Interview
Læsetid: 9 min.

Italienske kvinder tabte stort i coronakrisen. Milliardstøtte fra EU kan forværre situationen

Italiens regering lægger op til, at milliarderne fra EU’s genopretningsfond skal være med til at udligne den enorme ulighed mellem kønnene, som er vokset under pandemien. Alligevel står kvinderne til endnu en gang at blive taberne, og det vil gøre det sværere for Italien at komme ud af landets dybe krise, advarer økonom
Kun 49 procent af de italienske kvinder er i arbejde. Det er den laveste beskæftigelsesprocent for kvinder i EU, hvor gennemsnittet er 67 procent. Forskellen skyldes kultur og religion, men også basal mangel på vuggestue- og børnehavepladser, som ofte fører til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet permanent, så snart de får børn.

Kun 49 procent af de italienske kvinder er i arbejde. Det er den laveste beskæftigelsesprocent for kvinder i EU, hvor gennemsnittet er 67 procent. Forskellen skyldes kultur og religion, men også basal mangel på vuggestue- og børnehavepladser, som ofte fører til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet permanent, så snart de får børn.

MIGUEL MEDINA

Udland
2. august 2022

Azzurra Rinaldi er så træt af at høre på de slet skjulte forsøg på at give hende dårlig samvittighed over, at hun ikke bare koncentrerer sig om at være mor for sine tre piger på seks, otte og 11 år, men også prioriterer et arbejde og en karriere.

»Det bliver næsten altid fremstillet, som om at hvis man ikke er en traditionel mamma, der bliver derhjemme og passer børnene, så vil de uundgåeligt ende som seriemordere,« siger hun.

Hun hører bebrejdelserne og anklagerne, når hun henter sine børn i børnehaven eller skolen. »Når læreren siger: ’Uha, din datter klager næsten hver dag, fordi hun har brug for at være mere sammen med sin mor’.«

Og når hun er ude til møder eller på rejse med arbejdet, så bliver hun ekstra træt af at høre, hvor taknemmelig hun skal være over at have en »åh, så dygtig« ægtemand, fordi han hjælper til derhjemme med at tage sig af børnene.

»Hver evig eneste gang er der kvinder, som siger til mig: ’Hvor er du altså bare heldig, at din mand hjælper dig med børnene’. Hjælper mig?! Men det er jo også hans børn!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

fin egenfeldt

Jamen er hele diskursen i denne artikel ikke forvrænget? Det handler om, at sikre sande værdier i samfundsudviklingen! Ikke om at sikre fortsat vækst i merværdi- og profitskabende virksomheder gennem lønarbejde. Sande værdier opstår i relationer mellem mennesker ofte uafhængigt af om det er en lønrelation. Sande værdier er natur; feminine eller maskuline ofte androgyne. Og de er ikke bundet ind i køn (mand/kvinde). De er altså heller ikke defineret af om de giver en høj eller lav løn. Den ubetalte fødende kvinde eller den ubetalte støttende mands indsats er absolut værdi til forskel fra bestyrelses formandens eller direktørens betalte indsats. Denne har ret ofte i vores natur-voldssamfund negativ værdi uanset hvordan der aflønnes. Mee-too skreg markerne og de stakkels svin i deres båse.

Dette synspunkt støtter ligeløn for lige arbejde, men fjerner kønsfokuseringen, som jeg tror skaber en falsk polaritet, fordi den bliver en belastning for det mål mennesker sætter om ret og rimelighed og fremme af sand værdi.

gorm petersen

dr.dk 3-08-22 11:45

I Københavns Byret har en 45-årig mand tilstået hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Manden er dømt for hvidvask for omkring 130 millioner kroner. Han er blevet idømt fem års fængsel og en tillægsbøde, som svarer til det beløb, han har hvidvasket.

Den 45-årige var mellemmand mellem danske virksomheder og såkaldte Hawala-agenter, der modtager og videregiver penge til brugerne.

GP: For et par årtier siden kunne vi grine af italienerne - kalde dem for "kleptokrater" mens vi betragtede os selv som "meritokrater" (noget med at man får success hvis man er god til sit job).

Men så begyndte vi at "netværke". Det med at kende-nogen-som-kender-nogen der skylder nogen en tjeneste. I begyndelsen var det kun indflydelse, der blev handlet - men så begyndte pengevaskeriet.

På et tidspunkt måtte bagmandspolitiets chef Michael Clan udskiftes fordi nogle af hans personlige venner var blevet taget som "selskabstømmere".

Fra samme nyhed hos dr.dk:
Sagen indgår i et sagskompleks, som har fået navnet "Operation Outpay", hvor der tidligere også er faldet dom over en 33-årig mand, som havde hjulpet med hvidvaskning af mere end 353 millioner kroner. Her blev den 33-årige mand også idømt fem års fængsel.

GP: Husk - alle kunderne er DANSKE virksomheder. Jo hurtigere vi ændrer os fra "meritokrati" til "kleptokrati", jo sværere er det for kvinder at få foden indenfor, fordi de alene har deres høje karakterer at henvise til.

Hvis ikke Bagmandspolitiet får mere fut under kedlerne, kan det gå lige så galt herhjemme.