Hvordan går det med pacifismen? Hvis Martina Pignatti var i tvivl, så var hun det i hvert fald ikke efter et nyligt besøg i Ukraine. At det for tiden er svært at finde støtte til hendes pacifistiske budskab, fik hun smækket lige i fjæset, da hun i det krigsplagede land mødte ligesindede. Ukrainere, hun kendte som pacifister. Folk, der arbejdede for at opnå fred gennem dialog og ikke vold.
Men som ofre for Putins angrebskrig havde mange af dem forkastet principperne. Nu ville de have våben. De så, at vold skal fordrives med vold, hvis deres nation skal have en chance for at overleve.
»Størstedelen af vores partnere i Ukraine, der arbejder med at undervise unge i at skabe fred med ikkevoldelige midler, de er nu overbeviste om, at når det gælder konflikten med Rusland, så er der ikke andet at gøre end at kæmpe. Enten indtil de vinder eller dør. De understreger, at det, de har brug for, er våben,« siger Martina Pignatti.
Nu har Italien jo heller ikke haft synderlig succes med krigsførelse siden Romerrigets dage. Så nok under alle omstændigheder bedst, at de overlader det beskidte arbejde med at nedkæmpe nazi-Rusland til andre.
Nazister kommer i mange former - nogle kalder sig "pacifister"
"Churchill vil krig
Ungdommen vil fred"
Danmarks Kommunistiske Ungdom, 1941 da Stalin og Hitler stadig var bedste venner, og sammen var i gang med at udbrede deres "pacifistiske" projekt i Polen og omegn.
Enhver sammenligning mellem nazismen og Rusland er grinagtig og udstiller, at man mangler grundlæggende historisk bevidsthed.
@Lars Hansen
Din kommentar er vel egentlig mere nazistisk end 'nazi-Rusland'. Nazisterne var meget optaget af at nedkæmpe russere og andre østeuropæiske folkefærd.
@ Emil Hansen
I dag er det russerne, der betragter sig selv som et herrefolk, der fortjener at regere over andre, og dermed er de vores tids nazister. Og i virkeligheden var de jo heller ikke uskyldige ofre under 2. Verdenskrig, som deres historiefortælling ellers siger. Sovjetunionen var en aggressiv imperialistisk stat, som invaderede både Finland og Polen, og som holdt store dele af Europa besat fra 1945 til 1990. Havde Hitler ikke angrebet først, så havde Stalin såmænd nok gjort det, så russerne har på intet tidspunkt i moderne historie været anderledes eller bedre end de tyske nazister.
"Martina Pignatti forstår, at det for mange vil virke som et knæfald og være usmageligt på den måde at belønne Putin for at stoppe sin angrebskrig. Men for hende er den igangværende væbnede konflikt et endnu mere uacceptabelt scenarie. »Som det ser ud med Ruslands nuværende militære styrke, og den ukrainske styrke, der hele tiden øges på grund af våbenforsendelserne, så kan de jo fortsat være i gang med deres kampe om et helt år,« siger hun."
Det er nemlig rigtigt. Det er usmageligt at give Rusland en belønning for at angribe en nabo. Heldigvis er der en nem løsning. Giv Ukraine så ekstremt mange våben, at Rusland bliver nødt til at overgive sig og trække sig tilbage, fordi selv Rusland kan se, at det intet nytter. Sådan stopper man hurtigst krigen og blodsudgydelserne.
Hvis Rusland stopper med at kæmpe, stopper krigen. Hvis Ukraine stopper med at kæmpe, ophører Ukraine med at eksistere.
Denne krig er ene og alene Ruslands. De kan stoppe den i morgen, hvis de ville. Det vil de ikke. Hvordan man som pacifist kan ønske at belønne et fascistisk militaristisk land, der gentagne gange har angrebet nabo-stater, overgår min forstand.
Det er opkast fremkaldende læsning, at læse interviews med italienske pacifister og tyske intellektuelle:-(
At agitere for fredsinitiativer, under samtidig vestlig tilbageholdenhed med at levere våben til Ukraine, taler så meget mod bedre vidende.
At disse Putin apologeter, de facto undergraver sammenholdet i Italien, Tyskland og vesten mod den trussel som Rusland udgør mod os alle.
