Klima
Læsetid: 9 min.

FN: Verdens ledere »vandrer som søvngængere mod verdens ødelæggelse«

Oversvømmelserne har kostet over 1.000 mennesker livet – nu kommer skaderne til at koste det fattige pakistanske samfund et tocifret milliardbeløb og en årelang oprydning. Er det øjenåbneren, der kan få de rige lande til at åbne for pengekassen og betale erstatning for deres fossile væksteventyr?
En pakistansk dreng i et oversvømmet område efter monsunregnen i Nowshera, provinsen Khyber Pakhtunkhwa, Pakistan, den 30. august 2022.

En pakistansk dreng i et oversvømmet område efter monsunregnen i Nowshera, provinsen Khyber Pakhtunkhwa, Pakistan, den 30. august 2022.

BILAWAL ARBAB

Udland
1. september 2022

Da Pakistans daværende klimaminister Malik Amin Aslam Khan gik på talerstolen under COP26-klimatopmødet i Glasgow i november 2021, vidste han ikke, hvor ubarmhjertigt klimaforandringerne ville ramme hans land det følgende år. Men han vidste, at Pakistan med sin geografiske placering og store, fattige befolkning er voldsomt sårbar over for de ekstreme vejrfænomener, der følger med den globale opvarmning.

»Skønt vi ikke er en større bidragyder (til klimaændringerne, red.), så er vi for tiende år i træk på top ti-listen over de mest sårbare lande,« sagde han til regeringsledere og ministre fra hele kloden.

»Vi står i frontlinjen og må trodse ødelæggende oversvømmelser, ubærlige hedebølger og kollapsende gletsjere.«

Malik Khan kaldte konsekvenserne af den globale opvarmning, fremkaldt af rige landes vækst og fossile energiforbrug i mere end 100 år, for en »klimauretfærdighed … den mest alvorlige krænkelse af menneskerettigheder i historien«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Theo Lindemann

Det er først og fremmest de rigeste mennesker i verden, som er den største årsag til situationen med deres enorme nærmest grænseløse forbrug. Ikke så meget de rige lande som sådan. 1%, inklusive de rige i Pakistan, forårsager 50% af CO2 udledningen fra flyindustrien. Og så er der de mega rigeste af de rigeste olieproducerende lande som f.eks. Saudi Arabien. Om bogen har tjent kassen, så er det dem.

Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Naja Abelsen, Morten Petersen , Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Inge Lehmann, Henrik Madsen, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Mogens Holme og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man har vist, at det ville gå sådan. Spådommene er desværre gået i opfyldelse. Man kan sende nødhjælp, men andet kan man nok ikke finde ud af. Man kan fx ikke give landet et ikke-korrupt styre og et velfungerende demokrati.

Jeg savner klimabenægterne, hvor er de blevet af, men de er måske døde af hedeslag.

Man får heller ikke noget ud af at bede Pakistan om at skrotte deres atomvåben eller blive gode venner med Indien. Muslimer og hinduer kan nok ikke drives i armene på hinanden pga regnen. Det er jo Allah eller Shiva, der står bag.
Skal vi hjælpe en atommagt? Det var vel bedre at hjælpe et fattigt land uden atombomber.

Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, jens christian jacobsen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Holger Nielsen, Torben Skov og Theo Lindemann anbefalede denne kommentar
Theo Lindemann

I Danmark har klimabenægterne travlt med corona konspirationer og alternativ fakta om mink kommissionens rapport i blå bloks korstog mod socialismen. Og Donald Trump er i gang med at aflede opmærksomheden fra FBI's rade mod hans sommer hus Mar-a-Lago fyldt med Top-Secret dokumenter og kræver at blive genindsat som USA's præsident omgående (og det er ikke en dårlig ironisk vittighed). Vores hjemlige førende benægtere, Liberal Alliance, har travlt med at forkynde folk kan selv, selvom det ikke kan. De ved det bare ikke ifølge Liberal Alliance og det skal have chancen til at finde ud af det ved at fjerne deres forsørgelses grundlag så de får chancen til at genfinde sig selv.

Men hvem ved. Måske kommer de tilbage igen. Hvis det altså kan betale sig.

-

Det er lidt som tobaksindustriens lobbyister, som nu trækker sig tilbage da lobbyisme for tobak nu kan skade deres forretningsgrundlag og indtjening.

Erik Nielsen, Naja Abelsen, Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Anne-Marie Esmann, Inge Lehmann, Henrik Madsen, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Niels-Simon Larsen, Mogens Holme, Holger Nielsen, David Zennaro, Ruth Sørensen, Mogens Kjær, Kim Houmøller, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I de fleste apokalyptiske forudsigelser vil de gode blive skilt fra de onde ved verdens ende.. Sådan en slags udskillelsesløb, hvor de sagtmodige skal arve jorden, når sammenbruddet er overstået.
Det ser ikke ud til, at disse fortællinger har fået rigtig fat i pointen.
Der er ikke noget paradis bagefter.

Klimaekstremerne er skide ligeglad med hvem der er onde og hvem der er gode.
Ikke desto mindre vil det nok være rettidig omhu at hjælpe de klimaramte lande - ellers flygter indbyggerne nemlig hertil, hvor vi stadig lever nogenlunde normalt, dem som kan.

Kurt Nielsen, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, erik pedersen, Inge Lehmann, Torben Skov, Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek

Apropos det apokalyptiske, så har Guardian idag en omtale af en ny bog, kaldet "An Inconvenient Apocalypse".

https://www.theguardian.com/books/2022/aug/31/an-inconvenient-apocalypse...

