Denne artikel er delt af Tore Keller

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Tore vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Dagligvarehandel
Læsetid: 7 min.

Turen i supermarkedet er en tidsrøver, som lynlevering fra spøgelsesbutikker skal få ram på

Hundredvis af spøgelsesbutikker skyder op i de europæiske storbyer, i takt med at forbrugerne vil have leveret dagligvarer på få minutter. Men de såkaldte ’dark stores’, som er lagre med supermarkedsvarer og take away-fabrikker i ’dark kitchens’, ødelægger lokalsamfundene, lyder kritikken
Et cykelbud fra firmaet Flink på vej gennem den franske hovedstad. At en del af leverancerne foregår på CO2-venlige cykler, bliver brugt som argument af tilhængerne af de indkøbsfomer.

Et cykelbud fra firmaet Flink på vej gennem den franske hovedstad. At en del af leverancerne foregår på CO2-venlige cykler, bliver brugt som argument af tilhængerne af de indkøbsfomer.

Victor Joly

Udland
26. august 2022

Har du glemt at få købt ind, og gæsterne kommer om en time? There is an app for that, som man siger på engelsk. I vores fagre nye verden kan du nemlig slå tidsrøveren med at fylde indkøbsposer nede i supermarkedet ihjel med et par klik på din smartphone. Vupti, kort efter står du med et par kyllingefiletter, en pose frisk pasta og en flaske Côtes du Rhône på køkkenbordet, uden at du behøver at bevæge dig ud af dit hjem.

Varerne kommer fra en spøgelsesbutik, eller dark store som virksomhederne bag selv kalder lagrene, som ligger i de tætbefolkede kvarterer i storbyerne. De skyder op som paddehatte og er i voldsom vækst som en del af den såkaldte quick commerce, som vinder frem overalt.

Princippet er enkelt: Leveringen finder sted på 10-30 minutter. Det er den forbrugerdrøm, som flere og flere virksomheder i disse år sælger til købestærke europæere i kontinentets storbyer. Og det er en sektor i vild vækst.

Alene i den franske hovedstad, Paris, er der nu knap 100 spøgelsesbutikker. Pandemien satte udviklingen på turbo. Alle ville have alt leveret – nu! Spøgelsesbutikkerne leverer ofte i alle døgnets 24 timer. Det lyder som en drøm. På højest en halv time kan de levere stort set alt, hvad hjertet begærer. Men butikkerne er lukkede for de lokale beboere, kun bude har adgang, og fokus er effektivitet og hurtig levering, ikke at slå rødder i lokalsamfundet.

Derfor er det en drøm med en samfundsmæssig slagside, lyder kritikken. For den har skabt spændinger med beboerne. Det gælder særligt i de store byer, og hvor kvarternes sociale fernis bliver skabt af møderne hos bageren, i gadernes caféliv og – til dels – i supermarkedet.

»Disse virksomheder gør hvad som helst, de er ulovlige, og vi må ikke lade dem slippe afsted med det. På et andet plan handler det også om økonomiens og forbrugersamfundets overdrev. Og det siger jeg, selv om jeg er tilhænger af levering af varer. Men på betingelse af, at det passer harmonisk ind i byen, respekterer miljøet og bygges i samråd med de lokale butikker,« siger den ansvarlige viceborgmester i Paris, Emmanuel Grégoire, til avisen Libération.

Han vurderer, at op mod 80 spøgelsesbutikker bryder lovgivningen om arbejdsforhold, støjniveauer og lokalplaners regler for brug af butikslokaler. Kritikken rettes også mod de såkaldte dark kitchens, hvor der kun produceres take away-måltider, som bude henter og bringer.

Udviklingen i Paris er langt fra en undtagelse. Det er en makroudvikling. For i mange byer på kontinentet rykker spøgelsesbutikker og spøgelseskøkkener ind i hjertet af vores nabolag – og forandrer dem. Det gælder også i for eksempel Amsterdam i Holland, hvor bystyret tidligere i år besluttede at lukke ned for nye spøgelsesbutikker i et år.

