Interview
Læsetid: 12 min.

Russisk forfatter: »Der er ingen tegn på et russisk opgør med Putin. Ingen«

Forbrydelserne i den sovjetiske fortid kaster lange skygger ind i nutidens Rusland, hvor befolkningen reagerer apatisk og pragmatisk på landets katastrofale krig og økonomiske problemer. I et klima præget af angst er der ingen tegn på opgør med Putins regime, mener den russiske forfatter Sergej Lebedev

Der er ingen samlede initiativer eller en antiimperalistisk agenda i Rusland eller blandt russiske ekspats, der vil gøre op med Putin. Alle har en million undskyldninger og vil helst ikke indrømme, at de har svigtet deres ansvar, mener Sergej Lebedev.

Hannes Jung

Udland
11. juli 2022

Hvepsene sværmede om Vyrins øl. Han kunne mærke stikket med det samme. Bag på den nøgne hals. Pludseligt. Og meget smertefuldt som en indsprøjtning foretaget af en utrænet sygeplejerske.

Det sortnede for hans øjne. Hans vejrtrækning blev hurtigere. En tør varme rullede ind over ham. Vyrin kom med besvær op at stå og gik ud på toilettet. Han stak, proppede en pille ned i halsen. I spejlet så han et gråt, blodløst, men indefra opsvulmet ansigt, som om noget ondskabsfuldt forsøgte at ødelægge plastikkirurgens arbejde og med vold og magt ville give ham hans oprindelige ansigt tilbage.

»En ambulance … politi … Det er et attentat … Jeg er ikke fuld … Jeg er blevet forgiftet … forgiftet …«

Ovenstående passager er heldigvis fra fiktionens verden: Agenten Vyrin findes kun i den russiske forfatter Sergej Lebedevs roman En perfekt gift, som efter skamros fra internationale kritikere og bragende succes på en lang række sprog udkommer på dansk i denne uge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kasper Pedersen

Min dybeste medfølelse for det russiske folk - de fortjener bare bedre end Putin.

René Arestrup, Christian Mondrup, Peter Hansen, Viggo Okholm, Morten Schunck, Ejvind Larsen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Torben Siersbæk, erik jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

- eller fortjener de lige præcis Putin?

Apati og pragmatik blandt godtfolk er helt normalt, også udenfor Rusland og det har det såmænd altid været. For at vække et folk må du tilvejebringe enten panik eller eufori. I mellemtiden reagerer det ikke engang på frygt - i hvert fald ikke i nogen revolutionær betydning. Hvad der måske kan rumme et lille håb, er det samme som førte til Sovjetunionens både storhed og fald, nemlig god gammeldags misundelse. - Se, hvor godt de andre har det, sådan vil vi også have! Så, i det omfang Putin, med bla. Kinas velsignelse, kan sørge for at holde russerne bare nogenlunde tilfredse bliver der selvfølgelig ikke nogen revolution.

Det skal blive interessant se hvor længe eller om de i virkeligheden kan klare sig helt uden europæisk fodbold, Iphones og Melodigrandprix. Der er jo også noget der hedder for nægtelse og det er, som bekendt, kun andet trin i helingsprocessen efter et traumatisk tab. Man må derfor forvente, at russerne har de sidste tre trin til gode: erkendelse, sorg og ny-orientering. At de har sprunget det første trini over - chock - er helt og holdent Putins "fortjeneste", takket være hans dygtige stryring af informationsstrømmmen. Men nu lever vi altså i den digitale tidsalder, så mon ikke der kommer en dag hvor selv russerne vågner op? Ude i den virkelige verden lider de jo tab hver eneste dag, både i form af muligheder, anseelse og unge soldaters død og den nedtur ser ikke ud til at stoppe foreløbigt. Spørgsmålet er hvornår den russiske benægtelse gør det.

