Baggrund
Læsetid: 6 min.

Tørke og revner i vandrør giver franske atomkraftværker hedeslag

Frankrig er ramt af massive hedebølger i år med tørke og skovbrande. Det giver nye panderynker for de i forvejen stærkt udfordrede franske atomkraftværker. Problemerne betyder, at Frankrigs atomkraftproduktion er under det halve af kapaciteten, og det vurderes, at det vil tage flere år at reparere 12 værker med blandt andet revner i rør i nedkølingssystemerne
Frankrig risikerer at måtte indstille driften af en række atomkraftværker som følge af de massive hedebølger, som har ramt landet denne sommer. Atomkraftværket Tricastin, som ses på billedet, er et af de fem kraftværker, der i den seneste tid måttet anmode om dispensationer fra miljølovgivningen for at kunne fortsætte driften.

Frankrig risikerer at måtte indstille driften af en række atomkraftværker som følge af de massive hedebølger, som har ramt landet denne sommer. Atomkraftværket Tricastin, som ses på billedet, er et af de fem kraftværker, der i den seneste tid måttet anmode om dispensationer fra miljølovgivningen for at kunne fortsætte driften.

Theo Giacometti/Getty Images

Udland
19. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

En ulykke kommer sjældent alene. Mens de europæiske floder er udtørrede, og voldsomme skovbrande hærger landet, har Frankrig massive problemer med sine atomkraftværker, som i øjeblikket producerer langt mindre elektricitet end den normale kapacitet. 28 ud af 56 atomkraftværker er lige nu lukket midlertidigt ned på grund af vedligehold – og tørken lægger yderligere pres på elproduktionen fra atomkraftværkerne i Frankrig.

Hedebølger dræner nemlig ikke kun vandniveauerne i floderne og plager floraen. De lægger også pres på den franske atomproduktion. På grund af den faldende mængde vand og den stigende temperatur i floderne truer udledningerne af kølevand fra reaktorerne med at opvarme dem ud over de lovbestemte grænser.

Baggrunden er, at atomkraftværkerne bruger flodernes vand til nedkøling og derefter lukker vandet ud i floderne igen. Nedkølingen med flodvand er en ufarlig og ukontroversiel metode, som dog nu skaber problemer på grund af den lave vandstand i de franske floder og de høje vandtemperaturer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

Og atomkraft er en central del af den kortsigtede løsning på vores energiforsyningsproblemer???

Et af de problemer, jeg i rigtig mange år har anset for at være et meget kritisk punkt i brugen af atomkraft, at de udgør en stor risiko for forsyningssikkerheden!

Når (ikke hvis!) et atomkraftværk er nødt til at standse produktionen, falder en voldsom del af landets elproduktion bort.

Hvis man ser bort fra de stadig uløste opgaver med at lagre strøm, produceret med vind eller sol, så er konsekvensen af at en vindmølle falder ud af produktionen marginal.
Samtidig stiller de to hovedtyper af energiproduktion vidt forskellige krav til distributionsnettet - igen til ulempe for de få og meget store kraftværker.

Ole Kjeldgaard, kjeld jensen, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Thomas Tanghus, Ole Olesen, Karen Grue, Mogens Holme, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Alvin Jensen og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

"Tørke og revner i vandrør giver franske atomkraftværker hedeslag"

Mon dette var med i den oprindelige risikovurdering for værkerne. Nej vel, Og mon ikke præcis dette eksempel bør lære prædikanterne for de risikofrie atomkraftværker bare en smule ydmyghed,.

kjeld jensen, Maia Aarskov, Ole Olesen, Karen Grue, Mogens Holme, erik pedersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Ingrid Mohr, Lillian Larsen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Godt vi ikke har a-kraft her i landet.

Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Ole Olesen, Karen Grue, Mogens Holme, erik pedersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes 56 atomkraftværker lyder voldsomt.

Jeg er i tvivl.

Skyldes det begrebsforvirring fra min side eller at en atomreaktor vitterligt er lig med et atomkraftværk.

Jeg havde ellers forstået det som, at et atomkraftværk kan have flere reaktorer, hvorfor de 56 atomkraftværker i Frankrig også kun er begrænset til 18 lokationer.