Tiden tæller

Virksomheder med tech-klingende navne som Gorillas, Getir, Frichti, Flink og GoPuff har i Frankrig specialiseret sig i at levere dagligvarer til travle parisere på højest 15-30 minutter. Derfor har de oprettet spøgelsesbutikker i en lang række tætbeboede områder i byer som Paris, Lyon, Toulouse og Nice, hvorfra bude på scooter eller cykel på få minutter leverer til kunderne.

Budene går hurtigt ind i lagerbutikken, har et par minutter til at finde varerne på den digitale  indkøbsliste – og så ellers afsted til kunden så hurtigt som muligt. De bliver målt på, om de ankommer til tiden. Lagrene optager i mange tilfælde tidligere butikslokaler, hvor der før lå gammeldags butikker, man kunne gå ind i.

Sektoren for levering af take away, men også i høj grad dagligvarer, eksploderede i omfang under pandemien i Frankrig. Ifølge en konsulentrapport voksede hjemmelevering til et marked på ni milliarder euro i 2021, hvoraf hoveddelen er take away, men hvor dagligvareselskaber med lynhurtig levering oplevede en vækst på 86 procent i omsætningen i forhold til året inden.

Det er en sektor, hvor op mod 15 forskellige selskaber kæmper om markedet, nogle med løfter om bedre vilkår for de ansatte og hensyntagen til miljøet, andre konkurrerer rent på pris og leveringstid.

Det er særligt de unge, som bruger den nye indkøbsmulighed. For eksempel Yannick, som radiokanalen France Inter har talt med.

»Jeg ville lave en suppe, men jeg manglede frisk fløde,« lyder det fra ham. Da han bliver spurgt, om han måske ikke selv kunne smutte en tur i supermarkedet frem for at få leveret fløde af et bud, svarer han:

»Vi skal ikke være dramatiske. Lad os leve med tiden og se fremad og ikke bagud. Det er simpelthen et fremskridt.«

Det handler om at give slip

Ifølge forskeren Véronique Varlin er det at give efter for dovenskaben i at bestille dagligvarer med et klik og få dem leveret kort efter, noget som grundlæggende er i modstrid med mange af de værdier, den yngre generation ellers gerne vil leve efter.

»På den ene side er der en søgen efter mening, efter personlig tilfredsstillelse, efter at give forbrugshandlingen mening, eftersom forbrugerne i stigende grad ønsker at give denne købshandling et næsten politisk omfang. De har forstået, at det er en måde at påvirke deres omgivelser, verden, samfundsudviklingen og så videre på,« forklarede Véronique Varlin, forsker hos Observatoriet for Forbrugere og Samfund, til FranceInfo sidste år.

»Og på den anden side afspejler det en glæde ved at give slip, ved at give efter, ved at tage den lette vej ud, måske endda ved at være doven. Vi er alle lidt dovne, og det peger også på nogle indre modsætninger, som ikke nødvendigvis går i retning af, hvad folk inderst inde gerne vil, men som de har svært ved at slippe af med,« sagde hun.

Lokale folkevalgte og butiksejere kalder butikkerne for spøgelsesbutikker, fordi de ofte er lukkede for alle andre end budene, og fordi muligheden for beboerne i området for at købe ind samtidig bliver indskrænket. Og ikke mindst fordi butikkernes vinduer er plastret til, så man ikke kan se, hvad der sker indenfor.

Et andet kritikpunkt er, at de ansatte er hyret på prekære vilkår uden ordentlig social sikring, pension eller overtidsbetaling. Det sidste gælder dog ikke alle tjenesterne. Den meget trafik og støj fra scootere får også borgerne til at lægge pres på deres lokale folkevalgte for at reagere.

En lang række franske borgmestre med Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, i spidsen skrev i weekenden til premierminister Élisabeth Borne for at bede hende om værktøjer til at tøjle den eksplosive vækst i platformsøkonomiens penetration af byrummet.

»Vi ønsker, at de kommuner, hvor denne type aktivitet blomstrer, skal have de juridiske midler til at regulere den og effektivt bekæmpe alle de negative virkninger, som den medfører,« lyder det i brevet fra en række borgmestre i de større byer, som både tæller socialister, grønne, kommunister og borgerlige.