Når man først begynder at indse situationen, og alle mennesker omkring en selv lader til ikke at have fattet noget, så rammes man ind imellem af tvivl. Er jeg for dyster? Er jeg for pessimistisk? Er det ikke optimismen som skal redde os? Skal jeg holde min mund?

Samtidig oplever man også mennesker som snapper på en relativt overraskende måde, hvis man fortæller, hvad man ved. Sådan ala: "Jeg lever et udmærket liv, og det skal du ikke komme og ødelægge med al det dommedags snak". Mennesker som man ellers troede man kendte godt.

Så det er jo altid "rart", når man så læser om nogen andre, som har læst skriften på væggen (The Cake Is a Lie!). Så kan man ligesom blive bekræftet i at man ikke er helt bims, endnu.

"...societal collapse on a global scale is inevitable, and those who manage to survive the mass death and crumbling of the world as we know it will have to live in drastically transformed circumstances. According to Jackson and Jensen, there’s no averting this collapse – electric cars aren’t going to save us, and neither are global climate accords. The current way of things is doomed, and it’s up to us to prepare as best we can to ensure as soft a landing as possible when the inevitable apocalypse arrives."

Det kunne godt lyde som noget jeg ville have skrevet her, og som havde medført de sædvanlige kommentarer. "Vi har masser af Uran", "Vi kan bare leve af insekter", "Når olien bliver dyr, finder vi bare noget mere", "Det er stadig ikke 100% sikkert at klimaet er menneskeskabt", "Ød mand, du er altid så negativ!", "Nu skal du huske at tænke positivt", osv:

"In Jackson and Jensen’s view, the dawn of agriculture represents something like original sin. This is what got humanity on to the course of increasing energy use and material wealth that has brought us to the current ecological crisis."

"The answer to this Ponzi scheme involves shrinking humanity from the current 7.7 billion people to a more sustainable 2 or 3 billion."

“A lot of past talk of population control has been based in white supremacy, but that doesn’t mean we can ignore the question of what’s a sustainable population. That’s the kind of thing that people have bristled against. We don’t have a solution. But the fact that there aren’t easy and obvious solutions doesn’t mean that you can ignore the issue.”

Btw. har Guardian også en artikel om, hvorfor Carbon Capture ikke er en "løsning":

https://www.theguardian.com/environment/2022/sep/01/carbon-capture-is-no...

Surprise!

Jette Kjældgaard, Naja Abelsen, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Nils Lauritzen, Kasper Lorentzen, Ruth Sørensen, Steen K Petersen, Jacob O, Ditlev Palm, erik pedersen, Alan Frederiksen, Peter Wulff, Anne-Marie Esmann, Inge Lehmann, Flemming Allermand, Torben Skov, Henrik Madsen, Rasmus Kristiansen, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Balling
Jeg kender dender "er det mon bare mig, der er sortseer?",
mens et par familiemedlemmer nyder deres tilværelse som globetrottere og livsnydere på 20'ende år, min nabo går og sprøjter gift for ukrudt mellem sine havefliser, Gori markedsfører træbeskyttelse med teflon (!) og jeg kan sommetider høre motorvejens susen ca. 4 km herfra. Det bedste ord jeg har fundet for den følelse, er fremmedgørelse.

Da jeg var ung i 70-80erne var der fokus på overbefolkning og risiko fra atomkraft- og våbensektoren og forurening.
Kina og Indien forsøgte sig med børnebegrænsningstiltag, men det blev opgivet igen. Man indførte nemlig ingen sociale reformer, som kunne kompensere for familiens indsats i arbejde og omsorg. Atomkraft og våben er der stadig. Forureningen er vokset.

Intet er sket, for sent og for lidt. Vores politiske system og kapitalismen er det modsatte af, hvad der var brug for for 40 år siden og det er kun blevet mindre anvendeligt til at stoppe katastroferne.

Gad vide om nysgerrigheden overfor, hvordan slutspillet/ragnarok forløber, er pervers?

Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Jacob O, Carsten Munk, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Alan Frederiksen, Inge Lehmann, Flemming Allermand, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er som om, alle fortidens fejltrin rammer os nu, og som det siges, hjælper det ikke at gå over til el-biler og den slags, når det er hele vores ødelæggende livsmåde, der er problemet.
Et rigt land som DK kan heller ikke stille krav om fundamentale ændringer i et land, før det får hjælp. De rige lande bliver nødt til at hjælpe uden at stille krav, men så bliver hjælpen også derefter, og det er det vi ser - småpenge.

Vi burde stille krav til os selv, for dem der ødelægger mest, er de rige lande. kravet skulle så være at forbruge mindre, men her mener vi jo, at øget vækst er vejen frem. Dvs at ingen laver om på årsagerne, verden skrider langsomt sammen, og de ramte lande får så lidt som muligt af os. Desuden har militæret første prioritet. 2. prioritet er erhvervslivet, der skal have skattelettelser, fordi det er så venligt at skabe arbejdspladser. Derefter er der et væld af nasseprinser med fradragsret af forskellig art. Til sidst er der ikke noget til en lille dreng, der sidder og klamrer sig til noget midt i vandstrømmen.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen, Rune Rasmussen, jens christian jacobsen, Carsten Munk, John Andersen, erik pedersen, Anne-Marie Esmann, Torben Skov, Inge Lehmann, Flemming Allermand, Morten Balling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Theo Lindemann

Det er ikke et spørgsmål om penge. Økonomi er en konstant omfordeling af ressourcer, eller krav på ressourcer. Det medfører uretfærdighed og ulighed, men penge er ikke i sig selv en løsning på noget. Hvis jeg f.eks. havde en fantasillion kroner, så kunne jeg stadig ikke trylle mere landbrugsjord frem på Jorden. Jeg kunne heller ikke opfinde et nyt brændstof til bilerne som ikke udledte CO2.

