Baggrund
Læsetid: 6 min.

Iraks shiamuslimer har besejret alle modstandere. Nu bekæmper de hinanden

Der hersker et stort politisk morads i Irak her 20 år efter den amerikanske invasion. Men historien er på mange måder enkel: Efter to årtiers sekteriske stridigheder har shiafraktionerne pacificeret både sunnitterne og kurderne. Nu går de i kødet på hinanden
Støtter til al-Sadr bliver kølet ned på grund af meget høje temperaturer under en protest ved landets parlamentsbygning.

Støtter til al-Sadr bliver kølet ned på grund af meget høje temperaturer under en protest ved landets parlamentsbygning.

Khalid Al-Mousily

Udland
10. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Siden George W. Bushs invasion af Irak den 20. marts 2003 har den ene snørklede, irakiske krise afløst den anden. 

I den seneste af slagsen er det Moqtada al-Sadr, der spiller hovedrollen. I 00’erne var hr. Sadr kendt som en radikal skurk, hvis shiitiske Mehdi-milits likviderede sunnitter på åben gade og lagde vejsidebomber mod besættelsesstyrkerne, men i det seneste drama har Moqtada al-Sadr fået tildelt en ny rolle:

Sadr er nu helten, der bekæmper korruption, sekterisme og shiitiske militsgrupper med protester, demonstrationer og slagord. I hvert fald har Sadr de seneste uger bedt sine tilhængere storme det irakiske parlament uden våben, fordi han mener, at hans shiitiske rivaler er ved at stjæle magten fra ham.

Roden til den nuværende krise er dét parlamentsvalg, der fandt sted i oktober 2021. Her vandt Moqtada al-Sadrs koalition faktisk flest sæder. Da resultatet blev anerkendt af Iraks valgkommission og FN i december 2021, erklærede Sadr et ønske om at danne en ikkesekterisk majoritetsregering sammen med sunnitterne og kurderne for at begrave sekterismen i Irak en gang for alle.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

fin egenfeldt

Igen understreges nødvendigheden af at frigøre vesten for dets afhængighed af fossile brandstoffer. Det er ikke kun klima og natur der ødelægges af den afhængighed. Den forvrider også stater og samfunds muligheder for at styrke demokrati og begrænse storindustrielle kompleksers dominans i det politiske liv. Ingen stat nævnt ingen glemt!

Jacob Nielsen, Erik Tvedt, Troels Ken Pedersen, Anne-Marie Esmann og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

"Alle vil være kalif i stedet for kaliffen"
Iznogood

Morten Pedersen, uffe hellum og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Waleed Safi kommer vidt omkring i Mellemøsten. Hans afsluttende artikel om turen må vel dreje sig om hans konklusioner om, hvorfor der findes så mange fejlslagne stater i det område?