Afghanistan
Læsetid: 4 min.

Taleban til kvindelige embedsmænd: Send os en mand til at udføre dit arbejde, så vi kan fyre dig

Mens økonomien er ved at kollapse, fortæller kvinder fra Afghanistans finansministerium, at de er blevet bedt om at foreslå mandlige slægtninge til at erstatte dem
I Afghanistan mister flere og flere kvinder muligheden for at arbejde, i øjeblikket oplever kvindelige embedsmænd at blive fyret fra deres job i centraladministrationen. Her er det kvinder i Kandahar, der stadig får lov at arbejde som syersker.

I Afghanistan mister flere og flere kvinder muligheden for at arbejde, i øjeblikket oplever kvindelige embedsmænd at blive fyret fra deres job i centraladministrationen. Her er det kvinder i Kandahar, der stadig får lov at arbejde som syersker.

Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

Udland
2. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Taleban har bedt kvinderne, der arbejder i Afghanistans finansministerium, om at sende en mandlig slægtning til at udføre deres arbejde. Det sker et år efter, at offentligt ansatte kvinder i Afghanistan er blevet udelukket fra regeringsarbejde og bedt om at blive hjemme.

Kvinder, der arbejdede i regeringsstillinger, blev sendt hjem fra deres job kort efter, at Taleban overtog magten i august 2021. De har siden fået udbetalt en nedsat løn for at gøre ingenting. Men flere kvinder har fortalt The Guardian, at de har modtaget opkald fra Taleban-embedsmænd, som har bedt dem om at anbefale mandlige slægtninge til at overtage deres plads. Det skyldes, at »arbejdsbyrden på kontoret er steget, og de er nødt til at ansætte en mand i stedet for os,« fortæller en kvinde, der ønsker at være anonym.

Den administrerende direktør for FN’s Kvindeorganisation, Sima Bahous, udtalte i maj, at de »nuværende restriktioner for kvinders beskæftigelse er estimeret til at give et øjeblikkeligt økonomisk tab på op til én milliard dollar (7,4 mia. kroner, red.) – eller op til fem procent af Afghanistans BNP.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kasper Pedersen

Sidste år er længe siden.

"Da Taliban sidst var ved magten, blev der indført islamisk lov. Det religiøse politi straffede utroskab med stening og tyveri med amputation af hænder. Kvinder skulle bære burka, og piger mistede mulighed for at gå i skole.
Nu frygter vestlige politikere og menneskerettighedsforkæmpere, at det samme vil ske, hvis Taliban igen sætter sig på landet.
Men ifølge seniorforsker Mona Kanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier er der et håb for, at det er at andet Taliban, der står til gribe magten.
- Der er jo sket en del de sidste 20 år. Så det er ikke helt det samme Taliban, siger hun.
Talsmand lover skolegang for piger
Hun hæfter sig ved de "relativt moderate" udmeldinger, der er kommet fra Talibans politiske kontor i Qatar. Her har Talibans politiske talsmænd understreget behovet for at samle Afghanistan og samarbejde med andre politiske og etniske grupperinger.
- De har også udtrykt velvillighed, i forhold til at kvinder og piger har ret til uddannelse. Så der er kommet en masse nye toner. Toner, som vi ikke helt har været vant til at høre før, siger hun.
I dag ringede en talsmand fra Taliban, Suhail Shaheen, til BBC under en liveudsendelse og sagde, at bevægelsen ønsker en fredelig magtovertagelse, og han lovede, at piger under et nyt islamistisk styre fortsat vil kunne gå i skole og studere, hvis de dækker deres ansigt til.

Dog er der en hel ny generation, som er dødtrætte af Afghanistan som et krigshærget land, og som jo nok skal give Talibans oprindelige ideologiske ståsted noget modstand, siger hun.

Hun vurderer, at Taliban generelt udviser "en større pragmatisme, end de har gjort tidligere".

https://www.dr.dk/nyheder/udland/forsker-taliban-opfoerer-sig-mere-pragm...

Jacob Nielsen

Hvis afghanerne havde haft den samme vilje til et liv i frihed, som ukrainerne har vist verden de seneste 5 måneder, så havde Taliban ikke haft en kinamands chance for at (gen)indføre Sharia.

De havde 20 års Window of Opportunity, og Vesten brugte trillioner af dollars og enorme mængder af mandtimer, på at skabe forudsætningen for en levedygtig stat. De eneste afghanerne skulle var at lære, blive klogere og vise vilje til forandring. Men nej.

Erik Tvedt, Benny Nissen, Bent Nørgaard, Jan Kauffmann, Nels Friis Christensen, Ole Olesen, Claus Nielsen, Kim Houmøller, Flemming Olsen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

"En større pragmatisme, end de har gjort tidligere". Der var vist noget Mona Sheikh håbefuldt foreslog for et år siden, lige da Taliban var kommet til magten igen. Universiteterne har ofte karakter af drømmefabrikker med analyser af hvordan tingene helst burde være. Det er sjældent, man kan søge virkeligheden der. Og Gud forbyde, at nogle skulle hetze mod andre religioner og kulturer. Siden skal jeg love for, at hun og vi og afghanerne er blevet meget klogere.

Men på den anden side: "Foreslå en mand som kan overtage dit arbejde!" det kan måske godt kalde en pragmatisk tilgang til problemet. Og også moderat - de tæskede hende i alt fald ikke.

