Energikrise
Læsetid: 10 min.

Sveriges blå partier vil fikse de høje elpriser med ny atomkraft

Budskabet er centralt i den svenske valgkamp, men giver ikke mening, siger svensk energiprofessor: Der vil gå mindst ti år fra en eventuel beslutning, til at nye reaktorer kan sættes i drift. Barsebäckværket kommer aldrig tilbage, forsikrer branchefolk
I sidste uge besøgte de fire, svenske borgerlige partier atomkraftværket i Forsmark. Repræsentanterne for Moderaterna, Liberalerna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna ankom i en blåmalet minibus med det gule slogan ’Ny energi til Sverige’.

I sidste uge besøgte de fire, svenske borgerlige partier atomkraftværket i Forsmark. Repræsentanterne for Moderaterna, Liberalerna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna ankom i en blåmalet minibus med det gule slogan ’Ny energi til Sverige’.

Pernilla Wahlman/Ritzau Scanpix

Udland
30. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

De var på udflugt i sidste uge, de fire borgerlige partier i den svenske rigsdag, som netop nu står til at erobre 50 procent af stemmerne ved valget den 11. september.

I en blåmalet minibus med det gule slogan ’Ny energi til Sverige’ besøgte de byerne Oskarshamn og Forsmark for første gang sammen om det ene budskab, de borgerlige partier ifølge svenske kommentatorer kan blive enige om: At Sverige skal have mere atomkraft.

Eller enige og enige – det opstod der undervejs en vis tvivl om. Det vender vi tilbage til.

Den nye blå blok i svensk politik, der tæller Moderaterna (70 mandater, at sammenligne med De Konservative i Danmark), Liberalerna (20 mandater, minder om Venstre), Kristdemokraterna (22 mandater, minder om det danske parti med samme navn) og Sverigedemokraterna (61 mandater, ligger til højre for Dansk Folkeparti), har formået at sætte en dagsorden med afsæt i den energiforsynings- og -priskrise, der netop nu rammer Sverige som en konsekvens af Ukrainekrigen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Theo Lindemann

Blå kraft, A kraft. Og vindmøller drejer jo kun når det blæser.

Husk nu at bygge det højt nok oppe så den kommende havstigning ikke sætter det under vand.

Bare et tips - Det har jo ikke gået alt for godt hidtil med beslutninger for at afværge en klimakatastrofe de seneste 50 år. Kan man vist godt sige.

erik jensen, Alvin Jensen, Lillian Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Ja, lad os endelig få nogle flere militære mål med effektive lækager, som fjendens garanterede gidsler i det aktuelle globale kaos.

Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Søren Christensen, Peter Hansen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Utroligt at såkaldt økonomisk ansvarlige, borgerlige partier ikke kan regne ud at det er billigere og hurtigere at løse energiforsyningsproblemerne med sol, vind og energibesparelser end med dyr og langsom atomkraft.

Annette Chronstedt, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Ole Bach, Torben K L Jensen, Ole Olesen, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Utroligt at "transmissionskapacitet" nævnes som løsning på problemerne. Man kan ikke bygge et stabilt elnet på vind og sol, da de per definition varierer med vejret.

Det eneste vind og sol kan gøre er at reducere mængden af fossil brændstof og biomasse (der som bekendt også udleder CO2 og er under skarp kritik af klimaaktivister og -forskere) der anvendes. Men de er ikke i stand til at udfase de klimaskadelige energikilder, der vil stadig være behov for anlæg som kan levere 100% af effektforbruget i vindstille og mørkt vejr.

