Californien har den største bilpark i USA og en af de største i verden med 14 millioner benzinkøretøjer registreret i 2021. Det er også den stat, der er hårdest ramt af klimakrisen.
Hyppige skovbrande nær storbyer som Los Angeles og San Francisco, tørke denne sommer i de frodige landbrugsområder i Central Valley og en forhøjet risiko for en sjælden megastorm opstået i Stillehavet, der kan føre til katastrofale oversvømmelser ved kysten og inde i landet. Alle sammen fænomener, der i varierende grad kan føres tilbage til menneskeskabt klimaforandring.
Det er grunden til, at politikere i Californien i årtier har ligget helt i front i kampen i USA for et renere miljø og omstillingen til en grøn energisektor.
Torsdag tog den californiske regering et syvmileskridt i sine bestræbelser på at udskifte en benzinosende bilpark med elbiler i et regulativ vedtaget af en bestyrelse i miljøministeriet, der har som opdrag at regulere luftforurening.
Hvis Tesla fyrede den af og vi undgik flere pandemier mm., så kunne de nogenlunde nå at bygge 14 millioner elbiler inden 2035. Der kører over en milliard personbiler globalt?
Alle på hele kloden vil have en bil. Så der mangler sikkert et par milliarder biler yderligere før markedet er mættet. Der vil blive fremstillet biler med benzin- og dieselmotorer i mange mange år endnu verden over.
Der bliver i øvrigt forsat produceret originale Citroen 2CV. Nu bare som reservedele. Men du kan faktisk købe ALLE dele originalt produceret med de originale Citroen maskiner og samle det hele til en fabriks ny 2CV :-) Og alle dele bliver fortsat fremstillet i Frankrig. Så 2CV fortsætter med at køre de næste 100 år.
Tilbage i 70erne blev 2CV forbudt i Sverige, da den var en sikkerhedsmæssig risiko for passagerene.
Men ikke i Frankrig - idag?
Vanvidsbilister bliver man jo forskånet for i en 2 CV! Desværre forurener den jo en del og brændstoføkonomien er ikke prangende.
...og sikkerheden i bund, jf de tynde blikplader 2CVerne var lavet af.