Kommentar
Læsetid: 9 min.

Dokumentation: Putins tale – derfor mobiliserer Rusland

I en tv-tale til sin befolkning bebuder Ruslands præsident en ’delvis’ – men omgående – mobilisering af 300.000 reservister samt folkeafstemninger i fire besatte ukrainske provinser. Han advarer: Det er ikke »bluff«, når Rusland truer med at gribe til atomvåben
I en tv-tale til sin befolkning bebuder Ruslands præsident en ’delvis’ – men omgående – mobilisering af 300.000 reservister samt folkeafstemninger i fire besatte ukrainske provinser. Han advarer: Det er ikke »bluff«, når Rusland truer med at gribe til atomvåben

Sofie Holm Larsen

Udland
22. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Venner

Ærindet for denne tale er situationen i Donbass og udviklingen i den særlige militæroperation for at befri det fra det nynazistiske regime, der tog magten i Ukraine i 2014 som resultat af et væbnet statskup.

I dag henvender jeg mig til jer – alle borgere i vores land, mennesker i forskellige generationer, aldre og etniciteter, folkene i vores store moderland, alle, der er forenet af det store historiske Rusland, soldater, officerer og frivillige, der kæmper ved frontlinjen og udfører deres kamppligt, vores brødre og søstre i folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk og i regionerne Kherson og Zaporizjzja samt andre områder, der er blevet befriet fra det neonazistiske regime.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Afsenderen synes stort set afkoblet fra virkeligheden. Der er to muligheder: enten tror han selv på sine vanvittige påstande om Ukraine og Vesten, eller også gør han ikke, men er overbevist om at den russiske befolkning vil købe dem. Jeg ved ikke hvad der er mest foruroligende?

Willy Johannsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det mest foruroligende er da helt klart, hvis han selv tror på sine rodløse påstande, for så har vi igen en paranoid leder derovre, der med rystende fingre hurtigt kunne komme til at trykke på de forkerte knapper i sin desillusionerede opfattelse af verdens gang.
Lad os håbe, at han er klogere end det, og blot forsøger at levere en brandtale, der rummer noget, der fra russisk synsvinkel kan ligne retfærdige “argumenter” for den omtalte mobilisering.
Så er det sådan set ligegyldigt, at det hele bygger på fantasifulde løgne, for ingen russer tør sige ham imod, så i længden vil det blive deres herskende fortælling, hvis Putin får succes.

Willy Johannsen, Steffen Gliese og Antoniette caldera anbefalede denne kommentar

Det er sigende, at det er et stærkt tema i russisk litteratur, at de, der kan komme væk, som regel vælger dette. Hos Tjekhov rejser de gerne til Paris, og i dag bosætter de hovedrige russiske erhvervsfolk sig i Vesten, hvis de kan slippe afsted med det.

Torben Siersbæk og Antoniette caldera anbefalede denne kommentar

Vesten er et eldorado af "sikre havne" for flygtende kleptokrater - desværre.

Det var samme mekanisme, Osama Bin Laden benyttede sig af. Derfor var det umuligt for selv magtfulde aktører som George HW Bush at spore de pengestrømme, der via Saudi-Arabiske rigmænd finansierede Al Queda.

For USA's egentlige magthavere - oligarkerne - var det vigtigere at beskytte bankhemmeligheden og dermed deres egne interesser, end at gøre en virkelig effektiv indsats i "war against terror" (Ref. Michael Moore).

Hvis jorden blev analyseret af et rumvæsen, ville vedkommende konkludere, at den velhavende bedrager, må være Jordens mest magtfulde væsen.

Willy Johannsen

Putins mentale tilstand er ikke normal.
Og dem omkring ham, står det endnu værre til med.
Som Putins "Jern dukke", som foreslog at atombombe dronning Elizabeths begravelse.
Måske meget godt, at vi ikke hører alt, hvad der bliver sagt i fuldt alvor på russisk stats TV.
Vores ører ville falde af.
Men masser af russere labber det i sig...

https://www.dailymail.co.uk/news/article-11230167/Putin-nuked-Queens-FUN...

Anne-Marie Esmann

Læs gerne nogen Ukraine i Spændingsfeltet af Jens Jørgen Nielsen samt Bloodlands af Timothy Snyder. Den sidste menes forældet, men giver dig en godt indblik i landets lidelser under verdenskrigene. Den nyere bog fortæller dybere om hvad Ukraine egentlig er for et land i dag. Jeg tror vi bør reflektere over, at det nok ikke kun er Putin der er "syg" eller mon.
God læsning og god dag.