De rige bruger mange ressourcer, men hvis du tænker over at vi hver dag producerer mad til 8 milliarder mennesker, så tæller det relativt lidt, hvis Elon, Bezos, Gates et al. er nogle grådige skarn. Problemet med fødevaresikkerhed skal løses på en helt anden måde, end at rationere, hvor meget de spiser.

Globalt bruger vi 1/3 af al den energi (stort set fossil) vi bruger på mad. Derudover bruger vi penge på at varme huse op, eller køle dem ned, afhængig af hvor på planeten du kigger. Så er der industrien, som ikke ville bruge nogle ressourcer, hvis ikke 8 milliarder købte deres mere eller mindre ligegyldige produkter. Endelig bruger vi energi på transport, og ja, nogle flyver alt for meget, men dét er virkelig kun et spørgsmål om (meget kort) tid.

Problemet er at vi er for mange, og at vi bruger alt for mange ressourcer i fællesskab. Det er tabu, og det er noget skidt, men problemet forsvinder ikke af at vi ikke taler om det. Der er ikke nogen løsning som vil fungere, sådan som mange håber, tror og bilder sig ind, men som jeg har skrevet før: Hvis vi er på vej ud over en afgrund, så ville det være smart at prøve at lægge noget blødere end klippe, der hvor vi kan forvente at lande. Det nævner bogen jeg citerede ovenfor også.

Intet er sort hvidt. De nye planer om at bygge 150 GW vindmølle kapacitet i DK inden 2050 lyder som en god idé, specielt fordi 2050 lader til at være absolut sidste udkald. Det kan ramle inden, men forhåbentlig starter man med at bygge møller inden 2049...

Naja Abelsen, Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Mads Troest, Erik Karlsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Morten Balling, i Guds verden bevæger penge ikke noget. Men i den menneskeskabte verden, den det drejer sig om, bevæger penge alt. Her er penge en ressource, som sætter ting i gang. Med penge kan du opstille vindmøller, solceller, energi effektivisere ejendomme osv.. Penge er det middel, der bevæger den menneskelige verden. De skaber brød på bordet, de kan sende nødhjælp til Pakistan. Og penge gør det muligt, for de rigeste at have et så stort forbrug, at det ødelægger verden. Uden penge intet forbrug. Ret simpelt. Hvis du fjernede de rigeste menneskers overforbrug, Gates, Musk og Bezos plus 1.000.000.000 flere og bruger værdien af de sparede penge til en bæredygtig omstilling kunne den realiseres på få årtier. Som sagt. Penge er en menneskeskabt ressource, som for ting til at ske.

Lillian Larsen, Naja Abelsen, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Flemming Allermand

@Morten Balling
Mad kan produceres med mindre omkostninger for miljøet og nok til at alle kunne blive mætte. "Lokalbefolkningers ret til selvbestemmelse over deres jord og landbrugsproduktion og for alles ret til sund mad, der er produceret ved økologisk bæredygtige metoder" kaldes madsuverænitet (NOAH.dk). Men vores eget landbrug beslaglæggger et areal større end Fyn i Sydamerika for at have verdens største svineproduktion. Vejen frem er ikke at at formindske befolkningstallet (som tager lang tid, med mindre man bruger atomvåben), men at ændre fødevareproduktionens karakter så der er mindre animalsk og mere vegetabilsk produktion, og mindre industrielt og mere lokalt tilpasset dyrkning, som kræver mere arbejdskraft og mindre kapital. Men kapitalens krav om vækst styrer alt i dag, også vores vanvittige forbrug.

Lillian Larsen, Erik Nielsen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Inge Lehmann, Ejvind Larsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Theo Lindemann
Nej, penge ER ikke en ressource. Penge repræsenterer ressourcer. Som Balling ganske rigtig pointerer, så kan du ikke spise tal på en skærm. Eller spise en pengeseddel. eller 120 pengesedler og nære dig af det.. Der skal rent fysisk være mad tilstede, for at du kan spise det. Mad er nødhjælp. Man kan købe mad for penge, ja. Men penge er ikke lig med mad.
Der findes mad uden at der er penge tilstede.
Der findes også penge, selvom der ikke er mad tilstede.
Penge er ikke ressourcer.
Mad er ressourcer.
Vand er ressourcer.
Ly, varme og energi er ressourcer. Når vi løber tør for ressourcer, kan penge ingenting.
Penge er bare penge.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Thomas Jørgensen, Torben Skov, Carsten Munk og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Morten Balling problemet er jo ikke kun, at de rige bruger rigtig mange ressourcer.

Det største problem er, at de har brugt deres enorme rigdom, til at sabotere løsningerne de sidste mange årtier og stadigvæk fjerner penge fra løsningerne, samt nu også afbødningen.

Ville der have været så mange mennesker, hvis rigdommen i alle landende ikke blev kanaliseret op, så mange bruger deres børn som sikkerhed?

Ville der være så mange mennesker, hvis de riges betalte politikere ikke var så nærige med ulandsbistanden, havde fokus på at forringe den og i særdeleshed den ringe støtte til FNs præventionshjælp?