De fortjener blot alles foragt!
Og den folkelige opbakning i Italien, giver anledning til at overveje landets fremtidige rolle indenfor det vestlige værdifælleskab?
Jeg er stolt af at Danmark er på hardliner holdet bag Ukraine, og at vi sammen med USA, UK, Polen og de baltiske lande mfl, vil stå på den rigtige side af historien når Ukraine har sejret.
Sammen kan vi forhåbentlig kompensere for det svigt, som Italien og Tyskland repræsenterer.
Når attentater og attentat forsøg mod russiske intellektuelle fordømmes.
Så tænk på den internationale konference, som så godt som alle øvrige deltagere udvandrede fra.
Hvor Lavros tale på twitter blev omtalt som Lavrov/Ribbentrop speech!
Aleksandr Dugin kan nævnes parallelt med Alfred Rosenbergs ideologiske bidrag, til legitimeringen af nationalsocialismens europæiske erobringskrige.
I en lige tråd fra Tysklands overfald i 1939 på Polen og til Ruslands overfald på Ukraine i 2022.
Og hans datter der blev et offer for en bilbombe, der måske var tiltænkt Dugin?
Er lige så medskyldig som propagandist for Putin, som Goebbels ministerium der bakkede op bag Hitler og Tysklands krig for Tysk lebensraum.
Rusland er i dag en lige så stor trussel mod alle dets naboer, som Nazi Tyskland var det i forrige århundrede.
Og alle deres aktive hjemlige støtter er medskyldige!
Jeg er blevet kritiseret for at fremføre det standpunkt, at jeg som borger ville støtte, at vi ignorerer alle russiske trusler om at anvende taktiske atomvåben.
Forudsat at vores egne politiske og militære ledere vælger at gøre det.
Jeg er derfor glad for at finde, hvad jeg tolker som opbakning til min holdning.
Fra mere autoritativt hold, end min egen ringe person.
Jeg er dog blot en simpel debattør i forum på Information.dk
Fra berlingske.dk ( for abonnenter )
KOMMENTATORER
Støt Ukraine militært med alt, vi kan – hvad med at de fik atomvåbnene tilbage?
Det er ikke kun omkring atomkraftværket Zaporizjzja, at vi ser mange europæere få nervøse trækninger, når Rusland rasler med atomtruslen. Hvad nu hvis Putin gør alvor af sine verbale trusler? Det er naturligvis en fare at have en atommagt på den ene side i en krig, men hvis vi hver gang lader os skræmme heraf, lykkes Putins eskalationstaktik, skriver Jonas Parello-Plesner.
"Det er ikke kun omkring atomkraftværket Zaporizjzja, at vi ser mange europæere få nervøse trækninger, når Rusland rasler med atomtruslen. Hvad nu hvis Putin gør alvor af sine verbale trusler? Det er naturligvis en fare at have en atommagt på den ene side i en krig, men hvis vi hver gang lader os skræmme heraf, lykkes Putins eskalationstaktik. Og hermed tester han vedvarende Europa og NATO – også hinsides Ukraine."
"I Ukraine-krigen kan vi lokalisere arvesynden i, at Ukraine i 1994 fik garanteret landets grænser af Rusland, USA og Storbritannien mod at landet afgav sine atomvåben. De var ellers nyttige arvestykker fra Sovjet-tiden. Den aftale, der omtales som »Budapest memorandum« er jo ikke blevet overholdt. Derfor burde parterne genforhandle. Det er vel passende som i enhver anden kontrakt at sige, at man går tilbage til situationen før kontraktens indgåelse.
"Hvis Ukraine i dag havde besiddet atomvåben, ville det være en effektiv sikkerhedsgaranti mod Ruslands serieforbryderangreb på landet. Bedre end nogen traktat eller andet stykke forhandlet aftale på papir."
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation, non-resident senior fellow, German Marshall Fund og kandidat (K) til kommunalvalg i Gentofte Kommune
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/stoet-ukraine-militaert-med-alt-...
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Måske vores italienske veninde skulle spørge sig selv, om hun ville have lyst til at leve i et Rusland, der ser ud, som det gør?