Alan Frederiksen, Steen K Petersen, erik jensen og Per Selmer anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Information skal have tak for at bringe Putins tale. Det er efter min opfattelse en informationsmæssig mangelvare at høre fra den ”anden side” i Ukrainekrigen. Og som nogenlunde oplyste borgere burde vi være i stand til selv at danne vores mening. Pressedækningen af krigen er meget ensidig, hvilket gør det svært at få et køligt overblik, endsige forestille sig løsninger for at skabe fred. Jeg har tidligere skrevet om Vestens rolle i konflikten, og hvis vi ikke forstår den, vil det være svært at give parterne mulighed for at mødes i den nødvendige fredsløsning. Putins tale har megen patos, men jeg mener, at han har ret på flere punkter, som vi i vesten burde tage ordentligt ansvar for. Det er rigtigt, at politikere og andre fremtrædende personer i USA har talt for, at Rusland burde opdeles. Det er rigtigt, at NATO.s infrastruktur er rykket tæt på Ruslands grænser – og med offensive våben. Der er rigtigt, at der gennem årtier er sket en dæmonisering og et mediehad rettet mod Rusland, at Ukraine forberedte et angreb på Krim før februar i år, at man i Kiev talte om at skaffe a-våben, at USA støttede kuppet i Kiev i 2014, og opmuntrede til at afværge aftalen om de østlige regioner, tilførte massive våbenleverancer og træning af … ja. nazisympatisører. Det er også rigtigt, at generaler og politikere i USA har talt om brug af a-våben (ikke kun Putin) – og at Rusland skal svækkes. Jeg kan henvise til masser af dokumentation for ovennævnte og meget mere – men pressen burde belyse disse emner – ikke jeg. Den krig skal afsluttes, og vi er nødsaget til at frasige os den massive konfrontatoriske tilgang – og med egen medvirken for problemerne i baghovedet - søge mindelige løsninger. Den øjeblikkelig optrapning – som vores regering desværre bidrager hovedløst til – fører til en katastrofe.

Steen K Petersen, erik jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Anne-Marie Esmann - 22. september, 2022 - 14:44

Jens Jørgen Nielsen: "Ukraine i spændingsfeltet" 2016.
Omtale på https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A52217857:
"Om Ukraines nyere historie og dybe politiske krise set ud fra den forståelse, man i Kreml har af begivenhederne."

En anmeldelse - på norsk - findes her: https://tidsskriftet-nof.no/index.php/noros/article/download/1066/2371?i...

Men led selv videre.

Ingen fagmedier eller dagblade har åbenbart fundet den værd at anmelde (men fortæl gerne, hvis jeg tager fejl!).
Den er nok også lettere forældet - ud over at den åbenbart rummer en tendens for Putins opfattelse. Jeg vil opfordre andre til selv at søge uafhængige og sagligt funderede vurderinger af den! Bogen er, i bedste fald, kontroversiel!

Timothy Snyders "Bloodlands" får følgende omtale på bibliotek.dk (https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=Timothy+snyder&sel...øg&year_op=%2522year_eq%2522&year_value=&form_build_id=form--GCMSWNKs5NMWeVrPUMjjHrqMArLhjsv_V94YJ66Iqs&form_id=search_block_form&sort=rank_frequency&page_id=work%2F870970-basis%3A52217857#content):
"En systematisk og kronologisk gennemgang af 12 års massehenrettelser, masseforflytninger og udsultning iværksat af Stalins Sovjetunion og Hitlers Tyskland i en afgrænset zone: Polen, det vestlige Rusland, Hviderusland, Ukraine og de baltiske stater"
Bogen kan af indlysende grunde ikke anvendes til forståelse af Ruslands vanvittige adfærd i Ukraine - med mindre man læser Putin i stedet for Stalin som totalt hensynsløs misbruger af sit lands ressourcer og dets befolkning!

Et par alternative - litterære - forslag, der kan give en anden slags forståelse for forholdene blandt almindelige mennesker i Ukraine, er
Sofi Oksanens "Hundeparken" (2019) og Andrey Kurkov "Grå bier" (2018).
Ingen af dem er skrevet i forbindelse med den aktuelle krig, men begge efter Ruslands anneksion af Krim og Donbas.

Jeg tror desværre at A-M Esmann har ret i at Putin ikke er "syg" (hvad det så skulle referere til!), men jeg er ikke sikker på, at jeg er så glad for at DET ikke er forklaringen på Ruslands handlinger.

Iøvrigt spekulerer jeg også over, hvem der kan definere, hvad det vil sige at være "kritisk" i debatten!

