russerne lider et totalt og endegyldigt militært nederlag og dermed bliver bragt i en position, der minder om Tysklands i 1945. Og det kommer med garanti ikke til at ske.

Det bedste man kan håbe på, er at russerne i det mindste vil genopbygge de områder af Ukraine, det er lykkedes dem at stjæle, når parterne på et tidspunkt lader våbnene tie.

Niels Erlinger

Vedrørende Tysklands krigsskade erstatning efter anden verdenskrig.

Tyskland bliver ikke idømt krigsskade erstatning efter anden verdenskrig, men Hitler standsede betalingerne på krigsskade erstatningerne efter første verdenskrig.

Disse betalinger blev genoptaget efter anden verdenskrig.

Tyskland bliver færdig med at betale krigsskade erstatninger efter første verdenskrig, i september 2010.

Dette resulterede i, at man kunne se vest-Tyskland modtage Marshall hjælp, hvorimod øst-Tyskland blev udplyndret af Sovjetunionen.

Derfor den store forskel i øst og vest, selv den dag i dag.

Carsten Troelsgaard

Det vil da være utroligt naivt at tro, at der kommer en eneste rubel fra Rusland.
Hvis nogen mister penge ved at have investeret i Rusland så kan de vel, lige som resten af os, undre sig over, hvorfor vi ikke så det komme. De havde trods alt meget kontant på højkant og den bedste grund til at handle mere rationelt end os andre.
Deres tab er sikkert fradragsberettiget.

Er der nogen der forventer nogen som helst samarbejde med Rusland fremover?
Han har sat sig suverænt i spidsen og har 80% opbakning, al ting til trods.
At betale de sorte penge til den Russiske befolkning vil være at overtage Putins ansvar for sit folk. Vil vi hellere det end værne om ukrainerne?

Er der nogle internationale regler & forordninger som Rusland endnu ikke har brudt?
Ret og pligt hænger sammen.
Med hvilken ret kan han sagsøge EU?

Jørgen Mathiasen

Efter flere forhandlingsrunder endte de tyske reperationsbetalinger efter 1. verdenskrig med en aftale i Locarno den 9. juli 1932 som ophævede Young-planen, - Tysklands modstandere havde i mellemtiden set, hvordan den tyske højrefløj udnyttede betalingerne til deres fordel. De udestående betalinger blev fastlagt til 3 milliarder mark, og dermed var gælden væk.

Konferencen i Potsdam efter 2. verdenskrig, august 1945, fastlagde, at hver besættelsesmagt i Tyskland skulle hente erstatninger i sin egen zone. Længere nede af vejen opdagede vestmagterne, at det ikke var i deres interesse at plyndre Vesttyskland, og fra 1947 satsede USA på at genopbygge landet og binde det til Vesten.

Anders Thornvig Sørensen

@Poul Anders Thomsen,16. juli, 2022 - 08:02

Det er klart, at regningen direkte eller indirekte lander hos Vesten. Men det er fejlagtigt kun at se genopbygning efter krig som en udgift. En kattegatforbindelse er åbenbart et af de projekter, som beslutningstagerne holder i baghånden som en mulighed for at modvirke høj arbejdsløshed i fremtiden. Der har aldrig været en Kattegatforbindelse, men situationen ville i princippet være ens, hvis den havde eksisteret og var blevet ødelagt af russiske raketter.

Inger Pedersen

Oligarker betale for ødelæggelserne...

Vil det ikke blive set som: Pengemagten kan åbenbart dømmes til at betale - anywhere?

Vil pengemagten i Vest acceptere, at pengemagten i Øst skal kendes erstatningsansvarlig i Ukraine...

... med risiko for SELV at blive kendt erstatningsansvarlig for de ødelæggelser, de selv måtte have finansieret og lobbyet en hel del andre steder?

Jeg tvivler oprigtigt - men miraklernes tid er måske ikke forbi...

Anders Graae, Holger Nielsen, Hanne Utoft, erik jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

- og hvem skulle i påkommende tilfælde dømme dem?

Nils Bøjden

"Prisen for krig. Skal Rusland og oligarkerne betale for krigens ødelæggelser?"

Ja. Det er en af de nemme. Men en af de svære at implementere.

Jens Thaarup Nyberg

Genopbygningen i de besatte områder er begyndt.

Anders Thornvig Sørensen

Jens Thaarup Nyberg, 17. juli, 2022 - 16:32

Bedre sent end aldrig. Lufthavnen i Donetsk blev erobret af Ruslands venner for over 7 år siden og har henstået som ruin i hele den mellemliggende tid.

Anders Thornvig Sørensen

Ifølge byrådet i Mariupol er 1356 boligblokke blevet ødelagt eller skadet af krigshandlinger. I april kom The Economist til en lignende vurdering ud fra satellitbilleder.

Det russiske forsvarsministerium har taget sig af byens genopbygning, og det oplyser, at til november 2022 er det planen at have opført 12 nye boligblokke med plads til 2.500 mennesker. Videre er det planen at opføre fabrikker m.v. på stedet til at forstærke byggeriet. Det er kun ubrugelige eller totalskadede boligblokke, som nedrives til fordel for nybyggeri.

Man kan sammenligner det officielle russiske byggetempo med den officielle ukrainske skadevurdering. Antagelsen kan være, at det russiske tempo efterhånden kommer op i fart, så antallet af nye boligblokke bliver f.eks. 40 om året. Modsat kan man ved den ukrainske skadevurdering forsøge at fratrække en ukendt mængde skadede, men stadig anvendelige boligblokke, samt tage højde for eventuelle overdrivelser. Hvis man herudfra sætter antallet af ubrugelige boligblokke til f.eks. 400, vil en minimal genopbygning af Mariupol tage 10 år.

Den tyske avis Der Spiegel har en artikel om genopbygningen af tyske byer efter 2. Verdenskrig. I Vesttyskland blev der på de 15 år 1945-60 bygget 5,3 millioner nye lejligheder. Der blev bygget mellem 50.000 og 150.000 enkeltfamiliehjem om året, og rekorden blev sat med 714.000 nye lejligheder i 1974. Fra og med samme år byggede Østtyskland 100.000 nye lejligheder om året.

Russiske videoer viser nedrivninger af boligblokke og bygning af nye i Mariupol. Hvad videoerne ikke viser, er et Mariupol, som er én stor byggeplads med kraner overalt. Men lidt har også ret, og hvad Rusland når at få genopbygget i Mariupol inden byens tvangsmæssige tilbagelevering til sin retsmæssige ejer, kan formentlig tjene som en form for delvis krigsskadeserstatning.

Steen Simonsen

At konfiskere oligarkernes og denrussiske elites formuer er som det fremhæves i artiklen et angreb mod ejendomsretten og hjertet i det kapitalistiske system
Vestlige regeringer vil gøre meget for at vælte Putin, men det må ikke skade det kapitalistiske system som dybest set har skabt betingelserne for Putins magt og oligarkernes rigdom

"At konfiskere oligarkernes og denrussiske elites formuer er som det fremhæves i artiklen et angreb mod ejendomsretten og hjertet i det kapitalistiske system"

Kleptoktati, ikke kapitalisme.