I byerne Nice og Toulouse har de lokale folkevalgte stemt for forslag om »ingen dark stores« i deres byer, men de har ikke de fornødne remedier til at gribe ind.

Også de små og mellemstore erhvervsdrivende er utilfredse med spøgelsesbutikkerne. De fjerner livsgrundlaget for de små handelsdrivende i kiosker og supermarkeder og fører til en fremmedgørelse mellem beboerne i et kvarter og det lokale butiksliv, lyder kritikken. 

I et brev fra den 2. august opfordrer de små- og mellemstore virksomheder i Paris regeringen til hurtigt at lovgive »for at udfylde det juridiske tomrum, hvori denne aktivitet har udviklet sig i hovedstaden, hvor den allerede udgør mere end 25 procent af leverancerne af fødevarer til hjemmet, alt for ofte på bekostning af de lokale handlende og beboere«.

Tidsrøvere

Men spøgelsesbutikkerne møder også opbakning, ikke mindst fordi de skaber en indtægt for lavindkomstgrupper, får indvandrere ind på arbejdsmarkedet og er en del af en udvikling i retning af den startup-nation med moderne teknologi i førersædet, som præsident Emmanuel Macron i årevis har proklameret, at Frankrig skal være.

At en del af leveringen foregår CO2-effektivt på cykel, skaber også opbakning. Samt at de udfordrer de etablerede supermarkedskæders markedsdominans. Og ikke mindst at de sparer tid for børnefamilier.

Som titelfigurens kamp mod de grå mænd i Michael Endes Momo og tidstyvene viser, er netop tid en dyrebar valuta. Den er også en kampplads i vores højteknologiske samfund, der byder på flere og flere teknologisk baserede muligheder for at opfylde vores umiddelbare begær og behov. 

Spørgsmålet er, om vi i dag er blevet tidstyve selv, når vi i vores forsøg på at begrænse vores egen indkøbstid, i stedet får andre til at betale med deres tid i stedet? Ovenikøbet ofte på vilkår, vi ikke selv ville acceptere at arbejde under.

Eller om jobskabelsen i de nye markeder for levering blot er en naturlig forlængelse af den teknologiske udvikling, som kan reguleres, så den både giver os plads til at spare tid og samtidig kan indebære ordnede arbejdsforhold og en åbenhed over for samfundet, som ikke slår vores lokalmiljøer i stykker.

Den franske regering har et lovforslag på vej, der skal regulere spøgelsesbutikkerne og spøgelseskøkkenerne. Det blev sendt til høring i juni, og den endelig udgave kommer i september. Meget tyder på, at reglerne vil indebære, at spøgelsesbutikkerne skal åbnes fysisk for alle forbrugere, både for afhentning og for indkøb. Men også at de får lov at blive liggende. Så må vi se, om spøgelser, tidsrøvere og parisere kan finde en harmonisk måde at leve sammen på.

Tore Keller læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Theo Lindemann

Der er INGEN by som Paris. Love it. Det skule da lige være Bangkok med et natteliv, som ikke findes magen i hele universet. Har du ikke været der, har du ingen steder været.

Inger Pedersen

Paris - Bangkok... spøgelsesbutikker - lokalsamfund?

Ku du forklare nærmere?

Anders Jørgensen

Ja længe leve dovenskaben, husker engang hvor det var en dyd at yde en ekstra indsats for fællesskabet. Nu forventer man at fællesskabet yder en ekstra indsats for en selv. Problemet er at grådigheden aldrig bliver mæt, om det så er en grådighed for min egen selviscenesættelse, eller en decideret dovenskab, som medfører at alle andre skal løbe en smule hurtigere, for at servicere mine behov og ønsker.

Samtidig stiger forbruget, mængden af skrald og energiforbruget per indbygger. Lad mig minde om, at vi stadig ikke har knækket kurven for udlukning af kuldioxid på verdensplan, som stadig er stigende med fatale virkninger til følge. Desværre ser vi gang på gang, at når nye tiltag/leveringstyper eller transportmuligheder bliver indført i samfundet, er det ofte med et forøget energiforbrug/resurseforbrug til følge.

