Koret før William Ruto, vicepræsident siden 2013, skulle udråbes som vinder af Kenyas præsidentvalg mandag aften, blev hans valgsejr på forhånd draget i tvivl. Og ikke af hvem som helst.
Fire højtstående valgembedsmænd udtrykte ikke blot kritik af afviklingen af den ugelange optælling. De afviste også resultatet som ugyldigt.
Det er ikke desto mindre udmeldt officielt. Og viser, at Ruto, Kenyas nuværende vicepræsident, vandt med 50,5 procent af stemmerne. Han slog dermed Raila Odinga, oppositionsleder gennem adskillige år, som 48,8 procent stemte på.
»Jeg står foran jer på trods af intimidering og chikane,« sagde Wafula Chebukati, formand for den uafhængige valg- og grænsekommission (IEBC) mandag aften. »Jeg har gjort min pligt i overensstemmelse med landets love (…) og erklærer hermed, at William Samoei Arap Ruto er retmæssigt valgt som præsident.«