Men Frankrig er stadigvæk heldigere end Belgien, der var ude for, at 6 ud af 7 reaktorer var ude af funktion.

Når reaktorer falder af nettet, er det rigtig store mængder el, der skal erstattes på engang. Så som Torben Siersbæk er inde på, er det til fare for forsyningssikkerheden.

Så hvilken slags back up kan der så bruges for akraftværker.

I Frankrig har de brugt gas, siden de fandt kritiske fejl i materialer fra samme producent siden sidste år.
Siden er der kommet flere problemer til og krigen i Ukraine.

Så en stor del af vores stigning i elpriser skyldes faktisk Frankrigs skrantende akraftværker.

Og gas er ikke en løsning i fremtiden, da vi skal væk fra fossiler.

Helle Bovenius, Hanne Utoft, Torben Siersbæk, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

det lange seje træk, væk fra fossilebrændstoffer,

uden tvivl kan atomkraft spille en rolle men ikke de gamle store franske anlæg men nærmere små anlæg som er mere decentralt placeret så nej til den franske løsning med store atomkraftværker men ikke nødventigvis nej til atomkraft.

det lange seje træk. er hvad vi har behov for, i europa. en målrettet overgang til vedvarende energi, og som nævnt små atomkraftværker. målrettet PtX, der erstatter kulkraft. i byerne, med varme produktion og et energi lager i form af brint, ( det skaber en masse spildvarme der kan bruges i fjernvarme ved at omdanne el til brint).

mange mange mange flere vindmøller solceller i hele europa. og en mere decentraliseringet bosætning, er løsningen, V2G, elbiler, da elbilen nu bliver et rullende batteri,. biogas. og biomassse kan også bruges men med omtanke, og målrettet i industrien hvor vi har behov for masiv energi,

Svaret er et samfund, der forbruger mindre energi, men med et målrettet forbrug af energi, og i enden vil dette give europa vores fremtids store stærke konkurancesevne som område, i verden, problemet bliver arbejdskraft, mere end et resurse problem, i fysiske resurser for at bygge den vedvarende energi, men direkte arbejdskraften til at bygge den, sætte den op og veligeholde den europa står overfor et befolknigskolaps. ja vi er faktisk i begyndelsen af denne fase hvor vi bliver rigtigt rigtigt rigtigt mange gamle og meget få unge, som der desvære alle vil læse på universitetet, og meget få gå i lære som faglært, det er den største hæmsko for det lange seje træk i den grønne omstilling ja faktisk en direkte TRUSSEL mod vores civilisation . i danmark alene mangler vi om få år mellem 100.000-250,000 faglærte 50.000 i plejesektoren og sygehus sektoren,

så skal vi løse denne bundende opgave så SKAL vi ha et andet fokus på vores arbedsmarked på hvad det gode liv er, og gå væk fra ideen om super storbyer med psudoarbejde, i kontorlan/ djøfland. enten tager vi dette opgør med psudoarbejde eller også kolapser vores samfund, TOTALT , kort og godt . vi har ikke arbedskraft til at løse opgaven hvis vi forsætter med at se på verden som vi gør nu.

problemet er bare at huspriserne i vores store byer vil kolapse hvis vi tager dette livsnødventige opgør med vores måde og styre samfundet på, men det er bare ren luft der er pumpet ind i boligpriserne, og tager vi ikke dette opgør ja så har vi et soviet style kolaps i vente måske en pæn del værre da vi snakker om vitale dele af vores civilisation der ikke vil kunne fungere, så farligt er det at vi FEJL uddanner hovedparten af vores unge generation til et liv i kontorland. med psudoarbejde, mens virkelighedens problemer hober sig op uden for døren. vi snakker om el net der ikke kan veligeholdes, klorak ledninger vvs som der vil forfalde ja centrale dele af samfundet der falder sammen hvis vi forsætter som nu, og den grønne omstilling der er livsvigtig for at vi kan få det hele til at fungere ja glem det hvis vi forsætter med projekt psudoarbejde i gigantiske evigt voksende storbyer

Jens Thaarup Nyberg

“ Hvis man ser bort fra de stadig uløste opgaver med at lagre strøm, produceret med vind eller sol, …”
GTL er en løsning, ligesom brint.