Jeg tror det ikke. Italienerne sætter pris på det gode liv, ikke mindst hvad angår mad og tøj. Politisk er de dog tydeligvis aldrig for alvor kommet ud af feudalismen, om det så er med et rødt eller sort ansigt, den åbenbares.
Måske må vi indse, at Tysklands og Italiens ar efter de mange århundreders opdeling ikke er helede, og måske kun vil hele over flere århundreder.
Der synges gerne, mindst en gang om året, om Fred på Jord, men ve de personer, der mener det!
Der tales gerne om at bygge broer, men ve dem der vil forbinde to punkter overfor hinanden med en bro, for ikke at tale om at bevæge sig midt ud på sådan en bro og se sig tilbage, se sit udgangspunkt med afstandens større perspektiv, måske tilmed med en snert af “det andet punkts” perspektiv.
@Ete
Enig. Den gode Martina Pignatti burde finde en bro, der kan forbinde hendes verdenssyn med virkeligheden. Hvis bare hun kan nå ud på midten af den bro, vil hun selv kunne se vanviddet i at belønne et land, der igen og igen angriber sine naboer, for at angribe endnu en nabo.
Hvad Martina Pignatti og meningsfæller overser er, at når den ene part i en konflikt vælger at afgøre den ensidigt og ved hjælp af krig, så har den anden part kun valget mellem kapitulation - med hvad det i dette tilfælde må forventes at indebære - og forsvarskrig.
Hold da op hvor ideen om at vi kun får fred ved at en vinder og sætte hårdt mod hårdt blomster også i denne avis.
Tror I selv at det er den eneste vej til en bedre verden?
Enig i det konkrete lige nu : Det er Ruslands ansvar lige nu, men hvis I ikke ønsker at vores tilværelse skal fortsætte som nu med mangel på mad ,ingen råd til klima m.v. dyrere leveomkostninger, tusinder soldater og civile dræbes,, så bør vi måske lytte til andre veje end oprustningens og gengældelses agendaen: du er dum, vi er kloge så pas på!
Pacifismen eller ikke-vold suppleret med freds og konfliktforskning burde være prioriteret langt højere end vanviddet her..
Tror en eneste her at den krig her kan sluttes uden kompromier?
At italiensk politik, med Steffen Glieses ord, "aldrig for alvor er kommet ud af feudalismen", kan jeg desværre bekræfte (har boet hel- eller deltids i landet siden 2003). I hvilket omfang det så rammer Martina Pignattis argumentation er en anden sag – men her er jeg enig med bl.a. Lasse Schmidt: man kan og bør ikke forvente at Ukraine skal underkaste sig Putins betingelser, og dermed acceptere at dele af deres befolkning skal leve under et voldsregimente, blot for at stoppe krigen.
En ideel men formentlig utopisk løsning på konflikten ville være den klassiske sønderjyske fra 1920: afstemning om nationalt tilhørsforhold i zoner, under international overvågning ikke mindst om hvem der må stemme hvor. Grænsen har som bekendt ligger fast siden, ganske fredeligt (vi kan se bort fra lidt fnidder i slutningen af fyrrerne). Men forudsætningen dengang, efter Første Verdenskrig, var jo det Tyske Kejserriges totale sammenbrud. Det er næppe realistisk i dag mht. Rusland.
NOAM CHOMSKY: A LEFT RESPONSE TO THE RUSSIAN INVASION OF UKRAINE
This event was made possible through the collaboration and support of sponsoring organizations, including:
Liberation Road: https://roadtoliberation.org/
Convergence Magazine: https://convergencemag.com/
Z-NET: https://zcomm.org/znet/
Institute for the Black World-21st Century: https://ibw21.org/
Legacy of Equality, Leadership & Organizing-Seattle: https://lelo.org/
Committees of Correspondence for Democracy and Socialism: https://www.cc-ds.org/
The Real News Network: https://therealnews.com/
The Center for Global Justice: https://www.globaljusticecenter.org/
International Marxist-Humanist Organization: https://imhojournal.org/
Global Studies Association of North America: http://www.net4dem.org/mayglobal/
Communist Party USA: https://www.cpusa.org/
Left Roots: https://leftroots.net/
Working Families Party: https://workingfamilies.org/
Grassroots Global Justice: https://ggjalliance.org/
Malcolm X Grassroots Movement: https://freethelandmxgm.org/
Socialist Project: https://socialistproject.ca/
Organization for Black Struggle: https://www.obs-stl.org/
In These Times: https://inthesetimes.com/
https://therealnews.com/noam-chomsky-a-left-response-to-the-russian-inva...