Mogens Nielsen, Inge Nielsen, Peter Hansen, Rolf Andersen, Viggo Okholm, Morten Schunck og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Sergej Lebedev har kun alt for meget ret i, at Ukraine blev snydt med
Budapestaftalen - snydt til at aflevere sine 1.800 atomare sprænghoveder
til Rusland imod garantier for sine grænser og imod politisk indblanding i
ukrainsk politik fra bl. a. Ruslands og amerikansk side.

hir - hir - hir

Jeg er sikker på, at der sidder ledere i både øst og vest og slår sig på lårene
af grin over, at Ukraine kunne være så dumme at tro på disse garantier.

Det er svært at udlede en moral af svindlen overfor Ukraine;
men i hvert fald skal man udvikle sine atomvåben for at kunne
være bare lidt tryg -
og man skal da aldrig, aldrig, aldrig i livet udlevere de atomvåben,
som landet måtte besidde til hverken det ene eller det andet naboland.

Kim Houmøller, Peter Hansen, Steffen Gliese og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Et af de få områder i verden, som vil kunne drage fordel af en klimaforandring med gennemsnitlige temperaturstigninger på 1,5 grader celsius+ er Rusland. Nærmere betegnet det kæmpe store og i dag tyndt befolkede Sibirien. Den globale opvarmning vil gøre Sibirien langt mere beboelig og kan give plads til store dele af den asiatiske befolkning, som kan komme i problemer grundet stigende temperature og nedbørsmængder på fremtidens klimabelastede Jord.

Niels-Simon Larsen

Tak til Inf. for at bringe artikler med Lebedev og Sjisjkin. Disse to forfattere går dybere ned i problemet end alle andre.
Bagefter kan vi bruge deres fremgangsmåde til at se på vores egne problemer.
‘En perfekt gift’. Tænk på, hvor meget ‘perfekt gift’ vi har i det danske samfund. Bagsidelederen i dag fortæller om landbruget.

Kim Houmøller, Pia Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Sergej Lebedev har ret.
Sidder man i fred og ro i solskin på en bænk, mens man bliver spurgt, som alle de russere jeg så i går aftes på en Youtube video, er krigen langt væk og de mærker ikke selv noget til den.
Og så nytter det alligevel ikke at protestere, som det blev gentaget igen og igen.
De adspurgte brød sig ganske vist ikke om det, der sker i Ukraine.
Putins propaganda bliver troet af de færreste.
Men at protestere og gøre noget? Det er alligevel håbløst.
Foreløbig kan Putin tage det helt roligt.
Der skal mere til, før der sker noget i Rusland.

Henning Egholk

Rigtig fin artikel. En klarttalende russer i sikkerhed i Europa. Heldigvis. Jeg tænker på den ikke eksisterende ytringsfrihed i Rusland. Eksempel: en person står med et skilt "stop krigen", han bliver fjernet på nul komme fem. En kvinde står med et tomt hvidt skilt! Hun bliver fjernet på nul komma fem. Jo sikkerhedsapparatet fungerer flot i Putins Rusland. Kleptokratiet er intakt og medierne er styret med hård hånd. Jo da det er Vesten og Nato der har udløst invasionen i Ukraine. Vesten truede Rusland! Så vidt jeg er orienteret var Putin og Lavrov inviteret med til alle møder hvor det var relevant at de deltog! Vi troede at samtale kunne styrke en fredelig udvikling. Samtidig sendte vi milliarder af Euro til Rusland for energi. At bedre økonomien skulle også give fredelige forhold. Gosh hvor blev Vesten snydt. Punktum. Trist for det russiske folk, men endnu mere trist for det ukrainske.

Mogens Nielsen, René Arestrup, Torben Lindegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Hvis Putin og hans regime ikke forsvinder i nær fremtid, så gruer jeg for hvad det kan medføre af utilsigtede og nødvendige tilsigtede konfrontationer, krig og elendighed.