Alle de penge og accelerationen i endnu flere penge til de rige har manglet til løsningerne i rigtig mange år.

Et eksempel er også valgkampen her med fokus på en stram finanslov (vi har ikke råd, kun til de rige), de kriminelle, de sårbare der igen skal have mere hjælp til selvhjælp, udlændinge osv.
Derudover er det de formuendes politik som sædvanligt.

Intet af substans i forhold til de problemer vi står overfor.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Lillian Larsen, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Theo Lindemann, Torben Skov, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og fin egenfeldt anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi er desværre kommet til de bibelske forudsigelser: I de sidste tider vil gletcherne smelte og oversvømme landene.
Årsagen hedder ligegyldighed, og det er beskrevet i 1. Mosebog:
Folk åd og drak og tog til ægte lige indtil regnen kom og Noah gik ind i arken.

Nu må man ikke tro på det, der står, men det er påfaldende at undergangsmyter har vi lavet mange af - Fenrisulven sluger solen m.fl.

Hvorfor er det så ikke religionerne, der har startet miljø- og klimabevægelserne, når de er så kloge? Nej, for vi små mennesker kan ikke blokere Fenrisulven, og vi kan heller ikke blokere Guds plan, vel? Hver søndag i kirkerne fortælles det, at Jesus kommer igen, og det får kirken statstilskud til. Det, mener politikerne, er en god udgift. Religion er godt, klimaaktivisme skidt, klimatosser, ingen tør sige religionstosser.
SAS får statsstøtte, ikke for at forurene, men for at transportere folk, og de to ting må man ikke sige i samme åndedrag, for så ryger der en masse arbejdspladser, og arbejdspladser er noget af det helligste.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Morten Petersen , Lillian Larsen, Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Inge Nielsen, Carsten Munk, Hans Larsen, Jacob O, Torben Skov og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Nogen (mange) af de lande vi betegner som fattige lande, har en stinkende rig overklasse.
Deres (landets) kultur gør, at de ikke drømmer om at dele eller hjælpe egne landsmænd ......som rangerer under dem.
Disse landes kulturer har ofte et helt andet menneskesyn end vores.
Vi læser DERES problemer ud fra VORES menneskesyn......sender penge- og vedligeholder grunddilemmaet i kulturen.

ALLE religioner bebuder godhed og menneskekærlighed - men i virkeligheden vinder magt, privilegier, status og penge, og skaber kulturen(bla klankulturen og total fravær af solidaritet med landets hele samfund).
Og rigere landes griskhed med udnyttelse af fattiges borgere er både ulækker og undergravende.
Do da miljøreglerne ofte er en by ......- og understøttelse af kulturen i de pågældende lande og deres korruption.

Hvornår er hjælp reelt hjælp?

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek, hvor kommer mad fra? Naturen som sådan kan ikke brødføde 8.000.000.000 mennesker. Dertil er naturen slet ikke i stand til at fremstille nok. Så mad må produceres af kunstig vej for at slå til. Det gør landbruget så. Og hvorfor gør landbruget så det? Det gør de fordi de kan tjene til vejen og dagen på det og forsørge deres familier. For at de kan lade sig gøre har mennesket opfundet penge, som repræsentant for alverdens ressourcer. Penge er måske nok bare et tal, som man ikke kan spise. Men de repræsenterer værdien af de ressourcer der ligger bag ved penge begrebet og muliggør der overhovedet bliver produceret nok mad.

Det er lidt lettere at bruge dankortet, når du vil købe en ny symaskine frem for et vognlæs kartofler :-)

Ved snart ikke hvad der er værst. Konsekvenserne af et ødelagt klima eller den opførelse mennesket ligger for dagen når det for alvor sker. En forhøjelse af benzin priserne i Frankrig for et par år siden sendte de gule veste på vejen. Corona udløste store protester i Tyskland fra AFD højrefløjen, det samme i Danmark i mindre stil.

Så "folket" bliver en stor udfordring med hensyn til ro og orden, hvis konsekvenserne for alvor viser sig. Det kan hurtigt blive et Jugoslavien om igen. Det er sgu uhyggeligt det her.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Inge Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Jamen så kan vi jo bare nøjes med at fodre karusserne, gøre whiskyen stærkere og lade Vorherre om resten.
Sikke en gang defaitisme...

For lidt siden stod jeg og hængte vasketøj op. Det blæser ikke meget og det har det ikke gjort længe. Men der har jo også været varmt i hele Europa denne sommer.

Derfor slog det mig, at vindmøller måske heller ikke er så god en løsning, med mindre man meget hurtigt får stoppet den globale opvarmning. Med opvarmningen forsvinder temperaturforskellene og dermed vindene. Så det er en stakket frist hvis man agter at fortsætte som hidtil, bare med lidt mere el.

Ellers fortalte en nabo om, hvordan de var stoppet med at køre i bil, når de besøgte det gamle balkanland de flygtede fra i 90'erne. Det var både nemmere og meget billigere at flyve.

Jeg har efterhånden indset at flytrafikken er én af de helt store syndere. Flyvemaskinernes motorer udleder 3,8 % af CO2 forureningen. Men flyenes contrails har en opvarmningseffekt der svarer til mindst 2 gange den udledte CO2's. Dermed er lufttrafikken-totalt ansvarlig for 12-15 % af den globale opvarmning.