Noam Chomsky har diskvalificeret sig selv. Han har stillet sig helt på Ruslands side og anerkender ikke Ukraines ret til selvbestemmelse. Læs gerne følgende link. Og lad os så glemme Chomsky, når det kommer til krigen her. Han har gjort sig selv irrelevant.
https://blogs.berkeley.edu/2022/05/19/open-letter-to-noam-chomsky-and-ot...
Ak ja! Så er tonen blevet som forventeligt. En kommentar: Herrefolk var (nogen nok glemt): Amerikanerne, Englænderne, Russere, Tyskere (nazister og "Bismarck-ister") Franskmænd, Danskere, Spaniere, Mongoler, HAN kinesere, Romere, Grækere. Alle imperiesøgende og imperiebyggende. Alle folkeundertrykkere og kolonisatorer.
Måske har pacifister en pointe!
Du godeste...
Og så har hun været i Ukraine.
Ja, lad os ikke hjælpe med våben, men hjælp dem, som flygter - lige til landet er tømt for sin befolkning? Putins drøm!
Nyttige idioter fås i mange udgaver...
Det værste er, at de selv tror på deres vås...
Men det lyder så rigtigt og indlysende i deres egne og meningsfællernes ører...
Og Putin griner...
Interviewet her med Martina Pignati er en glimrende illustration af også de hjemlige forhandlingsfortaleres argumentation.
Skåret ind til benet siger hun, at Ukraine skal ofres helt eller delvis for at komme Rusland i møde.
Og så gentager hun løgnen om, at NATO har presset på for at indkredse Rusland. De nye medlemmer af alliancen - også de seneste - har tryglet og bedt om at være med ud fra en helt realistisk vurdering af den russiske ekspansionisme.
Det kan godt være at man skal en tur i den endnu" feudal Italien" (Ole Meyer s ord) hvor pacifisme har endnu nogle stemmer!
Modsat de fleste kommentarer her – finder jeg Pignattis synspunkter relevante. Ikke så meget omkring det pacifistiske synspunkt (som jeg har svært ved at gennemskue) – men mere omkring den nuancerede opfattelse af situationen i Ukraine. FX spørgsmålet om ”propaganda”. Vi får tudet ørerne fulde omkring ”russisk propaganda”. Men som bekendt skal man passe på med at kaste sten, når man bor i et glashus – og den næsten fuldstændige udelukkelse af russiske synspunkter om krisen og valg af ”vestligt orienterede” kilder – udelukker andre synspunkter, der kan medvirke til at forstå konflikten og dens mulige løsninger. I denne artikel bruger journalisten ordet ”angrebskrig” om Ruslands invasion. Men Rusland opfatter den som en forsvarskrig – og baggrunden for denne opfattelse må vi ikke vide. Derfor er vesten ”faret vild” i troen på, at krigen kan ”vindes”. Det kan den ikke – så længe Rusland føler sig truet. Og disse påståede eller reelle trusler burde medierne virkelig beskæftige sig med. Men vi har malet os op i et hjørne – for det drejer sig ikke om, hvorvidt Ukraine skal kapitulere eller vinde, men om at finde løsninger, der i rimelig grad kan tilgodese parterne. Og i denne forbindelse mangler jeg endnu artikler, der fokuserer på motivationen til NATO-udvidelserne – og på USA.s interesser i at Ukraine indgår i blokdannelsen mod Rusland.
Nu kan jeg læse ud fra en del kommentarer at vi som tror på alternative veje til sameksistens med uenigheder og interesser , at vi pacifister i tankegang og sind er mere eller mindre naive fantaster :)
Putin og hans lakajer sammenlignes næsten med nazister og ja han er og bliver omvendt kommunist ,som er blevet i en syg form for magt menneskesyn.
Vi i Vesten ser nok mest på hans oprindelige baggrund og vores kommunist frygt.