Der er mange måder at skille sig af med en upålidelig usikkerhedsfaktor som Putin regimet, men det bedste ville nu en gang være at det var det russiske folk der selv rejste sig, men jeg ser også hvordan de er blevet forførte, lullet i søvn, og gjort helt apatiske. Det mest normale svar man får ved div. undersøgelser på gaden i Moskva, det er at man ikke interessere sig for politik, det overlader man til "magtapparatet", det er skræmmende!

Inge Nielsen, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Vi lever på planet Jorden, og derfor kan vi ikke nedfinde atomvåben, eller tale krigen i Ukraine ned, fordi “krig” lyder grimt i vores velfærdstilværelse. Også selvom en stor del af Informationssegmentet hellere vil tale om sympati for den almindelige russer, der bare vil leve et normalt liv med velstand og fremgang. Men vi skal gøre os selv helt klart, at enten taber Rusland krigen, eller også taber vi. For Putin stopper ikke, medmindre han taber, stort og ydmygende. Det gør despoter ikke. Der er ikke noget at rafle om. Vi kommer til at betale en meget højere pris end en kold vinter, uden varme bade, og gas til produktionsvirksomhederne i Europa. Det er nu, vi skal gøre klar til den krig som kommer, hvis Ukraine taber. Gør vi det så kan vi måske undgå storkrigen som vi uundgåeligt vil tabe, fordi vores tilværelse vil være forandret for evigt, som efter 9/11. Men kun hvis vi er helt (helt) klar. Og der er vi slet ikke idag.

Derfor skal alt fra nu af, som vigtigste prioritet, handle om at gøre vores samfund klar til krig.. Det er vores eneste chance, medmindre vi ønsker en ny 9. april.

Peter Hansen, Inge Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Gå til et forhandlingsbord NU Ukraine

Med henvisning til følgende

Karl den XII besejrede ikke Rusland med hans felttog i år 1709. Hans hær gik under i slaget ved Poltava.

Napoleon besejrede ikke Rusland i år 1812 hans hær gik under i den russiske vinter, da den rømmede Moskva.

Adolf Hitler og Aksemagterne besejrede ikke Sovjetunionen da de indledte det gigantiske felttog 22 Juni 1941. Nationalsocialismen gik under Kommunismen og Stalinismen i Sovjetunionen sejrede.

Ukraine KAN ALDRIG vinde en krig mod supermagten Rusland. Det russiske arsenal af våben er mangefold større end det lusede US sortiment af højteknologiske våben, som USA til dags dato har sendt til Ukraine. 4 avancerede raketkastere ! Jamen det skal jo nok holde de næste 2-3 dage.

Rusland kan nå hele Ukraine med missiler og flyangreb. Den russiske forsvarskommando er nu ved at omstille produktionen til krigstid og så er der ingen ende på antallet af artillerigranater, missiler, raketter og vice versa, som kan støvsuge ethvert hjørne af Ukraine for alt levende liv. USA er ovenikøbet så flabet at bede Ukrainerne om at de ikke må beskyde russisk territorium. Det er det glade vanvid med den amerikanske doktrin, som tilsyneladende tilsigter, at Rusland skal svækkes militært, så landet ikke kan forsyne Kina med våben i større grad. Men prisen den betaler det Ukraine, hvor regeringen lod sig trække baglæns ind i NATO af det amerikanske skuespil.

Som Præsident Vladimir Putin så sarkastisk bemærker. Vesten er villige til at kæmpe til den sidste ukrainer.

Ukrainere I har kæmpet umådeligt tappert min fulde respekt for det og jeg kan ikke fordrage den russiske krigsførelse, men gør som Finland den 12 Marts 1940. Jeres tapre kamp må nu afsluttes inden at hele nationen ødelægges komplet af den russiske krigsførelse. Gå til et forhandlingsbord med russerne og få afsluttet den meget bitre fred.

