I 2014 var Brasilien værtsland for VM i fodbold, og det gik sådan set meget godt for det brasilianske landshold, der skulle spille semifinalekamp mod Tyskland. Jeg var denne sommer i London, og her mødte jeg en brasiliansk kvinde, som inviterede mig med ud at se kampen.
Der sad vi så i Hackney på en brasiliansk bar med storskærm og spiste feijoada blandt andre forventningsfulde landsholdsfans. I begyndelsen blev der skrålet og skålet, men stemningen blev hurtigt på grænsen til panisk. I 93 lange og ydmygende minutter var vi vidne til intet mindre end en tysk triumf. Brasilien tabte 7-1, og på den lille bar vekslede både børn og voksne mellem at råbe, hyle og græde.
Den aften i 2014 tænkte jeg, at det brasilianske folk var ualmindeligt dårlige tabere. Men jeg er siden kommet til at undre mig over, om befolkningens reaktion på den fatale VM-kamp også skal forstås i lyset af Brasiliens historie og nationale fortælling. En fortælling, der trækker tråde op til det valg, der finder sted på søndag mellem den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva og den nuværende præsident Jair Bolsonaro.