Men uanset Ruslands ansvar skal der findes en løsning eller forandring i den ulykkelige konflikt for alles skyld. tro de fleste her det bliver retfærdigt? hvor mange milliarder og lidelser skal der til for at Ukraine forbliver som før?
Er der trods alt ikke t eller andet der skurrer i Ukrainernes tidligere adfærd?
Vi står i et grumt dilemma og der er altså også brug for andre initiativer frem for missiler o.s.v.
Nu mangler vi bare at skabe en vej for sandheden til russiske øjne og ører:
Liveblog: Få seneste nyt om krigen i Ukraine
Herunder kan du blive opdateret på situationen i Ukraine.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/liveblog-faa-seneste-nyt-om-krigen-i-uk...
'All of it is a lie': Russian paratrooper condemns his country's war in Ukraine
https://edition.cnn.com/2022/08/22/europe/pavel-filatyev-ukraine-russia-...
En faktor har Putins despoti lært af:--(
Russiske mødre organisationer under krigene i Tjetjenien, og krigene siden før krigen i Ukraine.
Mødrene formåede at bliver hørt i befolkningen i en grad så de kunne presse regimet.
Det er der sat en stopper for nu under krigen i Ukraine:-(
Og når internettet og VPN omgåelse af russisk censur af nettet, primært er for middelklassen i de store byer.
Hvordan når vi så provinsen der leverer alt kanonføden til Putins krig?
En provins hvor underklassen ser tv, hører radio og læser aviser som censuren har i et kvælende effektivt greb om.
Her er det stærkeste middel til at få sandheden til at gå for folket i provinserne.
Alle de tusinder og atter tusinder af begravelser overalt i den provins, der leverer kanonføden til Putins krig i Ukraine.
Middel klassen skal nok opleve flere forstyrrelser af egne ferie på Krim.
Og flere scener med dem i paniske flugt køer over broen hjem til Rusland.
Før den for alvor vågner til modstand mod krigen.
Jeg ser frem til at det sker!
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Taler man imod krig er man en Putin-Versteher må man forstå ifølge konfliktens fortallere. Der er blevet iværksat en lavine af begivenheder hen imod krig og konflikt i en mere og mere opdelt verden frem for at finde en vej mod samarbejde og sameksistens. Og når sådan en hændelseslavine først er sat i gang er den svær at stoppe. Og det i en verden, hvor klimaudforingen gør os dybt afhænge af hinanden. For den udfordring kan kun løses i fællesskab. Men i det ”moderne” Danmark er fællesskab jo socialisme må man forstå. Og socialisme er jo roden til alt ondt. Det ved en hver da.
Alt i mens fortsætter klimaet sit ridt mod afgrunden og menneskeligheden synker ned i et Mad Max scenarie.
Altså, Ich-verstehe-nur-bahnhof.
»Der er fortsat mange af os i Italien, som ikke ser en militær løsning på konflikten som realistisk. Vi tror desværre ikke, at Ukraine kan vinde, og vi er bange for, at vi ved at sende militær støtte blot giver næring til krigen og får russerne til at optrappe den yderligere,« siger Martina Pignatti. »Vi ønsker ikke, at vi selv eller vores land bidrager til en militær konfrontation. I stedet burde vi kaste alt ind på forhandlinger, dialog og fredsskabende initiativer, noget, som lige nu er fuldstændig fortrængt til fordel for våbenleverancer.«
»Det faktum, at vores samarbejdspartnere i Ukraine lige nu ikke kan få øje på en diplomatisk løsning, betyder ikke, at den løsning ikke eksisterer. Det betyder blot, at de ikke kan se et alternativ.«
Sympatisk!
Men hvorfor kommer der ingen fordlag til fredsskabende initiativer?
"over halvdelen af de adspurgte italienere – 52 procent – støtter en fredelig løsning på krigen i Ukraine, også selv om prisen er, at Ukraine skal afgive territorium til Rusland."
Med den holdning kan man gratulere italienerne med, at det ikke er deres land, der er blevet invaderet!
Der er "fortsat en stor mistro til amerikanerne efter anklager om, at de aktivt og voldsomt blandede sig i italiensk politik i årtierne efter Anden Verdenskrig"
Italien var aktiv deltager ikke alene i 2. verdenskrig, men støttede de krigsforberedelser, Hitler tog fat på i 1933, og var allierede med Tyskland til Mussolinis fald.