Alternativet er helt umuligt. Der er ikke en eneste europæisk nation og slet ikke USA, som nu stiller op til en Kernevåbenkrig med Rusland. Det er galimatias at forestille sig den situation. Med det perspektiv for øje. Ukraine kan under ingen omstændigheder vinde denne krig. Det er meningsløst at så mange mennesker mænd, kvinder og børn skal dø for en kamp der med matematisk sikkerhed er tabt, fordi den russiske nabo er ikke Hr. hvem som helst men Supermagt nr. 2 eller nr. 3 efter Kina og USA.

USA lider af et teknologisk storhedsvanvid, som kan virke tiltrækkende men bygger på en løgn. Hvis russerne først får sat deres produktion i gear, så kan du have nok så mange højteknologiske vidundere, men de kommer til kort mod det orkester af Stalinorgler, artilleri, morterer missiler, som russerne i uendelighed kan male Ukraine ned med.

Historiens erfaring gælder også i dag. Ingen kan besejre Den Russiske Konføderation og ingen kan evne at besætte Den Russiske Konføderation Jordens største og mægtigste nation af mange folkeslag.

Indse det og få det bedste ud af situationen- forhåbentligt er der kræfter i Den Røde Hær, som ikke lader det komme for vidt med de imperiale planer. Der findes fornuftige russere.

Den finske hær vil fortælle Jer samme historie i Marts måned 1940

OKW og den tyske hær, flåde og luftvåben vil fortælle jer den samme historie nu som de oplevede i foråret 1945, hvor hele DE gik under i et mareridt af død og ødelæggelse.

Viktor Orban fra Ungarn og den tyske Regering med besindige Olaf Scholz har set skriften på væggen, men USA presser på og ingen tør spille med åbne kort endnu, men det kommer.

Frankrigs Præsident Emmanuel Macron har set skriften på væggen men han er desværre meget svækket men han kunne være manden der gik ind og mæglede i denne uhyggelige strid. Der er i den grad en mening med hans samtaler med Den Russiske Præsident Vladimir Putin.

Vesten skal gøre alt hvad vi kan for at redde civile ukrainere ud af de besatte områder og hjælpe civilbefolkningen men vi skal ikke holde liv i en krig, som ender med Ukraines sikre destruktion. Ligesom vi i 1970´erne gjorde en indsats for at få dissidenter ud af det besatte Østeuropa i live. Vi skal hjælpe ukrainerne så meget vi magter men vi skal ikke indgå i en dumdristig og vanvittig krig.

Gå til forhandlingsbordet nu Ukraine beklager.

Tilbuddet om at EU vil tage jer Ukraine med ind i varmen er fup og fidus fra ende til anden af.

Sanktionerne mod Rusland svarer til at true fjenden med en lille vandpistol. De er ved at dø af grin ovre i Kreml over de latterlige sanktioner. Rusland sidder på mineralerne Rusland sidder på Olie gas og energi, Rusland sidder på Uran ja på den Uran som kan anvendes i europæiske A-kraft værker. Sådan er det når man er Verdens største nation med adskillige tidszoner tværs over landet Konføderationen af Russiske stater.

Især den med oligark sanktionerne- hvordan kan I nogensinde tro på værdien af de sanktioner.

En oligark er kun en oligark, hvis vedkommende er spundet ind i magtens sfære i Kreml ellers er du ikke oligark. Lægger du dig ud med Regimet så er du færdig punktum.

En russisk oligark er også en russisk borger og russerne holder af deres land og er stolte af deres nation. De kan ikke sælges ligesom amerikanske valgmænd kan købes til at mene dit og dat. Det er komplet latterligt med de oligark sanktioner.

Præsident Vladimir Putin svækkes ikke det mindste af denne krig han styrkes dag for dag især i Rusland.

Hvad der til gengæld ikke er latterligt er Russernes mulighed for at rette sanktionsvåbnet mod EU og det marked som vi har indrettet hovedløst med at vi bare skulle have billige varer i Kina og Rusland. Hvis Rusland drejer energihanen bare lidt i, så havner europæisk økonomi i et frit fald og det gør borgernes velstand også. Lige nu håber vi på at kunne købe billig US gas i USA. Men hvis Donald Trump og konsorter havner for bordenden, så er jeg ikke så sikker på at en gasaftale bliver så favorabel for de europæiske lande, og så er vi rigtig ude på dybt vand.