Det var vel ikke for sjov, at Dante udnævnte frådseri som en af de syv dødsynder. Og til dig der gerne vil redde planeten, kan jeg kun sige, at den skal nok klare sig, imens menneskeheden og biodiversiteten tja det bliver en helt anden historie.

Lillian Larsen, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Thomas Jørgensen, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Aarslev

Det er sgu noget svineri at betjene sig af butikker af den slags. Det er et slaraffenland for de der udnytter arbejdskraften til at underbetale og ødelægge det for de der kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og undskyldningerne er helt igennem forudsigelige for de der bruger selvopfundne og selvforskyldte problemer for at retfærdiggøre at handle på denne måde. Hvor kunne folk få travlt med fjerne deres leveringskasser uden for døren i Kartoffelrækkerne og Brumleby da skandalen med Nemlig.com rullede - jeg kommer der, så det var ret tydeligt. Skulle den slags komme til Danmark skal det holdes fra døren på linie med bjørneklo og japansk pileurt

Lise Lotte Rahbek

Det er spøjst.
Jeg har absolut ingen trang til at holde op med at købe mine dagligvarer i en fysisk butik. Det er en dejlig adspredelse, hvor jeg får tid til at iagttage mennesker og deres indbyrdes relationer til børn, kærester, venner, butiksansatte, genkende ansigter osv.

Effektivitet (altså, når nogle andre skal betale med deres tid og indsats) er noget underligt fikumdik. Gad vide om man ikke kan udvikle komplicerede psykiske problemer ved at være så indelukket.

Inge Nielsen, erik pedersen, Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, fin egenfeldt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Peter Aarslev

Wolt leverings service er ikke et hak bedre og de har været her i DK nogen år nu.

Anders Hüttel

Vi havde midlertidig pop-up levering af dagligvarer og middagsanretninger under coronaen på Ærø. Pakker er derimod en stigende branche.

Der er én Netto og to Dagligbrugser på øen. Netto i midten og Brugserne i enderne. Alle er tilgængelige med bus. Og fordi vi kun er 6000 er chancen for at møde en bekendt og beskue en barm altid muligt. Når klokken er 20:30 er busserne færdige med at køre, så kan bilfolket, dem som har det hele mødes.

Og sådan har det altid været. Forskelsbehandlingen starter ved transport mulighederne.

Mads Kjærgård

Som vanligt omhandler det øvre middelklasse og overklasse. Der er folk derude, der ikke har råd til den slags luksus. Jo gys, det er sandt, der findes en virkelighed, der ikke hedder ejerbolig og fast job! Så hvad er fremtiden for dem? Men det ved vi intet om!

Første skridt i ødelæggelsen af de lokale bymiljøer var storcentrene, der trak handelen væk fra bycentrene og gågaderne, og nu er der så shopping gennem aps og levering med bude. Vi stemmer med vores handlinger, så det er vores egen indkøbsadfærd, der bestemmer fremtiden på området.

Inge Nielsen, erik pedersen, Thomas Stage og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Peter Aarslev

@ Thomas Jørgensen Wolt er stadig en nicheleverandør uden egentligt eget og bredt sortiment. Men hos mig rangerer de på linie med andre invasive arter. Men stadig destruktiv parasiterende virksomhed, spørger du mig...

Danny Hedegaard

Problemet er at den teknologiske udvikling går så hurtigt.
At den overhaler lovgivningen, og den danske model.

Der hele tiden er bagefter med at sikre en lovmæssig regulering.
Og at platforms økonomien også bliver omfattet af, og forpligtet af overenskomster.
Båret af de rigtige fagforeninger og arbejdsgivere under den danske model.

Måske man skulle forsinke etablering af platforms økonomiske virksomheder, med mellem 6 og 12 måneder?
Med krav om at disse virksomheder forpligter sig på gældende spilleregler, i den gamle økonomi.
For at vi kan acceptere dem som en del af samfundskontrakten, mellem erhverslivet og den samfundsmodel, som vi grundlæggende ønsker at bevare.

Venlig hilsen
Danny Hedegard