USA’s konservative højesteret amputerer nationens klimapolitik

USA’s konservativt dominerede højesteret har slået til igen. Efter den for nylig stærkt omstridte kendelse imod amerikanske kvinders ret til abort meddelte højesteret torsdag, at man drastisk indskrænker den amerikanske miljøstyrelse EPA’s mulighed for at føre klimapolitik ved at begrænse styrelsens adgang til at regulere de amerikanske kraftværkers CO₂-udledning.

Kendelsen undergraver USA’s klimapolitik og har vakt bestyrtelse, ikke blot blandt amerikanske miljøgrupper og forskere, men også i Det Hvide Hus, i Europa-Parlamentet og hos FN, hvor generalsekretær António Guterres via sin talsmand kalder højesteretskendelsen »et tilbageslag i vores kamp mod klimaændringer i en situation, hvor vi allerede er på helt gal kurs i forhold til at nå Parisaftalens mål«.

Joe Biden selv kalder kendelsen »rystende«, mens klimaforskeren Peter Kalmus i The Guardian skriver, at højesteret »eliminerer en af de få tilbageværende veje til føderal klimahandling på systemniveau: brugen af The Clean Air Act til at udfase fossile kraftværker«.

»Som konsekvens heraf kan det nu vise sig matematisk umuligt for USA at nå sit mål om halvering af drivhusgasudledningerne i 2030 via de tilgængelige redskaber,« advarer klimaforskeren.

Langvarig strid

Højesteretssagen var anlagt af blandt andet kulstaterne West Virginia og North Dakota samt det store kulmineselskab North American Coal Corporation. Sagsøgernes ærinde har været at sætte et stop – til de fossile selskabers fordel – i en årelang strid om den amerikanske klimaregulering.

Afsættet er miljøloven The Clean Air Act fra 1963, som i 1970 blev opdateret for at give USA’s nyetablerede miljøstyrelse mulighed for at sætte standarder for udledning af diverse sundhedsfarlige stoffer. I 2007 beordrede den daværende højesteret EPA til at afgøre, om drivhusgassen CO₂ også skulle klassificeres som et sådant sundhedsfarligt stof, og det bekræftede EPA i 2009.

Dermed fik miljøstyrelsen et redskab til at sætte grænser for kraftværkers CO₂-udledning og derigennem nedbringe de amerikanske udledninger og klimabelastningen. Under præsident Barack Obama blev disse CO₂-grænser i 2015 udstukket som redskab til gradvist at gennemtvinge et skift fra kulkraft til grønne energikilder som sol og vind.

Højesteret blokerede imidlertid Obamas plan, og efterfølgeren Donald Trump introducerede i stedet sin egen meget svagere og mere kulvenlige version. Ved en afgørelse sidste år i den amerikanske appelret blev Trumps egen plan dog underkendt, og dermed syntes banen åben for, at den næste præsident, Joe Biden, kunne gå videre med klimapolitikken via EPA’s strategi for fossile kraftværker.

Straks appelrettens kendelse forelå i 2021, gik West Virginia og 26 andre stater plus flere kulselskaber imidlertid til USA’s højesteret med krav om at kende EPA’s råderum for klimaregulering ugyldigt. Og torsdag gav højesteret så med stemmerne seks mod tre sagsøgerne medhold: Den amerikanske miljøstyrelse har ikke ret til så indgribende regulering, at det i praksis tvinger elselskaber til at skifte fra kulkraft til grøn energi.

Mere præcist siger højesterets flertal, at Kongressen aldrig har givet miljøstyrelsen så vide beføjelser. Hvis der skal ske en regulering med eksempelvis så skrappe CO₂-grænser for udledning, at det i praksis tvinger til afvikling af kulkraftværker og skift til vedvarende energi, så skal Kongressen ind over og via ny lovgivning give EPA specifikt myndighed hertil.

Virkeligheden er, at en sådan ny og ambitiøs lovgivning for klimaregulering af kraftværkssektoren har minimale chancer for at passere Kongressen efter midtvejsvalget til november. Derfor de stærke reaktioner mod højesteretsafgørelsen.

Stærke indsigelser

Professor i miljøret ved Harvard University, Richard Lazarus, skriver i en kommentar, at højesteret ved at sende ansvaret tilbage til Kongressen insisterer på at opnå en klar beslutning fra et »i praksis dysfunktionelt« organ.

»Retten truer med at afvikle den nationale regerings evne til at beskytte den offentlige sundhed og velfærd på netop det tidspunkt, hvor USA og alle andre nationer står over for den største af alle miljømæssige udfordringer: klimaændringerne,« skriver miljøjuristen til The Washington Post.

De bekymrede reaktioner kommer også fra mindretallet på tre demokratisksindede dommere i højesteret. En af dem, Sonia Sotomayor, kalder i en mindretalsudtalelse flertalskendelsen for »foruroligende«.

»Hvad denne ret end måtte have forstand på, har den ikke det mindste begreb om, hvordan klimaændringer skal håndteres. Lad os fastslå det indlysende: Der er meget på spil her. Trods det forhindrer retten i dag den af Kongressen autoriserede myndighed i at begrænse kraftværkers udledninger af CO₂.«

Hendes dommerkollega i mindretallet, Elena Kagan, skriver:

»Retten udnævner sig selv – frem for Kongressen eller ekspertmyndigheden – til beslutningstager om klimapolitik. Jeg kan ikke komme i tanke om meget, der er mere skræmmende.«

I modsætning hertil har statsadvokaten for West Virginia, Patrick Morrisey, budt torsdagens kendelse velkommen.

»EPA kan ikke længere omgå Kongressen og udøve en bred reguleringskraft, som radikalt vil forandre nationens energisystem og tvinge stater til et fundamentalt skift væk fra kulkraft i deres energiportefølje,« siger Patrick Morrisey til The New York Times.

Han tilføjer i The Washington Post, at dommen er en inspiration til at rejse andre sager, hvor faglige styrelsers ret til at agere i store spørgsmål kan anfægtes.

»Dette kan blive et meget positivt redskab i den fortsatte kamp mod den føderale stats overdrevne magtudøvelse.«

Både præsident Biden og EPA siger, at de vil bruge alle de reguleringer og kompetencer, de fortsat besidder, til at føre den amerikanske klimapolitik videre.