Jeg beklager men realismen må styre og ikke en luftig idealisme uden gang på Jorden.

VH
KFK

Leo Nygaard, erik jensen og Jeppe Theodor Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Den anden verdenskrig kostede 20 millioner russere livet. Og hvis ikke russerne havde sparket røven ud af bukserne på Hitler og Nazi Tyskland fra øst i 1945 var udfaldet af krigen blevet noget helt andet.

Jeppe Theodor Lindholm

EU forhandler i skrivende stund med Israel om gas levering. Der ligger enorme gasreserve i middelhavet ud for den Israelske kyst. Lige nu producere Israel ca. 20 milliarder kubikmeter gas dagligt. Der arbejdes på at sætte produktionen op til 40 milliarder kubikmeter. Der er dog stridigheder mellem Israel og Libanon om rettighederne til gassen fra et område på sø grænsen mellem de to lande.

En anden ting er, at Rusland råder over et relativt nyopført Yamal LNG i det norlige Sibirien ud mod Nord passagen med 15-18 store isbrydende gastankere, som kan udskibe gas til f.eks. Kina.

Jacob Nielsen

Jeg tog fejl af russerne. Min analyse var, at de havde haft så enorme tab under WW2, at en ny storkrig mod Europa, skulle undgås for næsten enhver pris.

Den rigtige analyse er, at hvis russerne, dvs. reelt Putin og hans lakajer, er villige til igen at ofre så mange liv, så vinder de også næste gang.

For med eget våbenprogram, og nok unge mænd at tage af, så er en tabt krig ikke acceptabelt. Derfor kan russerne og Putin tabe stort i alle de slag de fører, men langsomt vinde krigen. De har reelt uendelige ressourcer, og er ikke engang begyndt at tære på dem endnu.

Spørgsmålet er om vi på det politiske niveau i Europa er klar over netop det faktum, og endnu mere om vi er villige til at betale prisen for denne russiske doktrin?

Eller sagt med andre ord: det eneste det gode skal gøre for at det onde vinder, er ingenting.

Putin er iøvrigt allerede klar over, at hans trusler om at bruge A-våbnet, har gjort os bange. Ellers ville vi have involveret os meget mere i krigen i Ukraine, ikke mindst med langtrækkende artilleri. Istedet lader vi Ukraine kæmpe med den ene hånd bundet på ryggen, fordi vi vil udskyde det rigtige ubehagelige (men uundgåelige) så længe som muligt.

Jo før vi erkender at det er ikke os, men Putin der vælger om han vil have en storkrig i Europa, jo før kan vi også begynde at prioritere vores samfunds ressourcer i sikkerhed fremfor velfærd. Det er nødvendigt, og det er bedre at gøre det nu, end senere at skulle trykke på panikknappen, og alligevel være for sent på den.

René Arestrup

Det må være ukrainerne - og kun ukrainerne - der afgør hvornår der skal forhandles. Det nærmer sig det utilbørlige at fortælle ukrainerne hvad de skal i en situation, hvor de er tvunget ud i en blodig, eksistentiel kamp.

Og så er jeg i øvrigt uenig i, at russerne er uovervindelige. Ja, de har masser af ressourcer og som sådan besidder de også et kæmpe potentiale. Men de er ualmindelig ringe til at udnytte selv samme potentiale, fordi forvaltningen af ressourcerne foregår indenfor rammerne af et autoritært, korrupt og i bund og grund dybt ineffektivt system. Rusland er en kolos på lerfødder.

Ole Meyer, Willy Johannsen, Lasse Schmidt, Torben Lindegaard, Peter Hansen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Rusland har brudt Budapest-aftalen
Rusland har brudt Minsk-aftalerne
Rusland har invaderet Ukraine af flere omgange og lyver om det
Rusland har invaderet Georgien af flere omgange og lyver om det
Rusland har besættelsestropper i Moldova og lyver om det
Russiske tropper i Donetsk skød MH17 ned og lyver om det

Rusland har løjet og lyver stadig, Rusland har myrdet lokalbefolkninger i flere lande, og Rusland har invaderet flere nabo-lande.