Claus Nielsen, Emil Davidsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
fin egenfeldt

Måske skulle man i forhandlinger med Afghanistan/Teleban forlange, at de var repræsenteret af en kvinde og i øvrigt kun selv anvende kvindelige forhandlere.

Erik Karlsen, Peter Aarslev, Flemming Olsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

At Ayman al-Zawahiri var flyttet til Kabul, ser jeg som bevis på, at Taleban ikke er anderledes end i 90'erne. Afghanistan er atter en islamisk slyngelrede.

Det var latterligt at tro andet!

Bent Nørgaard, Anders Viborg, Ole Olesen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Nielsen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Sammenligningen med Ukraine er helt ude i hampen. Afghanistan er et tilbagestående, fragmenteret og dybt konservativt stammesamfund, hvor forskellige klaner/etniske grupper har bekriget hinanden i århundreder. Det er på mange måder et anarkistisk og fuldstændig uregerligt land med en vild geografi og en stærkt underudviklet infrastruktur. Det eneste, der binder landet sammen er islam, som der imidlertid også findes flere forskellige fortolkninger af.

Dan Jensen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Ligestillingen trives vist ikke alt for godt i Afghanistan. Men bortset fra det. Hvis vi alle sammen levede lige så nøjsomt som i Afghanistan ville verden ikke stå over for et klima- og miljøkollaps.

Og hvilken verden er så den bedste? Ja, det er selvfølgelig vores.

Jacob Nielsen

Hvis vi allesammen havde det samme forbrug og levevis som man havde i stenalderen, så ville verdens befolkning (8 mia) gange 10, slet ikke være noget problem. Men tilgengæld ville vi også allesammen være tandløse i en alder af 40 år, altså dem der lever og bliver så gamle.

Rene Aarestrup, jeg hører det argument igen og igen. For nogle år siden var der en folketingspolitiker i forsvarsudvalget, der blev forholdt problemstillingen, om hvordan det kunne være at man gav de norske soldater et væsentligt højere tillæg, end de danske soldater fik, ved militære udsemdelser til bl.a. Afghanistan og Irak, men tilgengæld ikke manglede frivillige. Hans svar var ligesom dit: “At sammenligne Norge og Danmark, er som at sammenligne æbler og pærer”.

Men tilgengæld er man (naturligvis) racist, hvis men mener at ukrainske flygtninge bør få en positiv forskelsbehandling, i ft. dem fra MENAP-landene. For der er de naturligvis ens, og at forskelsbehandle, er helt ude i hampen.

Niels Erlinger

Nu omhandler denne artikel Talebans handlinger i Afghanistan.

Men der er alligevel kommet en kommentar, som oplyser, at hvis vi lever et stenalderliv, så er der plads til 80 milliarder mennesker.

Jeg tror ikke, at denne påstand er gennemregnet.

På Jorden har vi ca. 150 millioner km² fastland.
Og med 80 milliarder mennesker, så bliver det til ca. 535 mennesker pr km², eller 1869 m²/person.
Det er ca. 5 gange så meget som her i Danmark, og det er så inklusive ørkner, bjerge og regnskove.

Og da forbruget skulle være på niveau som i stenalderen, kan vi end ikke tillade og at udvinde sådan noget som almindeligt jern eller andre metaller.

Og da der heller ikke er plads til nogen skove, kan vi heller ikke bruge noget træ.

Så er der kun et jæger samler samfund tilbage.

Men da der kun er plads til mennesker er der således ikke længere plads til vilde dyr.

Og så er der kun plads til et samler-samfund.
Men med 80 milliarder mennesker, bliver de få frugter hurtigt plukkede, sikkert inden de er helt modne,

Så 80 milliarder mennesker, det er nok lige i overkanten.
Jeg vil tro, at med et forbrug som i stenalderen, så er der plads til 1-2 millioner mennesker her på planeten.

Hermed tilbage til Taleban.

Jacob Nielsen

Nu var det i relation til følgende citat at jeg svarede; “ Hvis vi alle sammen levede lige så nøjsomt som i Afghanistan ville verden ikke stå over for et klima- og miljøkollaps.”

Med amdre ord, så giver det ingen mening at påstå at mennesker i stenalderen ville kunne skabe et klima og miljøkollaps, i en 2022 kontekst. Masser af civilisationer er kollapset og forsvundet bl.a. pga. tørke og uhæmmet skovhugst. Det er en del af menneskets historie om død og overlevelse. Hvis der ikke var mad nok, så døde man af sult.

Når vi idag frygter klima og miljøkollaps, er det udelukkende fordi det kan betyde et civilisationskollaps, dvs. vores. Jorden skal nok overleve os mennesker, og har tid nok. Vores sol slukker ikke foreløbig.

Om jorden for 10.000 år siden kunne brødføde 80 mia. mennesker, er naturligvis usandsynligt, for det er vores fremskridt der har betydet at vi idag kan brødføde 8 mia. Uden disse fremskridt, herunder masseproduktion, ville det være umuligt.

David Zennaro

Det er efter min mening helt hen i hampen at tillægge Taleban al skylden for kvinders elendige stilling i Afghanistan. De arbejder på en klangbund af dyb misogyni i hele den mandlige befolkning, ellers kunne de ikke slippe afsted med den. Det er i øvrigt den samme type misogyni vi ser videre i Pakistan og Inden, hvor kvinder heller ikke har det for godt.