Analyse
Læsetid: 4 min.

Xi Jinping på sjældent besøg i Hongkong og Xinjiang

Siden Xi Jinping kom til magten i Kina i 2012, er kommunistpartiets mest kontroversielle og internationalt fordømte politikker blevet gennemtvunget i Xinjiang og Hongkong. Xi har inden for få uger besøgt begge steder for at signalere national samling forud for efterårets partikongres, hvor han forventes at kåre sig selv til leder på ubestemt tid
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, på besøg i byen Urumqi i Xinjiang-provinsen, hvor størstedelen af Kinas muslimske befolkning har hjemme.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, på besøg i byen Urumqi i Xinjiang-provinsen, hvor størstedelen af Kinas muslimske befolkning har hjemme.

Chine Nouvelle/SIPA/Ritzau Scanpix

Udland
19. juli 2022

Når kinesiske ledere forsvinder fra det statslige mediebillede, går der ikke længe, før fraværet bliver påfaldende. Spekulationerne pibler hurtigt frem. Er noget galt, eller er noget stort i gærde? Det gælder i særdeleshed for præsident og partichef Xi Jinping, der normalt dominerer forsiden af Folkets Dagblad og den bedste sendetid i de landsdækkende tv-nyheder.

I næsten to uger var der tavshed fra Xi. Stilhed før propagandastormen, viste det sig. De seneste dage har Kinas medier været plastret til med lovprisninger af partiets politik i den nordvestlige Xinjiang-provins, hvor Xi sidste uge aflagde et sjældent og yderst symbolsk fire dage langt besøg. Nyhedsbureauet Xinhua har siden været spækket med artikler og grundigt koreograferede billedserier af indbyggere, der modtager partisekretæren med smil og dans. De voldsomme indgreb i lokalbefolkningens liv og hverdag, som Xi har stået for, bliver ikke nævnt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Sådan er det jo med de autokrater som Xi Jinping - har får tingene gjort i en ruf inden det er for sent - som feks. at give folk i en ørken-provins som Xinjiang en levevej der kan forsørge en familie.

Rolf Andersen

Jeg rejste arbejdsmæssiget en hel del i Kina i midten af 80'erne og begyndelsen af 90'erne.

Det var Deng Xiao Ping, og ingen direkte fly mellem Europa og Kina, og en telefonforbindelse ud af landet skulle bestilles til dagen efter ...

Lidt sociologisk interesseret som jeg altid har været, spurgte jeg selvfølgelig om holdningen til 'levevilkårene' i bred forstand.

Det blev hurtigt klart:

1: En lejlighed at bo i.
2: Et køleskab.
3. Et fjernsyn (det var her, jeg kom ind i billedet ;)

'Demokrati', 'Menneskerettigheder' ... nej, glem det. Vi vil bare have ro og orden.

Undtagelser var naturligvis Hong Kong og Macau, der havde fået en form for demokrati og menneskerettigheder under britisk og portugisisk (!) styre.

Der er selvfølgelig sket en hel masse i Kina (og Hong Kong og Macau) siden den gang. Men jeg tror desværre, den holdning gælder i en hel del andre asiatiske lande ...

På mac kan man indtaste symboler, fx flag, med fn+E. Hvis man for eksempel har brug for et flag fra Taiwan eller Danmark (danish) eller Ukraine

Jeg kan kun opfordre til at politiske løsninger altid søges i den mest lokale administration: bystyret, kommunen, regionen, staten, EU, FN.

Det er fristende, at trække det føderale kort, når nogen synes at træde på fundamentale rettigheder, men den hurtigste og mest varige løsning er ofte lokal, ikke en invasion.

Derfor er det forkasteligt med truslen om en invasion af Taiwan og udslettelse af det lokale demokrati. Det er svært at forestille sig kinesiske borgerrettigheder, som er så vigtige, at det er værd at ofre frihed og velstand for nationen Taiwan. Ligesom vores vestlige forsøg på at smadre Iraq og Afghanistan og Libyen. Ikke nogen gevinst for ofrene.

Disse utf-8 symboler understøttes tilsyneladende ikke af Informations kommentarspor, men det er nemt at benytte dem i emails og facebook.

jens christian jacobsen

'Stilhed før propagandastormen?'
Så er det godt at vi som modvægt har Information kolportering af Adrian Zenz' velsmurte, amerikansk finansierede antikinesiske propaganda.

jens christian jacobsen

Som sund modvægt lmod Zenz o.a. læs Global China as Method der netop er kommet på Cambridge University Press. Gratis til nedtag.