Er der nogen, der i et par enkelte sætninger kan forklare mig:
Hvad skulle få os til at stole på Rusland?
Hvorfor skal vi se Rusland som en reel part i en fremadrettet løsning, hvis vi ikke kan stole på dem, qua alle deres tidligere løgne?

René Arestrup, Willy Johannsen, Lillian Larsen, Torben Lindegaard, Peter Hansen, Jacob Nielsen, Kim Houmøller og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Hvis vi først begynder at forudse udfald, som "sejr" eller "nederlag" kan vi vel lige så godt udfolde mere detaljerede synspunkter omkring fremtidige mulige forløb?
Det virker umiddelbart lige så usandsynligt at russerne vil stoppe uden videre tungtvejende grunde som at hjælpen til Ukraine vil stoppe (undtagen de selv stopper eller kollapser). Tvært imod. Selvom jeg lige så at Iran ville sende russerne droner er det vel et stort spørgsmål om vigtige magter udenfor Rusland for alvor vil støtte dem, for der er nok risikoen større end det mulige udbytte.
Andet der vel nærmest er udelukket er vel en egentlig større invasion af russisk område, men gælder det samme for mindre og begrænsede indfald (gengældelsesoffensiver som russiske styrker angriber et østersøland, men fællés NATO styrker laver et modangreb på et mindre russisk område?), hvis russerne angriber ud over Ukraine. Rusland i dag er dog en meget mindre magt end det gamle USSR. befolkningen er vel ikke meget større end det halve?

Torben Siersbæk

I kommentarerne til en stribe af artiklerne om Kremls krig mod og i Ukraine omtales ind imellem den voldsomme censur medierne i Rusland er underlagt, og det påpeges at den er medvirkende til den udbredte folkelige virkelighedsfornægtelse og apati, der beskrives i interviewet med Sergej Lebedev.

Et af de tilbagevendende punkter i de russiske mediers "reportage" er, at det russiske militærs forbrydelser ofte (?) rapporteres - men "pakkes om" så de fremstår som ukrainske forbrydelser, der skal kaste smuds på det heltemodige russiske militær, der aldrig angriber, og kun ved et sort uheld rammer, civile mål (tænk tusindvis af boligblokke, civile administrationsbygninger, fredelige landsbyer, fortsæt selv).

Fra de hjemlige Putinapologeter får vi hele litaniet repeteret, ofte garneret med undskyldninger om at "vi" i vesten ikke er et hak bedre med de - forstår man - langt flere og langt værre krigsforbrydelser, der ideligt er begået og til stadighed begås af "vores" militær, især af NATO-lande.

Og det er næsten værre, at "vores" medier ikke anerkender disse "vore" forbrydelser og derfor ikke rapporterer om dem i mainstreammedier, men at man må ty til Youtube for at finde "sandheden" om dem.

Det har altid været løgn og latin, men det anfægter selvsagt ikke de hjemlige Putinister, der gladeligt fremturer med deres løgnagtige propaganda.

At det kun er en løgnagtig smædekampagne, der kun kan glæde krigsmagerne i Kreml, kan så sent som i dag ses på BBC's hjemmeside, hvor denne artikel kan læses: "BBC News - SAS reports reveal troubling pattern of suspicious deaths in Afghanistan" (https://www.bbc.co.uk/news/uk-62083196).

Den passer selvfølgelig ikke propagandamaskinen fra Kreml.

Vi andre, der ikke finder det værd at sprede løgne, kan glæde os over at vi - stadig - har en fri presse, der ikke kun er talerør for en diktator!