I dag er Mussolinis arvtagere måske på vej i regering. Skal pacifisterne ikke arbejde med hjemlige problemer også?
Og den ganske korrekte konstatering af at USA har gjort sit for at udrydde både de totalitære kommunister og demokratiske socialistiske bevægelser skal vel heller ikke skygge for at netop fascisterne (igen) er aggressivt og voldeligt ude efter socialister (og kommunister)?
Og glemmes skal det vel heller ikke, at det markante amerikanske engagement i Europa efter 1945 bl.a. har givet et stabilt og demokratisk Tyskland - og et demokratisk Italien?
Mht. diplomati og forhandlinger: ret mig, hvis jeg husker forkert, men der var da en hel del forsøg på at få Putin ned på jorden, allerede da det russiske militær holdt "øvelser" så langt omkring Ukraine, det kunne - samtidig med at Rusland tillod sig at fortsætte sin angrebskrig i Donbass og fortsat påstod, at Krim var en del af Rusland.
Hvordan skal man forhandle med sådan et land?
At Putin ser overfaldet på Ukraine som en forsvarskrig, er vist ikke ukendt. Og hvorfor det? Putins udgangspunkt synes at være, at steder, hvor zarens kosakker og sovjets kampvogne en gang har været, til stadighed og i al evighed skal være russiske, uanset hvad de derboende mener om den sag. Man kan derfor godt få den tanke, at det, Putin forsvarer, ikke er det faktiske Rusland, men egne tanker, drømme og forhåbninger om generhvervelse af zarernes og Sovjetunionens magt og vælde. Derfor ser Putin i sin egen sære logik naboernes forsøg på at beskytte sig mod ham som en aggressiv handling. Jeg vil mene, at Martina Pignatti bør tage til Rusland og overbevise Putin om, at han skal standse krigen. Såfremt det sker, vil jeg lykønske pacifismen med en stor fremtid og fred på jorden.
Theo Lindemann skriver: "Taler man imod krig er man en Putin-Versteher må man forstå ifølge konfliktens fortallere."
Hvem er konfliktens fortalere? Jeg kan oprigtigt ikke komme i tanke om én eneste debattør, der ikke ønsker fred så hurtigt som muligt.
Hvis jeg skulle pege på fortalere for konflikt, så vil jeg umiddelbart pege på dem, der vil belønne den part, der har startet en konflikt. Det giver jo incitament til yderligere konflikt.
- Hvis man taler imod krig generelt, er man enig med alle i det her kommentarspor. Ingen ønsker krig.
- Hvis man taler for at give Putin lidt landområder i den aktuelle krig, så man kan opnå en midlertidig fred inden næste russiske angreb ... Tjah, er man så egentlig for eller imod krig?
Hvordan opnås fred? Mellem to rationelle parter er forhandling den bedste løsning - det er vi formentlig også alle enige om.
Jeg mener ikke, at Rusland kan regnes som en rationel deltager i forhandlinger. Rusland bruger terror-bombning, tortur, voldtægt og mord for at opnå deres mål. Rusland opstiller tropper på atomkraftværker og bringer os alle sammen i fare. Russiske statsorganer og medier lyver og lyver - og de er elendige til det. Om MH-17, om sænkningen af Moskva, om angreb på Krim, om folkeafstemninger, om jeg ved snart ikke hvad.
Hvis vi kunne stole på Rusland som en rationel medspiller, kunne vi forhandle med dem. Men Rusland har ikke gjort sig fortjent til tillid. Deri ligger den store forskel.
At bede Ukraine om at overlade dele af sin befolkning til en fremmed magt, der allerede har plyndret, myrdet og voldtaget i Ukraine, er en holdning, der ligger solidt i centrum af et Venn-diagram for "ondskab" og "ligegyldighed over for andre mennesker".
Ak, ja, nu går jeg til Demos demonstration på Rådhuspladsen før: NEJ TIL OPRUSTNING OG MILITARISERING. 18 Milliarder til velfærd og miljø.
@ Torben Siersbæk
“ Hvordan skal man forhandle med sådan et land?“
Ja, de står stærkt, men tilbage til Minsk.
De står stærkt ... Hvem? Rusland?