Og a-kraftværker behøves ikke være kæmpestore;, med moderne s-kraft teknik.

At varme somre er et problem for A-kraft værkerne er ikke nyt - vi skal kun tilbage til 2018 for sidst at finde problemet omtalt
https://www.information.dk/udland/2018/08/koelevandet-blevet-varmt-ramme...

Fra artiklen: "I det atomkraftglade Frankrig ses vedvarende energi blandt modstandere som en usikker energiform, som ikke er fleksibel, og hvor mulighederne for lagring af energi fra vindmøller og solenergi er begrænset."

Fra Somnium Scipionis: "..rem publicam verbo retinemus, re ipsa vero iam amisimus..."

Emil Davidsen

Lidt tragikomisk at problemstillingen omtalt i artiklen her er en indirekte følge af atomkrafts modstandernes "sejre" de sidste ~30år...
Men når man har savet det ene ben af manden så er det jo også nemmere at klandre ham for at halte...

Torben Siersbæk

@Emil Davidsen - 19. august, 2022 - 08:53.

"Lidt tragikomisk at problemstillingen omtalt i artiklen her er en indirekte følge af atomkrafts modstandernes "sejre" de sidste ~30år..."

Jeg kan ikke huske at have hørt nogen "atomkrafts modstander" foreslå, at man IKKE skulle vedligeholde værker i drift!!??

Jeg tror virkelig heller ikke at nogen "atomkrafts modstander" har besluttet at bruge materialer i værkerne, som ikke havde tilstrækkeligt lang levetid!!??

Mao. er det en vaskeægte stråmand, du stiller op.

Hvad med at argumentere positivt?

erik pedersen, Mogens Holme, Søren Fosberg, Frederik Schwane, Inge Lehmann, Ole Olesen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Raido Rafn - 19. august, 2022 - 08:50.

Tænke sig, at Cicero kunne foudsige det skisma mere end 100 år FØR vor tidsregning....

Bortset fra det ........................

Søren Kristensen

Hvis The Graduate (Fagre voksne verden) nogensinde i en overskuelig fremtid bliver genindspillet, kunne jeg godt forestille mig Mr. McGuires visdomsord til Ben bliver skiftet fra "plastics" til "insulation".

https://www.youtube.com/watch?v=PSxihhBzCjk&ab_channel=LanceEhlers

Emil Davidsen

@Torben Siersbæk
Fair nok. Her et forsøg på at holde det kortfattet.

1) Akraftværker fra dengang er baseret på "economy of scale". Det betyder, bl.a. at der udnyttes og bygges efter langsigtede estimater.
2) de projekterende ingeniører har skulle lægge det rigtige snit imellem design krav og omkostninger. Sammen med 1) betød det, helt lavpraktisk, at kølesystemets størrelse/konstruktion var designet efter kriterier om flow og temperatur af flod-vandet.
3) disse kriterier viste sig i 00'erne at have været sat for lavt. Primært af 2 årsager;
a) strammere temperatur krav på flod-vandet(politik/miljø)
b) varmere klima end ventet(for lidt vedvarende energi, inkl. Akraft).
4) punkt 3) kan/kunne løses ved at opgradere kølesystemet til at håndtere disse strammere krav/forhold. Dette er dog en stor investering og klassificeres ikke som vedligehold.
5) denne investering blev mødt af politisk modvilje fordi man dengang havde set sig sur på akraftværker. Investeringer af den størrelses orden fordeles betalings-teknisk ude over årtier og hvis investorer tror politikerne kan finde på at lukke for showet tidligere, så er de ikke med på den. Kort sagt, den var for politisk risikabel at lave.

Især punkt 5) er en direkte konsekvens af akraftsmodstandenes "succes" og anledning til min oprindelige spydige kommentar.
Det bør ikke være så svært at forstå at infrastruktur af denne størrelsesorden kræver stabil politisk vilje/forhold over adskillige årtier, fuldstændig ligesom vind-branchen.
Fjerne man den, så følger dårligdommene.

NB: den manglende vedligehold der omtales i artiklen forholder jeg mig ikke til - den er en detalje sammenlignet med det overordnede problem som er det dårlige designmatch mellem køle-kapaciteten og det varme klima i sommmermånederne.