Om man blot fjerner afgiftsfritagelser og tilskuddene til branchen, vil det have en kæmpe effekt. Jeg kan da huske at himlen klarede meget op, da flytrafikken under coronaepidemien blev standset. Det hvide slør forsvandt og himlen blev tydeligt mere blå.

Forleden kunne man i denne avis læse om at grøn strøm fik storindustrien til det svenske Norland.
Mit problem med det er, at vandkraft ikke er hverken grøn eller bæredygtig. De svenske vandkraftanlæg har en ødelæggende virkning på natur og miljø i og omkring vandløbene.

Udsendelserne om "Fiskene i Sverige" på DR, viser at det ikke kun er i Danmark den er gal. Fotograferne kunne f.eks. ikke filme torsk i svenske farvande, men måtte filme disse i Norge.
Så hvis svenskerne vil bygge atomkraftanlæg og skrotte vandkraft, så har de min fulde støtte til det.

Theo Lindemann skriver:
'Naturen som sådan kan ikke brødføde 8.000.000.000 mennesker. Dertil er naturen slet ikke i stand til at fremstille nok. Så mad må produceres af kunstig vej for at slå til' .

Jo, det kan naturen sagtens, hvis vi ikke insisterer på at fodre eksempelvis svin med korn for at omdanne det til kød.

Gjorde vi ikke det, så kan vi umuligt spise den kornmængde, som verdens landbrug producerer i dag, men kun en beskeden brøkdel af den.

Samtidig kunne vi levere enorme arealer tilbage til naturen.

Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Hans Larsen og Jacob O anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Theo Lindemann
01. september, 2022 - 13:08

"De Gule Veste begyndte som en protest mod højere benzin- og dieselpriser. Men hurtigt bredte den sig til at blive en bredere kamp fra en stor del af den franske befolkning, som ikke vil acceptere stigende leveomkostninger, faldende købekraft og økonomisk ulighed."
"I Politiken-artiklen ”Baggrunden for protesterne: Her er De Gule Vestes 5 vigtigste krav” (se kilder) kan man læse, at bevægelsen samles om nej til højere afgifter på brændstof og til højere skatter samt krav om, at det franske skattesystem bliver mere socialt retfærdigt. Bevægelsen kræver også en forhøjelse af den statsgaranterede minimumsløn, som efter betaling af skat og afgifter er på 1.185 euro (cirka 8.888 kroner). Omkring 11% af de registrerede arbejdstagere modtager dette beløb, men mange arbejder for mindre, og De Gule Vestes krav er, at mindstelønnen bliver hævet med 100 euro om måneden. Bevægelsen kritiserer præsident Emmanuel Macron og regeringens for at lade den arbejdende del af befolkningen, pensionister og uddannelsessøgende betale reformer, økologisk omstilling og nedbringelse af Frankrigs store gæld, mens de stadig flere milliardærer og rige bliver endnu mere velhavende, kan man læse i artiklen."
"De Gule Vestes oprør har ført til voldsomme gadeuroligheder, men bevægelsen er ifølge forskere også et eksempel på, at krav om social forandring med succes kan komme nedefra, når statslige indgreb svigter de svageste grupper i samfundet."
https://faktalink.dk/protestbevaegelsen-gule-veste

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Jacob O anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Inge Nielsen stiller højere oppe i tråden dette interessante spørgsmål:
Hvornår er hjælp reelt hjælp?
Vi kan bare tænke på, hvad vi igennem tiden har hjulpet lande med, og hvad det har nyttet for den fattige del af befolkningerne.

Hvad er reel hjælp? Det kunne man lave en hel studiekreds om.

Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Ejvind Larsen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Inge Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Mange af løsningerne ligger lige for. Omlæg kødproduktion til planteproduktion direkte til mennesker så enorme arealer kommer tilbage til en så oprindelig tilstand som muligt. Og lad være med at tro at noget er indlysende og umuligt at lave om blot fordi mange gør det.

Hvis mange af løsningerne ikke bliver implementeret indenfor den nærmeste fremtid, så er det mere end tvivlsomt, om arten Homo sapiens findes om 50 - 100 år. Måske en anden art vil tænke tilbage på os om mange år som en slags ret interessant art men med for megen hang til at være turister i eget liv "godt" hjulpet på vej ud over kanten af blinde forretningsorienterede politikere / kapitalister / grådige magtmennesker. Folk med en eller anden ironisk distance til selve livsgrundlaget fordi de gerne vil tjene mange penge, have en masse bling bling og få flest mennesker til at tro, at de er gavmilde, når de tilbyder "en arbejdsløs" at stable dåser for en promille af den løn, de selv får.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Ejvind Larsen, Mogens Holme og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Thea lindeman

Kloden kan sagtens producere mad nok hvis ikke vi bruger vores afgrøder på kvæg og bio brændstof. Det kræver selvfølgelig en ændring af menuen i den velstillede del af verden

Naja Abelsen, Mogens Holme, erik pedersen, Jacob O og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Undskyld

Der skulle stå Theo lindemann

Antropocæn

Råstoffer som Jorden bruger millioner af år til at fremstille forbruger mennesket på få årtier. Og naturen som tikker meget langsommere har ikke tid til at komme klar med det. Ved hjælp af teknologi og videnskab forandrer mennesket Jorden i et i et vanvittigt tempo. Dette ubegribelige tempo på bekostning af naturen kaldes for Antropocæn. Den samlede mængde af menneskelig indgriben i naturen har fået sin egen tidsalder.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Ejvind Larsen og Jacob O anbefalede denne kommentar

@Morten Balling
Det apokalyptiske er du jo ikke ene om at opleve, men de fleste af os magter kun at håndtere det i begrænsede doser.
Den fuldstændige erkendelse af håbløsheden er en besk drik at synke!