Ole Meyer, Willy Johannsen, Peter Hansen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Kim Folke Knudsen

Som minimum er du utidig og jo Ukraine skal vinde, på den ene eller den anden måde, med eller uden hjælp!

Hvis Ukraine ikke vinder tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne og det signal det vil sende til verdenssamfundet (aktuelt Kina kontra Taiwan), alt international retspraksis der er bygget op siden anden verdenskrig vil dermed falde sammen.

Det du og andre bør forstå, det er at hvis Ukraine ikke selv kan vinde, så må vi komme dem direkte til hjælp og ja jeg er klar over konsekvenserne af dette. Men hvis det ikke er i sådan en situation vi skal stå op for vores værdier og internationale retsorden, hvornår så?

Hvad er forskellen i dag på en Hitler der ønskede lebensraum og annekterede Østrig, Polen, Sudetenland osv. og så en Putin der gør det samme med Ukraine, Hviderusland, Moldova og Geogien, jeg kan ikke se forskellen!?

Putin kan og må ikke forvente at verdenssamfundet bare ser på alt i mens han fordriver felttog og overtræder alle internatonale love og traktater. Hvis det ikke har en konsekvens hvor vil tilliden så være i mellem folk og lande efterfølgende når vi taler internationale lov og ret og disse ikke er det papir værd de er skrevet på?

En sådan ny verdensorden vil før eller siden direkte ramme os selv, vores samfund og levevis.

Christa Una Ryholt, Ole Meyer, René Arestrup, Torben Siersbæk, Lillian Larsen, Lasse Schmidt, Torben Lindegaard og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Det er ubestrideligt, at Rusland er særdeles velforsynet med energikilder og råstoffer. Når man ser på befolkningsstørrelse, økonomisk og industriel kapacitet, er styrkeforholdet imidlertid ikke til Ruslands fordel. Efter de målestokke er USA omkring dobbelt så stort som Rusland; og USA + Canada + EU + Storbritannien + Ukraine er tilsammen henved fem gange så stort.

Ikke desto mindre har Rusland i den øjeblikkelige situation en militærtaktisk fordel, fordi:
1) Rusland har én samlet militærstyrke, mens det europæisk-atlantiske område er sammensat af mange mindre nationale styrker - USA er undtagelsen, men
2) et godt naboforhold til Kina tillader - i øjeblikket - Rusland at udtømme sit udstrakte asiatiske grænseforsvar til fordel for mobilisering mod Ukraine, mens omvendt USA har både Europa og Østasien (og Mellemøsten) at tænke på.

Jeg vil understrege, at dette er en taktisk fordel, ikke en strategisk fordel, for Rusland.

Tingene tager tid. Ved de økonomiske sanktioner mod Rusland er der overgangsperioder, hvor reglerne ikke træder i kraft straks, eller kun gør det delvist.

Nogle russiske landvindinger i Ukraines østligste dele, hvor forsvarsvilkårene i udgangspunktet er sværest, burde ikke få folk til at miste modet.

Man er tættere end nogensinde siden 24.2. på at genoprette en søforbindelse fra Ukraine til Middelavet via Rumæniens og Bulgariens kyster. En russisk besættelse af havnebyen Odesa, måske den ene ting næst efter en erobring af Kyiv, der kunne have tvunget Ukraine til kapitulation, forekommer mere usandsynlig end nogensinde tidligere.

En anden måde at tvinge Ukraine til overgivelse på, kunne have været en lynhurtig russisk knibtangsoperation, f.eks. mellem nord og syd, der lukkede ti- eller hundredtusindvis af ukrainske soldater inde i en stor lomme. Heller ikke dette synes tæt på, i langt mindre omfang måske lokalt, men ikke andet. Generelt russisk luftherredømme over Ukraine snakker folk ikke om længere. Undtagen i områder relativt tæt på Ruslands territorium synes det ikke som om, at russiske kampjagere og -helikoptere frit kan boltre sig efter behag i lav højde uden risici.

