Har du glemt at få købt ind, og gæsterne kommer om en time? There is an app for that, som man siger på engelsk. I vores fagre nye verden kan du nemlig slå tidsrøveren med at fylde indkøbsposer nede i supermarkedet ihjel med et par klik på din smartphone. Vupti, kort efter står du med et par kyllingefiletter, en pose frisk pasta og en flaske Côtes du Rhône på køkkenbordet, uden at du behøver at bevæge dig ud af dit hjem.
Varerne kommer fra en spøgelsesbutik, eller dark store som virksomhederne bag selv kalder lagrene, som ligger i de tætbefolkede kvarterer i storbyerne. De skyder op som paddehatte og er i voldsom vækst som en del af den såkaldte quick commerce, som vinder frem overalt.
Princippet er enkelt: Leveringen finder sted på 10-30 minutter. Det er den forbrugerdrøm, som flere og flere virksomheder i disse år sælger til købestærke europæere i kontinentets storbyer. Og det er en sektor i vild vækst.
Der er INGEN by som Paris. Love it. Det skule da lige være Bangkok med et natteliv, som ikke findes magen i hele universet. Har du ikke været der, har du ingen steder været.
Paris - Bangkok... spøgelsesbutikker - lokalsamfund?
Ku du forklare nærmere?
Ja længe leve dovenskaben, husker engang hvor det var en dyd at yde en ekstra indsats for fællesskabet. Nu forventer man at fællesskabet yder en ekstra indsats for en selv. Problemet er at grådigheden aldrig bliver mæt, om det så er en grådighed for min egen selviscenesættelse, eller en decideret dovenskab, som medfører at alle andre skal løbe en smule hurtigere, for at servicere mine behov og ønsker.
Samtidig stiger forbruget, mængden af skrald og energiforbruget per indbygger. Lad mig minde om, at vi stadig ikke har knækket kurven for udlukning af kuldioxid på verdensplan, som stadig er stigende med fatale virkninger til følge. Desværre ser vi gang på gang, at når nye tiltag/leveringstyper eller transportmuligheder bliver indført i samfundet, er det ofte med et forøget energiforbrug/resurseforbrug til følge.
Det var vel ikke for sjov, at Dante udnævnte frådseri som en af de syv dødsynder. Og til dig der gerne vil redde planeten, kan jeg kun sige, at den skal nok klare sig, imens menneskeheden og biodiversiteten tja det bliver en helt anden historie.
Det er sgu noget svineri at betjene sig af butikker af den slags. Det er et slaraffenland for de der udnytter arbejdskraften til at underbetale og ødelægge det for de der kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og undskyldningerne er helt igennem forudsigelige for de der bruger selvopfundne og selvforskyldte problemer for at retfærdiggøre at handle på denne måde. Hvor kunne folk få travlt med fjerne deres leveringskasser uden for døren i Kartoffelrækkerne og Brumleby da skandalen med Nemlig.com rullede - jeg kommer der, så det var ret tydeligt. Skulle den slags komme til Danmark skal det holdes fra døren på linie med bjørneklo og japansk pileurt
Det er spøjst.
Jeg har absolut ingen trang til at holde op med at købe mine dagligvarer i en fysisk butik. Det er en dejlig adspredelse, hvor jeg får tid til at iagttage mennesker og deres indbyrdes relationer til børn, kærester, venner, butiksansatte, genkende ansigter osv.
Effektivitet (altså, når nogle andre skal betale med deres tid og indsats) er noget underligt fikumdik. Gad vide om man ikke kan udvikle komplicerede psykiske problemer ved at være så indelukket.
Peter Aarslev
Wolt leverings service er ikke et hak bedre og de har været her i DK nogen år nu.
Vi havde midlertidig pop-up levering af dagligvarer og middagsanretninger under coronaen på Ærø. Pakker er derimod en stigende branche.
Der er én Netto og to Dagligbrugser på øen. Netto i midten og Brugserne i enderne. Alle er tilgængelige med bus. Og fordi vi kun er 6000 er chancen for at møde en bekendt og beskue en barm altid muligt. Når klokken er 20:30 er busserne færdige med at køre, så kan bilfolket, dem som har det hele mødes.
Og sådan har det altid været. Forskelsbehandlingen starter ved transport mulighederne.
Som vanligt omhandler det øvre middelklasse og overklasse. Der er folk derude, der ikke har råd til den slags luksus. Jo gys, det er sandt, der findes en virkelighed, der ikke hedder ejerbolig og fast job! Så hvad er fremtiden for dem? Men det ved vi intet om!
Første skridt i ødelæggelsen af de lokale bymiljøer var storcentrene, der trak handelen væk fra bycentrene og gågaderne, og nu er der så shopping gennem aps og levering med bude. Vi stemmer med vores handlinger, så det er vores egen indkøbsadfærd, der bestemmer fremtiden på området.
@ Thomas Jørgensen Wolt er stadig en nicheleverandør uden egentligt eget og bredt sortiment. Men hos mig rangerer de på linie med andre invasive arter. Men stadig destruktiv parasiterende virksomhed, spørger du mig...
Problemet er at den teknologiske udvikling går så hurtigt.
At den overhaler lovgivningen, og den danske model.
Der hele tiden er bagefter med at sikre en lovmæssig regulering.
Og at platforms økonomien også bliver omfattet af, og forpligtet af overenskomster.
Båret af de rigtige fagforeninger og arbejdsgivere under den danske model.
Måske man skulle forsinke etablering af platforms økonomiske virksomheder, med mellem 6 og 12 måneder?
Med krav om at disse virksomheder forpligter sig på gældende spilleregler, i den gamle økonomi.
For at vi kan acceptere dem som en del af samfundskontrakten, mellem erhverslivet og den samfundsmodel, som vi grundlæggende ønsker at bevare.
Venlig hilsen
Danny Hedegard