Er det kun debattører, der tillægger USA/NATO/vesten ansvaret for den ulykkelige krig, der kan være "kritiske" - og i så fald, med hvilken begrundelse?

Og - nej. Jeg tror ikke jeg får noget reelt svar!

Torben Siersbæk

@Karsten Nielsen - 22. september, 2022 - 17:01

"Jeg kan henvise til masser af dokumentation for ovennævnte"

Med tanke på de påstande, du præsenterer, ville det sandelig have været en fremragende idé.

Nu står dine påstande og flagrer i (østen)vinden.

Carsten Troelsgaard

Torben Siersbæk skriver
"Iøvrigt spekulerer jeg også over, hvem der kan definere, hvad det vil sige at være "kritisk" i debatten!"

Det giver mig lejlighed til at foreslå for den uøvede debatør

"“Soft” Propaganda: an Invisible and Invasive Threat"
af Nicolas Tenzer i
https://en.desk-russie.eu/2021/06/22/soft-propaganda.html

Her præsenteres i næsten tabuleret form alle den russiske pseudo-argumenteren og faldgruber som vi igen igen møder her i artikler, vores debatter og andre medier. Det er en blessing for den der hidser sig op når tilsyneladende trolle slå sig løs.

Alan Frederiksen

Anne-Marie Esmann
22. september, 2022 - 14:44

Torben Siersbæk
22. september, 2022 - 17:27

På historie-online.dk får bogen "Ukraine i spændingsfeltet" 2016 en fremragende anmeldelse, der slutter sådan her: "Jems Jørgen Nielsen har med sin lille bog præsteret et nødvendigt og kærkomment korrektiv til den gængse vestlige krønike om Ukraine-konflikten. Præget af væsentligst journalister og politikere med en klart ensidig bias. Han dokumenterer en bred og velargumenteret viden om emnet i al dets kompleksitet og potentielle sprængkraft. Sproget kunne stedvis have været en anelse mere elegant. En ekstra korrektur-læsning havde gjort underværker. Men velkommen er bogen under alle omstændigheder."
https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oesteuropa/jens-joe...

Alan Frederiksen

Anmelderen af bogen:
"Thomas Petersen blev født 24. juli 1938 i landsbyen Tidsholm ved Tønder. Han blev student i Tønder i 1957, sprogofficer i 1959 og begyndte samme år at læse historie og russisk på Aarhus Universitet. Han blev efter kandidatgraden ansat på Aarhus Universitet og underviste og forskede på Slavisk Institut i 35 år."
https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/oesteuropa/jens-joe...

Javist er det Putin der taler, men er det til vesten, eller er det lige så høj grad politisk internt der signaleres, - især sætningen om brug af taktiske atomvåben..

Men hvad er det ellers for et billede der tegner sig om det russiske samfund og afstanden til den politiske elite og dens politiske ideologer, samt de gamle generaler med stalinistisk betonkommunisme i støvlerne mens de kæmper med rollatoren og de trætte ben.

Siden Ruslands sammenbrud tilbage i 1989 er der til i dag 31 år imellem, men også langt flere imellem den politiske elite, dens betonideologer og de gamle generaler med deres rollatorer, der reelt klynger sig til fortiden i den i den osteklokke som de befinder sig i indenfor Kremls mure.

De har som de eneste ikke fulgt med tiden og ej heller bemærket eller indset tiderne er skiftet, og det er noget som befolkningen har taget til sig.

Velstandsforøgelsen for mange har ændret deres syn på livet i en mere egoistisk retning, som også indeholder behov for større frihed på flere sociale, økonomiske og intellektuelle planer, og som igen har påvirket alle omkring dem og deres selvforståelse i en ny samfundsmæssig retning, der også omfatter verden omkring dem.

Det den menige russer oplever i øjeblikket i forbindelse med krigen i Ukraine, er systemet løgne i nutiden, til forskel fra løgnene de stiftede bekendtskab med i fortiden fra Stalintidens brutalitet af ligegyldighed overfor mennesker.

Vi det iblandt de tropper der er i Ukraine, hvoraf nogle allerede har benyttet sig af deres ret til ikke at slås i krigen på fremmed jord, mellemledere der flygter for ikke at stå til ansvar for deres lederes og højere i hierarkiet op til generalers fejltagelser ved krigsførelsen.

Putins mobilisering af de 300.000 reservister har tilsyneladende ifølge historier /rygter medført mange af dem mobiliseringen omfatter flygter ud af landet til omkringliggende lande, hvilket gør det sværere at mobilisere hurtigt, men fortæller også at mennesker vil selv bestemme over deres livs fremtid, som ikke ende deres liv et eller andet sted udenfor Rusland grænser i en krig de ikke føler er rigtig.