De klimavenlige alternativer er vandkraft, atomkraft og energilagre. Vandkraft kræver en geografi som få lande har. Og i Norge er de blevet træt af at rydde alle deres bjergdale for natur, så der kommer ikke mere vandkraft.
Energilagre er en fugl på taget. Alle eksisterende teknologier er for dyre til at anvendes i praksis, så man kan håbe på at nye teknologier kan fungere.
Tilbage er atomkraften. Man kan sige at den er dyr, men hvor dyr er den egentlig når alternativet er slet ikke at udfase klimaskadelig energi?

erik jensen, Morten Larsen, Hans Aagaard, Arne Thomsen, Jakob Bonde, Torben S Rose, Søren Lind og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Gunner Boye Olesen
Det er jo temmelig sigende at at en lang række lande, som ellers havde tænkt sig at udfase kernekraft, enten overvejer eller har besluttet atter at satse på denne energikilde. Hvis de vedvarende energikilder rent faktisk var så billige og effektive, som bl.a. vores klimaminister lader forstå, ville dette på ingen måde give mening. Måske er de såkaldt økonomisk ansvarlige borgerlige partier blot mere realistiske omkring hvilke konsekvenser manglede forsyningssikkerhed vil have.

erik jensen, Morten Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Manglende transmissionskapacitet er rent faktisk en af de største hindringer for at udbrede klimavenlig energi.

Hvis der ikke er tilstrækkelig mulighed for at sende strømmen på kryds og tværs af kontinentet, kan vi ikke udnytte mulighederne når det blæser et sted og solen skinner et andet sted osv. Forbruget er også forskelligt hen over tid og sted.

DERFOR er transmissionskapacitet vigtigt.

Olaf Tehrani, Anders Bentsen, Nille Torsen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Lillian Larsen, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Så længe sol-, vind- og vandkraft ikke kan stoppe fossil CO2-svinende fossil afbrænding bør atomskræk efter min mening ikke få lov at stoppe A-kraft.
De 6 lukkede svenske reaktorer, kan nogle af dem ikke forholdvis let startes op igen?
Det fortæller artiklen intet om.

Kim Houmøller

Når energipriserne er høje er de baseret på sort energi, og når de er lave på grøn. At det skal blæse for at en vindmølle roterer er indlysende. Skal man have nytte af sol og vind skal der transmissionkabler til over hele europa.

Gad vide hvad de BLÅ ville gøre hvis vi kun havde Putin at stole på?

Alvin Jensen, Lillian Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Theo Lindemann

De skader vi kan bevidne lige nu på klimaet skyldes drivhusgasser udledt for 50-60 år siden grundet reaktionstiden. Så nu gælder det om at holde på hat og briller. For hvad har vi mennesker ikke lige udledt siden... For 50-60 år siden var vi jo knap nok begyndt og lige landet på månen for første gang. Uha uha

Lige nu oplever de en voldsom tørke i Tyskland, hvor vigtige floder som Rhinen og Oder er så tørlagte, at den vigtige indenrigs skibstransport på floderne må indstille deres sejllas eller begrænse lasten. Ligesom der er begyndende problemer med drikkevandsforsyningen som i stort omfang udledes af floderne i Tyskland. Samtidig syd på i Alperne smelter Gletscherne. Gletschere som leverer op mod 2/3 af vandet der f.eks. flyder i Rhinen. Vi må da håbe denne sommer kun var en enkeltstående begivenhed. Men det er nok desværre ikke tilfældet.

erik jensen, Nille Torsen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Hans Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Kruckenberg

Det er ikke rimeligt at blive ved med at skamride “der er kun vedvarende energi, når vinden blæser/solen skinner”-krikken. Der udvikles løbende større og større lagringsfaciliteter, se ex. https://www.stiesdal.com/storage/

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Mogens Holme og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Til oplysning har Energistytelsen, der ellers markedsfører sig selv åben og serviceorienteret, fuldstændig undladt at besvare det enkle spørgsmål om, hvordan vindkraft vil kunne overstige den nuværende andel på lidt under 50%.
Den annoncerede udvidelse af vindkraft vil, såfremt der ikke findes en løsning, også kræve væsentlige udvidelser af konventionel energi. Skal denne udvidelse ske uden for Danmarks grænser, kræver det udvidelser af transmissonskapaciteten.
I øvrigt er baggrunden for mit endnu ubesvarede spørgsmål til Energistyrelsen, at jeg i 80erne havde min gang på nogle kraftværker i Jylland, og her blev min begejdtring for vindkraft mødt med bemærkningen om, at vindkraft aldrig kan overstige 20% af elforsyningen uden at elnettet bryder sammen.