Jeg er i disse dage til klimafolkemøde i Middelfart for at høre, om nogen tør smide svedsken på disken efterfulgt af en halv times synkepause før vi tager hul på en mere reel diskussion om fremtidens perspektiv.
Indtil videre er bioetikeren Mickey Gjerris det bedste bud. Han siger, at først når vi genopdager, at vi som art er indlejret i naturen og underlagt planetens fysiske og biologiske begrænsninger, vil vi kunne erkende sårbarheden og forbundetheden.
Og først da kan vi søge egentlige løsninger på det forbundne og komplekse problem.

Alt andet er småjusteringer og uden anden effekt en suttekluden og sovedyret.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Jacob O, erik pedersen, Torben Skov og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Thomas Jørgensen, jeg viste jer firmaet Prime-roots fra USA der kan lave det meste kød kunstigt med basis i Koji svampe mv.. De indeholder 20% protein som kød, og firmaets kunstige kødprodukter skulle smage og ligne og føles som the real deal.
Koji svampe har den fordel at de udvikles på blot 3 dage. Der er vidst ingen tvivl om at svampe kan være en udemærket erstatning for kød, men kød er ikke dyrt i USA, så jeg føler måske, at firmaet har valgt det forkerte marked.

Når udskillelsen så endelig skal finde sted foran Skt. Peters port til himlen og de gode forventningsfulde og velfortjent ser frem til at komme ind får de et los i røven, i bedste Monty Python stil, så de falder ud over kanten ned i helvede, mens de onde betaler Skt. Peter for billetten til Paradis…

Man ved aldrig, hvad der venter.

Niels Lauritzen
Jeg håber I kommer op med noget mere konkret - for den vision (hvor rigtig den end må være) har vist lange udsigter :).
Alle vil have forandring, men ikke lave ændringer .....slet ikke hvis det betyder afgivelse af magelighed, frit valg , status, penge....eller rejser :).
Jeg har i øvrigt altid undret mig over at så mange vælger at feriere i lande som er styret af dintatorer og despoter ....man understøtter og accepterer den ene dag ....og fordømmer styrets undertrykkelse den næste...........og sådan vedligeholdes dobbeltmoral og flyselskaber :)

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Inge Lehmann, Jacob O og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Inge Nielsen: Jeg har rejst i mange fattige og korrupte lande med rygsæk på. Jeg spiste aldrig på turistrestauranterne og den slags. Masseturisme er den stor synder. Problemet er, at det er for kedeligt at blive hjemme. Miljøerne er udpint, og hvad skal man lave i sin toværelses. Sådan er der mange, der har det.

I øjeblikket er der festfyrværkeri her i Fælledparken. Det er tredje aften i træk. Det store løbecirkus kræver en agtværdig afslutning med co2-forurening til følge, ellers keder folk sig. Se hvordan folk bor, og se hvad der er at lave for et menneske. Ikke meget, og slet ikke sammen med andre. Man kan klandre folk for at være uopfindsomme, men reelt set er det ikke ‘levemiljøer’, man går igennem i byen. Det er udpining, udnyttelse og udbytning. Vi kunne have hjulpet Pakistan ved at vise dem et velindrettet land, hvor livet havde en mening. Hvorfor har vi mon ikke gjort det?

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Naja Abelsen, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Mikael Benzon anbefalede denne kommentar

Morten Balling - jeg er ikk enig i, at de riges udledning tæller relativt lidt. Der er mange i middelklassen som jeg nu vil betegne som lettere rige, bl.a. fordi friværdier er steget så meget og andre aktiver og lønninger er steget. Måske udgør de lettere rige sammen med de rige 10-15% på verdensplan, og hvis jeg skulle gætte vil jeg sige de måske udleder 35-40% af alt CO2. Mange har flere og store biler, mere end en bolig og store boliger, skal ikk tænke så meget på hvor meget strøm, varme og vand de bruger, sætter fx køkkener og badeværelser i stand uden det er nødvendigt, flyver meget, køber meget elektronik, tøj osv.

Noget jeg synes er ærgerligt er, at jeg tror mange har sommerhuse og andre boliger som kun bliver brugt sjældent, og som jeg har forstået det er det normalt at ha varme på i sit sommerhus når det er koldt, for huset ikke skal tage skade. Så en masse huse fyrer når det er koldt uden nogle er i dem og de står tomme langt det meste af tiden.
Jeg forstår ikke, at politikere ikke forholder sig mere til hvad de synes om cryptovalutaer. Bare en af dem - Bitcoin, bruger mere strøm end Argentina, og der er et større antal cryptovalutaer. Tilbyder de noget vi har brug for, eller er de ikke nødvendige.
Og de store energiselskaber der nu tjener vildt meget på gas, olie og måske også kul, burde de ikke betale en stor klimaafgift for det.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen, Niels-Simon Larsen og Vagn Bro anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Har Danmark ikke brug for en revolution? Ikke af den blodige slags, jeg tænker mere på en hjertets revolution. Det lyder nok pløret for de fleste, men når der ikke er kommet andet end forværrede tilstande ud af de hårde revolutioner, skulle vi vel begynde i den modsatte ende, der hvor vi går i os selv, ser på os selv og forestiller os den rolle vi bør spille i en verden i opløsning..
Pakistanerne kan ikke gøre andet end at klamre sig til det nærmeste nedløbsrør i gaden, mens vi her i DK har lidt flere muligheder. Hvad bruger vi dem til?
Hvis nogen ville hjælpe DK, hvad skulle vi så bede dem hjælpe os med - den reelle hjælp, så vi kunne spille en bedre rolle i verden, end vi gør nu? Først skulle vi lave om på os selv (hjertets revolution). Dertil skulle vi have en ledetråd om, hvad der virkelig var behov for. Inden da skulle vi finde ud af, hvad det var vi selv havde behov for, altså i dybden, ikk’? Som skrevet står, kan en blind ikke lede en blind, og da vi er blinde nu, skal vi først blive seende. Hvis ingen kan hjælpe os med det, må vi selv åbne øjnene på os selv, og hvordan gør vi det? Det er et arbejde, der tager meget lang tid, og pakistanerne står og mangler hjælp nu. Det er der også mange andre lande, der gør. Måske kan denne krise hjælpe os til at indse, at vi er uegnede til at leve i verden og bliver nødt til at transformere os selv.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Lise Lotte Rahbek
01. september, 2022 - 09:46