Det er noget af al det som den politiske elite og dens politiske ideologer, samt de gamle generaler med stalinistisk betonkommunisme i støvlerne mens de kæmper med rollatoren har overset eller rettere slet ikke forstået er sket som udvikling i det russiske folk - troskaben iblandet angst for følgerne er ikke længere til stede i det russiske folk og mistet troen og tilliden til partiets sandheder er svundet ind.

Det russiske folk er blevet konsumenter med smag for forbrug og fremgang, og krig er slet ikke indregnet i ligningen for fremtiden, så kløften mellem befolkningen dens forventning og behov drømme om fremtiden står i skærende kontrast til de mål som den politiske elite og dens politiske ideologer, samt de gamle generaler med stalinistisk betonkommunisme i støvlerne mens de kæmper med rollatoren har sat sig med krigen i Ukraine for at genskabe fortiden storhed og stormagtsdrømme.

Nu er styret i Rusland så slået ind på en fortidig hårdhændet kurs overfor indkaldelse af reservisternes rettigheder "kæmp for Rusland eller bliv skudt som foræder", men det øger blot forståelseskløften mellem borgerne og styret.

Det kan føre til styrets undergang i Rusland, - men er ikke drevet af udefrakommende undergravelse af styret, men derimod af styrets eget fastgroede dogmer om Rusland til evighed selvforståelse betonkommunismens overlegenhed iblandt den politiske elite og dens politiske ideologer, samt de gamle generaler med stalinistisk betonkommunisme i støvlerne mens de kæmper med rollatoren, der ikke vil se eller anerkende forandringerne socialt og økonomisk i borgernes bevidsthed for et bedre liv.

Carsten Troelsgaard

@Karsten Nielsen skriver
"Den krig skal afsluttes, og vi er nødsaget til at frasige os den massive konfrontatoriske tilgang – og med egen medvirken for problemerne i baghovedet - søge mindelige løsninger. Den øjeblikkelig optrapning – som vores regering desværre bidrager hovedløst til – fører til en katastrofe."

Nu du snakker om vores massive konfrontatoriske tilgang og hovedløs optrapning:

klip fra Françoise Thom's artikel
https://en.desk-russie.eu/2021/12/30/what-does-the-russian-ultimatum.html

On December 17 [2021], the Russian Foreign Ministry unveiled two draft texts — a “Treaty between the United States and the Russian Federation on Security Guarantees” and an “Agreement on Measures to Ensure the Security of the Russian Federation and the Member States of the North Atlantic Treaty Organization [NATO]”. Moscow’s stated goal is to obtain “legal security guarantees from the United States and NATO.” Moscow has requested the United States and its NATO allies to meet the Russian demands without delay.
...
The Russian blackmail is explicit and is directed at both the Americans and the Europeans. If the West does not accept the Russian ultimatum, they will have to face “a military and technical alternative”, according to Deputy Foreign Minister Alexander Grushko: “The Europeans must also think about whether they want to avoid making their continent the scene of a military confrontation. They have a choice. Either they take seriously what is put on the table, or they face a military-technical alternative.” [..] “Our partners must understand that the longer they drag out the examination of our proposals and the adoption of real measures to create these guarantees, the greater the likelihood that they will suffer a pre-emptive strike.”

@Karsten Nielsen skriver
"Det er efter min opfattelse en informationsmæssig mangelvare at høre fra den ”anden side” i Ukrainekrigen. Og som nogenlunde oplyste borgere burde vi være i stand til selv at danne vores mening. Pressedækningen af krigen er meget ensidig, hvilket gør det svært at få et køligt overblik, endsige forestille sig løsninger for at skabe fred."

Måske du skulle læse noget andet end aviser

Torben Siersbæk

@Alan Frederiksen - 22. september, 2022 - 19:25.

Tak.

Den havde jeg overset.

Thomas Petersens anmeldelse rummer en meget omfattende gennemgang af Ukraines historie fra 15/1600 og op til USSR's opløsning i 1991. Derudover roser den Jens Jørgen Jensens bog for at være et korrektiv til den fremherskende fremstilling af Ukraine.
Bogen er udgivet i 2016, altså ret kort inde i konflikten, og kan derfor kun vanskeligt benyttes til at forklare Ruslands behov for at overfalde landet i februar i år.

Men at Ukraine er et land, der - efter både forfatters og anmelders mening - hænger dårligt sammen kan da aldrig blive en begrundelse for et voldeligt overfald!