Torben S Rose

@Hans Kruckenberg
“Det er ikke rimeligt at blive ved med at skamride “der er kun vedvarende energi, når vinden blæser/solen skinner”-krikken.”

Jeg mener, det er helt rimeligt til stadighed at fastholde manglerne ved sol og vind indtil disse beviseligt er løst. Der findes intet sted i verden, hvor disse energikilder håndterer et lands energiforsyning og ingen af de nuværende backup-teknologier kan på nogen afgørende vis skaleres op uden vanvittigt høje priser. Omtalte Stiesdal lagring lyder jo meget godt. Det skulle så være forsøgt på Lolland. Et projekt der nu er udsat på ubestemt tid.

Det er omvendt ikke rimeligt at sammenligne priserne for kernekraft og sol/vind, da de ikke leverer samme produkt.

Derudover skaber den forcerede udrulning af sol og vind en lang række problemer, som belejligt undervurderes af visse politikere og stort set aldrig omtales i medierne andet end i sidebemærkninger.

Nå nå jeg vidste ikke, at atomkraftværker kører på vind. For hvorfor er det ellers over halvdelen af de så stabile værker, der ikke kører? De har ikke leveret i flere måneder og kommer ikke engang til at levere denne vinter.

Lige nu bruger Frankrig så gas og tysk el som backup.

Hvad vil de så bruge i fremtiden?

Et udbygget elnet?
Sol og vind?
Damvarmelagre?
Varmtvandsbeholder?
Brint?
Elbiler?
Andre batterier?
Biomasse?
Biogas?
Solfangere?

Man må håbe de slår til i de mange måneder atomkraft er nede.

Gad vide hvad kineserne brugte i det år, det nye Taishanværk måtte tages af nettet.

Olkiluoto er forøvrigt stadig ikke på nettet.

Ps grunden til Stiesdallageret er udsat er pga den store inflation inklusive stigningen i byggematerialspriserne. Det kunne finansieringen ikke holde til.

Anders Bentsen

Man glemmer ofte at det også kan skyldes besværligheder omfatted ved at være grøn.

Det vi ser i dag er få mennesker der tjener tykt på at sælge energi til europæerne. Vi ved alle at energipriserne er pt på index 1,20 i forhold til da olie var billigst, hertil kommer at euroen er blevet devalueret med 20% i forhold til dollaren, så alt hvad vi handler i dollar er blevet 50% dyrere.

Men vi ved jo sikkert alle hvad det koster at producere elektricitet hvis det tidligere kostede 20øre/kwh og prisen på fossil brændsel i EU nu er steget med 20%, så koster det altså 24øre per kwh. At det sælges til op mod 6-8 kr./kwh er en skændsel mod alle gode borgere.

Torben S Rose

@Inge Lehmann
Faktum er jo, at kernekraft helt overvejende kører utrolig stabilt og dermed ligger i top, når det kommer til kapacitetsfaktor. Dette gør sig gældende når vi kigger i det brede perspektiv og ikke blot dykker ned i nogle enkelttilfælde. De udfald der er ved kernekraft vil typisk være planlagte og dermed håndterbare. Det er dog helt oplagt, at overlader man en teknologi til dårlig regulering, vil der opstå problemer. Her kan jeg så vende tilbage til mit indledende budskab i denne tråd. Det er påfaldende, at lande, selv med dårligt reguleret kernekraft, ønsker at bevare denne energikilde i deres energimix. Hvorfor mon?