Hvorfor skulle den nysgerrighed dog være pervers, Lise Lotte ?

Vi lever i tiden ,hvor der bygges op til den helt store "crescendo".
Det er da på den ene side enormt spændende , men også mindst ligeså skræmmende i al sin gru.

Jeg tror ikke, at Dantes helvede vil overgå de kommende begivenheder,
men jeg har dog osse en afsindig tro på den menneskelige modstandskraft og
kreativitet.

Jeg tror på, at små grupper af mennesker vil overleve trods alt.

Vi ved det ikke, men det vil udspille sig for os de kommende år.

Kurt Nielsen, Naja Abelsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Altså, de er 221 mio mennesker i Pakistan og de blæser penge af på atomraketter. Hvis de ville, så kunne de jo også hjælpe sig selv og måske tage sig bedre af deres egne.

Lise Lotte Rahbek

Poul A. Thomsen
Som i de fleste andre lande er det ikke den nødlidende del af befolkningen, som spenderer samfundets midler på atomraketter.
Det ved du.

Hvorfor skriver du sådan noget bavl?

Her er der endelig en opgørelse over, hvordan forbruget også i Danmark er fordelt i forhold til hvor rig mand er.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/en-person-fra-den-rigeste-procent-...

De rigeste bonger også gevaldigt ud i Danmark.

Vi ville allerede få meget mere luft i hastigheden til omstillingen, hvis vi fik styr på de allerigestes forbrug.

Størrelsesordenen på de allerrigestes forbrug er grotesk.

Men hvordan får vi dem i tale og til bare, at få deres forbrug ned til en gennemsnitsdansker?

Thomas Jørgensen

Theo lindeman
Antropocæn
Råstoffer som Jorden bruger millioner af år til at fremstille forbruger mennesket på få årtier

helt enig vi er på kastastrofe kurs hvad angår vores aftryk på planeten, men indgår afgrøder som råstoffer ?
Mængden af afgrøder, der bruges til biobrændstof og foder, svarer til seks gange så meget som Ruslands og Ukraines produktion lagt sammen. Det er en myte at kloden ikke kan producere nok mad der er rigeligt. Hvis ikke det skule brøde føde en diesel produktion samt 1,47 milliarder køer. 7,4 milliarder kyllinger og 1,5 mia grise som skal slagtes.

@Inge Lehmann

Ja, den artikel er interessant. Den rigeste ene procent af danskerne udleder 10 gange så meget som en gennemsnitsdansker. Hvad kan vi udlede af de tal?

Well, for det første udgør alle dem som ikke tilhører den rigeste ene procent stort set alle dankserne (99%). Lad os sige at de "gennemsnitlige" udleder ca. 10 ton om året. Dvs. at de "rige" udleder ca. 100 ton.

De rige udleder:

0,01 x 5,8 millioner x 100 ton/år = 5,8 millioner ton/år

De gennemsnitlige udleder:

0,99 x 5,8 millioner x 10 ton/år = 57,4 millioner ton/år.

Lad os starte med at enes om at hvis man udleder 100 ton om året så er man en idiot og en kæmpe egoist.

Det ændrer dog ikke på at det er det store gennemsnit som står for ca. 90% af den samlede udledning. Hvis vi vil have udledningen ned, er det ikke nok at henrette de rige på skafottet. Det kræver at selv gennemsnitsdanskeren sænker sin udledning væsentligt.

Lise Lotte Rahbek

Balling
I artiklen kan man også læse, at det høje forbrug hos den 1% også beregnes på baggrund af, at den 1% investerer i industri, som forurener.
Sese, man kan regne sig frem til så meget. ;-)

Lige nu er der en artikel i min lokale avis om, at det nok kan blive nødvendigt at sløjfe julelysudsmykningen af hovedbyen i år. Og skøjtebanen. Og så kan der måske også skæres ekstra i gadebelysningen og belysning af bygningen.
Ja sgu da. Det er på høje tid.

Lise Lotte Rahbek

* bygningen --> myndighedernes bygninger

@Lise Lotte Rahbek

Ja de rige investerer i industri. Industri producerer varer til forbrugerne. Det er os allesammen. At producere kræver ressourcer, herunder energi. De rige bliver rigere i pyramidespillet. Det er uretfærdigt, men sådan fungerer virkeligheden. Vækstøkonomi skal som alle andre pyramidespil hele tiden gå hurtigere og hurtigere. 3-4% mere i år lyder ikke af så meget, men 3,5% vækst er en fordobling af ressourceforbruget på 35 år, og så fremdeles indtil pyramiden kollapser i en kæmpe støvsky.