Rolf Andersen, Thomas Madsen, Jens Thaarup Nyberg og erik jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Torben Siersbæk

“Når (ikke hvis!) et atomkraftværk er nødt til at standse produktionen, falder en voldsom del af landets elproduktion bort.”

Og så køber vi el i udlandet, hvor prisen på el i EU følger dyreste energikilde, i øjeblikket gas.
En åbning af Nordstream 2 ligner et skridt mod bedring for mange forbrugere.

Vi får altid fortalt, at Tjernobyl ikke er eksempel, der kan bruges, for at vise hvor alvorligt konsekvenserne af atomkraft kan være, pga at sikkerheden haltede af politiske grunde.

Men mange overser, at vi har samme sikkerhedsproblemer af økonomiske grunde på andre værker.

F.eks i Frankrig, In December 2016 the Wall Street Journal characterised the problem as a "decades long coverup of manufacturing problems", with Areva executives acknowledging that Le Creusot had been falsifying documents.[37]

Korruption i Korea
https://en.m.wikipedia.org/wiki/South_Korean_nuclear_scandal

Fukoshima
https://de.m.wikipedia.org/wiki/Nuklearkatastrophe_von_Fukushima

Og hvis man ser listen med alvorlige uheld med samme potentiale
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Nuclear_and_radiation_accidents_and_inci... er det kun rent held, at vi ikke har haft flere uheld af den størrelse som Tjernobyl og Fukushima.

Er af argumenterne fra mange atomkraftfortalerne er, at værkerne bliver for dyre pga urimelige sikkerhedskrav.

Kombiner dette med indtjenings prioritering, manglende vedligehold, flere akraftværker og at man på et tidspunkt løber tør for held.

Det er alene pga størrelsesordenen af konsekvenserne af uheld for dyrt, at satse på atomkraft i fremtiden.

Atomkraftværker fungerer i en utopisk verden, hvor menneskelig karakter, økonomi og teknik er ufejlbarlig.

erik pedersen, Mogens Holme, Torben Siersbæk, Frederik Schwane og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Emil Davidsen - 19. august, 2022 - 10:15.

Der er mange af dine bemærkninger, jeg fint kan være enig med dig i.

Selvfølgelig gør de ingeniører og arkitekter, der designer og projekterer et akraftværk i Vesteuropa, sig store anstrengelser for at levere et sikkert og levedygtigt værk.

De gør det også under en række forudsætninger om miljø, der nok KAN ændre sig, men ikke i den grad vi ser nu, og samfundsmæssig (politisk) stabilitet, det sidste nok ikke helt langt fra Francis Fukiyamas opfattelse i 1990'erne, at historien var slut - nu skete det ikke flere vilde forandringer.

Bakspejlet er ikke altid noget fremragende navigationsredskab, men når det handler om samfundsmæssig stabilitet er historien ikke så dårligt et redskab. Og her er forventningen om samfundsmæssig stabilitet ikke specielt velbegrundet.

Lige nu ser vi eksempler på, hvad en meget risikovillig præsident i en atombevæbnet stormagt er villig til, og det synes jeg ikke er lovende mht. samfundsmæssig stabilitet.

Bl.a. derfor - og ud fra betragtningen om konsekvenser af udfald af én produktionsenhed - er jeg kritisk over for ideer om at tage hul på nye akraftværkprojekter.

Og så er jeg uenig i synspunktet, at akraft er "vedvarende energi". Uran er ikke en fornybar energikilde, og den er endda ikke specielt rigeligt til stede på jorden.

Jeg prøver at holde mig ude af skarp polemik i denne snak, men jeg kan godt genkende din lyst til at markere at man har bedre styr på virkeligheden end "modparten' :-)

Emil Davidsen, erik pedersen, Mogens Holme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Jens Thaarup Nyberg - 19. august, 2022 - 13:06.

"En åbning af Nordstream 2 ligner et skridt mod bedring for mange forbrugere."

... og for Putin og hans ulovlige og uprovokerede overfald på en internationalt anerkendt (også af Rusland) stat.

I øvrigt er det at gøre et enormt akraftværk til en militærbase er i alle henseender forbryderisk.

erik pedersen, Rolf Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Historien om N2 og Gazprom er eventyret om hønen der går til ræven for at få korn.