Det er korrekt, at finansieringen af Stiesdal gik i vasken. Hvis en så billig og effektiv lagringsenhed, som blev præsenteret i Kruckenbergs link, ikke kan finansieres, ser det ikke for godt ud. Den slags problemer kan vi jo nok forvente flere af, når vi til stadighed vælger at benytte os af energikilder, der er yderst ustabile og meget råmaterialekrævende, imens vi overlader udvinding og produktion til tvivlsomme samarbejdspartnere.

Jeg låner et indlæg ovre fra ingeniøren, re stabiliteten, det er så uden de uheld som man kan se på
https://en.m.wikipedia.org/wiki/List_of_nuclear_power_accidents_by_country
Det gav også uplanlagte udfald.

Citat "Stabilitets kriterier, Ha ha ha Kim så har atomkraft jo tabt på forhånde. se Frankrig, Tyskland, Finland..

Hmm... du glemmer vist lige at de allerede har en pænt høj stabilitets rate efter at have levereret stabil el i dekader."

Svar Foreløbig er der dog gået to dekader siden byggetilladelse, uden det finske værk overhovedet har leveret, og siden det endelig kom igang med at levere d. 12. Marts, har det været særdeles intermittent, med en kapacitetsfaktor på kun 7,8%, og det er tvivlsom om det kommer til at levere bare nogenlunde stabilt, før vi er langt inde i den kommende vinter.

Alene det at man fra starten kalkulerede med 5 års byggetid, og det derfor har leveret præcis 0% i de første 13 år af budgetteret drifttid, må vel siges at være, om ikke ustabilt, så særdeles upålideligt.

Derudover har vi jo oplevet både Sverige, Japan, Belgien og Frankrig, mangle hhv 50%, 100%, 80% og 70% af deres samlede akraftkapacitet i måneder til år ad gangen siden 2010, også når de havde mest brug for strømmen.

At der så er andre lande, der har været så heldige at det har kørt stabilt i årtier ad gangen, kan jo ikke afskrive behovet for den backup, som ligeså godt kan lukke hullerne for vind og sol i korte perioder ad gangen, som at stå klar til at erstatte adskille GW atomkraft i mange måneder ad gangen.

Torben Rose her er et links til ingeniøren hvor spørgsmålene bliver vendt
https://ing.dk/andre-skriver/sveriges-blaa-blok-staar-at-vinde-valg-vil-...
Og
https://ing.dk/artikel/atomkraftlisten-giver-svar-vindmoellestop-prisen-...

Mange af de lande, der vælger akraftværker til, har et nucleart arsenal (USA, Frankrig, Kina, UK, Indien...).

Hvis man vil håndtere sit nucleare arsenal, har man brug for en større vidensfødekæde og videnskapital. Det bliver bl.a. vedligeholdt, når man har akraft.

Akraft har et større finansieringsproblem end Stiesdals lager.

Det er så dyrt, at private ikke kan se, at de kan få finansieringen tilbage inden for værkets levetid og dekomissioneringen. Derfor er al ny større akraft efter min viden statsfinansieret (Frankrig, USA, UK, Tjekkiet, Findland (betalt af Frankrig)).

F.eks. Tjekkiets ønske om ca. 1.2GW Atomkraft. Det kommer til at koste i omegenen af 60 mia kr/GW hvis man medregner contingencies, det vil tage mindst 14 år at bygge (2036), det kræver 100% finansiering via massive statsstøttede lån, som skal løbe i 60 år, med rente under markedsvilkår. Til sidst skal staten skal garantere at aftage al produktion i 60 år, og forsikre værket imod politisk intevention og lukning.

Reelt er det et statsejet, og statsfinansieret værk - hvor den eneste risiko er hvor meget budgetttet skrider og hvad der mangler i tilkøb - og det bliver ret dyrt.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA...

