Analyse
Læsetid: 5 min.

Uroligheder mellem Serbien og Kosovo er velkomne for Rusland. Men ikke for EU og Kina

Sikkerhedssituationen er »anspændt«, lyder det fra NATO, efter at stridigheder mellem Kosovo og Serbien igen er blusset op. Konflikten er dog sat på pause, og de to landes ledere skal mødes i forhandlinger, der får betydning for både EU, Rusland og Kina
NATO-soldater patruljerer tæt på grænsen mellem Kosovo og Serbien i september sidste år.

NATO-soldater patruljerer tæt på grænsen mellem Kosovo og Serbien i september sidste år.

Armend Nimani/AFP/Ritzau Scanpix

Udland
6. august 2022

I en pressemeddelelse udsendt sent søndag aften erklærede NATO-styrkerne i Kosovo, KFOR, sig »klar til at intervenere, hvis stabiliteten bringes i fare i det nordlige Kosovo« ved grænsen til Serbien.

»Den overordnede sikkerhedssituation i de nordlige kommuner i Kosovo er anspændt,« konkluderede KFOR.

Den konkrete anledning til NATO’s bekymring er overraskende banal – det drejer sig i bund og grund om en strid om nummerplader mellem Serbien og Kosovo – men bagtæppet er naturligvis de to landes årelange hanekamp om Kosovos selvstændighed, som Serbien fortsat nægter at anerkende.

Efter pres fra både EU, NATO og USA er den aktuelle konflikt sat på midlertidig pause til den 1. september, og den serbiske præsident og kosovoske premierminister har aftalt at mødes senere på måneden. Konsekvenserne af de kommende forhandlinger rækker imidlertid langt ud over det vestlige Balkan.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Nu kræver det ikke den store ledvogter eksamen at gennemskue taktikken fra Putin/Rusland.
Serbien er en tro væbner, og er vel sat til at lave lidt larm i gaden.

Per Christiansen

Er Serbien ikke kandidat til EU
Eller kan Serbien være kandidat til EU, 5 kolonne som Ungarn?

Margit Johansen

Europa er født med krigeriske spændinger befolkninger imellem- mindretal føler sig forsmået, oprindelige folkeslag oplever sig uretfærdigt behandlet- det er heller ikke altid, der har været en heldig hånd når grænser blev draget. Der er meget ondt blod i Nordirland, Baskerlandet og i Syditalien. Det gode eksempel på sameksistens er den måde det tyske mindretal i Nordslesvig og det danske mindretal i Sydslesvig fik lov til at leve med sprog og kultur og mulighed for at stemme om tilhørsforhold.

Per Selmer, Niels Vest-Hansen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Niels Vest-Hansen

Min tipoldefar var en stor mand i Flensburg, min oldefar emigrerede til Danmark efter 1864. De var dansksindede. I familien var der efter første verdenskrig delte meninger om afstemningen. Nogle anerkendte afstemningen, andre ville have Danmark til Ejderen. Min mor fortalte mig at de sidste blev drillet med at de ville have “Danmark til Donau”. Måske var det en god ide at lade folk selv bestemme, vi har jo haft det fredeligt med hinanden siden bortset fra de 5 år onkel Adolf gik amok.