Minsk-aftalerne var noget bras, som kun kom på plads, fordi Rusland, USA, Frankrig og Tyskland vred armen om på Ukraine i håb om "Peace in Our Time 2.0". Og ja, det gik præcis som med Chamberlain og version 1.0 - den fascistiske diktator, som man bøjede sig for, fik smag for mere. Og angreb igen.
Heldigvis er de fleste kommet til besindelse og har indset, at Rusland ikke er til at stole på og dermed ikke værd at forhandle med.
Hvis jeg husker rigtigt skulle også de russiske militære enheder i Donbass holde sig på måtten (altså allerede i 2014!).
Det gad de så ikke lige respektere....
Rusland erobrede også i 2014 lige Krim med regulære tropper - som dog, i klar overtrædelse sf alle internationale regler og aftaler, optrædte uden nationalitetsmærker - og leverede efter et par uger en fiks og færdig "folkeafstemning" med fyldte stemmebokse, og et afstemningsresultat, der var USSR værdigt.
Med andre ord: Rusland kan man sagtens forhandle med og indgå komplekse aftaler med.
Og de vil gøre sig fint i et arkiv.
Men at opleve dem i virkeligheden skal man ikke gøre sig forhåbninger om, for de er kun et redskab til at lulle modparten i søvn, så man selv kan slå til.
Hvordan reagerer man, hvis man er pacifist, og bliver angrebet??
Giver man bare overfaldsmanden sine værdier??
Eller forsvarer man sig??
@Niels Erlinger - 23. august, 2022 - 17:55.
Man gør vel, som Putin opfordrede kvinder til at gøre, når de blev udsat for voldtægt: nyd det! (Eller i hvert fald: find dig i det!)
Vi kan godt holde vejret til i morgen, hvor det er Ukraines nationaldag.
Rusland har sejlet 5 krigsskibe og ubåde ind i Sortehavet med langtrækkende krydsermissiler.
I alt deres usle fejhed og afmagt, har de vel til hensigt at gøre som de plejer.
Når de ikke har andre muligheder end at sprede militært formålsløs død, terror og ødelæggelse, med de langtrækkende missiler de endnu har tilbage.
Gid Ukraine kan sænke dem med danske Harpoon missiler.
Håber at Ukraine selv har noget i ærmet til at festligholde dagen.
Med et smukt festfyrværkeri på Krim eller i Rusland.
Gid de kan ramme Kerch broen:-)
Følg med her!
KrigeniUkraine.org
https://www.krigeniukraine.org/
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Lige en fodnote: det med voldtægtsmanden, som Torben Siersbæk refererer til, kan læses her – en fortræffelig tekst i det hele taget, som kan anbefales:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8819822/Vladimir-Putin-er-vor-tid...
Jeg er med Roger Waters!!
@Jan S. Jensen - 23. august, 2022 - 20:29
"Jeg er med Roger Waters!!"
Er det nu vaccinemodstanden igen?
Eller den store luftfyldte gris over koncerterne?
Eller er det i det hele taget bare at skovle penge ind på en gammel sang?
Roger Waters var måske en god musiker (i 1970'erne). Men hvad FÅR dog afdankede musikere til at pådutte alverden deres afgrundsdybe uforstand på andre områder?
@Torben Siersbæk; 23. august, 2022 - 16:49
Din hukommelse fejler sikkert ikke noget, men din forstand misser pointen i, at ha’ en aftale.
I ‘99 blev indgået en aftale i OSCE regi, der indebar, at alle deltagende stater har en lige ret til sikkerhed, og at landene ikke må styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed.
NATOs udvidelse, i de tidligere sovjetrepublikker, anser Rusland for et brud på den aftale.
At en kontrahent "anser" ditten og datten er IKKE ensbetydende med at denne kontrahent har ret.
Hvis det skal afgøres, skal det ske ved en instans, som begge parter har accepteret som autoritativ og kvalificeret til at fortolke og træffe afgørelser i tvister.
Det kan være at du har misset den - afgørende - pointe i international politik.
Men nu har du så fået den - kvit og frit?
PS: "alle deltagende stater har en lige ret til sikkerhed" gælder, i din samlede fremstilling, åbenlyst ikke for Ukraine.
Hvorfor?