Citat fra deres energiselskabsdirektør før de besluttede sig for statsfonansiering "While originally the project was fully economically feasible given the market price of electricity and other factors, today all investments into power plants, which revenues depend on sales of electricity in the free market, are threatened." https://www.neimagazine.com/news/newscez-c...

Tjekkiet er medlem af EU, så de også skal følge reglerne på salg af strøm, hvor akraft har et problem.

Producenter, der vil sælge strøm, skal melde ind til Nordpol eller Energinet med et bud på til hvilken pris de kan levere hvor meget strøm. Energinet tager dagens bud fra den lave ende indtil de når den mængde, de estimerer skal produceres den næste tidsperiode og alle leverandører får den pris, den dyreste valgte producent angav. Kun de valgte leverandører leverer.

Akraftværker leverer altså kun hvis de matcher periodens dyreste pris og står ellers stille.

Måske noget atomkraftsplanlægning skyldes plejer?

Torben S Rose

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er kernekraft uden sammenligning den mest stabile energikilde vi har. Det er en af de sikreste energikilder vi har, og vi ved at det både kan bygges relativt hurtig og relativt billigt, hvis vi prioriterer det. Vi ved ligeledes, at det er en teknologi med enormt og endnu uudnyttet potentiale. Problemet med kernekraft er ikke det teknologiske med derimod det politiske. Her har kernekraften sin akilleshæl. Inge Lehmann skitserer en række væsentlige problemstillinger, som utvivlsom kan køre kernekraften ud på et sidespor. Men det er helt overvejende politisk bestemt, hvilke muligheder der er for udrulning af denne energikilde.
For mig at se er der to muligheder for kernekraften. Den første er folkelig og politisk vilje, som kan skabe det rette miljø for rationel regulering. IEA skriver bl.a. om nødvendig regulering på området og kommer med forslag hertil. Den anden mulighed er at sol og vind underleverer, hvilket jeg dybest set ser som en selvfølgelighed. Dette kan betyde, at kernekraften bliver en absolut nødvendighed for en fossilfri fremtid. Dette er i min optik, årsagen er den mere pro-kernekraft holdning i Japan, sverige, USA, m.fl. Af de to scenarier ser jeg det andet som det mest realistiske. Når jeg skriver at det “kan” betyde at kernekraften bliver en nødvendighed, mener jeg, at det er ligeså realistisk, at man alternativt fortsætter med fossile brændsler. Dette vil sansynligvis blive tilfældet i store dele af EU.
Jeg er temmelig sikker på, at Finland på den lange bane bliver rigtig glade for deres beslutning. Når alt kommer til alt må vi jo netop lade fremtiden give os svar på de ting, vi her diskuterer. Jeg er dog yderst bekymret for konsekvenserne af en forceret grøn omstilling baseret på sol og vind. Krisen i Ukraine er blot en lille forsmag på, hvad der venter os, er jeg bange for.

Hele energi markedet er et kæmpe cirkus med de økonomisk svagest stillede som tabere. Jeg siger ikke at jeg decideret tror det, men er der ikke en lille mulighed for at EU lederne prøver at skabe en ide blandt befolkningen at 8kr./kwh er den sande pris for elektricitet på et frit marked? Det er bare en kæmpe løgn, de der producerer energi udnytter en mangelsituation til at berige sig selv og sine ejere. Og det er på bekostning af de mange borgere der lever i landet. Hvorfor expropierer staten ikke hele energisektoren for nationens bedste?
Der er vindmølleejere der må sælge deres strøm til 19øre/kwh mens deres el sælges videre til 6-8kr/kwh. Det er ikke dyrt at producere strøm lokalt, det er KUN dyrt når folk er tvunget til at købe fra kapitalisternes højborg, nemlig energisektoren!
Benzin priserne er steget med 20%, så det er kulpriserne sikkert også kun, så hvorfor producerer EU ikke strøm og lukker kapitalismen ude. De kan bare vælge at ændre tingenes gang, det er ikke markedets valg, det er politikernes valg!