Ifølge anmeldelsen handler "Konflikten (...) jo i virkelighedens verden ikke udelukkende og måske slet ikke om en magtsyg og ekspansiv russisk præsident på listigt rov hos uskyldige naboer eller naboers naboer. Men også en præsident, et land og et tidligere imperium, der har svært ved at affinde sig med at være blevet reduceret til et territorium anno 1650 eller stort set svarende til det, Hitler og hans kumpaner ville reducere Sovjetunionen og Rusland til i juni 1941."

Ja: Rusland, Putin!

Grund til et overfald?

Ligeledes anfører anmelderen at
"Konflikten handler i bund og grund om en forrykket magtbalance i den østlige del af Europa. Den handler desuden om en fejlslagen stat, der nationalt, kulturelt og økonomisk ikke hænger sammen. Men som er blevet bragt sammen af historiens irrationelle luner – med andre ord en situation, hvor grænser mere var formaliteter, tilfældigheder eller midler i en del-og-hersk-politik. Sidst men ikke mindst handler konflikten om vitale nationale interesser, som historien altid har anerkendt som både legitime og rimelige at forsvare med alle midler, inkl. krig."

Her foklares konflikten med USSR's interne roderi - læs Kremls fordeling af lunser til vennerne! - skal det accepteres som en grund til krig 30+ år efter USSR's kollaps?

Og det anføres at "vitale nationale interesser, som historien altid har anerkendt som både legitime og rimelige at forsvare med alle midler, inkl. krig."

Ja - HISTORIEN har accepteret.... Hvad kan HISTORIEN ellers?
Men skal vi i samtiden også - politisk - acceptere det?

Jeg mener at der er mange hængepartier i anmeldelsen, mens jeg ikke kan udtale mig om bogen, som jeg ikke har til rådighed.

Læsningen af Historie-online.dk bragte mig også forbi en anmeldelse (skrevet af Preben Etwil) af Timothy Snyders "Vejen til ufrihed" fra 2018, der synes mindst lige så interessant som ovenstående danske arbejde. Se anmeldelsen her: https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/rusland-sovjet/veje....

Snyder beskæftiger sig med Trump og Putin, og om beskrivelsen af sidste skriver anmelderen bl.a.:

"Bogen har en meget fyldig analyse af valget af Putin som Ruslands præsident og enehersker. Både den politiske, ideologiske og mediemæssige baggrund for valget gennemgås i detaljer. Retningen er givet – vejen til selvvalgt ufrihed ligger lige for. Putin støtter sig ideologisk til en halvfascistisk filosof, Ivan Iljin (1883-1954), der på sikker vis fører Rusland tilbage til evighedens politiske idealer.

Bogen har lange passager, der nøje beskriver hvordan Iljin har påvirket Putins politik og hans retorik om, at Rusland er omgivet af fjender.

Iljin forstillede sig, at der i Rusland kunne ske en revolutionær overgang fra socialisme/kommunisme til et fascistisk diktatur i hele det sovjetiske territorium og en permanent krig imod det syndige Vesten: ”da Putin tilsluttede sig iljins evighedspolitik, accepterede han Iljins definition af den russiske nation” (p. 63).

Dette politiske ideologiske mål er herefter ensidigt fulgt op af en utrolig Kreml-tro russisk presse. Den samme linje er også blevet lagt over for den Putin-kritiske presse, der ofte med loven i hånd bliver beskyldt for landsskadelig virksomhed. Det samme overgår alle politikere, der er i opposition til Putin."

Og lidt senere citerer anmelderen Snyder:

”Det mest bemærkelsesværdige element i Ruslands invasion af Ukraine i 2014 var informationskrigen, der var planlagt til at undergrave fakticiteten samtidig med at man insisterede på uskyld” (p. 187).

Sådan blev angrebet på Ukraine i år også forberedt!

Konklusionen på anmeldelsen er:

"at der er tale om en yderst grundig og relevant historisk nutidsanalyse af den politiske og demokratiske udvikling i Rusland, Europa og USA – og passer vi ikke på, så vader vi med åbne øjne ind i en ny ufrihedens periode."

Efter ANMELDELSERNE at dømme lægger Jens Jørgen Jensens bog op til at forstå krigen ud fra forhold i Ukraine, mens en Timothy Snyders bog snarere vil pege mod forhold hos den direkte aggressor som forklaring.

Men er det nogen stor overraskelse, at enkle forklaringer ikke forklarer noget?

Alan Frederiksen og Carsten Troelsgaard anbefalede denne kommentar

The Flat Earth Society har åbenbart også folk eller trolls der skriver i Information. I hvert fald en vis Karsten Nielsen, lader det til.