Denne artikel er delt af Thomas Florin

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Thomas vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Krise i Sri Lanka
Læsetid: 6 min.

Sri Lanka har knaphed på mad og ingen benzin: »Mange mennesker har mistet viljen til at leve«

I Sri Lanka spidser den økonomiske krise til. Regeringen har ikke flere penge til at importere brændstof eller nødvendige fødevarer, og UNICEF advarer om en nært forestående humanitær krise. De folkelige protester fortsætter, og ekspert frygter »blodbad«
Demonstranter råber slagsange rettet mod den srilankanske præsident, Gotabaya Rajapaksa.

Demonstranter råber slagsange rettet mod den srilankanske præsident, Gotabaya Rajapaksa.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
8. juli 2022

Til at begynde med nægtede deres lille to dage gamle pige at spise. Hun blev pludselig gullig i ansigtet, og Kanchana og hendes mand tænkte, det kunne være tegn på gulsot. Pigen måtte på hospitalet, men desværre var der ikke meget benzin på familiens tuktuk, og de kørte forgæves fra den ene tankstation til den anden med pumper løbet tør for benzin.

Til sidst nåede familien dog frem til det lokale hospital, men da var den lille pige i en så kritisk tilstand, at hun måtte overføres til akutafdelingen på det større Diyatalawa-hospital. Det var desværre for sent: Den lille pige var død ved ankomsten, skriver The Guardian, der har fulgt familien.

Sri Lanka befinder sig i øjeblikket i den værste økonomiske krise siden nationens uafhængighed fra Storbritannien i 1948. I flere måneder har østatens økonomi været i frit fald, og nu mangler regeringen udenlandsk valuta til at betale for importen af nødvendige fødevarer, brændstof og gas – og krisen spidser bare til.

I næsten to uger har regeringen forbudt salg af brændstof til srilankanerne, fordi Sri Lanka kun har brændstof nok til én dag. Den næste forsendelse af brændstof ventes først i slutningen af denne måned, og østaten har kun råd til en beskeden mængde, fortæller den srilankanske energiminister. Den srilankanske præsident, Gotabaya Rajapaksa, beder nu om økonomisk hjælp hos den russiske præsident, Vladimir Putin, selv om det kan skade Sri Lankas anseelse i Vesten, skriver BBC.

Sri Lankas mangel på fødevarer, brændstof og gas har skabt kraftige prisstigninger. Til BBC fortæller en repræsentant fra UNICEF, at Sri Lanka er på randen af en humanitær krise. Ifølge FN-organisationen har 70 procent af østatens husstande set sig nødsaget til at skære ned på måltider, og mangel på gas og timelange strømafbrydelser forhindrer mange familier i at tilberede varm mad.

For nylig udtalte borgmesteren i Colombo, at hovedstaden kun har mad nok til september.

Shyamain Wickramasinghe fortæller, at hun ser massevis af srilankanere sulte. De går fortvivlet rundt og ser kun tomme hylder i supermarkederne, hvis de da overhovedet har råd til at købe mad. »Mange mennesker har mistet viljen til at leve, det er skrækkeligt,« siger hun, der er srilankaner med en ph.d.-grad i erhvervsgeografi. Om få uger kommer hun til Danmark, hvor hun skal være postdoc ved Copenhagen Business School.

»Gota go home«

Den økonomiske krise på Sri Lanka har i månedsvis ført til folkelige protester mod præsident Gotabaya Rajapaksa og hans familie.

Familien har i flere årtier siddet på magten med ministerposter til utallige familiemedlemmer, og ifølge flere eksperter kan den alvorlige krise til dels tilskrives regeringsfamiliens dårlige forvaltning af økonomien. »Gota go home,« råber demonstranterne i gaderne.

Men Gotabaya Rajapaksa nægter at træde tilbage, og sammen med de 225 medlemmer i det srilankanske parlament afviser han at udskrive valg, selv om srilankanerne protesterer højlydt og sammen med oppositionen kræver ny en præsident og nyt parlament.

Præsidenten siger, at han har en forfatningsmæssig ret til at blive siddende, da han har et mandat bag sig. Og parlamentsmedlemmerne tilføjer, at østaten ikke har penge nok til at afholde et valg. »Det er ærligt talt bullshit,« mener Shyamain Wickramasinghe.

»I virkeligheden handler det om, at Rajapaksa-familien ikke tør give slip på magten og militæret, der står bag dem. Familien frygter det retslige efterspil, eftersom den står bag omfattende korruption, og den frygter at miste sin formue. De har stjålet fra statskassen – vi er blevet røvet og plyndret af Rajapaksa-familien.«

De folkelige protester har været fredelige, men den seneste tid har tilhængere af regeringen angrebet de fredelige demonstranter. Ifølge Reuters har ni demonstranter mistet livet, mens hundredvis er meldt såret. Shyamain Wickramasinghe frygter »blodbad«.

