Reportage
Læsetid: 4 min.

Nilens skæbne afgøres af Stillehavet

Klimaforandringerne er ved at ændre Nilens gang. Der vil komme mere regn over nilbassinet, men der vil paradoksalt nok være mindre vand til befolkningen. Fremover vil en vekslen mellem ekstrem tørke og kraftige regnskyl være den nye normaltilstand. Vi er taget til Aswan, verdens tørreste by
Den 12. november 2021 blev byen Aswan – som officielt er verdens tørreste by – ramt af et voldsomt regnvejr. Billedet er taget den 17. november og viser nogle af de ødelæggelser, som ramte byen, der slet ikke er bygget til regnvejr.

Den 12. november 2021 blev byen Aswan – som officielt er verdens tørreste by – ramt af et voldsomt regnvejr. Billedet er taget den 17. november og viser nogle af de ødelæggelser, som ramte byen, der slet ikke er bygget til regnvejr.

Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
13. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Himlen var blå. Luften var klar. Og vejret var lunt. Det var en af de smukke efterårsdage langs Nilen i Aswan, et sted hvis landskaber, templer og klima tryllebandt Winston Churchill, François Mitterrand og Agatha Christie.

Men om aftenen omkring klokken 21.00 kom rædslen i to akter.

I Aswan, Sydegypten – officielt verdens tørreste by – regner det stort set aldrig. Byen er slet ikke bygget til det, men netop den aften viste regnen sig fra sin mest destruktive side. Ikke engang de ældste i byen havde oplevet noget lignende.

»Bragene blev højere, regnen kraftigere og haglene voldsommere,« indleder Um Ayman, 91 år, en af de ældste kvinder i Aswan.

»Efter en times uvejr hørte vi noget, der mindede om en detonation. Det var, som om himlen bristede, og straks efter faldt der så meget vand ned! Det føltes, som om selve himlen kollapsede som et tag oven på os.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Theodor Lindholm

Det er ligesom, hvis man rydder et stykke regnskov for at bruge området til at dyrke palmeolie. Efter et par år er den tidligere regnskovsjord udpin og der kan ikke gro noget videre mere. Og regnskoven kommer ikke tilbage. Sådan har mennesket efterhånden gjort med hele Jorden. Det kan godt være jorden andre steder kan dyrkes længere ind et stykke udpint regnskovsområde. Men resultatet ender til syvende og sit med det samme. En uoprettelig forstyrret natur ude af sin balance grundet intensiv menneskelig indblanding. Det ses over hele Jorden, hvor naturen er blevet tilpasset mennesket grådighed uden hensyn. Det stopper først, når det er gået helt galt og den menneskelig civilisation er gået til grunde. Først da, kan naturen begynde at genopbygge sig selv. Det har den gjort igen og igen i jordens historie. Og det vil naturen vedblive med at gøre til den dag solen brænder Jorden op og katapulterer resterne ud i det uendelige rum. Fra støv er du kommet, til støv vil du blive. En gang.

Torben Bruhn Andersen, Erik Karlsen, Arne Albatros Olsen, Henrik Madsen, Eigil Hansen, Benny Nissen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

I 1854 hold den indianske høvding Seattle en berømt tale med overskriften.

" Vi er alle en del af Jorden".

Et sted talen kan man finde følgende formulering: "

"Bliver man ved med at besmitte sin seng, vil man en nat blive kvalt i sit eget møg".

Med andre og mere nutidige ord og en lettere omskrivning vil jeg ændre formuleringen til:

"Hvis man bliver ved med at skide i egen rede, vil man snart ikke kunne finde et sted at sove."

erik pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Arne,
ifølge den engelsk Wikipedia findes der 86 versioner af den tale, og den første version blev publiceret 30 år senere.
Så selv om han muuuuuligvis har sagt det, som du skriver, kan det lige så vel være, at han ikke har sagt det eller noget lignende.