Jeg sidder og regner på at få et overblik over gas situationen i Danmark. Alle data opgives enten godt begravet, og de data der er, opgives alle i forskellige enheder. Det er ikke noget problem at omregne data til samme enhed, men det gør de færreste. Resultatet er ellers ret interessant for alle dem som er til gaz.

Lise Lotte Rahbek

Der er igen åbnet for nye tilskudsmuligheder til at få installeret varmepumpe eller energiforbedringer for private husstande fra 22 september- 1. november. Mon ikke mange gas-brugere vil gøre investeringen hellere end at fryse.

Service-info: Ansøgere skal dog være opmærksomme på, at der skal søges og gives tilsagn om tilskud INDEN ordren til forbedringerne afgives og .. nåhja, det varer altså pt. op til 7 måneder efter installeringen at få tilskuddet udbetalt.
Det er slut med at bruge unødig energi. For fremtiden.

Morten Balling det jeg også synes var interessesant var, at de fattigste 0 til 20 procent udledte endnu mindre.

Så det kan lade sig gi sig at skære forbruget betragteligt.

Sådan som jeg læser grafen står gennemsnitsdanskeren for ca 50 procent og ikke 99.

Så bliver forbruget 0,5x5,8x10ton/år ca 29 millioner ton per år.

De fattigste 10 % bruger så ca 2 ton
0,1x5,8x2 ca. 1,2 millioner ton per år.

Og så er der de 49% over gennemsnitsdanskeren, der også bruger meget.
0,49x5,8x70 ca. 198 ton per år.

Ps jeg har brug for papir og blyant når jeg regner, så der er står sandsynlighed for regnefejl.

Ret mig gerne.

@Inge Lehmann

En "gennemsnitsdanskers" CO2 udledning må være den samlede danske CO2 udledning divideret med antallet af danskere, inkl. de rige og de fattige. Jeg har ikke læst undersøgelsen nærmere igennem. Den viser blot relativt tydeligt at det ikke er gjort med at få de rige til at opføre sig mere anstændigt.

En udledning på små 10 ton for en gennemsnitsdansker er under alle omstændigheder alt for høj. Nogle siger at en bæredygtig udledning er 2 ton, men når jeg regner på biofysikken i biosfæren, så ligner tallet nærmere ét ton pr snude pr år. Stort set alle danskere bruger for meget energi. Du har ovenikøbet ikke altid indflydelse på, hvor meget energi du er med til at bruge. Gadebelysning som et glimragende eksempel.

Lise Lotte Rahbek

... jeg gad godt at kunne beregne, hvor meget energi der var at spare, hvis butikkerne indskrænkede åbningstid til f.eks mellem kl 7 - 19.
Lys, køling, opvarmning, kasse/betaling osv..Det må kunne batte noget.

Morten Balling det er også en ret dårlig figur.

Der mangler enheder op ad den ene akse og der er ingen forklarende figurtekst. Selve artiklen er ikke god nok.

Du har ret angående gennemsnitsdanskeren.

Men hvis jeg ser på figuren og ser bort fra den ene procent bruger de 50% fattigste 34 og de 50% rigeste 164, så batter det lige pludselig. Det er et forbrug, der burde kunne nedsættes med det samme her og nu uden tab af livskvalitet eller gadebelysning.

Jeg vil sige hovedproblemet, der kommer til udtryk med den ene procents forbrug, er, at den viser deres afkobling fra samfundet. Derudover er det dem, der styrer vores samfunds retning, da de har uindskrænket adgang til vores politikeres øre og førte politik.

Derudover viser grafen også, at det ikke er sandsynligt, at vi får sparet nok energi ved, at det er de fattigste, der sparer yderligere på forbruget pga priserne. Det får os ikke gennem vinteren.

Jeg kan forstå, hvorfor rettidig omhu var en succesfuld konkurrenceparameter for A.P.Møller, den er en mangelvare i samfundet og især blandt vores politikere.

Lise Lotte Rahbek, det er nok en dårlig ide, at spare på kølingen. Det ville bare flytte forbruget over på nogle andre parametre (sygehuse, madspild osv), fordi det er det kølingen bruges på.

Men ja, hvis man lukkede tidligere igen, havde supermarkederne da ikke behov for at slukke for lyset midt i åbningstiden.

Hvilket så måske også tyder på, at mange steder stadig ikke har skiftet til ledpærer. Men reelt set ved jeg ikke hvordan supermarkeders generelle forbrug er fordelt.

Og ja begrænsning af lukketid ville også have fordelen, at den heller ikke ville sprede den eksisterende arbejdskraft tynd i tider med "mangel".

Overraskende nok kunne man også læse i nyhederne i går, at der sørme stadig var supermarkeder med åbne køle og frysebeholdere.

Jeg vil vædde min hat på, at hvis new public management og just in timekulturen ikke havde overtaget styringen af vores samfund var vi ikke ramt af så eklatant mangel på rettidig omhu og manglende evne til at se sammenhænge.

.

Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Med kølingen tænkte jeg netop på de supermarkeder, som stadig har åbne kølere og frysere. Jeg var inde i sådan en butik for et par uger siden og jeg piv-frøs derinde. Der var 25 grader udenfor...
Jeg forestiller mig at de dækker kølerne til, når butikken er lukket. Det er der i al fald nogle, der gør, ved jeg.