Demonstranter og aktivister har advaret om massedemonstrationer lørdag – de kræver endegyldigt regeringens afgang, fortæller hun. Hun ved, at præsidenten kommer til at indsætte politistyrker og hæren, og risikoen for blodige sammenstød ulmer. »Jeg har set vreden i srilankanernes øjne, nogle af dem er klar til at ofre deres liv for et andet Sri Lanka.«

For Shyamain Wickramasinghe gør det ondt at se sit »smukke land i økonomisk ruin«. Hun frygter, at srilankanerne ikke har set det værste endnu, selv om hun allerede har set »elendigheden og hjertesorgen« på den sydasiatiske ø.

Inkompetent regering

Vejene på Sri Lanka er stort set tomme for biler, fortæller Shyamain Wickramasinghe. I dagevis står mennesker ved tankstationerne i lange køer og venter på benzin. Indtil videre er mere end ti mennesker døde i kø for brændstof og gas. De få busser, der endnu kører rundt, er overfyldte med mennesker. 

I al enkelhed skyldes den økonomiske krise, at den srilankanske regering i flere år har finansieret statens underskud ved at optage lån i udlandet og tære på statens beholdning af udenlandsk valuta.

Det har ført til en udenlandsk gæld på 51 milliarder dollar – en gæld, regeringen ikke kan betale af på. Coronapandemien har kun forværret den økonomiske krise, idet den satte en stopper for indtægterne fra landets uundværlige turisme.

Mick Moore, professor ved Institute of Development Studies ved University of Sussex, siger, at vreden hos srilankanerne mod præsidenten og hans familie er legitim. Den økonomiske krise kunne være undgået, men Rajapaksa-familien har været »særdeles inkompetent«.

Som nyvalgt præsident i 2019 vedtog Gotabaya Rajapaksa store skattelettelser, og regeringen mistede næsten 25 procent af sine skatteindtægter. Præsidenten valgte desuden at forbyde importen af kunstgødning fra den ene dag til den anden – østatens landbrug skulle angiveligt være 100 procent økologisk. I virkeligheden manglede regeringen udenlandsk valuta til at betale for importen af kunstgødning. Og forbuddet førte til, at landmændene ikke kunne dyrke afgrøder, og regeringen måtte importere fødevarer ved at optage udenlandsk gæld.

Mick Moore påpeger desuden, at Gotabaya Rajapaksa er militærmand. »Præsidenten bruger enorme summer på at finansiere militæret, det skader Sri Lankas økonomi yderligere.«

På baggrund af tal fra Central Bank of Sri Lanka skriver BBC, at prisen på eksempelvis et kilo fisk er steget fra 350 til 850 srilankanske rupi på blot et år, og prisen på et kilo sukker er steget med 190 procent.

Forhandlinger om redningspakke

Med embedsmænd fra den srilankanske regering og økonomer fra Den Internationale Valutafond (IMF) arbejder man på en redningspakke til Sri Lanka, men forhandlingerne kræver tid. Fremtiden for Sri Lanka afhænger af redningspakken, fortæller Mick Moore og slår fast, at den med stor sandsynlighed kommer til at sætte krav til den srilankanske regering.

Mick Moore forventer, at IMF blandt andet vil kræve, at regeringen på Sri Lanka sætter skatten op så hurtigt som muligt. Den økonomiske krise skyldes til dels, at »regeringen ikke opkræver nok skatter«. Derudover tænker han, at valutafonden vil sætte en stopper for regeringens store investeringer i infrastruktur.

»Det giver ingen mening, at regeringen investerer i infrastruktur, når Sri Lanka befinder sig i en krise af hidtil usete dimensioner,« siger Mick Moore og understreger, at måden, regeringen har forvaltet statens økonomi, vil blive udfordret.

Spørgsmålet er ikke, om IMF vil overvåge den srilankanske regering – tværtimod. Spørgsmålet er, hvordan IMF kan overvåge præsidenten og regeringen. Mick Moore tvivler ikke på, at principper om håndhævelse vil blive skrevet ind i aftalen om en redningspakke.

Redningspakken vil på kort sigt skærpe den økonomiske krise med kraftige prisstigninger, men Mick Moore ser ingen anden udvej – pakken vil på den lange bane rette op på økonomien. Det forudsætter dog tre ting, fortæller professoren: »En øget eksport af te og af tøj samt en turismeindustri, der kommer op på samme niveau som før pandemien.«

Både Mick Moore og Shyamain Wickramasinghe ser muligheder for en lys fremtid for Sri Lanka, selv om den virker dyster i øjeblikket. Særligt Shyamain Wickramasinghe har et ønske for fremtiden:

»Jeg håber og tror på, at de folkelige protester vil føre til et systemskifte, så Sri Lanka kan få en anstændig regering og et håb om en tilbagevenden til den herlighed, Sri Lanka var engang.«

Thomas Florin læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Lise Lotte Rahbek

Artiklen åbner for en række spørgsmål om :
Arten af landbruget og om den manglende import af kunstgødning også omfatter pesticider
- og hvorfor er der brug for at de importerer tøj lige nu
- og vil det nytte noget at opkræve højere skatter, når der ikke ER noget at beskatte? Hvordan klarer den økonomiske elite sig ..
osv osv.

Ninna Maria Slott Andersen og erik jensen anbefalede denne kommentar