Russiske angreb mod ukrainske byer med upræcise gamle missiler fra sovjettiden udlægger pressefolk derhen, at Rusland ikke har ret mange præcise, moderne missiler tilbage. Ved nærmere overvejelse virker det ikke overbevisende. Det kan udmærket tænkes, at Rusland stadig har solide reserver af præcise, moderne missiler, men gemmer dem til fornøden lejlighed. At upræcise russiske missiler i mellemtiden rammer ukrainske boligblokke og supermarkeder, tager man med i købet.

Den tyske avis Die Zeit bragte forleden en lille reportage med interviews med ukrainere i Zaporistjia, som pendlede over frontlinjen til det russiskbesatte Mariupol. Det var et farligt og ubehageligt, dagligt arbejde, som de lavede, for at redde venner og familie ud af murbrokkerne. I interviewet blev de spurgt om, hvad de håbede. Det generelle svar lød, at for dem bestod "sejr" i at redde deres nærmeste over på den ukrainske side. "Sejr" i videre forstand, sagde de, ville være, at sprogfællerne på den anden side af grænsen holdt op med deres såkaldte forsøg på at "befri" dem.

Peter Hansen, Christa Una Ryholt og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Det er naturligvis irriterende ud over alle grænser for Putin - og hans støtter - at ukrainerne ikke vil anerkende, at de har tabt.

Jeg ved ikke, om de har tabt. Men jeg ved/kan konstatere, at da russerne startede med deres blitz-krig - med en krigsførelse som lignede Anden Verdens krig med angreb med masser af kampvogne. Dengang gik det ikke særlig godt for russerne.

Så faldt de tilbage til den gamle taktik fra Første Verdenskrig med i ugevis at overdænge modstanderen med granater - a la Verdun. Og så gik det meget bedre for russerne i Donbas. Kanoner har russerne nok af. Det er krig som for 100 år siden

Nu kommer så en tredje fase, hvor det skal vise sig, hvad kombinationen af motiverede ukrainske soldater udrustet med deres egne våben sammen med vestlige højteknologiske våben formår at udrette mod russerne på slagmarker borte fra Donbas, hvor det i stigende grad bliver russerne, som får problemer med deres forsyninger.

Jeg vil godt lige vente at se, før jeg gætter på udfaldet. En ting er sikkert: Jeg kender ikke de russiske tab indtil nu. Men de vil med sikkerhed vokse. Og det gør tilslutningen til krigen hjemme i Rusland ikke.
Men lad os se.

uffe hellum, Peter Hansen, Christa Una Ryholt, Ole Meyer og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Willy Johannsen - 12. juli, 2022 - 16:21

"Det er krig som for 100 år siden"

Korrekt.

Desværre har de russiske tropper også lært af soldaters adfærd i Trediveårskrigen: røverier, bortførsler og voldtægter sammen med vokdsomme ødelæggelser og omfattende voldsudøvelse i de erobrede områder.

Niels-Simon Larsen, Peter Hansen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

At fred er bedre end krig,
er de fleste enige i.
Men det ville pynte
hvis den der begyndte
tog ansvar for kaos og lig.

På prosa: ja gerne fred, men på hvis betingelser? og hvem betaler regningen? og mon ikke den blir dyrere på længere sigt for os alle hvis man forestiller sig en fred der fastfryser den nuværende militære sitation?

René Arestrup, Torben Siersbæk og Lasse Schmidt anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Ole Meyer

Den dyreste løsning vil dog være hvis Rusland på nogen måde får succes, bare spørg fok i Hviderusland, Moldova, Geogien, Tjetjenien osv. som i princippet står næst for eller med samme eller lignende problemstillinger som Ukrainerne.

Brandt barn skyer ilden, og her er jeg overbevidst om at Rusland skal brænde sig så godt og grundet at de hverken bliver beriget af det nuværende eventyr eller får samme eventyrlyst igen, hvis ikke, så stopper det her aldrig og slet ikke med det nuværende regime ved magten.

Torben Siersbæk, Lasse Schmidt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar