Fødevarekrise
Læsetid: 6 min.

Den værste tørke i 500 år rammer nu EU’s høst

Selv om Rusland ifølge EU’s forskningscenter JRC står til rekordhøst af hvede, giver global tørke og varme kombineret med geopolitisk uro alvorligt pres på fødevaresituationen, advarer FN
En landmand i Norditalien tilser sine majs, der lider under den værste lokale tørke i 70 år. 

En landmand i Norditalien tilser sine majs, der lider under den værste lokale tørke i 70 år. 

PIERO CRUCIATTI

Udland
25. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Man skulle tro, vejrguderne holdt med Putin. En netop offentliggjort meddelelse fra EU-Kommissionens Joint Research Centre (JRC) fremskriver, at den europæiske del af Rusland kan regne med »rekordhøj kornproduktion« denne sommer, mens næsten alle EU-lande fra Tyskland og sydpå lider under langvarig tørke – formentlig den værste i 500 år. Det betyder forringet høst af de vigtige kornafgrøder hvede og majs foruden solsikker og sojabønner.

»De exceptionelt varme og/eller tørre vejrforhold i store dele af Europa fortsætter med markant at forringe udsigten for EU’s sommerafgrøder,« skriver JRC, der skønner, at sommerens majshøst for EU som helhed bliver 16 procent under gennemsnittet for de seneste fem år, mens høsten af solsikke bliver 12 procent ringere og sojabønnehøsten 15 procent under niveau.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Der er nye tider på vej i landbruget. Det viser sig at de mange kunstige input ikke giver meget overskud til landmanden. Bla kræver afgrøder der får kunstgødning mere vand end dem der ikke får eller kun får lidt. Samtidig taber de jorder, hvor halmen fjernes, muldlaget så de ikke holder så godt på den regn der falder. En ond spiral som primært koster landmanden penge og skader vandmiljø og luft. At der mangler fødevarer er en dårlig undskyldning for at fortsætte det konventionelle pløje landbrug: Dyrkningssikkerheden ser ud til at stige og høstudbyttet er mere stabilt, selv ved ekstremvejr. Virker med eller uden øko. Kig på permakultur eller www.conservationagriculture.dk

Anders Bentsen, Else Mortensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Bo Jensen, David Breuer, Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Kim Houmøller, Holger Nielsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Udover at gå i mere pløjefri retning kan en forbedret pleje af vores vandløb mindske tørken. Man skal tænke på det arbejde som bæverne laver/lavede; de bygger mange små dæmninger der holder nedbør tilbage hvor den faldt. Den kan så nå at synke i jorden istedet for at spolere vandkvaliteten i havene. Tænk på europas floder der normalt fødes af sneen der smelter langsomt. Det går hurtigere og hurtigere. Der er brug for bævere, gerne tobenede der efterligner de firebenede <3 Så holdes mere vand tilbage og alle er glade. http://www.waterparadigm.org/download/Water_for_the_Recovery_of_the_Clim...

Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Torben Arendal, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Holger Nielsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Omkring år 1900 var landbrug relativt "øko". Dengang var vi blevet 2 milliarder mennesker. Grunden til at vi kunne være så mange mennesker var landbrug. Før landbruget var vi samlere og jægere, og det medførte at planeten på den måde kunne brødføde få millioner mennesker. På de ca. 12.000 år vi har haft landbrug er befolkningen ca. 1000-doblet!

Efter 2. Verdenskrig tog industrialiseringen af landbruget for alvor til. Brug af olie og maskiner, kunstgødning, pesticider, GMO, kunstvanding mm. har siden 1960 med ført en ca. tredobling af arealudbyttet globalt. Mere mad gør at færre mennesker dør af sult, så vi er også blevet næsten tre gange flere mennesker, samtidig med at andelen af Jordens befolkning som sultede faldt.

Samtidig slider landbrug på planetens biosfære. Hvis man stablede alle pattedyr op i en bunke, så var over 95% af bunken husdyr. Ca. halvdelen af planetens landjord benyttes til landbrug.

På den anden side: Blot overgang til "økologisk landbrug" uden pesticider, GMO og kunstgødning, ville medføre minimum en halvering af det globale høstudbytte, og dermed ville vi mangle mad til 4 milliarder mennesker.

Det ingen lader til at ville se i øjnene er at vi har malet os selv op i et hjørne. Vi kan ikke slippe væk fra det system vi har opbygget uden at vi samtidig accepterer at en masse mennesker vil dø af sult. På den anden side kan vi ikke blive ved med at køre det landbrug vi har nu, simpelthen fordi vi indenfor meget overskuelig fremtid kommer til at mangle olie og fosfor (maskiner og gødning).

@John Jørgensen

Jeg har læst en del om CA og der er ikke tvivl om at systemet er mere skånsomt, men det er svært at finde solide data på udbyttet. Ved du hvor meget man kan høste af f.eks. hvede pr. hektar, hvis man pløjer kontra at man ikke gør?

Det globale arealudbytte for hvede i dag er ca. 3,5 tons pr ha. I Danmark er det oppe på 8 ton pr ha. Dette kan man holde op imod udbytterne , som før Den Grønne Revolution lå på ca. et ton pr ha globalt.

Mange steder er det f.eks. fosfor som er den dominerende begrænsende faktor for arealudbyttet, og ligemeget hvor meget fosfor der ligger i jorden, så vil de planter man høster og dermed fjerner fra arealet, indeholde fosfor de har suget op af jorden. Sagt på en anden måde: hver gang man høster fjerner man fosfor fra jorden, og med mindre man tilfører ny fosfor så falder udbyttet. Det problem kan jeg ikke se at CA løser, og dermed er det svært at se CA som værende bæredygtigt i sig selv?

Her er et link til dig, Morten Balling. Hvad hjælper det at du kniber milliarder af tons hvede ud af jorden, hvis du samtidig ødelægger muligheden for at dyrke hvede - eller noget som helst andet- fordi du ødelægger jorden - i bogstaveligste forstand?

https://www.fermedubec.com/english/

Else Mortensen, erik pedersen, Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Camilla Elg

Jeg er enig. Som jeg skriver kan det nuværende landbrug ikke fortsætte evigt, bla. fordi det kræver fosfor vi kommer til at mangle i dette århundrede. Og ja, industrielt landbrug er hårdt ved jorden.

Det ændrer blot ikke på det med at have malet os op i et hjørne. Hvis vi f.eks. som tankeeksperiment skiftede til økologisk landbrug over hele planeten i morgen, så ville vi mangle mad til milliarder. Prisen på fødevarer ville stige voldsomt, og mange ville ikke have råd til at spise.

Ingen af de to scenarier er acceptable, så hvad gør vi så? CA ændrer ikke på at man henter f.eks. X kg fosfor pr ha ud af en mark med høsten. Dermed falder næringsindholdet i jorden med mindre man tilfører nyt fosfor. Hvordan skal vi gøde i fremtiden, og hvordan erstatter vi den effektivitet f.eks. traktorer og mejetærskere giver ift. manuelt arbejde?

Nils Lauritzen

@Morten Balling
Det suverænt bedste bud på en forbedring af input-output ratio jeg indtil videre er stødt på, er omlægning til plantebaseret kost. Der vil naturligvis stadig skulle bruges energi til maskinel bearbejdning af jord og afgrøder, og fosfor er stadig en udfordring, men energitabet er betydeligt mindre.
https://science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/bo...

Morten Balling

@Nils Lauritzen

Tak for link. Jeg kender den godt, og kan klart anbefale alle at læse den.

Helt enig. Der er meget at hente på at optimere fødekæden, og som en af mine professorer engang sagde: "Fedt, protein og kulhydrat". Det er stort set alt du har brug for i din kost, og resten følger som regel automatisk med (vitaminer og mineraler). Man kan f.eks. leve fint alene af kartofler og mælk, omend det nok bliver en udfordring for kokken.

Det er bare ikke det vi gør, det med at spise mindre kød:

https://ourworldindata.org/grapher/meat-production-tonnes?tab=chart&coun...

Samtidig er der forskel på græsningsjord og agerjord, og man kan ikke bare bruge sidste års græsningsjord til at dyrke hvede eller majs. Græsningsjord indeholder typisk meget mindre næring end agerjord.

Sidst men ikke mindst er fosfor problematikken efter min bedste overbevisning undervurderet. Enten har vi slet ikke den mængde fosfor man påstår, og alternativt er det problematisk at det i så fald ligger ét sted på planeten. Her slipper bogen hurtigt omkring at skrive at vi skal "tilbageføre fosfor fra vores spildevand og kloakker til landbruget".

Det absolut største problem er dog energi. Der er ingen grund til at vi køber spanske tomater i Brugsen, men vi kan ikke producere mad til 8 milliarder uden energi, og dén er har vi stadig ikke fundet nogen realistisk løsning på. Energi er nøglen til mange ting. F.eks. koster det (meget!) energi at recirkulere fosfor.

Nils Lauritzen

Jamen ingen uenighed der. Med uendelig og gratis energi ville vi kunne opdyrke et endnu større areal. Når energien er begrænset og prisen stiger, mindskes det rentable (og mulige) areal til opdyrkning.
Som det beskrives andetsteds vil der, selv med fuldstændig omlægning til manuelt arbejde, være et energiregnskab, der skal gå op.

Anders Bentsen

Jeg tror ikke en enkelt detalje vil være den evige løsning på det her problem., men der eksisterer faktisk løsninger der kan ændre facit. Langt ude i fremtiden er jeg ikke så sikker på at vi dyrker vores marker og spiser kød. Det er faktisk muligt at erstatte dele af vores madkultur allerede.
Et firma i USA har et koncept der er genialt, men de vidst ikke de store planer om at blive globale. De laver kunstigt kød ud af svampe mv. et produkt der skulle smage, ligne og føles som rigtigt kød. Og så indeholder det ca. 20% protein ligesom kød.
https://www.primeroots.com/
Og så forventer jeg et nyt produkt på markedet i EU i 2023, en maskine der laver 100% ren protein paste der er lavet ved at kombinere luft med elektricitet i en maskine, det skulle smage som bacon når det steges på panden.
Og så er det faktisk muligt at lave mel i en alge reaktor, men det er pt for dyrt at lave mel på den måde.
Men Morten Balling har ret i at billig energi er nøglen til meget.